Ansøgning om prækvalifikation af videregående uddannelser

Professionsbachelor - Paramedicin og præhospitalt arbejde - University College Nordjylland

University College Nordjylland
31/01-2024 11:04
2024-1
Indsendt
Ansøgningstype
Ny uddannelse

Udbudssted
Aalborg

Informationer på kontaktperson for ansøgningen (navn, email og telefonnummer)
Anja Lyager Degn, ajd@ucn.dk, 72690348

Er institutionen institutionsakkrediteret?
Ja

Er der tidligere søgt om godkendelse af uddannelsen eller udbuddet?
Nej

Uddannelsestype
Professionsbachelor

Uddannelsens fagbetegnelse på dansk
Paramedicin og præhospitalt arbejde

Uddannelsens fagbetegnelse på engelsk
Bachelor’s Degree Programme in Paramedic Science

Angiv den officielle danske titel, som institutionen forventer at bruge til den nye uddannelse
Professionsbachelor i paramedicin og præhospitalt arbejde

Angiv den officielle engelske titel, som institutionen forventer at bruge til den nye uddannelse
Bachelor in Paramedic Science

Hvilket hovedområde hører uddannelsen under?
Det sundhedsfaglige område

Hvilke adgangskrav gælder til uddannelsen?

Af adgangskrav til uddannelsen forslås følgende: 



  • Gymnasial eksamen

  • Erhvervsuddannelse som ambulancebehandler eller social- og sundhedsassistent (ved den trinopdelte uddannelse fra før 2016 kræves bestået trin 2). Baggrunden for at foreslå disse to erhvervsuddannelser, er den tydelige faglige sammenhæng til professionsbachelor i paramedicin og præhospitalt arbejde.

  • Anden adgang med 9 måneders erhvervserfaring og 4 gymnasiale enkeltfag: dansk A og engelsk B samt enten matematik B, fysik B, geovidenskab A, kemi B, biologi B eller bioteknologi A. Desuden enten samfundsfag C eller psykologi C. 


Specifikke adgangskrav
Det foreslås, at alle ansøgere optages gennem kvote 2, så der er mulighed for at se bredere på ansøgernes baggrund og kvalifikationer. F.eks. er der behov for at se på ansøgernes fysiske formåen, da erhvervsudøvelse som paramediciner er fysisk krævende. Det skal afklares om dette hensyn bedst tilgodeses gennem en adgangsprøve eller udvælgelseskriterier i kvote 2.


Forudsætningskrav
Det bliver en forudsætning for at kunne komme i praktik, at de studerende har en ren straffeattest; herunder en ren børneattest.


Særligt vedr. kørekort
For at kunne køre ambulance er det nødvendigt at den studerende har gyldigt kørekort B og C, hvor kørekort C, er nødvendigt da ambulancerne vejer over 3500 kg. Der pågår en dialog med Uddannelses- og forskningsmisteriet om mulighederne for at stille adgangskrav eller forudsætningskrav til gyldigt kørekort til B og C samt om muligheden for, at Professionshøjskolerne finansierer disse kørekort som en del af uddannelsen. Ved ambulancebehandleruddannelsen er der tradition for at arbejdsgiver eller skolen betaler for disse kørekort. Hvis det bliver Professionshøjskolerne, der skal finansiere disse kørekort, vil det naturligvis have stor indflydelse på taxameterindplacering af uddannelsen.  


Særligt tilrettelagte uddannelsesforløb
Det forslås, at der etableres særligt tilrettelagte uddannelsesforløb med merit for ambulancebehandlere med særlig kompetence (paramedicinere) samt for ambulancebehandlere med lang erfaring med henblik på opnåelse af en professionsbachelorgrad. Undervisningen vil kunne tilrettelægges som enten fuldtids- eller deltidsuddannelse, hvor deltagerne samtidigt kan være i beskæftigelse. Deltidsuddannelse kan være attraktivt, for de studerende der er i beskæftigelse, særligt da ambulancebehandlere og ambulancebehandlere med særlig kompetence, ofte er ansat i døgnvagter.  De studerende vil kunne meriteres ind på den ordinære uddannelse eller på åben uddannelse (det vil sige med deltagerbetaling). Det foreslås at disse særligt tilrettelagt uddannelsesforløb aftales i tæt samarbejde med interessenter (KL, de faglige organisationer, Sundhedsstyrelsen, UFM, Danske Regioner og de enkelte regioner). 


 


 


 


Er det et internationalt samarbejde, herunder Erasmus, fællesuddannelse el. lign.?
Ja

Hvis ja, hvilket samarbejde?

I forhold til nuværende paramedicineruddannelse (ambulancebehandlere med særlige kompetencer), har der tidligere været indgået en ERASMUS+ aftale imellem UCN og St.George’s University of London som udbyder en 3-årig professionsbacheloruddannelse. Ved etableringen af en ny professionsbacheloruddannelse i paramedicin og præhospitalt arbejde er det hensigten, at denne aftale skal forlænges.


Hvilket sprog udbydes uddannelsen på?
Dansk

Er uddannelsen primært baseret på e-læring?
Nej, undervisningen foregår slet ikke eller i mindre grad på nettet.

ECTS-omfang
180

Beskrivelse af uddannelsens formål og erhvervssigte. Beskrivelsen må maks. fylde 1200 anslag

I behovsanalysen fremgår fremtidige jobfunktioner. Formålet med uddannelsen er at kvalificere dimittenden til:



  • selvstændigt at kunne udføre præhospital behandling af patienter/borgere i alle aldre og indenfor forskellige patientgrupper.

  • selvstændigt at kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer indenfor det præhospitale felt og intervenere med afsæt i en evidens- og forskningsbaseret praksis i alle dele af sundhedsvæsenet under hensyntagen til den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling samt befolkningens behov for undersøgelse, vurdering og behandling, sundhedsfremme og forebyggelse.

  • selvstændigt at kunne varetage klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen i samspil med patient og pårørende indenfor det præhospitale felt.

  • at indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samspil på alle niveauer både nationalt og internationalt.

  • at kunne forvalte det paramedicinske fagområde og professionens værdier, teorier, begreber og metoder og integrere viden fra sundheds-, natur- og samfundsvidenskab samt humaniora, ligesom dimittenderne opnår kompetencer til at deltage i forsknings- og udviklingsarbejde.


Uddannelses struktur og konstituerende faglige elementer

I formuleringen af professionsbacheloruddannelsens struktur og konstituerende faglige elementer har UCN, KP og UC SYD i samråd med Uddannelses- og Forskningsministeriet taget afsæt i den forventede, forestående reform af de erhvervs- og professionsrettede uddannelser. I henhold hertil har uddannelsen et omfang på 180 ECTS og er normeret til et 3-årigt fuldtidsstudium.


Paramedicinere med en professionsbacheloruddannelse i paramedicin og præhospitalt arbejde skal uddannes praksisnært, anvendelsesorienteret og med baggrund i et forskningsbaseret videngrundlag fra det akutmedicinske og det præhospitale felt, hvorved dimittenderne vil kunne handle evidensbaseret i praksis.


Uddannelsens praktiske og teoretiske ECTS fordeles ligeligt



  • Teoretisk undervisning: 85 ECTS

  • Praktik: 85 ECTS

  • Bachelorprojekt:  10 ECTS


Det foreslås, at uddannelsens konstituerende, faglige elementer skal bestå af:


Tabel: Oversigt over faglige elementer og deres indhold i den nye paramedicineruddannelse

































Fagligt element Indhold

Sundhedsvidenskabelige fag (30 ETCS)


Mål: Viden om forskningsmetoder og undersøgelsesdesign,  folkesundhedsvidenskab samt  kliniske metoder.



Videnskabsteori, kvantitative og kvalitative metoder. Sundhedsfremme, rehabilitering samt forebyggelse.
Akutmedicin, paramedicin og præhospital virke, skadesmekanismer samt klinisk beslutningstagen.


 



Naturvidenskabelige fag (30 ECTS)


Mål: Viden om menneskets anatomi, fysiologi samt patofysiologi.  



Anatomi, fysiologi, mikrobiologi, kemi og biokemi, hygiejne, sundheds- sygdomslære, multisygdom, gerontologi, psykiatri, farmakologi og medicinhåndtering.


Akut, subakutte samt kritisk sygdom hos børn og voksne.


Graviditet og fødsel.



Humanvidenskabelige fag (10 ECTS)


Mål: Viden om forhold der har betydning for menneskers oplevelse af sundhed og sygdom.


Psykologi, kommunikation og pædagogik, læring i multiple kontekster og etik.

Samfundsvidenskabelige fag (15 ECTS)


Mål: Viden om den præhospitale rolle i det sammenhængende sundhedsvæsen, ulighed i sundhed, forebyggende sundhedsindsatsers betydning for samfundet.


Præhospital videnskab, jura, dokumentation, patientrettigheder, professionelt ansvar og kompetence, samfundsfag, katastrofe- og risikoberedskab, paramedicinerens rolle som bindeled i sundhedsvæsenet, sundhedsvæsenets opbygning, tværprofessionalitet, innovation og kvalitetsudvikling.

Praktik/kliniske fag (85 ECTS)


Mål: færdigheder og kompetencer til at tage beslutninger og handle i klinisk praksis på baggrund af national og international praksis-, udviklings- og forskningsviden.


Ambulancekørsel, praksis på specialet hospitalsafdelinger, praksis i primærsektoren, klinisk arbejde på tværs af sektorer.
Bachelorprojekt:  (10 ECTS) Afsluttende projekt med udgangspunkt i problemstillinger fra praksis.

Færdigheds- og simulationstræning
Færdigheds- og simulationstræning er en væsentlig bestanddel af uddannelsen og integreres på teorimodulerne som en del af klinikforberedelsen samt til øvelse og træning af sjældne akutmedicinske tilstande/traumer, som de studerende nødvendigvis skal forberedes på, men ikke nødvendigvis får mulighed for at stifte bekendtskab med i uddannelsens kliniske forløb; det kunne fx være hjertestop, truede luftveje pga. af ødemer eller fremmedlegemer, standsning af massive blødninger, håndtering af afrevne legemsdele, komplicerede fødsler osv.


Den studerende kan gennem praktisk træning med akutmedicinsk udstyr, på patientmodeller og på hinanden tilegne sig forskellige færdigheder, som efterfølgende sættes i kontekst gennem case-arbejde og opstillede situationer, som skal håndteres enten via enkle rollespil eller via komplekse fuldskala simulationer. I et trygt læringsmiljø som fx under en simulationstræning er der mulighed for at udvikle såvel kliniske kompetencer som professionel adfærd, ligesom den studerende gennem formativ vurdering (indeholdende debriefing og feedback) vil få stimuleret egen refleksion. Desuden vil øvelse i at kunne indgå i såvel teamsamarbejde som tværfagligt/tværprofessionelt samarbejde være med til at udvikle den studerende, så denne opnår de kompetencer, som en professionsbacheloruddannet paramediciner har behov for.


Praksisfeltet vil være nært knyttet til simulations- og færdighedstræning, idet klinisk aktive paramedicinere bidrager som undervisere, og dermed bidrager de til at skabe en nær sammenhæng mellem teori og praksis.


Praktik
Praktikperioderne i ambulancetjenesten skal være længerevarende, sammenhængende og styret af tydelige målbeskrivelser. Den studerende skal være tilknyttet den samme basisstation gennem hele uddannelsen, men med mulighed for at besøge andre stationer, hvis der mangler kørsels- og/eller patientvariation.


Praktikdelene i uddannelsen skal give mulighed for at opnå udvidede kompetencemål i forhold til den akutte traumebehandling og behandling af medicinske patienter i den akutte fase.


De studerende skal gennem praktikken stifte bekendtskab med den grundlæggende pleje og behandling på en medicinsk eller kirurgisk afdeling samt møde mennesker i eget hjem via praktik i den kommunale hjemmesygepleje eller almen praksis, ligesom de skal stifte bekendtskab med psykiatriske udfordringer gennem praktik i psykiatrien - både indenfor gerontopsykiatri samt børne- og ungeområdet.


Der skal desuden være praktiksteder i regionernes fælles akut modtagelser (FAM-enheder), i anæstesi-, intensiv- og kardiologiafsnit samt børne- og fødeafsnit.


I løbet af praktikken skal den studerende varetage opgaven som skadestedsleder, således at dimittenden efter endt uddannelse er i stand til at varetage den komplicerede funktion som skadestedsleder.


Praktikperioderne i ambulancetjenesten skal have en progression fra det observerende til det reflekterende og selvstændigt udøvende, således at den studerende ved uddannelsens afslutning er på professionsbachelorniveau.


Til alle praktiksteder skal der være tilknyttet uddannede kliniske vejledere med pædagogiske og faglige kompetencer til at understøtte de studerendes læring.


Mål for læringsudbytte for uddannelsen til professionsbachelor i paramedicin og præhospitalt arbejde


Der forslås følgende mål for læringsudbytte (viden, færdigheder og kompetencer), som en professionsbachelor i paramedicin og præhospitalt arbejde skal opnå i uddannelsen.


Viden


Den uddannede har viden om:


1. og kan reflektere over mennesket anatomi, fysiologi, patofysiologi, biokemi samt har viden om og kan reflektere over farmakologi, medicinhåndtering, rammeordination og rammedelegering


2. og kan reflektere over skadestedsledelse, triagering, prioritering og samarbejde med øvrige aktører ved ulykker og katastrofer nationalt og internationalt.


3. og kan reflektere over udrykningskørsel og transport af patienter.


4. og kan reflektere over anvendelse af kommunikations- og relationsteorier og metoder med særlig opmærksomhed på kommunikation i akutte og kritiske situationer.


5. og kan forstå individuelle, sociale, kulturelle, religiøse, internationale og etiske forholds indflydelse på menneskers oplevelser og reaktioner ved sygdom og sundhedsudfordringer.


6. og kan forstå innovation som metode til forandring af praksis og har kendskab til implementeringsmetoder.


7. sundhedsjura og etik herunder patienters rettigheder og sundhedspersonalets ansvar, samt forståelse for metoder og standarder for kvalitetssikring, patientsikkerhed og kvalitetsudvikling og kan reflektere over deres anvendelse.


8. og kan reflektere over videnskabsteori, forskningsmetode og modeller til evaluering, kvalitetssikring og -udvikling, samt relatere denne viden til præhospitale forsknings- og udviklingsarbejde.


Færdigheder


Den uddannede kan:


1. anvende klinisk beslutningstagen til systematisk at observere, diagnosticere, vurdere, prioritere, lede, koordinere, evaluere, dokumentere og justere præhospital omsorg og behandling.


2. mestre omsorg og behandling til patienter med kronisk og/eller akut fysisk og psykisk sygdom og skade, kritiske og komplekse sygdomssituationer i præhospitale og primær- og sekundærsektoren, herunder medicinhåndtering inden for lægelig delegation.


3. varetage ledende, koordinerende og prioriterede skadestedsopgaver i samarbejde med øvrige aktører.


4. mestre udrykningskørsel samt omsorg og behandling af patienter under transport.


5. anvende og vurdere situationsbestemt kommunikation, vejledning og rådgivning i samspil med patient og pårørende i såvel akutte, kritiske og komplekse sygdomssituationer.


6.mestre tværprofessionelt/tværsektorielt samarbejde i forskellige patientforløb og sammenhænge.


7. anvende, vurdere og begrunde metoder og beskrevne standarder for evaluering, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling.


8. mestre relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder samt initiere og deltage i innovations-, udviklings- og forskningsarbejde.


Kompetencer


Den uddannede kan:


1. selvstændigt håndterer skadestedsledelse, triagering og prioritering i forbindelse med ulykker og katastrofer både nationalt og internationalt samt håndterer samarbejde med sundhedsprofessionelle, politi, militær og andre faggrupper, som indgår i hændelsen.


2. selvstændigt initiere og vurdere behandlingen af patienter ved akut sygdom samt i kritiske og komplekse sygdomssituationer i præhospital, herunder administrere og dokumentere medicinhåndtering under lægelig delegation.


3. selvstændigt udføre forsvarlig udrykningskørsel.


4. vurdere mulighederne for at inddrage sundhedsfremmende og forebyggende perspektiver i det paramedicinske virke og præhospitale arbejde.


5. håndtere og integrere national og international praksis-, udviklings- og forskningsviden i argumentation for og refleksion over kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i paramedicinske virke.


6. selvstændigt indgå i tværprofessionelt/tværsektorielt samarbejde herunder reflektere over betingelser for dette.


7. selvstændigt anvende grundlæggende akademiske arbejdsmetoder samt vurdere professions- og forskningsbaseret viden, metoder og teknologi til at udvikle og formidle det paramedicinske arbejde på individ, gruppe og samfundsniveau.


8. håndtere og påtage sig ansvar for at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder samt deltage i innovations-, udviklings- og forskningsarbejde.


 


Begrundet forslag til takstindplacering af uddannelsen

Det foreslås, at uddannelsen indplaceres i den takstgruppe i Takstkatalog for korte og mellemlange videregående uddannelser på erhvervsakademier og professionshøjskoler mv., der svarer til takstniveauet for radiograf- og jordemoderuddannelsen. Argumenter herfor er:



  • Uddannelsen forudsætter en lang række ressourcetunge faciliteter såsom simulationsambulance, patientmodeller, øvrige anatomiske modeller samt behandlingsudstyr til færdighedstræning og simulationsundervisning, der ikke nødvendigvis er delbart med andre uddannelser.


  • Tilrettelæggelsen af den teoretiske undervisning er baseret på en høj grad af simulationsundervisning og færdighedstræning (op mod 50% af undervisningen), som foregår på meget små hold. Typisk vil simulationsøvelser forudsætte 1 instruktør pr. 4 studerende.  Ved gennemførsel af fuldskalasimulationsøvelserne kræves 2 instruktører pr. 4 studerende, da scenarierne afvikles så realistiske som muligt i et simuleret miljø. Dette kræver et stort set up med involvering af forskellige fagprofessionelle samt figuranter, herunder fx patienter, pårørende, politi og brandvæsen, da der er fokus både på den faglige del (patientundersøgelse, vurdering samt behandling) og den akutte kommunikation imellem de studerende.

  • Der planlægges med en række OSCE-eksamener (Objective Structured Clinical Examination) til at evaluere de studerendes kliniske viden, færdigheder og kompetencer. OSCE er en eksamensform, hvor de studerende skal gennemføre en række forskellige teststationer. Ved hver station bliver den studerende primært testet i handlekompetencer, altså en praktisk færdighed, samtale med patienter eller kliniske beslutningsprocesser. Eksamensformen anvendes på den nuværende paramedicineruddannelse og på sundhedsfaglige uddannelser som jordemoderuddannelsen, kiropraktoruddannelsen og medicinstudiet. OSCE-eksamener er tidskrævende, forudsætter fordeling af studerende i flere lokaler samt flere bedømmere i forbindelse med afviklingen.


  • At køre ambulance kræver både kørekort B og C, da en fuldudstyret ambulance vejer over 3500 kg i totalvægt. Udgiften til studerendes kørekort er ved at blive afklaret ved UFM. Tilfalder udgiften professionshøjskolerne, skal der tages højde for dette ved taxameterindplaceringen.  


Forslag til censorkorps
Jf. behovsanalysen stilles der forslag om, at Professionsbacheloruddannelsen i paramedicin og præhospitalt arbejde tilknyttes eksisterende censorkorps for sygeplejerskeuddannelsen med mulighed for, at der på længere sigt etableres egent censorkorps for uddannelsen.

Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil - Upload PDF-fil på max 30 sider. Der kan kun uploades én fil
2024 Behovsanalyse - Prækvalifikation af professionsbachelor i paramedicin ny uddannelse.pdf

Kort redegørelse for det nationale og regionale behov for den nye uddannelse. Besvarelsen må maks. fylde 1800 anslag

Behovsanalysen har kortlagt behovet for at udvikle en professionsbacheloruddannelse (PBA) i paramedicin og præhospitalt i Danmark og i Nordjylland. Kortlægningen bygger på anbefalinger fra politiske udspil, tilsagn fra og dialoger med relevante interessenter og aftagere, relevante data og analyser, samt viden og erfaringer fra lande, vi normalt sammenligner os med, som allerede har udbudt uddannelsen som en PBA-uddannelse af minimum tre års varighed. Danske Regioner bekræfter behovet for PBA-uddannelsen i deres uddannelsespolitiske udspil ”16 veje til bedre sundhedsuddannelser” (2023). Det samme ses i Sundhedsstyrelsens ”Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats - Planlægningsgrundlag for de kommende 10 år ” (2020). Ønsket om at udvikle PBA-uddannelse udspringer af aktuelle og forventede ændringer i opgaverne i det præhospitale felt som følge af store strukturforandringer i sundhedsvæsnet efter Strukturreformen og sundhedsloven i 2007, stigende kompleksitet i opgaveløsningen, ændringer i patientgrundlaget samt stigende rekrutteringsudfordringer efter kvalificeret personale på især hospitalerne. Med PBA-uddannede paramedicinere vil sundhedsvæsenet få en medarbejdergruppe, som vil kunne indgå i det præhospitale arbejde lige fra den tidlige opsporing af begyndende sygdom og til i akutte tilfælde at kunne vurdere, undersøge og evt. (færdig)behandle en bredere gruppe af patienter end tilfældet er med nuværende uddannelse. Udover det præhosiptale felt i regionerne kan arbejdsmarkedet for PBA-uddannede paramedicinere omfatte ansættelse i fx kommunerne, privatpraktiserende læger, sundhedshuse og medicinalindustrien. Dermed kan PBA-paramedicinerne være med til at løfte nogle af de udfordringer det danske samfund og sundhedsvæsen står overfor i fremtiden.


Uddybende bemærkninger

-


Underbygget skøn over det nationale og regionale behov for dimittender. Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

Jf. behovsanalysen vurderes det, at der nationalt er behov for årligt at uddanne ca. 200 dimittender, heraf årligt ca. 20 i Region Nordjylland (RN). Vurderingen bygger på nationale og regionale data for Nordjylland, der viser en markant stigning i antal akutte indlæggelser især hos de 70-+-årige samt en fremskrevet stigning i antallet af 70+-årige frem mod 2050. Disse stigninger medfører et øget behov for, at der i fremtiden bliver uddannet flere paramedicinere for alene at kunne opretholde det nuværende serviceniveau. I udbudsmaterialet Ramme for ny uddannelse til ambulancebehandler med særlige kompetencer estimerer Danske Regioner et nødvendigt årligt optag på minimum 120-130 studerende de næste 3-4 år, svarende til det nuværende optag. Antallet af vakante ambulancereddere//paramedicinerstillinger tyder imidlertid på, at det nuværende optag ikke er tilstrækkeligt til at dække behovet, og efterspørgslen vil formentlig stige yderligere, når de første PBA-paramedicinere med kompetencer til at løfte flere opgaver i sundhedsvæsenet bliver uddannede. Vurderingen af behovet for dimittender i Nordjylland bygger ligeledes på dialoger om antallet af praktikpladser med Region Nordjylland.


Hvilke aftagere har været inddraget i behovsundersøgelsen? Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

I behovsanalysen ses behovstilkendegivelser fra Danske Regioner og Region Nordjylland som bekræfter behovet for uddannelsen. Desuden fra Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Akutmedicin og Dansk Præhospital Selskab. I analysen inddrages interessenters/aftageres synspunkter via de tilkendegivelser, de er fremkommet med i den politiske debat (jf. kilder i anvendt i behovsanalysen) og via politiske udspil fra Danske Regioners uddannelsespolitiske udspil ”16 veje til bedre sundhedsuddannelser” (2023) samt Sundhedsstyrelsens ”Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats - Planlægningsgrundlag for de kommende 10 år ” (2020). Siden 2015 er der pågået dialoger mellem en række interessenter og aftagere omkring udviklingen af en professionsbacheloruddannelse i paramedicin og præhospitalt arbejde, herunder bl.a.: Danske Professionshøjskoler og de enkelte højskoler, Danske Regioner og de enkelte regioner, Sundhedsstyrelsen, Sundheds- og Ældreministeriet, Den Præhospitale Virksomhed i Region Nordjylland, Dansk Præhospital Selskab, Københavns Brandvæsen, Falcks Redningskorps, faglige organisationer herunder 3F og FOA, Erhvervsskolerne og Dansk Erhverv.


Hvordan er det konkret sikret, at den nye uddannelse matcher det påviste behov? Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

Uddannelsen vil blive udviklet i et tæt samarbejde og med en bred involvering af interessenter og aftagere: Danske Regioner og de enkelte regioner, Danske Professionshøjskoler og de enkelte højskoler, KL, faglige organisationer, faglige selskaber, Sundhedsstyrelsen samt Uddannelses- og Forskningsministeriet. Den brede involvering skal sikre, at PBA-uddannede i paramedicin og præhospitalt arbejde kan være med til at løfte nogle af de store udfordringer, som det danske samfund og sundhedsvæsenet står overfor i fremtiden. Ved udviklingen af uddannelsen vil der desuden blive hentet inspiration fra uddannelsesopbygningen i de lande, vi normalt sammenligner os med, særligt Norge, hvor paramedicineruddannelsen allerede er en professionsbacheloruddannelse af minimum tre års varighed.


Beskriv ligheder og forskelle til beslægtede uddannelser, herunder beskæftigelse og eventuel dimensionering. Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

Professionsbacheloruddannelsen i paramedicin og præhospitalt arbejde (PBA) skal erstatte den nuværende paramedicineruddannelse (ambulancebehandler med særlig kompetence) i takt med etableringen af PBA. I behovsanalysen beskrives forskelle og ligheder mellem nuværende paramedicineruddannelse og PBA. Sygeplejerskeuddannelsen er i mindre grad en beslægtet uddannelse. Uddannelsen er nationalt dimensioneret til 4.292 studerende og har i 2021 en ledighed på 1,0 % på landsplan. Sygeplejerskens kernefaglighed er selvstændigt at udføre sygepleje for og med patient og borger, hvorimod PBA´s kernefaglighed er at undersøge, vurdere og behandle patient og borger. Fælles for uddannelserne er, at de studerende undervises i fx anatomi og fysiologi, sygdomslære og farmakologi. Erhvervsuddannelsen til ambulancebehandler er i mindre grad beslægtet med PBA. Behandleren opnår kompetence til at foretage relativt simple behandlingsformer til en smal patientgruppe samt indgå i tværprofessionelt samarbejde i det præhospitale felt. Uddannelsen optog 324 elever i 2023 på grundforløbet, og ledigheden er 0%. En paramediciner med PBA vil derimod kunne udføre avancerede behandlinger til en bredere patientgruppe.


Uddybende bemærkninger

-


Beskriv rekrutteringsgrundlaget for ansøgte, herunder eventuelle konsekvenser for eksisterende beslægtede udbud. Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

PBA-uddannelsen i paramedicin og præhospitalt arbejde forventes nationalt og regionalt at rekruttere personer med en gymnasial baggrund, social- og sundhedsassistenter, ambulancebehandlere og personer med 9 måneders erhvervserfaring + 4 gymnasiale enkeltfag. Elever på ambulancebehandleruddannelsen med en gymnasial baggrund, som ikke opnår en elevplads, forventes også at søge PBA-uddannelsen. Sammenlagt vil personer med en gymnasial baggrund eller relevant erhvervsuddannelse i 2022/2023 udgøre et rekrutteringsgrundlag på i alt 4.597 personer i Nordjylland. Hvis blot ca. 0,4% heraf vælger PBA-uddannelsen, vil uddannelsen kunne rekruttere de nødvendige studiepladser. Sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser rekrutterer i dag oftest blandt kvinder, mens ambulancebehandleruddannelsen mest rekrutterer blandt mænd. PBA-uddannelsen forventes at appellere til både mænd og kvinder og udnytter dermed rekrutteringspotentialet blandt mænd til sundhedsvæsenet. PBA-uddannelsen forventes ikke at have konsekvenser for rekrutteringsgrundlaget på ambulancebehandleruddannelsen, der er en erhvervsuddannelse, eller på sygeplejerskeuddannelsen, hvis kernefaglighed appellerer til en anden målgruppe.


Beskriv kort mulighederne for videreuddannelse

Det anbefales, at der for de danske paramedicinere etableres et efter- og videreuddannelsesprogram tilsvarende sammenlignelige landes, hvor der er udbydes masteruddannelser ol. Den fortsatte udvikling af faget er af afgørende betydning for patienterne og for fastholdelse og udvikling af nuværende og kommende paramedicineres fortsatte virke i det præhospitale felt. I Danmark vil der ligeledes kunne etableres masteruddannelser inden for de professionsbacheloruddannede paramedicinernes udvidede erhvervssigte, fx arbejde i almen praksis eller ledsagelse af patienter med større kompleksitet under interhospitale transporter. Samme struktur ses i sygeplejerskernes efteruddannelsesprogrammer, hvor der findes specialuddannelser indenfor anæstesi, intensiv- og akutsygepleje.


Det foreslås endvidere, at professionsbacheloruddannelsen skal give direkte adgang til:



  • Kandidatuddannelsen i sundhedsvidenskab

  • Kandidatuddannelsen i folkesundhed/public health


Forventet optag på de første 3 år af uddannelsen. Besvarelsen må maks. fylde 200 anslag

Der forventes at optage ca. 200 studerende om året de første 3 år, heraf forventer UCN at optage ca. 20 studerende om året. Antallet af studiepladser afstemmes endeligt i det videre udviklingsarbejde.


Hvis relevant: forventede praktikaftaler. Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

Jf. fælles regional behovstilkendegivelse fra Danske Regioner, er regionerne indstillet på at etablere praktikpladser. Tilsagnet er essentielt, da hovedparten af uddannelsens praktikophold finder sted i regionerne. Ligeledes har Region Nordjylland i deres behovstilkendegivelse givet tilsagn om årligt at stille ca. 20 praktikpladser til rådighed for et udbud af uddannelsen ved UCN. I det videre udviklingsarbejde vil behovet for antallet af praktikpladser blive endeligt afstemt mellem Danske Regioner og de professionshøjskoler, der udover UCN, skal udbyde uddannelsen. Det forventes ikke, at uddannelsen vil være i konkurrence om praktikpladser med de mindre beslægtede uddannelser, da uddannelsernes kernefaglighed og kompetenceprofiler er forskellige.


Øvrige bemærkninger til ansøgningen

-


Hermed erklæres, at ansøgning om prækvalifikation er godkendt af institutionens rektor
Ja

Status på ansøgningen
Indsendt

Ansøgningsrunde
2024-1

Afgørelsesbilag - Upload PDF-fil

Samlet godkendelsesbrev - Upload PDF-fil