Bachelor - Software Engineering - Syddansk Universitet
Uddannelsen ønskes placeret under adgangsbekendtgørelsens, bilag 1 område 7 (teknisk-videnskabelige bacheloruddannelser).
Adgangskrav følger eksisterende Software Engineering uddannelser:
- Engelsk B
- Matematik A
- Fysik B eller Geovidenskab A
Derudover skal ansøgere:
- Have et karaktergennemsnit på mindst 7,0, når de søger om optagelse i kvote 1
- Bestå en optagelsesprøve, når de søger om optagelse i kvote 2
Uddannelsen er direkte adgangsgivende til:
- Civilingeniøruddannelsen (KA) i Software Engineering i Vejle (retskrav)
- Civilingeniøruddannelsen (KA) i Software Engineering i Sønderborg
- Civilingeniøruddannelsen (KA) i Software Engineering i Odense
Derudover kan uddannelsen med de rette valgfag være adgangsgivende til:
- Civilingeniøruddannelsen (KA) i Interactive Technologies Engineering i Vejle
Teknisk videnskab (bachelor) i Software Engineering har primært til formål at kvalificere dimittenden til optagelse på den tilhørende civilingeniøruddannelse (kandidatdel) i Software Engineering.
Derudover kan bacheloren varetage erhvervsfunktioner, hvor dimittenden skal:
- Omsætte tekniske forskningsresultater samt naturvidenskabelig og teknisk viden til praktisk anvendelse ved udviklingsopgaver og løsning af tekniske problemer.
- Kritisk tilegne sig ny viden inden for relevante ingeniørmæssige områder.
- Selvstændigt løse forekommende ingeniørmæssige arbejdsopgaver.
- Varetage en række forskellige jobfunktioner i offentlige og private virksomheder, f.eks. i udførende funktioner som softwareudvikler, IT- og systemarkitekt, systemintegrator, og organisatoriske funktioner som f.eks. IT-projektleder samt rådgivende funktioner som IT-konsulent.
- Indgå i samarbejds- og ledelsesmæssige funktioner og sammenhænge på et kvalificeret niveau sammen med mennesker, der har forskellig uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund.
- Uddannelsen skal herudover kvalificere de studerende til at deltage i videre uddannelse – herunder civilingeniøruddannelsen i Software Engineering
1. semester kurser
Programming Fundamentals (10 ECTS)
Introducerer grundlæggende programmering, herunder nøglebegreber som variabler, kontrolstrukturer og funktioner. Studerende lærer også objektorienteret programmering (OOP), en metode, der gør koden mere modulær og skalerbar.
Mathematics 1 (5 ECTS)
Dækker essentielle matematiske begreber, herunder lineær algebra, regnemetoder, diskret matematik og statistik. Disse emner danner grundlaget for problemløsning og analyse inden for tekniske områder.
Computer systems (5 ECTS)
Omfatter datalagring, computerarkitektur, maskinsprog, operativsystemer, koordinering af aktiviteter på computeren, processer, netværk, protokoller, internettet, sikkerhed og algoritmeteori. Målet er at give den studerende en introduktion til computerarkitektur, operativsystemer, netværk, algoritmer og programmeringsparadigmer.
Semesterprojekt: Development of Software Programs (10 ECTS)
Omfatter problem-baseret projektarbejde, samarbejde, analyse, design, implementering, verifikation og dokumentation. Målet er at give den studerende kompetencer i projektarbejde og objektorienteret programudvikling.
2. semester kurser
Information Technology I (5 ECTS)
Giver en omfattende introduktion til elementer i IT-Systemer, herunder operativsystemer, datastyring, webteknologi og cybersikkerhed, som er essentielle for at kunne bygge pålidelige digitale løsninger. Omfatter en introduktion til webteknologier, herunder front-end programmering, HTML, CSS og JavaScript, som er grundlæggende for at kunne bygge dynamiske webapplikationer.
Software Design (5 ECTS)
Introducerer softwaredesignprocessen, herunder krav, designmønstre og principperne for softwaredesign, for at kunne understøtte skalerbar og vedligeholdelsesvenlig kode, herunder mere avancerede objektorienterede programmeringsteknikker.
Mathematics II (5 ECTS)
Fortsættelse af første semesters Matematik I kursus, der går dybere ind i regnemetoder og statistik, og styrker disse færdigheder til anvendelse inden for teknologi og ingeniørvidenskab.
Software Engineering (5 ECTS)
Indholdet dækker grundlæggende aktiviteter i Software Engineering, begreber og metoder, procesmodeller, plan-orienterede og agile processer. Målet er at introducere den studerende til Software Engineering som profession, herunder nøgleemner inden for Software Engineering, give den studerende en forståelse af Software Engineering som helhed og hvorfor Software Engineering er vigtig for at sikre kvaliteten af softwareløsninger.
Semesterprojekt: Development of Software Systems (10 ECTS)
I projektet udvikles dele af et softwaresystem i en proces, der balancerer en plan-orienteret og en agil tilgang. Projektet er baseret på et forretningsproblem. Applikationen udvikles i et objektorienteret sprog ved hjælp af relevante informationsteknologier. Målet er at give den studerende færdigheder til at organisere og gennemføre udviklingen af en softwareapplikation med tilhørende informationsteknologier i en objektorienteret proces, der balancerer en plan-orienteret og en agil tilgang.
3. semester kurser
Computing Fundamentals I (5 ECTS)
Dækker grundlæggende viden inden for computersystemer, herunder datarepræsentation, algoritmer og grundlæggende computerarkitektur, og forbereder de studerende på mere komplekse databehandlingskoncepter.
Information Technology II (5 ECTS)
Fortsættelse af Informationsteknologi I. Giver en omfattende introduktion til elemener i IT-systemer, herunder operativsystemer, data management, webteknologi og cybersikkerhed, som er essentielle for at kunne bygge pålidelige digitale løsninger.
Software Design (fortsat) (5 ECTS)
Bygger videre på tidligere softwaredesignkurser, og introducerer mere avancerede softwaredesigns, avancerede objektorienterede programmeringsteknikker og detaljerede casestudier.
Platform Engineering (5 ECTS)
Indholdet dækker Platform Engineering begrebet, værktøjer og teknologier samt design- og implementeringsmetoder til design, automatisering, orkestrering, sikkerhed og overholdelse. Målet er at give den studerende en forståelse af Platform Engineering og hvordan man anvender det til at designe software som infrastrukturer.
Semesterprojekt: Software as infrastructure (10 ECTS)
I projektet skal de studerende udvikle en softwareinfrastruktur. Det forventes, at et system implementeres med en korrekt arkitektur og med integration til flere applikationer leveret af infrastrukturen. Som en del af projektet kan distribution, webteknologier og agile udviklingsmetoder anvendes. Semesterprojektet tager den studerende gennem ingeniørprocessen fra analyse af krav over design og validering af design, til implementering og verifikation. Den studerende vil få indsigt i gruppedynamik og øve både personlige og faglige færdigheder.
4. semester kurser
Computing Fundamentals II (5 ECTS)
Fortsættelse af Computing Fundamentals I. Dækker grundlæggende computersystemer, herunder datarepræsentation, algoritmer og grundlæggende computerarkitektur, og forbereder de studerende på mere komplekse databehandlingsbegreber.
Cyber-security (5 ECTS)
Følgende emner vil blive dækket: Cybersikkerhedsaktiviteter og udfordringer; Trusselsmodellering; Sårbarhedsvurdering; og Penetrationstest. Formålet med kurset er at give en forståelse af cybersikkerhedsbegreber, aktiviteter og udfordringer. Kurset giver et ingeniørmæssigt og praktisk perspektiv på cybersikkerhed og etisk hacking.
Software Reliability Engineering (10 ECTS)
Dette kursus dækker metoder til at bygge og verificere kvalitet i softwaresystemer. Kurset vil dække kvalitetsstandarder og processer og diskutere deres rolle i udviklingen af kvalitetssikrede softwaresystemer. Målet er at give den studerende en forståelse af Reliability Engineering, herunder dokumentation, gennemgang og test af software.
Semesterprojekt: Reliable Software Infrastructures (10 ECTS)
Udførelse af infrastruktursoftwareudvikling, herunder specificering, implementering og evaluering af softwarekomponenter for at optimere pålidelighed. Projektet inkluderer også elementer fra cybersikkerhed og computing fundamentals. Teknikker fra cybersikkerhed kan bruges til at skabe sikre designs. Med hensyn til computing fundamentals, opnås indsigt i hvordan kendte algoritmer og datastrukturer kan tilpasses specifikke problemer. I projektet er målet, at de studerende udfører infrastruktur-fokuseret softwareudvikling af et meget pålideligt system, hvor cybersikkerhedselementer tilføjes og algoritmer og datastrukturer anvendes til at optimere ydeevnen.
5. semester kurser
Valgfag (4 slots, 20 ECTS)
Studerende vælger kurser baseret på personlige interesser og karrieremål, hvilket giver mulighed for specialisering inden for relevante områder.
Digital Innovation Project (10 ECTS)
Et tværfagligt projekt, hvor studerende samarbejder på tværs af fagområder for at skabe et innovativt produkt med et kommercielt potentiale, hvor de udvikler deres entreprenørskabsfærdigheder og teamwork.
6. semester kurser
Software Architecture (10 ECTS)
Kurset dækker softwarearkitekturkrav, kvalitet og analyse, taktikker, mønstre, idiomer, visninger, genopretning, dokumentation og evaluering. Kurset vil også dække hvordan man kombinerer taktikker og mønstre for at opfylde kravene ved en arkitektonisk strategi, der adresserer spændinger mellem forskellige softwarearkitektoniske kvaliteter. Kurset giver en samlet oversigt over området softwarearkitektur.
Project Management and Theory of Engineering (5 ECTS)
Nøgleområderne inden for projektledelse er: Formulering og definition af projektet; Planlægning af handlingsforløbet; Organisering af projektet; Samarbejde i projektorganisationen; og Projektledelse og Projektkontrol. For videnskabsteori er det: Videnskabens natur; Relatering af den videnskabelige metode og former for logisk ræsonnement til specifikke ingeniørprojekter; En historisk oversigt over udviklingen af naturfilosofi/videnskab og teknologi; Fremhævelse af diskussioner om videnskabens natur; og Etiske aspekter af videnskab og teknologi samt arbejdet og ansvaret for videnskabsfolk/ingeniører/teknologer. Det overordnede mål med projektledelsesdelen af kurset er at studerende forstår udfordringerne og de ledelsesmæssige opgaver relateret til projektleverancer i organisationer og kan opstille en plan for gennemførelse af et projekt. For videnskabsteoridelen er det evnen til at overveje de etiske aspekter og den bredere indvirkning på det omgivende samfund ved udvikling af ny teknologi og tilhørende produkter.
Bachelorprojekt (15 ECTS)
Studerende gennemfører et individuelt projekt, der anvender al deres akkumulerede viden til at designe og implementere en unik løsning på et relevant problem.
Takst tre i lighed med øvrige ingeniøruddannelser
Som beskrevet i covernotatet er der helt generelt et stort behov for it-kompetencer i Danmark. Dette både på nationalt plan og i særdeleshed regionalt udenfor de større byer, hvor det grundet den meget lave mobilitet er svært at tiltrække den eftertragtede IT-arbejdskraft. På landsplan viser IT-Branchens seneste IT-barometer at 32% af virksomhederne helt har opgivet rekrutteringen, da der slet ikke var ansøgere til stillingerne. En udfordring der i høj grad også er tilstede i Trekantområdet grundet fraværet af lokale hårde IT-uddannelser.
Dertil har EVA specifikt undersøgt behovet for IT-kompetencer i Trekantområdet, hvilket viser, at den grønne omstilling, øgede digitalisering og automatisering af samfundet er blandt hovedårsagerne til, at softwareingeniører er blandt de mest efterspurgte medarbejdere i området.
SDUs behovsundersøgelse underbygger dette tydeligt, hvilket kan ses i bilaget. Ift. Software Engineering viser undersøgelsen bl.a. at
- de lokale virksomheder i meget stor udstrækning efterspørger de hårde IT-kompetencer – herunder kompetencer inden for bl.a. programmering og softwareudvikling og –arkitektur.
- der er stor efterspørgsel efter dimittendernes særlige kompetencer inden for software engineering af sikre systemer og forståelse af dertilhørende teknologier og processer, såvel som kompetencer i software design og kvalitetssikring.
- virksomhederne grundet de store rekrutteringsudfordringer vedr. IT-specialister med avanceret teknisk viden, ønsker tidligst mulig adgang til at samarbejde med de studerende på uddannelsen om cases, projektarbejde o.l.
Dertil søges uddannelsen som engelsk udbud for at kunne give dimittenderne de internationale kompetencer, som det lokale erhvervsliv efterspørger.
Se covernotatet og behovsundersøgelsen for yderligere redegørelse om behovet.
En civilingeniør bachelor uddannes til at fortsætte på uddannelsens kandidatdel. Stort set alle bachelordimittender forventes derfor at læse videre, hvorfor dimittendbehovet er vurderet ift. endt civilingeniøruddannelse på kandidatniveau.
Behovet for Software civilingeniører har under dialogen med aftagerne været tydelig udtalt og da den endelige profil for uddannelsen er udviklet lige netop i samarbejde med disse aftagere, forventes en stor efterspørgsel efter dimittenderne. SDU’s uddannelse i Software Engineering i Odense har haft 0% ledighed (k4-7) de forgangne 3 år og vurderingen er, at dimittenderne fra uddannelsen i Vejle vil være lige så eftertragtede.
SDU forventer efter fuld indfasning af uddannelsen at optage omkring 65 studerende på kandidatuddannelsen og med et forventet frafald på maksimalt 10%-15% forventer SDU således at uddanne ca. 55-58 dimittender om året.
Med udgangspunkt i dialogen med erhvervslivet, samt de underbyggende rapporter og undersøgelser til behovsundersøgelsen, vurderer SDU dog at efterspørgslen de næste mange år vil overstige dimittendniveauet væsentligt.
Behovet blev i første omgang klarlagt af UFM via en kortlægning af behovet for fremtidige udbud af STEM- og IT-uddannelser i Trekantområdet.
Efterfølgende har SDU konkretiseret behovet med Vejle kommune til fire uddannelsesretninger indenfor IT – herunder Software Engineering. Behovet for disse uddannelsesretninger blev herfra undersøgt via en samlet proces, så nødvendige sammenhænge og forskelle kunne identificeres fra start.
I august 2024 blev oplægget efterprøvet og konkretiseret af en række nøgleaktører fra området, hvilket mundede ud i et stort dialogmøde med alle relevante aftagere i nærområdet. Mødet blev afholdt i oktober måned, hvor fokus var på at identificere det specifikke kompetencebehov.
I november 2024 blev der afholdt endnu et stormøde for alle aftagere og interessenter. Fokus for dette møde var de specifikke uddannelsesforslag og tilpasningen heraf, samt det fremtidige samarbejde omkring SDU Vejle og læringsmiljøet.
Efter en tilpasning af uddannelsesforslagene fik alle involverede aftagere afslutningsvis mulighed for at sende skriftlige kommentarer til de udarbejdede uddannelsesforslag.
En oversigt over inddragede aftagere kan ses i bilaget.
Behovsundersøgelsen og den dertilhørende uddannelsesudvikling har været en iterativ proces med bred inddragelse og dybdegående dialog med de relevante aftagere. Herigennem blev det konkrete kompetencebehov indenfor de identificerede fagområder drøftet og klarlagt, så SDU’s fagmiljøer på den baggrund kunne udarbejde og tilpasse de egentlige uddannelsesforslag. I bilagets resultat-afsnit ses en oplistning af de identificerede kompetencebehov og ønsker, samt hvordan de efterfølgende er blevet indarbejdet i Civilingeniøruddannelsen i Software Engineering. Særligt et fokus på AI i software design og kvalitetssikring, samt software engineering til kritiske infrastrukturer kan her fremhæves som tilpasninger der fremkommet via den førnævnte proces.
Grundet den høje involveringsgrad og engagementet fra de relevante aftagere i udviklingen af uddannelsen, er det således SDU’s opfattelse, at denne og de øvrige uddannelser under denne proces, derved er blevet skræddersyet til aftagernes behov, hvilket bl.a. underbygges af at aftagerne ved sidste præsentation af uddannelsesforslaget vurderede, at det fuldt ud levede op til behovet
Der udbydes for nuværende ikke videregående tekniske bachelor og kandidatuddannelser inden for softwareområdet i Trekantområdet
De ansøgte uddannelser Civilingeniør i Software Engineering (BA+KA) vil ændre dette billede og bidrage til at også denne landsdel forsynes med kvalificerede dimittender på et område (software) hvor ledigheden er meget lav og mobiliteten derfor er lille for dimittender uddannet på sammenlignelige uddannelser i de store universitetsbyer.
De ansøgte uddannelser er således i deres grundlæggende og konstituerende indhold meget lig de beslægtede uddannelser udbudt på SDU (Campus Odense og Sønderborg) samt på AAU, AU og DTU, men udbydes på en lokation hvor der er et meget stort og udækket behov for flere medarbejdere, med højt specialiserede kompetencer indenfor softwareudvikling.
Civilingeniør i Software Engineering (BA+KA) til udbud i Vejle har i forhold til de beslægtede uddannelser et særligt fokus på softwareudvikling til kritiske digitale infrastrukturer fx indenfor energi og transportsektorerne. Et fokus der er udviklet på baggrund af dialogen med de lokale virksomheder, for derved at målrette dimittenderne mod beskæftigelse i netop Trekantområdet.
Sammenhængen mellem den samlede uddannelsespakke til SDU Vejle er angivet i covernotatet (bilag).
Som beskrevet i covernotatet betyder det store behov for IT- og STEM kompetencer kombineret med de faldende ungdomsårgange, at rekrutteringsgrundlaget ikke udelukkende kan udgøres af danske studerende
Et rent dansk optag vil således være udfordrende, samt ikke mindst kunne få konsekvenser for øvrige relaterede uddannelser i nærområdet.
Skal rekrutteringen af studerende til uddannelsen både kunne sikre nok dimittender til lokalmiljøet og ikke mindst til at den nye uddannelse og campus som helhed rent økonomisk kan hænge sammen, samtidigt med at det ikke skal påvirke relaterede eksisterende udbud, er uddannelsen og SDU Vejle som helhed derved afhængig af, at kunne tilbyde de ansøgte uddannelser på Engelsk.
Civilingeniøruddannelsen i Software Engineering i Vejle forventes at tiltrække danske og internationale studerende med interesse indenfor design, udvikling og implementering af software til særligt kritiske digitale infrastrukturer.
Civilingeniør bacheloruddannelsen i Software Engineering giver mulighed for at fortsætte på en civilingeniør kandidatuddannelse i Software Engineering (på SDU Odense, Sønderborg eller Vejle) eller Interactive Technology Engineering (på SDU Vejle).
Civilingeniør kandidatuddannelserne i Software Engineering og Interactive Technology Engineering i Vejle forventes fra 2028, udover at blive udbudt som en kandidat på 120 ECTS, også at blive udbudt som erhvervskandidat.
På Civilingeniør bacheloruddannelsen i Software Engineering forventes følgende optag:
- Første år: 30
- Andet år: 45
- Tredje år: 60
Ikke relevant
SDU har som del af processen givet relevante institutioner mulighed for at kommentere på SDU Vejle og de dertilhørende uddannelser. Høringen er således sendt ud til Århus Universitet, Aalborg Universitet, VIA University College og University College Lillebælt, hvoraf de to sidstnævnte er vendt tilbage med kommentarer.
University College Lillebælt ser grundlæggende positivt på SDU Vejle og de dertilhørende uddannelser, men udtrykker bekymring for deres datamatikeruddannelse, hvortil de opfordrer SDU til at oprette en meritmodel til relevante bacheloruddannelser.
Af de ansøgte uddannelser er kun SDU’s bacheloruddannelser i Datalogi og Kunstig intelligens relevante i denne sammenhæng, hvorved University College Lillebælts opfordring ligeledes kun adresseres i disse ansøgninger.
VIA University College udtrykker i deres høringssvar derimod bekymring for den ansøgte Civilingeniør bacheloruddannelse i Software Engineering, som de frygter, vil påvirke deres diplomingeniøruddannelse i Software Teknologi.
VIA University College frygter mere konkret at ansøgerne, særligt de internationale, ikke kan skelne mellem en civilingeniør bacheloruddannelse og en diplomingeniøruddannelse, samt at en engelsksproget uddannelse vil kunne tiltrække studerende fra deres dansksprogede diplomingeniøruddannelse i Software Teknologi.
Endvidere udtrykker VIA bekymring for beskæftigelsessituationen for deres dimittender, når der uddannes civilingeniører i Vejle.
SDU har taget VIA University College høringssvar til efterretning, men deler ikke deres bekymringer.
Hovedårsagen hertil er, at der helt grundlæggende er tale om to forskellige uddannelser – både af type, indhold og struktur. En civilingeniør bachelor er en 3-årig uddannelse med en klar videnskabelig tilgang, hvis primære formål er at kvalificere dimittenden til videre uddannelse på kandidatdelen af civilingeniøruddannelsen. En diplomingeniør er derimod en 3½-årig uddannelse med en praksisorienteret tilgang og et praktikforløb, hvis primære formål er at producere dimittender direkte til arbejdsmarkedet.
SDU ved af erfaring at forskellen på de to uddannelsestyper sagtens kan tydeliggøres overfor ansøgerne, så de på et oplyst grundlag kan vælge den korrekte uddannelse for dem. SDU har ingen interesse i at rekruttere studerende til en civilingeniør, der hellere vil læse en diplomingeniør, da dette blot resulterer i frafald fra vores uddannelser, unødig forsinkelse af de studerende, der skifter uddannelsestype, samt som følge heraf risikoen for en dårlig fortælling om vores uddannelse (særligt blandt udenlandske).
Det Tekniske Fakultet på SDU har af samme årsag de senere år arbejdet fokuseret på at tydeliggøre forskellen på de to uddannelsestyper i studieordningerne, på hjemmesiden, samt ikke mindst i fakultetets internationalt rettede rekrutteringskoncept og optagelsesvejledning, så særligt udenlandske ansøgere bliver klar over forskellen allerede inden de søger. Indsatsen har inkluderet alle SDU’s ingeniøruddannelser, herunder de meget internationale uddannelser i Sønderborg, samt vores Software uddannelser i Odense, og SDU har således stor erfaring i at tydeliggøre forskellen både overfor internationale ansøgere og indenfor Softwareområdet. Dette ses fx ved, at der henover de seneste tre år kun er foretaget ét studieskift (ud af 147 optagne) fra SDU’s diplomingeniør i Software Teknologi til civilingeniøruddannelsen i Software Engineering og 2 studieskift (ud af 205 optagne) den modsatte vej.
SDU er således overbeviste om, at det ikke bliver nogen udfordring at tydeliggøre overfor de studerende, at de kun skal søge Civilingeniøruddannelsen i Vejle, hvis det reelt er en Civilingeniøruddannelse de ønsker.
I forlængelse heraf vil SDU pointere, at grundet forskellen på en Diplomingeniøruddannelse i Software Teknologi og en Civilingeniøruddannelse i Software Engineering, var den oprindelige plan for SDU Vejle, at begge uddannelsestyper skulle oprettes. Grundet henvendelse fra VIA’s ledelse til SDU’s ledelse, valgte SDU dog at fjerne Diplomingeniøruddannelsen i Software Teknologi fra uddannelsesporteføljen. Dette for at imødekomme VIA’s bekymring for udbuddet af samme type uddannelse i to nærtliggende byer.
VIA’s bemærkning om, at Civilingeniør bacheloruddannelsen vil kunne tiltrække studerende fra deres dansksprogede diplomingeniøruddannelse, finder vi på SDU ikke relevant. Da der jf. ovenstående er tale om to forskellige uddannelsestyper, ser vi ikke sprogpræferencer som udslagsgivende for ansøgernes valg af uddannelse.
VIA’s bekymring vedr. beskæftigelsessituationen for deres dimittender deler SDU ligeledes ikke. Som anført i både ansøgningen og den dertilhørende behovsundersøgelse, er der i hele landet en massiv efterspørgsel efter Civilingeniører i Software Engineering, samt øvrige IT-fagliglige kompetencer, som hverken på nuværende tidspunkt eller i nærmere fremtid kan dækkes. EVA’s undersøgelse af Trekantområdets behov for IT-kompetencer viser dertil, at virksomhederne i dette område har yderligere udfordringer ved at tiltrække IT-kompetencerne, grundet konkurrencen med de større byer, hvorved et lokalt udbud er nødvendigt.
Af samme årsag har SDU under uddannelsesudvikling til SDU Vejle haft fuldt fokus på Trekantområdets virksomheder, så uddannelsen har den rette toning ift. behovet. De selv samme virksomheder kobles ligeledes op på læringsmiljøet, så de studerende allerede under uddannelsen orienteres mod de lokale arbejdspladser.
SDU anerkender, at der er en geografisk nærhed mellem VIA’s campus i Horsens og SDU Vejle, men da der som tidligere anført er tale om to forskellige uddannelsestyper, en national og lokal efterspørgsel der på nuværende tidspunkt ikke kan mættes, samt et målrette lokalt fokus på Trekantområdet for SDU Vejles dimittender, ser vi ingen problemstilling ved at der både er en Diplomingeniør i Software Teknologi og en Civilingeniør i Software Engineering i umiddelbar nærhed af hinanden. Selv samme konstellation har SDU i Odense, hvor både civil- og diplomingeniøruddannelsens dimittendledighed er nærmest ikke eksisterende på begge uddannelsestyper.
SDU deler således ikke bekymringen hos VIA University College og vurderer derimod fortsat, at det ansøgte udbud ikke vil få nogen negativ konsekvens for deres uddannelser.
Tværtimod ser SDU nærmere et potentiale for, at VIA’s Software Technology uddannelse kan blive styrket af tilstedeværelsen af SDU’s Software Engineering uddannelse på SDU Vejle, da en afledt effekt af rekrutteringsarbejdet formodes at være et generelt øget fokus på uddannelsesmulighederne i det geografiske område – også for de ansøgere der reelt ønsker en diplomingeniør.