Ansøgning om prækvalifikation af videregående uddannelser

Bachelor - Bæredygtige byggeprocesser - Aalborg Universitet

Aalborg Universitet
29/01-2021 13:52
2021-1
Indsendt
Ansøgningstype
Ny uddannelse

Udbudssted
København

Informationer på kontaktperson for ansøgningen (navn, email og telefonnummer)
Sebastian Bue Rakov Chefkonsulent Strategi og Kvalitet, Studieservice Tlf.: 9940 9681 Email: sbr@adm.aau.dk

Er institutionen institutionsakkrediteret?
Ja

Er der tidligere søgt om godkendelse af uddannelsen eller udbuddet?
Nej

Uddannelsestype
Bachelor

Uddannelsens fagbetegnelse på dansk
Bæredygtige byggeprocesser

Uddannelsens fagbetegnelse på engelsk
Sustainable Building Processes

Angiv den officielle danske titel, som institutionen forventer at bruge til den nye uddannelse
Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (bæredygtige byggeprocesser)

Angiv den officielle engelske titel, som institutionen forventer at bruge til den nye uddannelse
Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Sustainable Building Processes)

Hvilket hovedområde hører uddannelsen under?
Teknisk videnskab

Hvilke adgangskrav gælder til uddannelsen?

Optagelse på bacheloruddannelsen i bæredygtige byggeprocesser forudsætter en gymnasial uddannelse (HTX, HHX, STX, HF eller lignende). I medfør af bacheloradgangsbekendtgørelsen er uddannelsens specifikke adgangskrav:



  • Dansk A

  • Engelsk B

  • Matematik A


Samt ét af følgende tre kravsæt:



  • Fysik B og Kemi C

  • Fysik B og Bioteknologi A

  • Geovidenskab A og Kemi C


Bacheloruddannelsen er kendetegnet ved en unik interdisciplinær tilgang, hvor dimittenderne opnår dybdegående byggeteknisk ingeniørfaglig viden kombineret med viden inden for byggeprocesser og et mangfoldigt brugerperspektiv. De specifikke adgangskrav til de naturvidenskabelige fag sikrer, at de studerende har de nødvendige forudsætninger for at kunne tilegne sig de påkrævede kompetencer inden for uddannelsens ingeniørtekniske kerneelementer, som udgør størstedelen af uddannelsen.


Således bygger bacheloren oven på de studerendes grundlæggende naturvidenskabelige viden gennem en række teknisk videnskabelige kurser, der arbejder med anvendt matematik, fysik og kemi i en byggefaglig kontekst. Det dybdegående ingeniørfagliglige fundament i uddannelsen etableres bl.a. gennem emner som bygningsfysik, termodynamik, konstruktionsmekanik og kemi i forhold til indeklima og sundhed. De studerende vil desuden arbejde med totaløkonomi, statistik og informatik, hvor en solid matematisk grundforståelse er en forudsætning.


Nedenstående er en liste over kandidatuddannelser, som den ansøgte uddannelse vil kunne give adgang til:



  • Kandidatuddannelsen (cand.polyt.)  bæredygtige byggeprocesser  (AAU, campus København) - inkl. retskrav til optagelse

  • Kandidatuddannelse (cand. tech.) i ledelse og informatik i byggeriet (AAU, København)

  • Kandidatuddannelse (cand. tech.). i byggeledelse og bygningsinformatik (AAU, Aalborg)

  • Kandidatuddannelse (cand.polyt.) i byggeledelse (AAU, campus Aalborg)

  • Kandidatuddannelse (cand.polyt.)  i indeklima og energi (AAU, Aalborg)

  • Kandidatuddannelse (cand. tech.) i Building Energy Design (AAU, Aalborg)

  • Kandidatuddannelse (cand.polyt.)  i bygningsdesign (DTU, Lyngby)

  • Kandidatuddannelse (cand.polyt.)  i byggeteknologi (DTU, Lyngby)

  • Kandidatuddannelse (cand.polyt.)  i byggeri (AU, Aarhus)


Er det et internationalt samarbejde, herunder Erasmus, fællesuddannelse el. lign.?
Nej

Hvis ja, hvilket samarbejde?

Hvilket sprog udbydes uddannelsen på?
Dansk

Er uddannelsen primært baseret på e-læring?
Nej, undervisningen foregår slet ikke eller i mindre grad på nettet.

ECTS-omfang
180

Beskrivelse af uddannelsens formål og erhvervssigte. Beskrivelsen må maks. fylde 1200 anslag

Uddannelsen adresserer en stigende mangel på bygningsingeniører, der kan arbejde tværfagligt med bæredygtighed og i samarbejde med relevante partnere. Dimittenderne opnår en T-profil kendetegnet ved dybdegående byggetekniske specialistkompetencer samt generalistkompetencer inden for bl.a. brugeranalyser. Denne kombinationen findes ikke i eksisterende uddannelser, jf. analysen heraf og udfylder dermed et kompetencegab. Uddannelsen har et målrettet fokus på bygninger i alle skalaer, men ikke på øvrige bygge- og anlægsprojekter, som kendes fra beslægtede uddannelser.


Erhvervslivet efterspørger i stigende grad ingeniører med tværgående kompetencer for at sikre bæredygtige byggeprocesser. Behovsundersøgelsen indikerer en eksplosiv stigning på 142% fra 2020 til 2023 i efterspørgslen på ingeniører inden for området (dokumentationsrapport s. 2). Dimittenderne vil præge fremtidens byggeri og fx udfylde rollen som facilitatorer hos fx rådgivende ingeniører og bygherrer.


Uddannelsen udbydes i København grundet høj koncentration af aftagervirksomheder, eksisterende forskningsaktivitet og ønske om videreudvikling af AAU’s uddannelsesportefølje (herunder lukning af to eksisterende uddannelser)


Uddannelses struktur og konstituerende faglige elementer

Bacheloruddannelsen i bæredygtige byggeprocesser vil, i en for fagområdet unik T-profil, integrere byggeteknisk, ingeniørfaglig viden med tværgående kompetencer og metoder, der er essentielle for at realisere branchens mål om bæredygtigt byggeri. Uddannelserne sikrer, at dimittenderne tilegner sig:



  1. dybdegående byggeteknisk viden, inden for fx energi, indeklima, installationer, materialer og konstruktioner (70 %)

  2. indgående indsigt i brugen af bygninger, herunder drift, brugeradfærd og livet i bygningerne (15 %)

  3. kompetencer til facilitering, koordinering og ledelse af byggeprocesser på tværs af fagligheder (15 %)


Bacheloruddannelsen i bæredygtige byggeprocesser består af 180 ECTS-point fordelt på seks semestre à 30 ECTS-point og kan gennemføres inden for den fastsatte tidsramme på 3 år. Hvert semester består af 2x5 ECTS ingeniørfaglige konstituerede kurser og 20 ECTS tværfagligt projektmodul. Det tværfaglige projektmodul er opdelt således, at den dels omhandler anvendelsen af de tillærte kompetencer fra de ingeniørfaglige kurser og dels omhandler læringsmål om bygningsbrugere og byggeprocesser. På 6. semester udarbejdes et bachelorprojekt på 20 ECTS-point, hvor færdigheder fra de foregående fem semestre kombineres med fokus på at kunne vurdere bygninger ud fra en holistisk bæredygtighedsbetragtning, som udover tekniske beregninger (LCC og LCA analyser) også dækker over sociale som økonomiske og miljømæssige perspektiver.


Den projekt- og problembaserede tværfaglige læringsform er i tråd med AAU’s strategi om at skabe “Viden for Verden”. På bacheloruddannelsen skal de studerende afprøve teorier og metoder i virkeligheden, således at de studerende får erfaringer med at omsætte viden til robuste anvendelsesbaserede løsninger.


Det præsenterede fokus de tværgående kompetencer og metoder i bacheloruddannelsen er ligeledes i tråd med AAU’s vision for fremtidssikring af AAU med integration af samfundsvidenskabelige og humanistiske kompetencer i de klassiske STEM-uddannelser. Denne integration skal bl.a. styrke de studerendes evne til at løse globale problemstillinger i samarbejde med private virksomheder og offentlige institutioner samt styrke de studerende evner til at samarbejde på tværs.


På kurserne arbejder de studerende med øvelser og praktiske opgaver, der giver dem dybdegående viden og kendskab til metodiske værktøjer inden for bl.a. byggeteknik, installationer, konstruktioner og byggematerialer. Semestrene er desuden koordineret således, at kurserne introducerer ingeniørvidenskabelige arbejdsmetoder, teorier og analyseværktøjer, som de studerende skal anvende i deres semesterprojekter.


Kursusmodulerne dækker traditionelle ingeniørfaglige kurser, men undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i uddannelsens samlede vinkling på helhedsorienteret bæredygtighed. På den måde bliver bæredygtighedstankegangen en integreret og naturlig del af fagligheden frem for at være en separat faglighed, der lægges på efterfølgende. Rammen om bæredygtighed sikrer en god kobling mellem kursusmoduler og projektmoduler, der forenes gennem projekternes løsnings- og anvendelsesorienterede tilgang.


Uddannelsen er tilrettelagt med projektmoduler af 20 ECTS-point på hvert semester for at imødekomme efterspørgslen efter tværfaglige, samarbejdsorienterede og praksisnære færdigheder (dokumentationsrapport s. 5). I projektmodulerne arbejder de studerende med virkelige, branchespecifikke problemstillinger baseret på AAU’s PBL-model. Aftagervirksomheder efterspørger kompetencer inden for projektledelse, analyse, problemløsning, teamsamarbejde samt skriftlig og mundtlig kommunikation, hvilket de studerende opnår igennem projektarbejdet.


De studerende understøttes i projektmodulerne af to vejledere, der repræsenterer hver sin faglighed inden for bæredygtigt byggeri for at give et robust grundlag for tværfaglige projektanalyser. Løsningsfeltet ligger i overlappet mellem faglighederne, de velinformerede kompromiser og synergier mellem den tekniske og menneskelige dimension.


Projektmodulerne indeholder faglige læringsmål, som understøtter uddannelsens T-profil ved at kombinere specifik dybdegående teknisk viden fra kursusmodulerne med metoder til indsamling af viden om brugeradfærd og brugerbehov og til ledelse og koordinering af processer. Disse kompetencer introduceres og anvendes som en del af projektmodulet gennem teoretiske, metodiske og praktiske lektioner samt empiriindsamlingen, som er relateret til det specifikke semestertema. På den måde opnår de studerende kompetencer inden for sociale aspekter af bæredygtighed såsom brugerinddragelse, skriftlig og mundtlig formidling, procesledelse og organisering af byggearbejder mv.


Bacheloruddannelsen er tilrettelagt som et sammenhængende forløb med en naturlig faglig progression (Bilag 1). I projektmodulerne afspejles dette gennem en gradvis stigning i problemstillingernes omfang og kompleksitet i løbet af de seks semestre. Projekterne tager så vidt muligt udgangspunkt i igangværende byggeprojekter, hvor den aktuelle problemstilling formuleres i samarbejde med aktører fra branchen. Gennem samarbejdet med branchen gør de studerende sig værdifulde erfaringer med aktuelle problemstillinger og skærper deres løsnings- og anvendelsesorienterede kompetencer. Dette resulterer i en tæt kobling mellem de studerendes kompetencer og de reelle aftagerbehov, ligesom det vil øge dimittendernes arbejdsmarkedsparathed og beskæftigelsesmuligheder i fremtiden.


1. semester:


Projekt (P0): Introduktion til teknisk rapportskrivning (5 ECTS)
P0 er et miniprojekt, der introducerer de studerende til projektarbejde og bæredygtighed. Målet er at give de studerende viden om de elementære retninger inden for det brede bæredygtighedsbegreb i byggebranchen. Dertil introduceres de studerende til arbejdsprocesser og vidensopbygning i projektarbejdet, som de får kendskab til gennem udarbejdelse af problemstillinger, opbygning af projektrapporter og samarbejde i projektteams. Herudover introduceres de til videnskabsteori.


 


Projekt (P1): Bæredygtighed i forbindelse med simpelt byggeri (10 ECTS)
Formålet med projektet er at de studerende introduceres til de mange forskellige facetter af bæredygtighed i byggeprojekter med udgangspunkt i et relativt simpelt og håndgribeligt genstandsfelt, fx et kolonihavehus. De studerende får indblik i byggeprocesser, simpel byggeteknik og enkelte brugerrelaterede behov, som kan oversættes til byggetekniske løsninger.


 


Kursus: Matematik 1 (5 ECTS)
Formålet med kurset er at introducere de studerende til grundlæggende matematiske begreber, metoder og algoritmer, som er nødvendige for at forstå ingeniørmæssige problemstillinger såsom elementære beregninger med vektorer og matricer, parametriske kurver og lineære ligningssystemer.


Kursus: Analyse og måling af indeklima (5 ECTS)
De studerende opnår viden inden for funktionskrav, myndighedskrav og gældende normer ved dimensionering og måling af indeklima. De studerende opnår færdigheder inden for klimateknisk analyse, målinger af energiforbrug og vurderinger af indeklimapåvirkninger.


Kursus: Problembaseret Læring (PBL) (5 ECTS)
Kurset er en introduktion til AAU’s PBL-model. Igennem projektarbejdet skærpes de studerendes praksis i forhold til forberede, skrive og formidle semesterprojekterne. Målet med kurset er, at de studerende opnår viden og færdigheder inden for metodiske tilgange, videnskabsteoretiske positioner, begreber og teknikker i problembaseret projektarbejde.  


2. semester:


Projekt (P2): Bygningers indeklima og energiforbrug (20 ECTS)
Formålet med projektet er at gøre de studerende i stand til at beregne og vurdere indeklima og energiforbrug i forhold til et mindre byggeri (fx et parcelhus). De studerende skal selvstændigt indsamle viden om brugere bl.a. gennem analyser af forbrugsadfærd relateret til indeklima og komfort. Vidensindsamlingen vil dels bestå af kvalitative metoder, samt kvantitative målinger af indeklimaet i bygningen med fokus på termisk og atmosfærisk indeklima. De studerende skal sammenholde gældende lovkrav til indeklima og energiforbrug med den faktiske brug af bygningen.


 


Kursus: Hygrotermisk bygningsfysik og bygningers energiforbrug (5 ECTS)
De studerende opnår viden og færdigheder inden for varme- og fugttransport i bygninger. De lærer at opstille funktionskrav til bygningers klimaskærm og materialer og introduceres til beregnings- og målemetoder til dokumentation af bygningers energibehov. Kurset gør de studerende i stand til at sammenholde mange tekniske områder med hinanden for at give indsigt i den tekniske kompleksitet, som byggerier indgår i.


 


Kursus: Introduktion til Building Information Management (BIM) (5 ECTS)
De studerende introduceres til, hvad en digital model af et byggeri er og hvilke metoder, koncepter og teknologier, der findes på området.  De studerende opnår færdigheder inden for udvikling og analyse af bygningsmodeller samt produkt- og procesmodeller i byggeriet. De studerende lærer at vurdere og håndtere data og information i forhold til bygninger.


3. semester:


Projekt (P3): Etagebyggeri og livscyklusanalyse (20 ECTS)
Formålet er at give de studerende viden om konstruktionsprincipper til etagebygninger og kompetencer til projektering af konstruktioner i beton og træ samt færdigheder inden for beregning af laster og dimensionering af konstruktioner. De studerende foretager herudover livcyklusanalyser af forskellige materialer og konstruktioner og får indblik både målbart og oplevet akustisk og visuelt indeklima, kombineret med termisk og atmosfærisk indeklima gennem deltagerobservation, interviews og kvantitative feltmålinger.


 


Kursus: Konstruktioner og materialer I (5 ECTS)
De studerende opnår grundlæggende viden og færdigheder inden for konstruktionsprincipper med forskellige materialer, statik, styrkelære samt materialers betydning for konstruktionernes bæredygtighed.


Kursus: Livscyklusanalyser og materialer (5 ECTS)
De studerende opnår viden og færdigheder inden for teori og beregning af livscyklusanalyser med henblik på at nedsætte bygningers miljøpåvirkning. De studerende opnår viden om materialeproduktion, transport, konstruktioner, drift af bygninger, renovering, genanvendelse, nedrivning og bortskaffelse.


 


4. semester:


Projekt (P4): Totaløkonomi og bæredygtige beslutningsprocesser (20 ECTS)
Formålet med projektet er at give de studerende viden og færdigheder til at kunne vurdere betydningen af beslutninger, der træffes i løbet af et byggeprojekt i forhold til bygningens økonomiske bæredygtighed. De studerende arbejder med totaløkonomiske beregninger, levetidsvurderinger i forhold til materialer og komponenter, samt metoder til at analysere og vurdere forskellige sammensætninger af materialer og konstruktioner.


Med udgangspunkt i et kontorbyggeri skal de studerende opnå en grundlæggende forståelse for byggeprocesser og betydningen af beslutninger der indtræffes i en bygnings levetid. Som led i projektet skal de studerende besøge en byggeplads og derigennem få indsigt i praksisnære udfordringer ved opførelse af en bygning. I den forbindelse opnår de studerende viden og indsigt i facilitering og koordinering af byggeprocesserne (bl.a. via interview) og de mange forskellige aktører (og brugere), der indgår i samarbejdet.


Kursus: Projektledelse og økonomi (5 ECTS)
De studerende opnår viden og færdigheder inden for grundlæggende organisationsteori, kalkulationsmetodikker i byggebranchen, jura, arbejdsmiljø, projektledelse, drifts- og anlægsfinansiering samt tidsplanlægning og logistik.


Kursus: LCC og materialer (5 ECTS)
De studerende opnår viden og færdigheder inden for beregning af totaløkonomi, driftsomkostninger vedrørende bestemte materialer og bygningsdesign og grundlæggende forståelser for betydningen af beslutninger forskellige steder i byggeprocessen.


5. semester:


Projekt (P5): - der kan vælges imellem 2 projekttemaer:


1. Bæredygtig renovering af bygning i samspil med energisystemet (20 ECTS)


Med udgangspunkt i en renoveringssag (fx en daginstitution eller en skole) opnår de studerende viden og færdigheder inden for vurdering af de miljømæssige, sociale og økonomiske effekter af mulige renoveringstiltag. Der er særlig fokus på ventilations-, varme- og kølingssystemernes betydning i samspil med de energisystemer, der er til rådighed i området (fx fjernvarme og -køl, el type og fluktuation) samt på betydningen af en brugergruppe med særlige krav til bygningens funktion og performance.


2. Bæredygtig renovering af bygning i samspil med on-site energiproduktion (20 ECTS)


Med udgangspunkt i en renoveringssag (fx en daginstitution eller en skole) opnår de studerende viden og færdigheder inden for vurdering af de miljømæssige, sociale og økonomiske effekter af mulige renoveringstiltag. Der er særlig fokus på ventilations-, varme- og kølingssystemernes betydning i samspil med on-site energiproduktion (fx solceller, solvarme, grundvandskøl, vindmølle), samt på betydningen af en brugergruppe med særlige krav til bygningens indeklima og performance.


Kursus: Ventilationsteknik (5 ECTS)
De studerende opnår viden og færdigheder inden for koncepter for ventilationssystemer, herunder beregning, dimensionering, projektering og reguleringskrav til ventilationssystemer.


Kursus: Varme- og køleteknik (5 ECTS)
De studerende opnår viden og færdigheder inden for grundlæggende teori om vand- og luftstrømme, normer og funktionskrav baseret på bygningsreglementet i forhold til varme- og kølingssystemer samt dimensionering og beregning af varme- og kølingssystemer.


6. semester:


Projekt (P6): Bachelorprojekt (20 ECTS)
De studerende skal demonstrere viden og færdigheder tilegnet på de foregående semestre til at vurdere de centrale aspekter, der sikrer bæredygtige byggeprocesser. Udover viden og færdigheder inden for byggetekniske analyser, beregninger og vurderinger, skal de studerende kunne analysere og vurdere sociale, økonomiske og miljømæssige aspekter i forhold til at implementere og sikre bæredygtighed i byggeriet.


De studerende introduceres for tilgange inden for cirkulær økonomi og genbrug af materialer og opnår viden og kompetencer inden for forretningsmodeller, som understøtter en cirkulær økonomitilgang, processer, som er med til at understøtte genbrug af byggematerialer i byggeriet, og kvalitetsprocedurer ved genanvendelse af byggematerialer.


Kursus: Konstruktioner og materialer II (5 ECTS)
De studerende opnår yderligere viden og færdigheder inden for statik, styrkelære samt materiale egenskaber i forhold til optimering af materialeforbrug og materialer/konstruktioners levetid.


Kursus: Sundhed og komfort (5 ECTS)
De studerende opnår viden og færdigheder inden for teorier om sundhed i bygninger, herunder sundhedsmæssige påvirkninger igennem luftstrømme og afgasning fra byggematerialer samt beregning af komfort og behagelige lysforhold (dagslys og elektrisk lys) i bygninger.


Begrundet forslag til takstindplacering af uddannelsen

Takst 3. Der ansøges om en ingeniørfaglig, teknisk-videnskabelig bacheloruddannelse med behov for anvendelse af laboratorier. De nærest beslægtede bacheloruddannelser er ligeledes indplaceret på takst 3.  


Forslag til censorkorps
Civilingeniøruddannelsernes Censorkorps

Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil - Upload PDF-fil på max 30 sider. Der kan kun uploades én fil
Dokumentationsrapport_bachelor i bæredygtige byggeprocesser.pdf

Kort redegørelse for det nationale og regionale behov for den nye uddannelse. Besvarelsen må maks. fylde 1800 anslag

Behovsundersøgelsen dokumenterer en mangel på kvalificeret arbejdskraft til at tilvejebringe den grønne omstilling af byggesektoren. 65% af de adspurgte aftagervirksomheder (n=102) oplever et stærkt behov for bygningsingeniører med kompetencer inden for bæredygtighed.  Efterspørgslen forventes at stige med 142% i 2023, hvilket svarer til et behov for 376 bygningsingeniører inden for området. Uddannelsen imødekommer en lille del af den store efterspørgsel ved at uddanne 50 dimittender om året fra 2025. De adspurgte virksomheder svarer, at de i højere grad har behov for ingeniører med en tværgående tilgang til bæredygtighed (71%) sammenlignet med den emnespecifikke tilgang, der tilbydes på eksisterende ingeniøruddannelser (14%). Af samme årsag kan uddannelsens særlige kompetenceprofil ikke genfindes i eksisterende uddannelser eller opnås ved toning.


Eksisterende uddannelser kan desuden ikke opfylde efterspørgslen på bygningsingeniører generelt.  I en dansk fremskrivning (Engineer the Future, 2018) anslås det, at der vil komme til at mangle 6.500 ingeniører i 2025. Hertil viser prognoser fra IDA (2018) en national mangel på 400 bygningsingeniører i 2025 og tilsvarende i 2030. En mangel som dimittenderne vil kunne bidrage til at afhjælpe.


Efterspørgslen på bygningsingeniører med bæredygtighedskompetencer vurderes at være størst i hovedstadsområdet, da der her er højest koncentration af store aftagervirksomheder. Denne efterspørgsel bekræftes af beskæftigelsen på de to tættest beslægtede bacheloruddannelser i hhv. byggeteknologi og bygningsdesign (DTU) med gennemsnitlige ledighedstal på højst 1% (i 4.-7. kvartal efter dimission). Dette understreger yderligere, at der er tale om stor efterspørgsel på dimittender med kompetencer inden for området.


Uddybende bemærkninger

Med FN’s bæredygtighedsmål og regeringens ambitiøse klimamålsætning om 70% reduktion i udledningen af drivhusgasser i 2030 ift. 1990-niveauet (Klimaloven), er bæredygtighed for alvor blevet en central del af udvikling og innovation på stort set alle niveauer i samfundet. For at løse klima-, miljø- og ressourcekrisen, er det tvingende nødvendigt med en gennemgribende omstilling af byggesektoren, som i dag er blandt én af de største bidragsydere til drivhuseffekten. Den grønne omstilling kræver kvalificeret arbejdskraft, men flere virksomheder udtrykker rekrutteringsproblemer i forhold til kvalificeret kompetenceudbud af bygningsingeniører med speciale i bæredygtighed (dokumentationsrapport s. 14).


Klimakrisen presser byggesektoren til at finde nye tekniske løsninger, der kan bidrage til at reducere CO2-udslippet og miljøbelastningen. Men bæredygtigt byggeri er mere end CO2-besparelser og handler i lige så høj grad om indeklima, sundhed og brugeradfærd. De tekniske løsninger kan ikke stå alene, hvis der skal sikres sunde bygninger og realisere de ønskede energibesparelser.


Samlet set efterspørger branchen bygningsingeniører, der er i besiddelse af tværgående kompetencer, der styrker relationen mellem bygninger og mennesker. Kompetenceprofilen kombinerer derfor dybdegående byggeteknisk viden med færdigheder inden for procesledelse, samarbejde, kommunikation og forståelse af brugernes rolle, adfærd og forbrug i den daglige drift. Kombinationen af byggeteknisk viden og metoder til forståelse af konteksten, der rummer den menneskelige dimension, giver en hel særlig bæredygtighedsprofil. Sidstnævnte perspektiv med fokus på brugerinddragelse og brugerpraksis er nødvendigt for at nå klimamålene. Dette bekræftes af branchen. Behovsundersøgelsen viser netop, hvordan kompetencer inden for brugeraspekter forudses som essentielle hos fremtidens bygningsingeniører. Denne kompetencekombination dækkes ikke af eksisterende ingeniøruddannelser og er en forudsætning for, at det brede bæredygtighedsperspektiv integreres i branchen permanent (dokumentationsrapport s. 8).


Behovsundersøgelsen viser, at stort set alle bygningsingeniører får behov for kompetencer som ’kommunikation’, ’projektledelse’, ’arbejde i teams’ og ’samarbejde på tværs af fagligheder’ (dokumentationsrapport s. 10). Derfor tilegner dimittenderne fra bacheloruddannelsen disse højt efterspurgte organisatoriske kompetencer ikke mindst gennem PBL-modellens ’problemløsende tilgang’.


Øget politisk fokus, stigende interesse for bæredygtighedscertificering og totaløkonomiske betragtninger i byggesektoren er eksempler på nogle af de tendenser, som underbygger det stigende behov for ingeniører med kompetencer inden for bæredygtighed i byggeriet i nær fremtid.


Det politiske fokus på at nedbringe bygningers udledning af drivhusgasser har aldrig været større, hvilket fx udtrykkes gennem de forventede skærpede lovkrav om dokumenteret bæredygtighed, herunder kvalitetsgaranti og sporbarhed. Desuden er den frivillige bæredygtighedsklasse, udarbejdet af Transport – og Boligministeriet i 2020, indført som et centralt strategisk element i omstillingen af den danske byggesektor, så landets mangeårige internationale førerposition inden for energieffektivt byggeri kan blive bæredygtigt i et helhedsperspektiv. Målet med den frivillige bæredygtighedsklasse er, at klassen gøres obligatorisk i 2023, så der kan stilles krav til både miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed i bygningsreglement, hvilket stiller store krav til virksomhedernes bæredygtighedskompetencer.


Disse initiativer bakkes op af regeringens aktuelle udspil ’Strategi for bæredygtig byggeri’, der skal danne grundlag for en national strategi for grøn omstilling gennem fokus på helhedsorienteret bæredygtighed (Transport- og Boligministeriet, 2020). Den ansøgte uddannelse adskiller sig fra de eksisterende uddannelser inden for området ved at være den eneste, som målrettet uddanner dimittender, der understøtter den ambitiøse plan for helhedsorienteret grøn omstilling i byggeriet. Uddannelsen arbejder målrettet med temaer som: energi- og ressourceeffektivitet, sundt byggeri, helhedsvurderinger ved renovering, bæredygtige konstruktioner og digitalt understøttet byggeri, der alle er konkrete indsatsområder i regeringens udspil.


Behovet for kompetencer, der kan vurdere og analysere bygninger ud fra et tværgående bæredygtighedsperspektiv, fremgår endvidere i det stigende antal af bæredygtighedscertificeringer. Særligt oplever branchens foretrukne standard, DGNB-certificeringen, stor fremgang både, hvad angår kontorbygninger og boliger (Byggefakta, 2019). Den markante tendens og stigende interesse for dokumenterede og realiserede bæredygtighedstiltag kan ses i fordoblingen af antallet af byggeprojekter (siden 2017), der bygges efter standarderne for en bæredygtighedscertificering. Desuden viser den stigende interesse for bæredygtighed sig i antallet af branchefolk, som lader sig uddanne til DGNB-konsulenter hos Green Building Council Denmark.


Disse markedstendenser underbygges af den 2-årige intensive inddragelsesproces med potentielle aftagere, som AAU har gennemført forud for indeværende ansøgning. Samlet set har aftagervirksomhederne synliggjort behovet for at supplere bygningsingeniørers kompetencer med en forståelse for bæredygtighed, hvor brugerne af bygningen og byggeprocesser indgår som vigtige elementer i det samlede billede. Efterspørgslen har været tydelig fra start: de traditionelle naturvidenskabelige ingeniørtekniske kompetencer skal suppleres med bredere metoder og værktøjer. De komplekse tværfaglige problemstillinger der følger de skærpede bæredygtighedskrav, kræver en bæredygtighedsforståelse der går på tværs af sociale, økonomiske og miljømæssige aspekter. Branchen efterspørger ingeniører, der på den ene side formår at håndtere klassiske bygge- og installationstekniske beregningsmæssige problemstillinger - og på den anden side besidder kompetencer til at samarbejde og kommunikere på tværs af aktører samt integrere viden om brugerne i bygningsdesignet. Denne type profil udbydes endnu ikke på de danske universiteter, men ligger godt i tråd med AAU’s principper om problembaseret læring (PBL), der prioriterer tværvidenskabelighed og samarbejdskompetencer højt i undervisningen.


43% af virksomhederne (40 virksomheder) svarer også i undersøgelsen, at de i dag oplever, at det er svært eller meget svært at rekruttere ingeniører med de rette kompetencer inden for bæredygtigt byggeri. 15 virksomheder angiver, at de aktuelt har ledige stillinger, der kan varetages af en ingeniør med nærværende kompetenceprofil (dokumentationsrapporten s. 14). I alt har virksomhederne på tidspunktet for behovsundersøgelsen 21 ledige stillinger, som dimittenderne ville kunne varetage. Der er således et aktuelt udækket behov for flere bygningsingeniører med kompetencer inden for bæredygtighed. I den kvalitative del af undersøgelsen forklarer aftagerne, at de har brug for dimittender, som kan gå på tværs af fagligheder og finde løsninger. En aftager udtaler: “Vi har specialister nok, der er el-, vvs- og konstruktionsingeniører (…) Jeg har brug for én, som kan sidde på tværs af alle ingeniørdisciplinerne”. En anden aftager udtaler, at han ville “kunne aftage 10 inden for kort tid” (dokumentationsrapport, s. 14). Udtalelserne fra aftagerne peger på et akut behov for dimittender fra nærværende uddannelse i dag og i fremtiden. 


Uddannelsen er udviklet mhp. udbydelse på AAU’s campus i København begrundet i en vurdering af et stort regionalt behov i hovedstadsområdet baseret på: 1) en dokumenteret høj byggeaktivitet og en markant vækst i antallet af bæredygtighedscertificerede bygninger samt 2) at de største aftagervirksomheder har hovedsæde i regionen.


Region Hovedstaden oplever kraftig vækst i byggeaktiviteten og står især stærkt på større byggeprojekter og på bæredygtighedscertificeringer. Næsten halvdelen af alle kommende store byggeprojekter (anlægssum over 50 mio.kr.) opføres i hovedstadsområdet – i gennemsnit ca. 46 mia.kr. årligt i perioden 2018 til 2020. Region Sjælland og Region Hovedstaden er desuden de regioner, der oplever størst vækst i den nyeste opgørelse fra august 2020, særligt Region Sjælland der stiger med næsten 70% fra forrige periode (Bygherreforeningen, 2020). Desuden er antallet af bæredygtighedscertificerede byggerier i Danmark i kraftig vækst, i særdeleshed i hovedstadsområdet, der tegner sig for ca. 40% af landets DGNB-certificeringer (Green Building Council Denmark, 2020).


Endvidere er flere af landets største aftagervirksomheder beliggende nær den kommende uddannelse i København (se dokumentationsrapport s. 2), herunder hovedkontorer for de største rådgivende ingeniørvirksomheder som COWI, Rambøll, Niras, Sweco og MOE. Tilsvarende er gældende for store tegnestuer som Bjarke Ingels Group, Henning Larsen Architects, Arkitema, COBE og Vilhelm Lauritzen. Desuden er flere af landets største entreprenører placeret i regionen, herunder fx Per Aarsleff, NCC og MT Højgaard. Regionen huser også flere af landets største bygherrer fx boligforeninger som KAB, DAB, FSB og Lejerbo samt Københavns Kommunes tre største byggeriafdelinger: Ejendomme & Indkøb, Bygningsdrift og Byggeri.


Behovet for uddannede inden for bæredygtige byggeprocesser afspejles ligeledes i ledighedsstatistikken for beslægtede uddannelser. Ledighedstal for beslægtede kandidatuddannelser viser, at dimittenderne kommer hurtigt i beskæftigelse.  Fx er den gennemsnitlige ledighed i 4.-7- kvartal efter dimension på kandidatuddannelserne i hhv. i byggeteknologi (DTU) på 4,3 % og bygningsdesign på 7,6 % (DTU) fra 2015 til 2018. Dette viser en lav ledighed blandt bygningsingeniører i hovedstadsområdet (se dokumentationsrapporten s.16).


Foruden ovenstående argumenter, ønskes bachelor- og kandidatuddannelsen i bæredygtige byggeprocesser udbudt som et led i den strategiske udvikling af AAU´s uddannelsesportefølje på campus København. AAU ønsker således at lukke hhv. masteruddannelsen i inkluderende arkitektur samt kandidatuddannelsen i by, bolig og bosætning med nærværende nye udbud, såfremt disse godkendes. Dette med henblik på at opnå en værdifuld synergi mellem miljøerne i det fusionerede BUILD med udbud af en fuld civilingeniøruddannelse.


Bacheloruddannelsen i bæredygtige byggeprocesser uddanner således dimittender, der kan være med til at dække en del af både den generelle mangel på bygningsingeniører både på nationalt og regionalt plan, og det specifikke behov for bygningsfaglige T-profiler med speciale inden for bæredygtighed.


Underbygget skøn over det nationale og regionale behov for dimittender. Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

I behovsundersøgelsen vurderes efterspørgslen efter ingeniører med ansøgte kompetenceprofil at stige med 142% frem mod 2023 (dokumentationsrapport, s. 13). Det svarer til et behov for 376 ingeniører, inden for bæredygtigt byggeri om tre år. Behovsundersøgelsen viser, at efterspørgslen på dimittender med uddannelsens kompetenceprofil er størst hos større virksomheder i hovedstadsområdet (dokumentationsrapport s. 2+16). De adspurgte virksomheder indikerer, at det forventede behov mere end fordobles i Region Hovedstaden i de kommende tre år.


Den ansøgte bacheloruddannelse forventes at optage ca. 60 studerende årligt. Med en frafaldsprocent på ca. 16% vil forventes uddannelsen at uddanne ca. 50 dimittender årligt fra 2025 og frem, hvormed den vil kunne bidrage til at mindske behovet regionalt og nationalt. 


Tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet over antal ansøgere og optagne ansøgere til beslægtede uddannelser viser, at disse ikke kan optage alle 1. prioritetsansøgere. I 2020 var der fx fra de tre nærmest beslægtede uddannelser på DTU 590 afviste ansøgere, hvorfor en andel af disse kunne være oplagte interessenter til nærværende uddannelse (dokumentationsrapport s. 19).


Hvilke aftagere har været inddraget i behovsundersøgelsen? Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

Uddannelsens kompetenceprofil er efterspørgselsdrevet og udviklet gennem løbende aftagerinvolvering. Oprindeligt udsprang idéen til uddannelsen af branchens vedblivende efterspørgsel på bygningsingeniører med tværgående bæredygtighedskompetencer til imødekommelse af fremtidige udfordringer. Inddragelsen er forløbet over 2 år og består af en række møder og interviews med relevante repræsentanter fra aftagervirksomheder, herunder bygherreorganisationer, bygherrerådgivervirksomheder, arkitekt- og ingeniørvirksomheder, entreprenørvirksomheder, forsyningsselskaber og kommuner.


Efterspørgslen er endvidere afdækket i Epinion’s behovsundersøgelse bestående af 11 interviews og 102 spørgeskemabesvarelser. Denne viser et generelt behov i byggebranchen for at forene tværfaglige generalistkompetencer med dybdegående specialistkompetencer inden for bæredygtighed.


For at kvalificere uddannelsens formål, struktur og indhold, blev der i november 2020 afholdt møde med potentielle aftagere. Dette bidrog med prioritering af fokus på den faglige retning på semestrene. AAU har endvidere afholdt dialogmøder med DTU for at skabe god dialog om udbuddet.


Hvordan er det konkret sikret, at den nye uddannelse matcher det påviste behov? Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

Løbende dialog med aftagere har været central i udarbejdelsen af den tværfaglige profil, hvorfor balancen mellem hovedfokus på dybdegående ingeniørteknisk viden og supplerende kompetencer inden for procesledelse og brugerhåndtering tager afsæt arbejdsmarkedets behov.


Uddannelsens kursus- og projektmoduler er tilpasset aftagernes primære efterspørgsel efter tekniske kompetencer, hvilke forventes yderligere skærpet fremadrettet.  Fx vægtes efterspurgte kernefagligheder som ’cirkularitet’ og ’materialer’ højt i kursus- såvel som projektmoduler. På baggrund af input fra aftagere er der også justeret i kursusmodulernes progression samt i prioriteringen af indhold på hhv. bachelor- og kandidatuddannelsen, hvilket fx har resulteret i at kursusmodulerne ’ventilationsteknik’ og ’varme- & køleteknik’ er flyttet længere frem i uddannelsesforløbet.


Behovsundersøgelsen viser, at aftagere er positive over for uddannelsen og hhv. 65% og 77% vurderer, at de har behov for ingeniører med kompetencer inden for området i dag og i 2023.


Inddragelsen af aftagere har derfor været med til at forme uddannelsen og til at bekræfte et aktuelt og fremtidigt behov for en ny ingeniøruddannelse på området.


Beskriv ligheder og forskelle til beslægtede uddannelser, herunder beskæftigelse og eventuel dimensionering. Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

Bachelor- og kandidatuddannelsen understøtter direkte regeringens strategi for helhedsorienteret grøn omstilling i byggeriet. Begge uddannelser er målrettet indsatsområderne i det nye udspil ’Strategi for bæredygtighed’ (Transport- og Boligministeriet, 2020); fx energi- og ressourceeffektivitet, helhedsvurderinger ved renovering og bæredygtige konstruktioner. T-profilen sikrer de studerende tværgående kompetencer og vil med den helhedsorienterede tilgang til bæredygtighed kunne tilføre fremtidens byggeri de påkrævede analytiske forudsætninger. Med bæredygtighed som omdrejningspunktet sikres en helhedsorienteret tilgang og ikke en supplerende faglighed, som er gældende for de nærmest beslægtede uddannelser i hhv. byggeteknologi og bygningsdesign (DTU). Foruden adskiller ansøgte uddannelse sig bl.a. ved fokusområder såsom brugerinvolvering, cirkulær økonomi samt AAU’s PBL-model, som giver erfaring med aktuelle problemstillinger i samarbejde med virksomheder.


Samlet set vil denne unikke kombinationen af viden, færdighed og kompetencer gøre dimittenderne kvalificerede til at udfylde det kompetencegab, som behovs- og aftageranalyserne har identificeret i det danske uddannelsessystem.


Uddybende bemærkninger

AAU har undervejs i udviklingen af uddannelsen gennemført en analyse af en række eksisterende uddannelser baseret på deres indhold og erhvervssigte med henblik på at sikre, at den ansøgte uddannelse dels bidrager til øget sammenhæng i det danske uddannelsessystem, dels ikke resulterer i forringelser af vilkårene for de beslægtede uddannelser. Inden for byggebranchen er der hovedsageligt tre overordnede fagligheder på uddannelsesområdet: En ingeniørfaglighed, en arkitektfaglighed og en bygningskonstruktørfaglighed.


På baggrund heraf er følgende bachelor- og diplomingeniøruddannelser inden for byggeri analyseret, idet disse vurderes at have lignende eller delvist overlappende faglighed:


AAU



  • Bacheloruddannelsen i arkitektur og design (Aalborg)

  • Bachelor- og diplomingeniøruddannelsen i byggeri og anlæg (Aalborg)


DTU



  • Bacheloruddannelsen i byggeteknologi

  • Bachelor- og diplomuddannelsen i bygningsdesign

  • Diplomingeniøruddannelsen i byggeri og infrastruktur


AU



  • Bacheloruddannelsen i byggeri

  • Diplomingeniøruddannelsen i bygning

  • Diplomingeniøruddannelsen i bygningsdesign


SDU



  • Bachelor- og diplomingeniøruddannelsen i bygningsteknik


VIA



  • Diplomingeniøruddannelsen i bygningsingeniør


Bacheloruddannelsen i bæredygtige byggeprocesser adskiller sig fra ovenstående uddannelser på flere måder, herunder især det helhedsorienterede fokus på bæredygtighed. I forhold til de listede bachelor- og diplomingeniøruddannelser inden for byggeri, adskiller den ansøgte uddannelse sig desuden ved at supplere med samfunds- og procesfaglig viden og metoder. Enkelte beslægtede uddannelser har en supplerende design- eller arkitektfaglig tilgang (fx bacheloruddannelsen i arkitektur og design samt bachelor- og diplomingeniøruddannelserne i bygningsdesign), mens resten har et rent teknisk-ingeniørfagligt fokus.


Der udbydes allerede uddannelser med lignende kombinationer af teknisk-ingeniørfaglig kernefaglighed suppleret med samfundsvidenskabelig viden og metoder, men disse har andre genstandsfelter og skala; fx by- og planlægningsskalaen eller produkt- og systemdesignskalaen. Dette gælder fx bacheloruddannelserne i hhv. plan, by og proces (RUC), by-, energi- og miljøplanlægning (AAU), bæredygtigt design (AAU) og design og innovation (DTU). Derfor er disse uddannelser fravalgt i analysen af beslægtede uddannelser.  


En sammenligning på tværs af alle de listede uddannelser viser, at de største overlap ligger inden for de klassiske bygningstekniske fagområder. Alle de listede uddannelser indeholder nogen eller høj grad af følgende 4 fagområder: konstruktioner, byggematerialer, bygningstekniske systemer samt indeklima og energi. Inden for disse discipliner er der tydelige overlap i uddannelsernes indhold både på tværs af eksisterende uddannelser og i sammenligning med den ansøgte uddannelse.


Dog skal det fremhæves, at den ansøgte bacheloruddannelse adskiller sig ved dens gennemgående bæredygtighedsvinkling, som samtlige kursus- og projektmoduler tager afsæt i. Eksempelvis suppleres klassisk statik og styrkelære med metoder til at begrænse materialeforbrug gennem konstruktionsoptimering. På samme måde suppleres konstruktionstekniske materialeegenskaber som bæreevne med byggematerialers bæredygtighedsegenskaber som miljøpåvirkning, genanvendelighed og mulighed for adskillelse. Inden for bygningsteknik, indeklima og energi har uddannelsen fokus på at realisere energibesparelser og sikre komfort gennem viden om brugerbehov og -adfærd samt forståelse for interaktionen mellem mennesker og teknik.


Bacheloruddannelsen i bæredygtige byggeprocesser afviger sig primært fra de listede beslægtede uddannelser ved at have et langt større fokus på en række områder. Den ansøgte uddannelse har særligt fokus på organisatoriske og processuelle kompetencer, digitalt byggeri, brugerforståelse og problembaseret læring.


Den ansøgte uddannelse lægger stor vægt på organisatoriske kompetencer som projektledelse og byggeprocesser samt digitale bygningsmodeller, hvilket kun i nogen eller lav grad dækkes af de beslægtede uddannelser. Disse kompetencer findes i kandidatuddannelser som ledelse og informatik i byggeriet (AAU, København) samt byggeledelse og bygningsinformatik (AAU, Aalborg), men tilbydes ikke på tilsvarende niveau i eksisterende uddannelser på bachelorniveau.


Bacheloruddannelsen i bæredygtige byggeprocesser indeholder dybdegående indsigt i bygningers brugere og brugerpraksis, som er essentiel for udvikling og implementering af målsætninger for bæredygtighed. Dette fagområde er kun i begrænset omfang repræsenteret i de beslægtede uddannelser.


Den ansøgte uddannelse indeholder desuden bæredygtighedsspecifikke fagligheder, der enten ikke er en del af allerede udbudte uddannelser, eller som højest optræder som en begrænset supplerende faglighed. Dette gælder bland andet cirkulære tankegange, livscyklus (LCA) og totaløkonomi (LCC). Eksempelvis er genanvendelse af materialer en vigtig forudsætning for den fremtidige udvikling af byggebranchen, men behandles kun i meget begrænset omfang på beslægtede uddannelser.


Endelig tager bacheloruddannelsen i bæredygtige byggeprocesser afsæt i problembaseret læring, hvilket er et kendetegn for uddannelser på Aalborg Universitet. Kun to af de beslægtede bacheloruddannelser arbejder i samme omfang med problembaseret læring (bacheloruddannelserne i hhv. arkitektur og design samt byggeri og anlæg, AAU Aalborg).


Sammenlignet med de øvrige beslægtede uddannelser, har bacheloruddannelsen i bæredygtige byggeprocesser således en bredere dækkende faglighed inden for bruger-, proces- og bæredygtighedsorienterede emner, uden at gå på kompromis med det bygningstekniske indhold. Dette muliggøres ved, at uddannelsen fra start har et målrettet fokus på bygninger, men afgrænser sig fra øvrige byggeri- og anlægsprojekter. Sammenlignet med eksisterende bachelor- og diplomingeniøruddannelser som byggeri og anlæg (AAU), byggeri og infrastruktur (DTU), byggeteknologi (DTU), byggeri (AU), bygningsteknik (SDU) og bygningsingeniør (VIA) arbejdes der fx ikke med større anlægskonstruktioner, infrastruktur, offshore samt vand og miljø. På samme vis arbejdes der hverken i en produkt- eller byskala, som der til dels gøres på bacheloruddannelserne i hhv. arkitektur og design (AAU) og bygningsteknologi (DTU). Desuden indeholder bacheloruddannelsen i bæredygtige byggeprocesser ikke arkitektoniske eller design-æstetiske fagligheder som er tilfældet på bacheloruddannelserne i hhv. arkitektur og design (AAU), bygningsdesign (DTU) og bygningsdesign (AU).


Erhvervssigtet for bachelor – og kandidatuddannelsen i bæredygtige byggeprocesser overlapper delvist med erhvervssigtet for de to nærmest beslægtede uddannelser, men dimittendernes helhedsorienterede fokus på bæredygtighed samt kompetencer inden for byggeprocesser, digitale bygningsmodeller og brugerpraksis betyder, at dimittendernes profil matcher de kompetencer, som behovsundersøgelsen har vist, er nødvendige for at løse fremtidens udfordringer inden for grøn omstilling. Flere af de virksomheder, der deltog i behovsundersøgelsen, udtrykker således rekrutteringsproblemer i forhold til bygningsingeniører med speciale i bæredygtighed (dokumentationsrapport s. 14).


Dimittenderne kan varetage forskellige jobfunktioner afhængig af hvilken virksomhed, de bliver ansat i. Inden for rådgivning og projektering kan dimittenderne være med til at sikre, at bæredygtighedsmål og –krav bliver fulgt til dørs i design af bygninger. Inden for udførelse og byggelogistik kan dimittenderne varetage kontrol af produkter og byggematerialer i forhold bæredygtighedskrav og supervisere byggeprocesserne i forhold til at sikre intentioner om bæredygtighed i byggeriet. Inden for drift og ejendomsadministration kan dimittenderne varetage en gradvis omstilling til mere bæredygtige forretningsgange, samt sikre bygningers bæredygtighed ved at omsætte målsætninger til konkrete aktiviteter og forbedringer.


Uddannelsen arbejder målrettet med alle de ingeniørtekniske fagligheder, der er relevante for bygninger, suppleret med de samfundsvidenskabelige metoder og organisatoriske kompetencer som branchen efterspørger for at realisere en grøn omstilling af byggebranchen. Ingen eksisterende uddannelser dækker i tilstrækkelig grad denne kombination af videns- og kompetencefelter på bygningsingeniørområdet. Med afsæt i byggebranchens behov, udfylder den ansøgte uddannelse et kompetencegab i det eksisterende uddannelseslandskab ved at supplere de eksisterende bacheloruddannelser inden for byggeri med en ny tværfaglig profil. Det tværgående og problembaserede projektarbejde ruster desuden dimittenderne til den virkelighed de skal agere i, hvor der arbejdes med komplekse problemstillinger i tværfaglige teams. Dermed bidrager uddannelsen til at skabe sammenhængskraft mellem allerede udbudte uddannelser samt til at imødekomme erhvervslivets behov - uden at forringe vilkårene for eksisterende udbud.


Beskriv rekrutteringsgrundlaget for ansøgte, herunder eventuelle konsekvenser for eksisterende beslægtede udbud. Besvarelsen må maks. fylde 800 anslag

Uddannelsen forventes primært at tiltrække ansøgere med interesse inden for byggeteknisk ingeniørkundskab, der ønsker et stærkt og tværfagligt fokus på bæredygtighed, heriblandt kvinder, som pt. er svagt repræsenteret på ingeniøruddannelserne. De beslægtede bacheloruddannelser i hhv. byggeteknologi, bygningsdesign og byggeri & infrastruktur (DTU) afviste tilsammen 590 ansøgere i 2020 (dokumentationsrapport s. 19). På baggrund af det store antal afviste kvalificerede ansøgere til de nærmest beslægtede uddannelser og den ansøgte uddannelses anderledes fokus på tværfaglighed og bæredygtighed, vurderes det at den ansøgte uddannelse ikke vil have negative konsekvenser for optaget på beslægtede uddannelser.


Beskriv kort mulighederne for videreuddannelse

Uddannelsen er en videreuddannelsesmulighed for gymnasieelever, der ønsker en byggeri- og bæredygtighedsorienteret ingeniørteknisk bachelor, der kombinerer ingeniørvidenskab med supplerende samfundsvidenskabelige tilgange.


Dimittender fra bacheloruddannelsen i bæredygtige byggeprocesser har retskrav til den tilhørende civilingeniøruddannelse (cand.polyt.) i bæredygtige byggeprocesser.


Uddannelsen forventes desuden at kunne give adgang til kandidatuddannelser på landets øvrige universiteter, heriblandt følgende kandidatuddannelser:



  • Cand.tech. i ledelse og informatik i byggeriet (AAU, København)

  • Cand.tech. i byggeledelse og bygningsinformatik (AAU, Aalborg)

  • Cand.polyt. i byggeledelse (AAU, campus Aalborg)

  • Cand.polyt. i indeklima og energi (AAU, Aalborg)

  • Cand.tech. i Building Energy Design (AAU, Aalborg)

  • Cand.polyt. i bygningsdesign (DTU, Lyngby)

  • Cand.polyt. i byggeteknologi (DTU, Lyngby)

  • Cand.polyt. i byggeri (AU, Aarhus)


Forventet optag på de første 3 år af uddannelsen. Besvarelsen må maks. fylde 200 anslag

Uddannelsen forventes udbudt fra september 2022 og er begrænset til 60 studerende pr. år. Ved stor søgning kan antallet øges gradvist, såfremt det vurderes hensigtsmæssigt ift. arbejdsmarkedets behov


Hvis relevant: forventede praktikaftaler. Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

Øvrige bemærkninger til ansøgningen

Hermed erklæres, at ansøgning om prækvalifikation er godkendt af institutionens rektor
Ja

Status på ansøgningen
Indsendt

Ansøgningsrunde
2021-1

Afgørelsesbilag - Upload PDF-fil

Samlet godkendelsesbrev - Upload PDF-fil