Kandidat - Molekylær medicin - Aarhus Universitet

Retskravsbachelor:
Studerende ved Bacheloruddannelse i molekylær medicin ved Aarhus Universitet med sidste optag sommer 2024 har retskrav på at færdiggøre deres uddannelse på den dansksprogede
kandidatuddannelse. Fra 2025 og frem er der ingen retskravsbachelor til Kandidatuddannelsen
i molekylær medicin.

Adgangsgivende uddannelser (afhængig af valg af valgfag):
-Bacheloruddannelse i molekylærbiologi fra Aarhus Universitet (sidste optag sommer 2024)
-Bacheloruddannelsen i molekylærbiologi og molekylær medicin fra Aarhus Universitet (første optag september 2025)

Der kan søges om optagelse på baggrund af en tilsvarende uddannelse, der som minimum indeholder:

-Fagelementer inden for molekylærbiologi, biokemi, genetik, mikrobiologi og bioinformatik: 60 ects

-Fagelementer inden for human fysiologi og anatomi, molekylær
cellefysiologi, og immunologi, hvoraf mindst 5 ECTS skal være indenfor immunologi og mindst 10 ECTS indenfor human fysiologi: 35 ects

-Grundlæggende fagelementer inden for hovedparten af emnerne
matematik, statistik og kemi: 25 ects

-Erfaring med praktisk laboratoriearbejde indenfor fagområderne
molekylærmedicin eller molekylærbiologi: 20 ects

Ansøgere skal være i stand til at følge undervisningen på engelsk.
Alle ikke-retskravsansøgere skal dokumentere engelsk på B-niveau i den danske gymnasieskole eller tilsvarende.

Formål Kandidatuddannelse i molekylær medicin er en tværfaglig uddannelse med et sundhedsfagligt molekylært fokus. Kandidaterne får kompetencer inden for centrale molekylærmedicinske discipliner og metoder og opbygger således viden om molekylære mekanismer, som ligger til grund for sundhed og sygdom hos mennesker, og danner basis for diagnostik, behandling og forebyggelse af en lang række sygdomme som diabetes, cancer og hjertekarsygdomme.

Erhvervssigte Dimittenderne ansættes på det regionale, nationale og internationale arbejdsmarked i sundhedsvæsenet, i private virksomheder inden for Life Science og på universiteterne.
De indgår direkte i molekylærmedicinsk udviklingsarbejde, kvalitetskontrol og forskning.
Fællesnævneren for erhvervssigtet er således globalt orienterede arbejdspladser, hvor både opgaveporteføljen, de interne og de eksterne samarbejdsrelationer er globalt orienteret.
Dimittenderne skal derfor fra første færd kunne begå sig i et internationalt miljø og anvende deres faglighed på engelsk. Med et engelsksproget udbud forventes det at dimittenderne kan indfri Life Science industriens behov i en langt højere grad end det er muligt med et dansksproget udbud. 

Det engelsksprogede udbud vil have samme faglige indhold, som den nuværende kandidatuddannelse. Den fulde version findes i studieordningen for 2017:  https://eddiprod.au.dk/EDDI/webservices/DokOrdningService.cfc?method=visGodkendtOrdning&dokOrdningId=12507&sprog=da

Kandidatuddannelse i molekylær medicin har et sundhedsvidenskabeligt, molekylært fokus. Uddannelsen er opbygget af obligatoriske fag, udbudt af institutterne på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, og af valgfag udbudt af Institut for Klinisk Medicin, Institut for Biomedicin og Institut for Molekylær Biologi og Genetik. Kandidatprojekter og -specialer skal have et tydeligt molekylærmedicinsk fokus.

Det første semester af Kandidatuddannelse i molekylær medicin består af obligatoriske, sygdomsorienterede fag (patologi, medicinske sygdomme, immunbetingede sygdomme, cancer),
der skal sikre et bredt kendskab til de molekylære mekanismer, som ligger til grund for menneskets sygdomme, og hvordan disse danner basis for forebyggelse, diagnostik og behandling.
Kandidatuddannelsens andet semester består udelukkende af valgfag (i alt 30 ECTS). En række af disse udbydes specifikt for studenter på uddannelsen, men det er også muligt at vælge fag, som er knyttet til andre uddannelser på AU. Det er desuden muligt at læse samtlige af de valgfrie kurser på et andet universitet i forbindelse med et udlandsophold. Dette har været
muligt siden implementeringen af en revideret studieordning i 2017, og interessen blandt de studerende for dette element af internationalisering har været stor.
Kandidatuddannelsen afsluttes med et 1-årigt specialeforløb, der, ligesom bachelorprojektet, kan foregå i forskningslaboratorier på de involverede institutter, i udenlandske laboratorier eller i samarbejde med f.eks. en Life Science virksomhed med en intern vejleder tilknyttet. 

Undervisningen veksler mellem laboratorieøvelser, forelæsninger, holdundervisning og projektarbejde, hvor studerende lærer at arbejde både digitalt og eksperimentelt. 

En kandidat i molekylær medicin erhverver sig viden om centrale discipliner, metoder, teorier og begreber inden for molekylær medicin, der har betydning for forståelse af sygdom, diagnostik,
behandling og forebyggelse. Herudover får kandidaterne kendskab til videnskabsteoretiske og etiske spørgsmål og problemstillinger inden for sundhedsvidenskab – og forståelse for, hvordan teori og metode kan kobles til relevante områder/sektorer inden for erhvervslivet.

Uddannelsen giver desuden kandidaterne følgende færdigheder:
- at beherske de molekylær medicinske fagområder bredt og kan anvende dem i praksis
- at vurdere anvendeligheden og hensigtsmæssigheden af forskellige løsninger i forhold til forskellige problemstillinger
- at fremstille faglige problemstillinger i et videnskabeligt forum og fremlægge faglige synspunkter i en tværfaglig sammenhæng

En kandidat i Molekylær medicin opnår i løbet af uddannelsen kompetencer i forhold til:
- at tilrettelægge og deltage i udførelsen af forskningsprojekter,
- selvstændigt foretage konklusioner omkring faglige beslutninger på baggrund af komplekse forskningsresultater,
- at indgå i konstruktivt samarbejde om løsning af faglige problemstillinger på sundheds- og naturvidenskabelig baggrund.

Kandidaterne kan desuden
- sætte sig ind i relaterede fagområder på en systematisk og kritisk måde og
- selvstændigt og kritisk strukturere egen kompetenceudvikling.

Uddannelsens faglige indhold vil ved sprogomlægningen være uændret, hvorfor taxameter-indplaceringen også ønskes uændret i forhold til den nuværende dansksprogede uddannelse: Det vil sige som natur- og sundhedsfaglig kandidatuddannelse placeret på heltidstakst 3 for universitetsuddannelser.

Kandidaterne ansættes i internationalt orienterede virksomheder og forskningsinstitutioner. Behovsundersøgelsen peger entydigt på, at en engelsksproget uddannelse vil:
A ) Ruste dimittenderne bedre til en globalt orienteret branche med engelsk som fagsprog
B) Udvide kandidaternes udsyn og globale orientering
C) Øge det internationale studiemiljø og rum for inddragelse af internationale forskere

Den gennemsnitlige bruttoledighed 4.-7. kvartal efter endt uddannelse er iflg. UFM’s datavarehus:

AU - Kandidater i molekylær medicin
Dimittendårgang 2016-2019: 17,5 %
Dimittendårgang 2017-2020: 14,1 %
Dimittendårgang 2018-2021: 11,4 %

KU - Master of Science in Molecular Biomedicine
Dimittendårgang 2016-2019: 7,6 %
Dimittendårgang 2017-2020: 7,3 %
Dimittendårgang 2018-2021: 6,3 %

SDU - Kandidatuddannelsen i Biomedicin
Dimittendårgang 2016-2019: 18,9 %
Dimittendårgang 2017-2020: 19,1 %
Dimittendårgang 2018-2021: 16,0 %

Danmarks styrkeposition inden for farma og bioteknologi er verdenskendt, Life Science branchen er en hjørnesten i dansk økonomi og er stadig vækst. Branchen er karakteriseret ved at være forskningstung og innovativ. Dette gælder både regionalt, nationalt og internationalt og inkluderer såvel store internationale firmaer som nye start-up-virksomheder.
Behovsanalysen dokumenterer behovet for engelsksprogede kandidater, der har et globalt perspektiv på deres profession, en international uddannelsesprofil og interkulturelle kompetencer og kan begå sig i et internationalt miljø.

AU har en større strategisk satsning, herunder etablering af en ”Life Science HUB”, hvor studerende kan opnå yderligere kompetencer inden for Life Science. Kandidatstuderende i molekylær medicin med en international profil taler lige ind i denne satsning. 

Med fuld indfasning af ledighedsdimensioneringen vil der i 2028/29 uddannes færre molekylærmedicinere end det antal, som ovenstående ledighedsstatistikker baserer sig på. Vi vil skønsmæssigt uddanne ca. 20–22 kandidater per år, forventet frafald fraregnet. Kombineret med en branche i vækst forventes alle at komme i beskæftigelse.
Dette blev også entydigt vurderet i behovsundersøgelsen, hvor 85 % af aftagerne svarer ja til spørgsmålet:
”Er der ifølge din vurdering behov for kandidater i molekylær medicin med international profil?”
Ligesom 68 % efterfølgende svarer ”Ja, i høj grad”/ ”Ja, i nogen grad” på spørgsmålet, om de vurderede, at der i branchen ”på den lange bane (5-10 år) vil være et øget behov for
medarbejdere med internationale kompetencer.” 

Som led i ansøgningsprocessen har fakulteterne Natural Sciences og Health, Aarhus Universitet, foretaget en behovsundersøgelse blandt uddannelsens aftagere med det formål at få deres perspektiver på en sproglig omlægning - herunder også afdækket deres forventninger til det fremtidige behov for molekylærmedicinere med en international profil.
Undersøgelsen bestod af en digital spørgeskemaundersøgelse, som blev sendt til følgende tre aftagergrupper:

1) Fakulteternes samarbejdspartnere; private virksomheder inden for medicinal- og sundhedsindustrien samt undervisnings- og forskningsinstitutioner

2) Deltagerne fra den workshop, som blev afholdt i forbindelse med sammenlægningen af bacheloruddannelserne i molekylær medicin og molekylærbiologi

3) Aftagerpanelerne for uddannelserne i molekylær medicin, molekylærbiologi og medicin

Spørgeskemaundersøgelsen blev sendt til 48 aftagere. Heraf svarede 24 på hele og 3 på dele af spørgeskemaet. Svarprocenten er således 56.
Undersøgelsen blev gennemført i oktober 2024 og afsluttet pr. 1. nov. 2024 og er vedlagt denne ansøgning. En samlet liste over aftagerne findes på side 9 i undersøgelsen.

Uddannelsens faglige indhold vil med en sproglig omlægning være uændret. Derfor er fokus her og i behovsanalysen den sproglige omlægning fra dansk til engelsk.
I behovsanalysen bliver aftagerne spurgt til deres vurdering af fremtidig rekruttering. 70 % anfører herefter, at det vil gøre en forskel, at kandidaterne har en engelsksproget uddannelse (Jf. Graf 2) Både de private virksomheder og forskningsinstitutionerne understreger vigtigheden i at uddanne kandidater med en international profil. Beskrivelsen af de kompetencer, de efterspørger og forventer, lyder bl.a. således:

 - Et globalt perspektiv på deres profession

- Evnen til at begå sig i et internationalt miljø med respekt for forskelligheder

- Globalt udsyn og gode samarbejdsevner

- Fundamental interesse i at diskutere andres videnskabelige data og få input til sine egne

- Interkulturelle kompetencer; Være komfortabel ved at arbejde i et internationalt miljø

De understreger desuden, at kandidaternes høje faglighed i kombination med en international profil både vil åbne op for nationale og globale jobmuligheder.

Beslægtede kandidatuddannelser forventes ikke at blive negativt påvirket af omlægningen fra dansk til engelsk. Selvom Kandidatuddannelse i Molekylær medicin er ledighedsdimensioneret kommer dimittender i stigende grad hurtigere i arbejde. Dette gælder også dimittender fra lignende uddannelser på f.eks. Københavns Universitet.

Derudover vil studerende fra de sammenlagte bacheloruddannelser i Molekylær medicin og Molekylærbiologi ikke længere have retskrav til kandidatuddannelsen i molekylær medicin.
De seneste 3 år har optaget på Bacheloruddannelse i Molekylær medicin, Aarhus Universitet været:
2022 - 36
2023 - 25
2024 - 42

Der en realistisk forventning om et større antal ansøgninger fra non-EU-lande, idet den relaterede engelsksprogede kandidatuddannelse i Molekylærbiologi på Aarhus Universitet årligt modtager 170-190 ansøgninger, hvoraf som minimum 50 vurderes kvalificeret. Med denne mængde ansøgere vurderes det, at der også vil være internationale ansøgere til lignende kandidatuddannelser.

Beslægtede uddannelser:

-Master of Science (MSc) in Molecular Biomedicine, 120 ECTS, engelsksproget, Københavns Universitet (KU)

-Kandidatuddannelsen i Biomedicin, 120 ECTS, dansksproget, Syddansk Universitet

Rekrutteringsgrundlaget vil i store træk være det samme som til den nuværende danske kandidatuddannelse, suppleret med udenlandske studerende.

I dag rekrutteres hovedsageligt retskravsstuderende fra Bacheloruddannelse i Molekylær medicin på Aarhus Universitet. Fra 2025 sammenlægges den med Bacheloruddannelse i Molekylærbiologi og udbydes på engelsk. Afhængig af sammensætningen af valgfag vil den samt lignende bacheloruddannelser være adgangsgivende.
Det er herudover forventningen at rekruttere internationale non-EU-studerende grundet efterspørgslen inden for Life Science sektoren, både nationalt og internationalt.

PhD

ÅR    ANTAL STUDIEPLADSER
2026 25 
2027 25 
2028 25 

Det endelige antal kendes dog først, når sektordimensioneringen og kandidatreformen er faldet på plads.