Professionsbachelor - Robotteknologi - Professionshøjskolen Absalon

Adgangsgivende eksamen, hvor nedenstående er bestået:

• Engelsk B


• Matematik A


• Fysik B eller Geovidenskab A

(-)

Uddannelsen adresserer et stigende behov for diplomingeniører med kompetencer inden for robot- og automationsteknologi. Virksomheder i Kalundborg og omegn oplever stigende behov for automatisering og effektivisering af produktionsprocesser. Dette forudsætter ingeniører, der kan anvende data- og AI-baserede teknologier og har kompetencer i analyse, anvendelse, integration og drift af robot- og automationsløsninger i industrielle produktionsmiljøer. 
 
Uddannelsen bygger på en veldokumenteret og afprøvet kompetenceprofil og erhvervssigte for diplomingeniører i robotteknologi kendt fra eksisterende udbud ved SDU. Absalons udbud er målrettet en regional professionsprofil og supplerer det eksisterende uddannelsesudbud med denne toning. 
 
Uddannelsen tager afsæt i en bred forståelse af robotbegrebet, som omfatter både fysiske og digitale robotter. Med dette udgangspunkt har uddannelsen fokus på analyse af organiseringen af produktionsanlæg og -forhold, vurdering af potentialet ved integration af robot- og automationsløsninger samt design og gennemførelse af integration af sådanne løsninger i produktionsanlæg. Der henvises til bilag 2 for dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil.

Uddannelsen er i form og indhold designet efter CDIO-principperne (Conceive, Design, Implement, Operate), hvor det anvendelsesorienterede er et gennemgående omdrejningspunkt for uddannelsens struktur, uddannelseselementer, projekter og teorikurser gennem alle syv semestre. 
 
Hvert af uddannelsens første fire semestre er opbygget med en kombination af teorikurser og projektarbejde i grupper, hvor de studerende arbejder med og løser problemstillinger hentet fra ingeniørpraksis. På hvert af de fire semestre er der et tematisk og indholdsmæssigt alignment mellem projektarbejde og teorikurser. Semesterprojektet udgør 10 ECTS og teorikurser 20 ECTS pr. semester. 
 
Uddannelsens femte semester består af praktik i en ingeniørvirksomhed og udgør 30 ECTS. Sjette semester består af et semesterprojekt (10ECTS), obligatoriske kurser (10 ECTS) samt to valgkurser (10 ECTS). Syvende semester består af bachelorprojektet (20 ECTS) samt to valgkurser (10 ECTS). 
 
1. SEMESTER 
Semestertema: Grundlæggende kompetencer i projektarbejde, metode, introduktion til centrale begreber om robot- og automationsteknologi og introducerende færdigheder i matematik. 
 
Projekt 1: Introduktion til robotter, automation og produktionssystemer (projektmodul 10 ECTS-point) 
Projektet har til formål at give de studerende en grundlæggende forståelse for robotter, automatisering og industrielle produktionssystemer. Projektet fungerer som et samlingspunkt for semestrets fag og introducerer projektarbejde, systemforståelse og teknisk dokumentation. Projektet integrerer automation, robotprincipper, produktionssystemer, materialehåndtering, matematik og projektmetodik. De studerende arbejder med en simpel robot- eller automationsløsning. Den studerende opnår grundlæggende forståelse for robotter, systemer og ingeniørarbejde samt evne til at dokumentere og formidle tekniske løsninger. 
 
Automation (teorikursus - 5 ECTS-point) 
Kurset introducerer de grundlæggende begreber og principper inden for industriel automation med fokus på at forstå helheden i automatiserede produktionssystemer. Med udgangspunkt i klassiske og moderne automationsmodeller arbejdes der med samspillet mellem mennesker, maskiner, materialer, information og styring. Kurset giver begrebsmæssig forståelse af automatiseringsniveauer, produktionssystemer og integrationsformer. Teorien kobles løbende til praksis gennem eksempler fra industrielle produktionssystemer med robotter. Kurset danner det teoretiske og begrebslige fundament for resten af uddannelsens robot- og automationsfag. 
 
Matematik 1 (teorikursus - 10 ECTS-point) 
Kurset giver de studerende det grundlæggende matematiske fundament for studiet i diplomingeniør i robotteknologi samt generelt for diplomingeniørstudiet. Der er fokus på matematiske teorier og metoder, der kan anvendes i forbindelse med andre kurser på studiet, herunder projektarbejde. I løbet af kurset vil der blive arbejdet med komplekse tal, lineær algebra, funktioner af to variable og differentialligninger. 
 
Konceptuel forståelse af robot (teorikursus - 5 ECTS-point) 
Kurset giver de studerende en helhedsforståelse af såvel industrielle robotter og robotsystemer i produktions- og servicesammenhænge som digitale robotter og AI-applikationer. Der arbejdes med robottyper, anvendelsesområder og systemintegration. Fokus er på, hvordan robotter skaber værdi i produktion og service. Kurset forbinder teknologi, anvendelse og organisation. Det danner grundlag for rollen som professionel robotingeniør. 
 
2. SEMESTER 
Semestertema: Forståelse af brugerperspektiv og produktionsteknologi. 
 
Projekt 2: Automation i virksomhedskontekst (projektmodul – 10 ECTS-point) 
I Projekt 2 arbejder de studerende med udvikling af en automatiseret løsning med udgangspunkt i en realistisk virksomhedscase, hvor tekniske, produktionsteknologiske og forretningsmæssige hensyn indgår i den samlede problemløsning. Projektet omfatter produktudvikling, PLC-programmering samt integration af sensorer og automatikkomponenter i et produktionsnært system.  
 
Forretningsforståelse (teorikursus - 5 ECTS-point) 
Kurset giver forståelse for de forretningsmæssige aspekter af automatisering og robotteknologi. Der arbejdes med produktivitet, investeringer, ROI og totalomkostninger som grundlag for teknologiske beslutninger. Fokus er på at udvikle solide beslutningsgrundlag, der understøtter både strategiske og operationelle valg i industrien. De studerende lærer at analysere og formidle tekniske løsninger i en forretningsmæssig kontekst samt at kommunikere effektivt med både tekniske og ledelsesmæssige interessenter. Kurset styrker den værdiskabende, implementeringsorienterede og forretningsforstående ingeniørrolle i automatiserings- og robotprojekter. 
 
Produktionsteknologi (teorikursus - 5 ECTS-point) 
Kurset omhandler produktionsprocesser og deres optimering gennem automation og robotter. Der arbejdes med Lean, kvalitet og processtabilitet i robotbaserede produktionsmiljøer. Fokus er på praktiske forbedringer, der kan implementeres i industrien. Kurset forbinder teknologi, drift og vedligehold. Det understøtter rollen som produktionsnær robotingeniør. Derudover arbejdes der med dataunderstøttet beslutningstagning, procesovervågning og løbende forbedringer i automatiserede anlæg. De studerende opnår forståelse for samspillet mellem mennesker, robotter og produktionssystemer i moderne industrivirksomheder. 
 
PLC-programmering (teorikursus – 5 ECTS-point) 
Kurset giver de studerende grundlæggende færdigheder i PLC-programmering med fokus på opbygning af styringssoftware til automatiserede systemer. Der arbejdes med sekventiel logik, betingelser og gentagelser samt modulær programopbygning. Programmeringen udføres i henhold til gengældende standarder, herunder anvendelse af sprog som Structured Text, Ladder Diagram, Function Block Diagram og Sequential Function Chart. Kurset omfatter desuden grundlæggende principper for HMI-design og gennemføres med problem- og casebaseret undervisning i en industriel kontekst. 
 
Produktudvikling (teorikursus – 5 ECTS-point) 
Kurset giver de studerende en grundlæggende forståelse for systematisk produktudvikling med fokus på at omsætte bruger- og kundebehov til tekniske løsninger. De studerende arbejder med idéudvikling og idégenerering, herunder inddragelse af kundefokus samt metoder til strukturering og videreudvikling af løsningsforslag. Der introduceres til skitseringsteknikker som værktøj til visualisering og kommunikation af produktkoncepter. Kurset omfatter konceptscreening og konceptudvælgelse, hvor alternative løsninger analyseres og vurderes ud fra funktionelle, tekniske og brugerrelaterede kriterier. Undervisningen er praksis- og problemorienteret og danner grundlag for anvendelse af produktudviklingsmetoder i projektarbejde. 
 
3. SEMESTER 
Semestertema: Industri 4.0. 
 
Projekt 3: IoT, data og intelligente robotsystemer (projektmodul – 10 ECTS-point) 
Projekt 3 har fokus på datadrevne og forbundne robotsystemer i en Industri 4.0-kontekst. Projektet ses som en del af et cyber-fysisk produktionssystem, hvor data anvendes til optimering og vedligehold. Projektet samler IoT, sensorer, cloud, dataanalyse, predictive maintenance, OEE og statistik. De studerende udvikler en løsning til overvågning eller optimering af et robotsystem. Den studerende kan opsamle og analysere data, anvende IoT i praksis, arbejde med vedligeholdsstrategier og forstå sammenhængen mellem robotter, data og produktion. 

Anvendt matematik (teorikursus - 5 ECTS-point) 
Kurset giver den studerende bedre teoretisk grundlag for at kunne anvende matematik og fysik til at løse konkrete ingeniøropgaver indenfor robot- og automationsteknologi. Kurset fokuserer på et anvendelsesorienteret indblik i den mest anvendte matematiske analyse og udvalgte emner inden for den tekniske fysik. I kurset vil der bl.a. blive arbejdet med Riemann integraler, integrationsteknikker og deres anvendelse i fysikken, Kurve- og plan integraler og anvendelse i elektromagnetisk feltteori (Elektrisk felt og spændingsforskel), statistik, T-test, Vektorfelter og eksempler på deres anvendelse samt Laplace transformation og anvendelse til løsning til systemer af differentialligninger fra ingeniørfagene. 

Predictive Maintenance (teorikursus - 5 ECTS-point) 
Kurset fokuserer på dataunderstøttet vedligehold af automatiserede og robotbaserede anlæg. Der arbejdes med sensordata fra robotter, gribere, aktuatorer og perifert udstyr med henblik på analyse og fejlfremskrivning. De studerende lærer at anvende tilstandsdata til at forudsige slid, fejl og behov for service på robotsystemer. Målet er høj oppetid, stabil drift og optimal udnyttelse af robotceller. OEE og vedligeholdsstrategier indgår centralt i kurset. 

Algoritmer (teorikursus - 5 ECTS-point) 
Kursets formål er at præsentere en række algoritmiske paradigmer (herunder del og hersk, grådige algoritmer og dynamisk programmering) samt introducere en række analyseværktøjer (korrekthed, køretid, pladsbehov). Kurset vil arbejde med sorteringsalgoritmer, algoritmer til løsning af optimeringsproblemer i grafer prioritetskøer og balancerede søgetræer, amortiseret analyse, rekursive algoritmer og rekursionsligninger, grådige algoritmer, dynamisk programmering, geometriske algoritmer og parallelle algoritmer. 

Industri 4.0 (5.0) (teorikursus - 5 ECTS-point) 
Kurset introducerer Industri 4.0- og 5.0-koncepter med fokus på digitalt integrerede og datadrevne produktionssystemer, hvor robotter indgår som centrale aktører. Der arbejdes med cyber-fysiske systemer, dataopsamling fra robotceller, digital sammenkobling af maskiner samt integration mellem IT- og OT-systemer. De studerende opnår forståelse for, hvordan data anvendes til overvågning, optimering og beslutningsstøtte i produktionen. Menneske–robot-samarbejde behandles i et Industri 5.0-perspektiv med fokus på fleksibilitet, sikkerhed og menneskets rolle i den digitale fabrik. 

4.  SEMESTER 
Semestertema: Programmering og styring af robotter i industrielt miljø. 
 
Projekt 4: Robotbaserede systemer og sikker integration (projektmodul – 10 ECTS-point) 
I Projekt 4 arbejder de studerende med udvikling og integration af et robotbaseret system baseret på en realistisk problemstilling. Projektet omfatter analyse og beregning af mekaniske og dynamiske egenskaber samt design af relevant hjælpeudstyr i samspil med mobile eller stationære robotter og et sikkert arbejdsmiljø. Der implementeres styring og regulering, og der anvendes objektorienteret programmering til struktureret softwareopbygning. Autonome funktioner som sensorbaseret opfattelse af omgivelserne, navigation og beslutningstagning kan indgå i løsningen. 

Autonome robotter (teorikursus - 5 ECTS-point) 
Kurset fokuserer på autonome og semiautonome robotsystemer herunder mobile robotter som AGV’er og AMR’er samt selvstændigt opererende industrielle robotceller. De studerende arbejder med sensorer, perception, navigation og beslutningstagning med henblik på at få robotter til at agere sikkert og effektivt i dynamiske miljøer. Der lægges vægt på anvendelser inden for produktion, intern logistik, lager, montage og service. Autonomi behandles praksisnært med fokus på sikkerhed, samarbejde med mennesker og integration i eksisterende produktions- og arbejdsmiljøer. Kurset kvalificerer de studerende til at designe, implementere og drifte autonome robotsystemer i industrien. 

Programming – Objectorienteret (teorikursus – 5 ECTS-point) 
Kurset giver de studerende grundlæggende kompetencer i objektorienteret programmering med fokus på anvendelse i automatiserede og robotbaserede systemer. De studerende arbejder med centrale objektorienterede begreber som klasser, objekter, metoder og struktureret opbygning af software til styring og overvågning. Kurset omfatter modellering af tekniske systemer ved hjælp af objektorienterede principper samt implementering af genbrugelige og skalerbare softwarekomponenter. Undervisningen er problem- og praksisorienteret og giver de studerende grundlag for at udvikle, analysere og vedligeholde softwareløsninger, der indgår i automatiserede systemer og digitale løsninger. 

Process and Control Engineering (teorikursus – 5 ECTS-point) 
Kurset giver de studerende grundlæggende viden om proces- og reguleringsteknik med fokus på modellering, analyse og styring af tekniske processer i automatiserede systemer. De studerende arbejder med centrale begreber som procesforståelse, feedback, stabilitet og dynamisk adfærd samt anvendelse af simple reguleringsstrategier. Kurset omfatter analyse og dimensionering af reguleringssløjfer samt anvendelse af måle- og styresignaler i industrielle processer. Undervisningen er praksis- og problemorienteret og giver de studerende grundlag for at analysere, implementere og evaluere reguleringsløsninger i en industriel kontekst. 

Robotkinematik, mekanik (teorikursus – 5 ECTS-point) 
Kurset giver de studerende grundlæggende viden om mekanik med fokus på anvendelse i automatiserede og robotbaserede systemer. De studerende arbejder med centrale mekaniske begreber som kræfter, momenter, bevægelse og simple maskinelementer samt sammenhængen mellem mekaniske konstruktioner og automatisering. Kurset omfatter analyse af belastninger og bevægelser i tekniske systemer samt forståelse for samspillet mellem mekanik, sensorer og aktuatorer. Undervisningen er praksis- og problemorienteret og giver de studerende grundlag for at analysere og vurdere mekaniske løsninger i relation til design, drift og sikkerhed i industrielle systemer. 

5. SEMESTER 
Ingeniørpraktik (30 ECTS)
Virksomhedsforståelse og anvendelse af uddannelsens ingeniørfaglige kompetencer gennem arbejdet som ingeniør i en ingeniørvirksomhed. 
  
6. SEMESTER 
Semestertema: Simulation og integration med netværk og sikkerhed. Toning af uddannelsen gennem valgkurser. 
 
Projekt 5: Cybersikkerhed, Netværk og OT (Operational Technology) (projektmodul – 10 ECTS-point) 
I Projekt 5 arbejder de studerende med udvikling og sikring af et netværksforbundet OT-baseret automations- eller robotsystem med fokus på cybersikkerhed, industriel kommunikation og netværksarkitektur. Projektet tager udgangspunkt i en realistisk problemstilling, hvor krav til driftssikkerhed, tilgængelighed og sikkerhed indgår som centrale designparametre. De studerende analyserer trusler og sårbarheder i OT-miljøer, designer sikre netværksløsninger og implementerer tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger. 

Forprojekt til bachelorprojekt (5 ECTS-point) 
Kursets formål er klargøre den studerende til et større teknisk-naturvidenskabeligt projekt inden for et CDIO-koncept. Kurset fokuserer på metodisk dokumentation af arbejdet og en forundersøgelse af en ingeniørfaglig problematik. Dette arbejde dokumenteres i en synopsis, der danner grundlag for et efterfølgende større skriftligt og praktisk arbejde i Bachelorprojektet. I løbet af kurset vil den studerende arbejde med begreber og viden om problemformulering, basisteknologien og dens modenhed/ pålidelighed, den givne kontekst, den nødvendige infrastruktur for at basisteknologien kan udnyttes kommercielt i den givne kontekst, beskrivelse af status og forventede fremtidige lovmæssige reguleringer vedr. teknologien, overslag til vedligeholdelse og faciliteter, vurdering af forhold vedr. bæredygtighed og projektets videnskabelige metode herunder etiske overvejelser om grænsedragning mellem menneske, robot, generativ AI. 
 
Reality Concepts, Digital Twin – Brugerperspektiv (teorikursus – 5 ECTS-point) 
Kurset giver de studerende grundlæggende viden om reality-koncepter og digitale tvillinger med fokus på at skabe sammenhæng mellem fysiske systemer og deres digitale repræsentation anvendt i automatiserede og robotbaserede løsninger. Kurset har et tydeligt brugerperspektiv, hvor krav, anvendelseskontekst og brugerinteraktion indgår i design og evaluering af digitale løsninger. Undervisningen er praksis- og problemorienteret og giver de studerende grundlag for at anvende digitale modeller som beslutnings- og kommunikationsværktøj i udvikling. 
 
Valgkursus (5 ECTS-point) 
 
Valgkursus (5 ECTS-point) 
  
7. SEMESTER 
Semestertema: Ingeniørfaglig metodik. Toning af uddannelsen gennem valgkurser. 
 
Bachelorprojekt (Projektmodul 20 ECTS-point) 
Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt, som skal dokumentere den studerendes evne til at anvende ingeniørmæssige teorier og metoder inden for et fagligt afgrænset emne. Projektarbejdet vil omhandle en selvstændig eksperimentel, empirisk og/eller teoretisk behandling af en praktisk problemstilling inden for det robotteknologiske fagområde. Dette sker i samarbejde med en relevant virksomhed eller som en del af et udviklingsprojekt. Ved projektafslutning skal den studerende demonstrere at kunne styre og udføre et længere projektforløb mht. ressourcer og tid, inddrage relevante videnskabelige metoder samt faglitteratur i løsning af en kompleks problemstilling, afgrænse og finde løsningsmodeller til en ingeniørfaglig udfordring, integrere f.eks. sociale, økonomiske, proces-, miljø- og arbejdsmiljømæssige og overveje etiske konsekvenser i en løsningsmodel. Den studerende skal kunne formidle projektets faser og resultater i en videnskabelig rapport samt ved en mundtlig præsentation. 
 
Valgkursus (5 ECTS) 
 
Valgkursus (5 ECTS) 

Som teknisk-naturvidenskabelig uddannelse skal uddannelsen placeres under takst 3. 

Professionshøjskolen Absalon (herefter Absalon) ønsker at udbyde en engelsksproget diplomingeniøruddannelse i robotteknologi i Kalundborg, hvor der i dag bl.a. udbydes diplomingeniøruddannelser i bio- og maskinteknologi. Uddannelsen adresserer et veldokumenteret nationalt og regionalt behov for ingeniørkompetencer inden for robot- og automationsteknologi, som ikke i tilstrækkeligt omfang kan opfyldes af de eksisterende uddannelser. 

Nationale fremskrivninger viser en markant og stigende mangel på ingeniør- og STEM-kompetencer i Danmark. Ifølge IDA forventes der i 2035 at mangle omkring 50.000 personer med en videregående STEM-uddannelse, og ubalancen mellem udbud og efterspørgsel forventes at være vedvarende frem mod 2040. Manglen er særligt udtalt i Østdanmark, herunder den nuværende Region Sjælland. 

Det regionale behov blev allerede i forbindelse med Absalons ansøgning i begyndelsen af 2024 anerkendt af Det rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelser (RUVU). RUVU lagde her vægt på, at behovet for en diplomingeniøruddannelse i robotteknologi i Kalundborg var veldokumenteret og underbygget, særligt i lyset af de omfattende investeringer og opskaleringer i industriproduktionen i regionen. Disse forudsætninger gør sig fortsat gældende. 

Et engelsksproget udbud er nødvendigt for at sikre et tilstrækkeligt og stabilt optag af studerende og for at imødekomme virksomhedernes dokumenterede efterspørgsel efter højtuddannet arbejdskraft. Erfaringer viser, at engelsksprogede diplomingeniøruddannelser bidrager til rekruttering og fastholdelse af internationale dimittender i Danmark, hvilket er afgørende for at dække det konstaterede behov, som ikke i tilstrækkeligt omfang kan opfyldes gennem et dansk udbud alene.

For en nærmere dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil, herunder det samfundsmæssige behov henvises til bilag 2. 
 

Som det fremgår af dokumentationen af det samfundsmæssige behov i bilag 2, er der mangel på dimittender i Region Sjælland og på nationalt plan.  
 
Jf. tabel 5 i bilag 6 forventes 29 dimittender årligt når uddannelsen er fuldt indfaset. Absalon vurderer, at dette vil have stor betydning for at dække den mest akutte mangel på arbejdskraft, selvom behovet for dimittender givetvis er betydeligt større.

Absalon har været i dialog med en bred kreds af industrivirksomheder med henblik på at afdække behovet for uddannelsen i Kalundborg og virksomhedernes mulighed for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, herunder: 

• Novo Nordisk


• Novonesis


• NOV


• ABB


• PJM


• Kalundborg Forsyning


• Lundbeck


• NNE


• Unibio


• Meliora Bio


• Ørsted

Dialogen er gennemført med ledelses- og nøglepersoner fra virksomhederne, herunder repræsentanter fra topledelse, HR samt relevante udviklings- og teknologifunktioner. Virksomhederne har samstemmende peget på et aktuelt og stigende behov for ingeniører med kompetencer inden for automatisering, robotteknologi og digitalisering samt udtrykt klar og samlet opbakning til etableringen af en engelsksproget diplomingeniøruddannelse i robotteknologi i Kalundborg. Afdækningen er desuden understøttet af den løbende og formaliserede dialog om uddannelsesudvikling og kompetencebehov i regi af Campus Kalundborg-samarbejdet, hvor Knowledge Hub Zealand indgår som en del af partnerkredsen, og hvor Kalundborg Kommune ligeledes deltager som central aktør. Der her henvises til bilag 2 og 5.

Behovet for en diplomingeniøruddannelse i robotteknologi er afdækket i tæt dialog med virksomheder, og uddannelsens kompetenceprofil er udviklet på baggrund af denne dialog. Drøftelserne er gennemført dels i uddannelsesudvalget for diplomingeniøruddannelsen i maskinteknologi, hvor der er faglig synergi, og dels i en særskilt referencegruppe med industrirepræsentanter fra Kalundborg og omegn. 
 
Der er fra både uddannelsesudvalgets og referencegruppens side et stærkt ønske om at etablere en engelsksproget diplomingeniøruddannelse i robotteknologi i Kalundborg. Dialogen har haft fokus på virksomhedernes aktuelle og fremadrettede kompetencebehov, herunder behov for ingeniører med kompetencer inden for anvendelse, integration og drift af robot- og automationsløsninger i industrielle produktionsmiljøer. Disse input har direkte formet uddannelsens faglige profil, struktur og centrale fagområder. Der henvises til hhv. bilag 2 for dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil og bilag 3 for kompetenceprofil. 
 
Uddannelsens løbende relevans sikres gennem drøftelser i uddannelsesudvalget samt dialog med virksomheder i forbindelse med bl.a. praktikophold og afgangsprojekter.

Med det engelsksprogede udbud af diplomingeniøruddannelsen i robotteknologi i Kalundborg skabes en unik synergi mellem Absalons eksisterende udbud af diplomingeniøruddannelserne samt DU i bioteknologi, procesteknologi og kemi og AU i automation og drift.

Robotteknologiuddannelsen udbydes pt. på dansk på SDU i Odense. Der er ikke nogen nært beslægtede uddannelser i den nuværende Region Sjælland.

De nærmeste relaterede uddannelser er den engelsksprogede diplomingeniøruddannelse i Mechatronics ved SDU i Sønderborg og softwareteknologi udbudt af bl.a. VIA i Horsens. Det forventes ikke, at etableringen af den nye uddannelse i Kalundborg vil få negative konsekvenser for disse udbudssteder.

Den nye uddannelse i Kalundborg vil imødekomme industrivirksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft, hvilket er afgørende for en bæredygtig udvidelse og optimering af produktionsprocesserne. I et tæt samarbejde med specialisterne inden for bioteknologiske processer vil dimittender fra denne uddannelse kunne varetage opgaver relateret til udvikling, integration og implementering af teknologiske løsninger inden for automatisering, robotanvendelse, digitalisering samt datamanagement og -science

Absalon har henvendt sig til Syddansk Universitet for at få bemærkninger til ansøgningen. Høringssvaret findes i bilag 8. 

Uddannelsen vil tiltrække internationalt orienterede studerende, forventeligt 75 pct. internationale og 25 pct. danske. Den vil blive markedsført i synergi med diplomingeniøruddannelsen i bioteknologi. 
 
Baseret på optag på uddannelsen i maskinteknologi, er der ikke et tilstrækkeligt rekrutteringsgrundlag til et dansk udbud. Et nyt udbud på dansk ville påvirke optaget på det danske udbud i maskinteknologi negativt, hvilket er kritisk. 
 
Med et forventet optag på 30 studerende i det første år, stigende til 40 i de følgende år, afspejler Absalons optag den stigende og akutte efterspørgsel efter denne nye engelsksprogede ingeniøruddannelse i Kalundborg. 

Diplomingeniøruddannelsen i robotteknologi vil ud over at rette sig direkte mod job i erhvervslivet også give mulighed for at læse videre på en civilingeniør-kandidatuddannelse. En nuværende mulighed er civilingeniør-kandidatuddannelsen ved SDU, men det forventes, at der også vil være flere muligheder i forhold til kandidatuddannelser ved DTU, herunder erhvervskandidatuddannelse Biomanufacturing (Industry MSc in Engineering) i Kalundborg. Absalons ambition er dog, at dimittenderne går i direkte beskæftigelse, hvilket langt hovedparten også gør (jf. tabel 2 i bilag 6). 

Absalon forventer, jf. tabel 5 i bilag 6, at oprette 30 studiepladser i 2027, og derefter 40 med et årligt optag i september. 

Ved et årligt optag på 30 studerende, stigende til 40 i de efterfølgende år, estimerer Absalon et behov for 22 praktikpladser i efteråret 2029 (5. semester), og 29 praktikpladser årligt herefter, jf. tabel 5 i bilag 6. Absalon har i dialog med virksomheder modtaget tilkendegivelser om, at praktikpladserne kan stilles til rådighed fra 2029. 
 
Alene Novo Nordisk har meldt tilbage, at de forventer at stille mellem 12 og 15 praktikpladser til rådighed årligt samt at tilbyde studiejobs og projektarbejde. Andre virksomheder, heriblandt ABB, Novonesis, PJM A/S, har hver planer om at tilbyde fra 1-2 praktikpladser. Absalon forventer, at endnu flere virksomheder vil tilslutte sig løbende, da det lige nu kan være udfordrende for virksomheder at forudsige deres muligheder for at tilbyde praktikpladser langt ude i fremtiden. Der vurderes at være tilstrækkelig tid til at sikre de nødvendige praktikpladser inden efteråret 2029. Hvis det viser sig mest hensigtsmæssigt for virksomhederne, vil Absalon overveje at tilpasse studieordningen, så studerende både kan være i praktik i forårs- og efterårssemestret, hvilket for flere virksomheders vedkommende kan fordoble praktikpladskapaciteten. 

Diplomingeniøruddannelsen i robotteknologi bliver organisatorisk placeret i det ingeniørfaglige miljø i Center for Engineering and Science. Centeret rummer i dag diplomingeniøruddannelsen i bioteknologi (udbudt på dansk og engelsk) og diplomingeniøruddannelsen i maskinteknologi samt efter- og videreuddannelsesaktiviteter inden for det teknisk- naturvidenskabelige område. 
 
Det ingeniørfaglige miljø har over 15 ansatte lektorer og adjunkter heraf flere ph.d.-er, og adskillige af de ansatte har erfaring fra tidligere ansættelser i det fagrelevante erhvervsliv. En del af undervisningen i centeret varetages desuden af undervisere, der også er deltidsansatte i industrien. Undervisere ved diplomingeniøruddannelsen i robotteknologi vil være fagligt tilknyttet uddannelsen og indgå i en organisatorisk ramme, hvor der – som i dag – sker faglig sparring på tværs af centerets uddannelser, ligesom undervisere varetager undervisning i kurser på tværs af de enkelte uddannelser. Derudover vil uddannelsen og underviserne indgå som en integreret del af det samlede videns- og uddannelsesmiljø, som er etableret og fortsat udvikles i regi af Campus Kalundborg, hvor DTU, Københavns Universitet, Teknika, Det Kongelige Danske Akademi samt Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser deltager.