Ansøgning om prækvalifikation af videregående uddannelser

It-innovation

Aarhus Universitet
02/10-2013 09:15
2013 - 2
Godkendt
Ansøgningstype
Ny uddannelse

Udbudssted
Aarhus

Er institutionen institutionsakkrediteret?
Nej

Er der tidligere søgt om godkendelse af uddannelsen eller udbuddet?
Nej

Uddannelsestype
Master

Uddannelsens fagbetegnelse på dansk fx. kemi
It-innovation

Uddannelsens fagbetegnelse på engelsk fx. chemistry
IT Innovation

Den uddannedes titel på dansk
Master i it-innovation

Den uddannedes titel på engelsk
Master of IT Innovation

Hvilket hovedområde hører uddannelsen under?
Naturvidenskab

Hvilke adgangskrav gælder til uddannelsen?
Master i it-innovation er en generel uddannelse, der bygger på deltagernes viden fra eget domæne og forudsætter, at deltagerne møder med ekspertise inden for eget fagområde og med motivation i form af erfaring med faglig udvikling og kvalitets-,
forretnings- eller produktudvikling. Ansøger skal have gennemført mindst en akademisk BA (fx HA eller BSc.oecon.), en professions-BA, en MVU eller en diplomuddannelse som et reguleret forløb (fx diplomingeniør). Ansøger skal desuden have min.
2 års relevant erhvervserfaring. Der kan ikke dispenseres fra dette. Kvalificerende erhvervserfaring er bl.a., at den studerende har arbejdet med sit fag, herunder med faglig udvikling, forbedring af arbejdsgange, kvalitets-, organisations- og produktudvikling, procesforbedring eller projekter ifm. udvikling/implementering af it-systemer. Den studerende skal også på brugerniveau have grundigt kendskab til sit fagområdes it-systemer for at kunne honorere uddannelsens niveau og videreudvikle sin faglighed.

Er det et internationalt uddannelsessamarbejde?
Nej

Hvis ja, hvilket samarbejde?

Hvilket sprog udbydes uddannelsen på?
Dansk

Er uddannelsen primært baseret på e-læring?
Delvis

ECTS-omfang
60

Beskrivelse af uddannelsen
Master i it-innovation vil give kompetencer, som gør professionelle og ledere i stand til at innovere, udvikle og skabe ny forretning med it inden for deres eget fagområde i et aktivt samarbejde med it-specialister og leverandører. Inden for alle fagområder,organisationer og brancher er der i dag behov for at innovere med it. Nye løsninger kan skabes ved hjælp af it. Integrationen af
it-kompetencer, erfaring og viden mellem it- specialister på den ene side og professionelle på den anden inden for et fagområde bliver stadig mere afgørende for kvaliteten og nyskabelsen i de løsninger, der udvikles. Virksomheder og offentlige organisationer er i højere og højere grad afhængige af at kunne udnytte nye muligheder for at skabe udvikling og innovation gennem it og at kunne skabe værdi gennem it. Der er behov for at: •Skabe nye typer af produkter og services – i sammenhæng med eksisterende it-systemer •Forbedre service, forøge produktivitet og skabe værdi for forbrugere, kunder og borgere •Skabe nye
løsninger i et globalt, tværfagligt og tværkulturelt samarbejde •Skabe bedre kundeoplevelse Det er målet, at master i it-innovation vil give de studerende kompetencer til at håndtere disse udfordringer gennem: •Indsigt i eksisterende informationsteknologi og evne til at vurdere nye teknologiske muligheder •Evne til systematisk at vurdere muligheder for forandring •Evne til at deltage i
eller styre udviklings- og forandringsprocesser i samarbejde med brugere og i samarbejde med it-specialister •Fokus på at skabe værdi for virksomheden og kunderne Masteruddannelsen er rettet mod højtuddannede medarbejdere i private og offentlige organisationer, der gerne vil være på forkant med udviklingen af deres fag og har brug for at innovere og videreudvikle processer, produkter eller organisationer ved hjælp af it. I målgruppen kan bl.a. være: •En medarbejder, der har ansvaret for
løbende at skabe nye løsninger og fremgangsmåder inden for et fagområde – og dermed skal kunne deltage i specifikation, design, implementering og aktiv udnyttelse af it-systemer med tilhørende arbejdsgange •En produktudvikler/produktansvarlig, der skal inddrage it i videreudvikling af produkter og services •En projektleder, der skal arbejde med et projekt, der omfatter
implementering af it •En leder der skal videreudvikle organisation og produkter under anvendelse af it Det er målet, at den studerende skal kunne indgå aktivt og kompetent i forretningsudvikling ved hjælp af it, skal kunne udnytte it-innovationskompetencer indenfor eget faglige område og skal kunne arbejde i tværfaglige teams om innovation ved hjælp af it. De studerende skal på uddannelsen ikke kun lære om it-innovation – de skal arbejde både analytisk og konstruktivt med innovation i forbindelse med eget faglige område og praksis. En hel masteruddannelse består ud over masterprojektet af
konstituerende fagelementer fra tre it-fagområder, der tilsammen dækker den basale viden, der er nødvendig for at kunne indgå aktivt og kompetent i it-innovation (i parentes nævnes det faglige tilhørsforhold for de enkelte fagområder). Masterprojektet skal samle viden fra de tre områder og afprøve den studerendes evne til at innovere, udvikle og skabe nye løsninger. Forretningsudvikling og it (Informationssystemer): Målet fra det fagområde er, at den studerende opnår viden om, hvordan organisationer og processer kan forandres vha. it, hvordan der kan skabes forretningsværdi gennem it-investeringer, og hvordan
innovation vha. it kan styres. It, refleksiv praksis og design (Informationsvidenskab): Målet fra det fagområde er, at den studerende kan deltage i eller lede brugerdrevet innovation, kan analysere eksisterende praksis og vurdere konsekvenser af ændringer. It modellering og konstruktion (Computer Science): Målet fra det fagområde er, at den studerende opnår tilstrækkelig
forståelse af informationsteknologi og konstruktionsprocesser til at kunne indgå konstruktivt i sammenhænge, hvor innovationen bliver drevet eller understøttet af it. Kompetenceprofil: Den studerende skal gennem uddannelsen tilegne sig flg. viden, færdigheder og kompetencer: Viden og forståelse En Master i it-innovation har: •Viden om eksisterende it-systemer og nye teknologiers betydning som ramme og mulighed for forretnings- og organisationsudvikling baseret på højeste nationale og internationale forskning indenfor relevante områder •Nuanceret forståelse for teknikker, metode og processer til at afdække potentiale for forretnings-, organisations og produktudvikling. Denne forståelse er baseret på højeste nationale og internationale
forskning inden for samspil mellem it-systemer, arbejdspraksis og organisation •Viden om metoder til brugerdrevet innovation baseret på skandinavisk tradition for brugerinddragelse i systemudvikling på højeste internationale niveau •Viden om projektarbejde og projektstyring baseret på national og international forskning om it-projektledelse •Forståelse for strategi,
organisation og ledelse baseret på forskning i nye organisationsformer på højeste internationale niveau •Refleksiv viden og kunnen i forhold til værdiskabelse i forretnings- og produktudviklingsprojekter med it, og i forhold til implementering og forandringsledelse baseret på national og international forskning på højeste niveau Færdigheder: En master i it-innovation kan udvælge og på et videnskabeligt grundlag anvende relevante teorier fra faget til at: •Analysere og forstå eksisterende og nye
it-systemer som en ramme for at skabe et nyt produkt, en ny service eller for at effektivisere processer •Analysere styrker og svagheder ved eksisterende praksis og identificere muligheder for forandringer •Arbejde med forretningsudvikling og innovation med it •Arbejde innovativt og konstruktivt som aktiv medspiller samt inddrager brugere, borgere eller kunder i udvikling af
it-baserede produkter, services og processer •Håndtere forandring i relation til organisationer, grupper og enkeltpersoner i forbindelse med implementering af it •Vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger i forhold til innovation med it, samt på et
videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller •Formidle og diskutere problemstillinger og løsningsmodeller indenfor it-innovation til både fagfæller, it-specialister og andre interessenter Kompetencer En Master i it-innovation har
kompetencer til: •Selvstændigt at etablere samarbejde med relevante it-specialister, leverandører og andre interessenter •Følge den teknologiske udvikling og løbende vurdere potentiale og modenhed af nye teknologier •At arbejde innovativt og konstruktivt som en aktiv medspiller i et projekt •At etablere og lede en kompleks og usikker udviklings- og innovationsopgave •Skabe værdi gennem forretnings- og organisationsudvikling med it •Tage ansvar for egen faglig udvikling indenfor it-innovation.

Uddannelsens konstituerende faglige elementer
Uddannelsens fagelementer er i et foreløbigt design sammensat til 7 fag, der hver for sig giver væsentlige kompetencer og kan følges uafhængigt af hinanden. Fagene er udviklet i et tværfagligt samarbejde mellem forskere fra de tre fagområder:
Informationssystemer (IS), informationsvidenskab (IMV) og datalogi/Computer Science (CS). Et semester er planlagt, så der er et sammenhængende forløb med faglig progression, og hvor der er et gennemgående projekt til at opbygge kompetencer til selvstændigt og refleksivt at anvende teorier og til at koble teorier til egen organisation og faglighed. Uddannelsen kommer til at indeholde følgende fag (som er nærmere beskrevet nedenfor): •Afdækning af potentiale for forretnings- og produktudvikling
•Eksisterende it-systemer og nye teknologiers betydning som ramme og mulighed for forretningsudvikling og produktudvikling •Værdiskabelse og gevinstrealisering •Metoder til brugerdrevet innovation •Projektarbejde og projektstyring •Implementering og forandringsledelse •Strategi, organisation og ledelse Undervisningen er tilrettelagt, så den kan følges af studerende fra hele
landet, men har hovedsæde på Aarhus Universitets campus. Den vil bestå af: •Seminarer, hvor de studerende mødes med
hinanden og med underviserne, •Selvstudier, •Kommunikation via nettet •Opgaver og øvelser, •Projektarbejde. Fagbeskrivelser
Ud for hvert enkelt indholdselement under viden er angivet, hvilket fagområde, der har hovedansvaret for at bidrage til dette vidensområde. Afdækning af potentiale for forretnings- og produktudvikling (10 ECTS): Formålet med faget er at give den studerende kompetencer til at analysere styrker og svagheder ved eksisterende praksis og til at identificere og evaluere muligheder for forandring. Viden om: -Arbejdsprocesanalyse (IMV) -Kvalitative metoder (IMV) -Business Process Reengineering(BPR) og Business Process Innovation (BPI) (IS) -Systemtænkning (CS) Evne til at: -Analysere styrker og svagheder ved
eksisterende praksis og se mulighederne i forandring gennem anvendelse af kvalitative metoder baseret på nyeste national og international forskning i sammenhæng mellem arbejde og it. (Praksis kan være eget arbejde, andres arbejde, arbejds- eller brugskontekst et nyt produkt skal indgå i) -Anvende metoder og teorier fra BPR og BPI til at organisere og evaluere procesforbedring og procesinnovation -Anvende systemtænkning til at identificere og præcisere problemstillinger og til at
afgrænse løsningsforslag -Etablere kvantitative målinger som en del af it-systemerne og måle på processer og
procesforbedringer -Identificere udfordringer og muligheder i afstanden mellem et it-systems model af arbejdsprocessen og arbejdspraksis – og opstille løsningsforslag Eksisterende it-systemer og nye teknologiers betydning som ramme og mulighed for forretningsudvikling og produktudvikling (10 ECTS): Formålet med faget er at give de studerende kompetencer til at analysere og forstå virksomhedens it-systemer som en ramme for at skabe et nyt produkt, en ny service eller for at effektivisere processer.
Faget skal også give kompetencer til at forstå mulighederne i nye teknologier. Viden om: -Computere og netværk (CS)-Programmer applikationer, systemer og services (CS) -Data og digitalisering (CS) -Systemarkitektur (CS) -Enterprise arkitektur
og tilhørende modeller (IS) -Nye trends og teknologier (cloud, mobilt internet, it i alting, bid data…) (CS) -Forholde sig kritisk og reflektivt til ovenstående emner Evne til at -Analysere og på overordnet niveau beskrive en virksomheds eller et fagområdes systemer som fundament for forretningen ved hjælp af relevante modeller baseret på nyeste nationale og internationale forskning
-Stille forretningsmæssige krav præcist op -Forstå forretningsmæssige muligheder i nyeste teknologiske trends og sætte dem i sammenhæng med eksisterende systemer Kompetence til: -Selvstændigt at etablere samarbejde med relevante it-specialister, leverandører og andre interessenter for at identificere og bidrage til design af teknologiske løsninger på forretningsmæssige
udfordringer og for at identificere nye forretningsmæssige muligheder i eksisterende systemer og nye teknologier -Overvåge den teknologiske udvikling og løbende vurdere potentiale og modenhed af nye teknologier gennem internationale tidsskrifter, konferencer og personlige netværk Metoder til brugerdrevet innovation (5ECTS): Formålet med faget er, at den studerende får
kompetencer til at inddrage brugere, borgere eller kunder i udvikling af it-baserede produkter, services og processer. Viden om:-Iterative brugerorienterede designprocesser (IMV) -Designmaterialer, designteknikker og designteori (IMV) -Forståelse for design som en reflekterende praksis (IMV) -Interaktionsdesign (IMV) -Oplevelsesdesign og usability (IMV) -Evaluering (IMV)
-Agile udviklingsmetoder (CS) Evne til at -Tilrettelægge, gennemføre og reflektere over en brugerorienteret designproces -Udforme et interaktivt system og evaluere brugervenlighed og brugerens samlede oplevelse -Deltage aktivt i en agil udviklingsproces Værdiskabelse og gevinstrealisering (5 ECTS): Formålet med faget er at de studerende får kompetencer til at vurdere den forretningsmæssige værdi af et projektforslag og til at holde et konstant fokus på at skabe værdi. Viden om:
-Metoder og teknikker til at opstille business case for et forretningsudviklings projekt, der involverer it (IS) -Teorier og metoder til gevinstrealisering baseret på nyeste forskning (IS) -Eksisterende best praksis i danske virksomheder og ved staten (IS) -Teknikker til vurdering og styring af ændringer i projekter (IS) Evne til at: -Opstille forventede mål og effekter -Gennemføre en
driftsøkonomisk vurdering af et projekt, der omfatter en it-investering -Arbejde aktivt med gevinstrealisering før, undervejs og efter gennemførelse af et projekt -Evaluere den opnåede gevinst af et projekt Kompetence til at: -Skabe værdi for organisationen gennem et innovationsprojekt med it Projektarbejde og projektstyring (5 ECTS): Formålet med faget er, at den studerende kan
arbejde innovativt og konstruktivt som aktiv medspiller i et it-projekt og kan bidrage til at projektet skaber den forventede værdi.
Viden om: -Modeller for sw-udvikling og integreret produktudvikling (CS) -Modeller for mplementeringsprojekter (IS)
-Projektmodeller og projektstrategier (CS+IS) -Risikostyring (IS) Evne til at: -Scope, afgrænse og præcisere en projektopgave omfattende it-udvikling eller implementering -Sikre at projektet til stadighed er på vej til at skabe værdi -Etablere et godt hold og gode relationer omkring projektet -Vurdere risici -Skabe grundlaget for en kontrakt -Sikre sammenhæng mellem opgave, projektstrategi og ressourcer -Interagere med leverandører og konsulenter Kompetence til at: -Arbejde innovativt og konstruktivt som aktiv medspiller i et projekt -Etablere hensigtsmæssig organisering, processer, relationer, koordinering og kontrol på tværs
af organisation, geografi og kultur for at løse en kompleks og usikker udviklings- og innovationsopgave -Håndtere usikkerheder og uforudsete hændelser og skabe beslutninger, der er forankrede i organisationen. Implementering og forandringsledelse(5 ECTS): Formålet med dette fag er at give den studerende kompetencer til at forstå, vurdere og håndtere udfordringerne i
forandringer i relation til organisationer, grupper og enkeltpersoner, når der implementeres nye it-systemer. Viden om: -Teorier om forandringsledelse og om metoder til at designe og drive forandringer (IS) -Involvering af brugergrupper i behovsafdækning og udvikling af it-understøttede processer. (IS) -Teorier om kommunikation i it-forandringsprojekter. (IS) -Teorier om motivation
og modstand. (IS) -Adfærdsændring og forandring af arbejdsvaner (IS) -Teorier og metoder til at analysere en
forandringskontekst (IS + IMV + CS) -Teorier og metoder til at analysere og arbejde med egen stil og præferencer som forandringsagent. (IS) Evne til at: -Analysere forandringsudfordringen i et konkret forretningsudviklingsprojekt med it -Tilrettelægge en proces, der håndterer udfordringen -Arbejde med egen rolle som forandringsagent Strategi, organisation og
ledelse (5 ECTS): Formålet med dette fag er at giver den studerende kompetencer til at arbejde med innovation og
forretningsudvikling gennem it i et større perspektiv. Viden om: -Moderne og klassiske organisationsformer (IS) -It og organisatorisk innovation (IS) -It-governance, projektporteføljeledelse og ledelse af virksomhedsarkitektur (IS) -Ledelse af innovation (IS) -Multisourcing og leverandørstyring (IS) Evne til at: -Analysere og reflektere over styrker og svagheder ved en
eksisterende it-understøttet organisation -Udnytte og planlægge brug af it på kort sigt -Innovere forretningen på langt sigt -Bruge metoder til at skabe nye normer og rutiner med it.

Begrundet forslag til taxameterindplacering
Master i it-innovation ønsket placeret i deltidstakst 3, idet uddannelsen har hovedvægt på fag, der bygger på datalogiske
forskningsområder. Indplaceringen kan også begrundes med en sammenligning med andre masteruddannelser. De
sammenlignelige masteruddannelser: Master i it (ved it-vest og ved ITU), Master i Management of Technology (ved Aalborg Universitet) og Master i Sundhedsinformatik (ved Aalborg Universitet) har alle deltidstakst 3. Master i IKT og læring (ved Aalborg
Universitet) har deltidstakst 2 – formodentlig fordi den ud over it-fagområderne i en vis udstrækning bygger på forskning inden for
det pædagogisk/didaktiske område.

Forslag til censorkorps
Uddannelsen tilknyttes censorkorps for Informationsvidenskab og Interaktive Medier.

Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil - Upload PDF-fil på max 30 sider. Der kan kun uploades én fil.
Bilagssamling til prækvalifikationsansøgning, master i it-innovation.pdf

Kort redegørelse for behovet for den nye uddannelse
Inden for alle fagområder, organisationer og brancher er der i dag behov for at innovere med it. Nye løsninger kan skabes ved hjælp af it. Integrationen af it-kompetencer, erfaring og viden mellem it- specialister på den ene side og professionelle på den anden inden for et fagområde bliver stadig mere afgørende for kvaliteten af og nyskabelsen i de løsninger, der udvikles.
Virksomheder og offentlige organisationer er i højere og højere grad afhængige af at kunne udnytte nye muligheder for at skabe udvikling og innovation gennem it og at kunne skabe værdi gennem it. Forretningsudvikling og produktudvikling omfatter en høj grad af it-udvikling eller it-implementering, og det forventes, at it fortsat vil bidrage til at transformere vores liv, forretning og den globale økonomi frem til 2025 (McKinsey Global Institute: Disruptive technologies: Advances that will transform life, business and the global economy, Maj 2013). Der er behov for at kunne: •Skabe nye typer af produkter og services – i sammenhæng med
eksisterende it-systemer •Forbedre service, forøge produktivitet og skabe værdi for forbrugere, kunder og borgere •Skabe nye løsninger i et globalt, tværfagligt og tværkulturelt samarbejde •Skabe bedre kundeoplevelse Behovet for de kompetencer, der gives gennem en masteruddannelse i it-innovation, fremgår bl.a. af de tendenser og perspektiver, der er beskrevet i en
baggrundsrapport (Baggrundsrapport om tendenser og perspektiver, Udarbejdet af Public Futures for IT- og Telestyrelsen/IKT foresight. Juli 2011), der er udgivet i juli 2011 i forbindelse med IKT-rådets IKT foresight. I denne rapport gives en grundig redegørelse for IKT-områdets betydning som vækstdriver, og det understreges, at det ikke bare er vækst i form af mere af det samme, men i form af nye måder og nye anvendelser. I rapporten udtrykkes det således: ”IKT er en generisk ressource, der kan udmøntes på talrige måder. Den kan give mere effektiv, bedre og billigere dækning af kendte behov. Og den kan bruges til at skabe helt nye anvendelser, som igen giver nye behov og nye produkter i en spontan, kompleks og lynhurtig feedback-proces. Samtidig giver den hastige globalisering helt nye udfordringer på IKT-området. Traditionelt har vi haft en strategisk tankegang om, at rutine-, drifts- og lavomkostningsopgaver kunne flyttes eller outsources til lavomkostningslande, mens vi i de nuværende højindkomstlande rykkede op i værdikæden og blev mere videns- og udviklingsintensive. Nu er både kineserne, brasilianerne, russerne, inderne og andre fremvoksende økonomier begyndt selv at gå ind på de vidensintensive områder, hvilket giver et helt ny, skærpet konkurrencesituation. Det gælder ikke længere kun om at rykke ”opad” i en mere eller mindre veldefineret
værdikæde. Nu må vi også rykke ”udad” og skabe nye værdikæder, baseret på innovation og kreativitet.” (Baggrundsrapport s. 3)
Disse udviklingsmæssige tendenser skal ikke alene ses som udfordringer men også som muligheder for Danmark, idet det er i mødet mellem forskellige kompetencer og synsvinkler, at der kan skabes innovation, og ”Danmark er et lille, uautoritært land, hvor der kan skabes fleksible løsninger på tværs af fagligheder, autoriteter og organisationer” (Baggrundsrapport s. 5). Behovet for uddannelsens kompetenceprofil underbygges desuden af forskellige undersøgelser igangsat af EU-kommissionen og det
Europæiske e-skills Forum. Med citat fra European E-competence Curricula Development Guidelines, Insead eLab 2010, er der behov for: “e-Business skills: the capabilities needed to exploit opportunities provided by ICT, notably the internet, to ensure more
efficient and effective performance of different types of organizations, to explore possibilities for new ways of conducting business and organizational processes, and to establish new businesses.” (Fonstad, N. O. and B. Lanvin (2010) European E-Competence Curricula Development Guidelines) Behovet for uddannelsen er bl.a. diskuteret med Direktør for Digitaliseringsstyrelsen, Lars Frelle, og Direktør for ATP, Lillian Mogensen. Konklusionen på mødet med Lars Frelle var, at der er stort behov for de kompetencer, uddannelsen vil give, og at master i it-innovation vil være en væsentlig støtte til den danske Digitaliseringsstrategi (se bilag 1). Konklusionen på mødet med Lillian Mogensen var, at der er stort behov for de kompetencer, uddannelsen vil give (se bilag 2). Uddannelsen er forelagt styregruppen for It-vest med følgende erhvervsrepræsentanter: Direktør Morten
Bangsgaard, It-Brancheforeningen, Direktør Dorte Stigaard, Region Nordjylland og Afdelingschef Søren Damgaard, IBM.
Styregruppens konklusion er, at uddannelsen dækker en meget væsentlig problemstilling, som er helt afgørende for væksten i Danmark i de kommende år. Styregruppen vurderer, at målgruppen for uddannelsen er stor, idet masteruddannelsen vil være relevant for alle ledere, mellemledere og potentielle ledere, som ikke allerede har en it-uddannelse eller it-erhvervserfaring (Bilag 3). Se desuden styregruppens godkendelse af masteruddannelsen i it-innovation i bilag 14. Aftagerne har ikke kendskab til andre efter-og videreuddannelsesmuligheder på universitetsniveau, der har forretningsudvikling og produktudvikling med it som fokus, og mener, at Master i it-innovation vil ramme et udækket behov. Der redegøres nærmere for dette under afsnittet om sammenhængen med eksisterende uddannelser.

Underbygget skøn over det samlede behov for dimittender
Der er gennemført en kvantitativ undersøgelse af behovet for en masteruddannelse i it-innovation af Dansk Center for Forskningsanalyse (CFA) ved Aarhus Universitet i samarbejde med Aarhus Universitets Studieadministration (se næste afsnit). Denne undersøgelse viser, at der er interesse for uddannelsen i de fleste sektorer. Generelt tilkendegiver respondenter fra service, produktion og finanssektoren det største behov for masteruddannelsen i it-innovation. 55% af de adspurgte, der er tilfældigt udvalgt på tværs af brancher, vurderer, at deres virksomhed vil være villig til at investere i masteruddannelsen. Omkring 40% af de adspurgte mener, at de selv har brug for uddannelsen i en eller anden grad – og 3% i høj grad. Der var i CFA-undersøgelsen størst interesse blandt ikke-ledere, og aftagerrepræsentanter har udtalt, at den største interesse må formodes at være blandt medarbejdere, der har ambitioner om at blive digitale ledere – men endnu er på vej. Derfor skønnes det,
at målgruppen hovedsagelig vil være i aldersgruppen 35-45 år. Ifølge Danmarks Statistik findes der i Nordjylland, Østjylland og Fyn tilsammen 65 000 personer i denne aldersgruppe med en mellemlang eller en lang videregående uddannelse (se bilag 4).
Hvis vi lidt konservativt (ud fra CFA-undersøgelsen i bilag 13, og ud fra svar fra aftagere i bilag 11) antager, at 3% af disse har et stort behov for uddannelsen, og at 55% er i en virksomhed, der vil være villig til at investere i uddannelsen, kommer vi frem til et
behov på 1000 personer i Jylland og på Fyn. Da der ikke findes andre uddannelser i Danmark, der dækker det samme behov, kan det forventes, at uddannelsen også vil kunne dække et tilsvarende behov på Sjælland. Det forventes, at der efter en indkøringsperiode vil dimitteres ca. 20-30 studerende årligt fra denne uddannelse.

Hvilke aftagere/aftagerorganisationer har været inddraget i behovsundersøgelsen?
Undersøgelsen af behovet for en masteruddannelse i it-innovation har i fire omgange involveret potentielle aftagere fra forskellige sektorer. Således foretoges en kvalitativ undersøgelse, da den indledende beskrivelse af uddannelsen blev præsenteret af studieleder Claus Bossen på aftagerpanelmøde på Institut for Æstetik og Kommunikation (IÆK) d. 27. februar 2013.
Sammensætningen af dette aftagerpanel kan ses i bilag 5. Med en positiv modtagelse af uddannelsesinitiativet fra denne gruppe aftagere fulgtes op med endnu en kvalitativ undersøgelse i form af et indledende dialogmøde d. 18. marts 2013. Den sektorale fordeling af mødets deltagere kan ses af bilag 6. Desuden sendte endnu en aftager, som ligeledes sidder i IÆK’s aftagerpanel, skriftlige kommentarer på den foreløbige uddannelsesbeskrivelse (se bilag 7). Således kunne man i forbindelse med dette
indledende dialogmøde trække på kommentarer fra de tre involverede aftagerpaneler samt relevante aftagere. Der var blandt deltagerne på mødet bred enighed om behovet for en master i it-innovation, forudsat kompetenceprofilen blev yderligere skærpet (se bilag 8). På baggrund af input fra hhv. aftagermøde og indledende dialogmøde blev en kvantitativ undersøgelsen af behovet for en masteruddannelse i it-innovation gennemført af Dansk Center for Forskningsanalyse ved Aarhus Universitet i samarbejde med Aarhus Universitets Studieadministration (se CFA’s rapport i bilag 13). Spørgeskemaerne blev sendt til tidligere MBA-studerende fra Aarhus Universitet, der blev udvalgt, så undersøgelsen kunne dække et bredt udsnit af virksomheder og ledelsesniveauer. De tidligere MBA-studerende blev valgt grundet deres kendskab til det at gennemføre en masteruddannelse.
Desuden sidder mange af deltagerne i positioner, hvor de enten selv er i målgruppen eller er ledere for personer i målgruppen for masteruddannelsen i it-innovation. Gennem deres egen masteruddannelse ved AU har de tidligere MBA-studerende kendskab til teorier og metoder om innovation og forandring af virksomheder, og de formodes således at kunne gennemskue behovet for it-innovation i den sammenhæng. Fordelingen af de 97 respondenter kan ses af tabel 1 i bilag 13. Overordnet set er de adspurgte aftagere positivt indstillede overfor at investere i masteruddannelsen i it-innovation. Generelt tilkendegiver
respondenterne fra service-, produktions- og finanssektoren det største behov for masteruddannelsen i it-innovation. Som tabel 2 i bilag 13 viser, svarer over halvdelen af respondenterne, at de i høj, nogen eller mindre grad er villige til at lade deres virksomhed investere i masteruddannelsen i it-innovation. Kun en fjerdedel vurderer, at deres virksomhed slet ikke vil investere i masteruddannelsen. Således underbygges det anslåede skøn over behovet for dimittender fra en masteruddannelse i it-innovation (se tidligere afsnit). I forlængelse af ovenstående identifikation af en villighed til at investere i masteruddannelsen i it-innovation kommer tabel 5 i bilag 13. Her vurderer ca. 68 % af de adspurgte, at medarbejdere i deres organisation i høj, nogen eller mindre grad kunne have et behov for efter- eller videreuddannelse i it-innovation, hvorfor behovet for uddannelsen endnu engang fremhæves. På baggrund af de indledende undersøgelser igangsatte udviklingsgruppen bag masteruddannelsen i it-innovation en grundig udviklingsproces, hvor uddannelsesbeskrivelsen og uddannelsens kompetenceprofil blev gennemarbejdet for således at imødekomme de indkomne kommentarer. Efter denne udviklingsproces og som en opfølgning på bl.a. dialogmødet d. 18. marts 2013 igangsattes nu en tredje aftagerrunde. I denne høring inddroges en række aftagere (se bilag
9), som på dialogmødet d. 18. marts 2013 havde indvilliget i at bidrage i den videre udviklingsproces. Denne opfølgergruppe blev gennem en mailhøring præsenteret for den reviderede uddannelsesbeskrivelse, hvilket gav dem mulighed for endnu en gang at kommentere på denne, ligesom der blev spurgt til deres konkrete kompetencebehov i forbindelse med en opkvalificering gennem en masteruddannelse i it-innovation (se bilag 11). De tre førstnævnte besvarede vores henvendelse med konstruktive svar (se bilag 10). Desuden præsenterede direktør Gitte Møldrup og udviklingschef Jette Lundin i en fjerde, afsluttende aftagerhøring, den reviderede uddannelsesbeskrivelse og kompetenceprofil for nye repræsentanter fra de sektorer, som kunne være specifikke
aftagere af dimittender fra en masteruddannelse i it-innovation. På disse møder havde aftagerne mulighed for at kommentere på den reviderede uddannelsesbeskrivelse (se bilag 1, 2, 3 og 14), ligesom aftagernes specifikke behov blev identificeret (se bilag 11).

Hvordan er det sikret, at den nye uddannelse matcher det påviste behov?
For at sikre, at masteruddannelsen i it-innovation matcher det i bilag 11 påviste konkrete aftagerbehov, er disse konkrete aftagerbehov sammenlignet med masteruddannelsens kompetenceprofil i bilag 12. Således illustreres det, at de enkelte sektorers konkrete behov er imødekommet ud fra uddannelsens kompetenceprofil.

Sammenhæng med eksisterende uddannelser
Tabel 6 i den kvantitative CFA-undersøgelse (bilag 13) viser respondenternes vurdering af, hvorvidt masteruddannelsen i it-innovation opfylder et udækket behov for efter- og videreuddannelse inden for deres enkelte fagområde. 62 % af respondenterne svarer, at uddannelsen i mindre, nogen eller høj grad dækker et udækket behov for efter- og videreuddannelse.
For at underbygge dette gennemgås nedenfor, hvordan masteruddannelsen i it-innovation adskiller sig fra andre beslægtede uddannelser og således hvordan masteruddannelsen dækket et endnu udækket behov i det danske uddannelsessystem. Master i it på Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet: Master i it er rettet mod it-professionelle med viden og
erfaring inden for it faget. Masteruddannelsen i it giver højtuddannede it-medarbejdere mulighed for at styrke deres kompetencer inden for it-udvikling og strategisk udnyttelse af it. Uddannelsen henvender sig til personer, der arbejder med •Udvikling af it •Ledelse af it •Implementering af it •Undervisning inden for it. Uddannelsen er ikke et tilbud til fagfolk fra andre professioner, som ønsker at dygtiggøre sig, så de kan deltage i it-udvikling og it-innovation i et ligeværdigt samarbejde med de it-professionelle.
Master i it-innovation komplementerer master i it med et tilbud til denne målgruppe. Master i it-ledelse på IT-Universitetet i København (ITU): ITU skriver om uddannelsen på hjemmesiden: ” Master i IT-ledelse henvender sig til dig, som er IT-projektleder, leder en it-afdeling eller ønsker det på sigt. For at få mest muligt ud af uddannelsen, skal du have praktisk
erfaring indenfor it-udvikling, programmering eller IT-projektledelse. ” Af studieordningen fremgår: ”Den færdiguddannede master har erhvervet de færdigheder, som er nødvendige for at kunne varetage it-ledelse forretningsmæssigt. Masteren kan planlægge udvikling og styre anskaffelse, drift og support af it-systemer i et globalt perspektiv. Desuden kan masteren tale med topledelsen om alle forretningsmæssige forhold, deltage i organisatoriske ændringer samt analysere behov og udvikle nye forretningsområder.” Uddannelsen er ikke et tilbud til fagfolk fra andre professioner, som ønsker at dygtiggøre sig, så de kan deltage i it-udvikling og it-innovation i et ligeværdigt samarbejde med de it-professionelle. Master i Management of Technology (MMT) på Aalborg Universitet (MBA) Aalborg Universitet skriver på hjemmesiden, at uddannelsen henvender sig til ledere i private og offentlige virksomheder med ansvar for at udvikle og indføre ny teknologi. Det er en MBA uddannelse. Af
kompetencebeskrivelsen for MMT fremgår, at den studerende får indsigt i følgende områder: - Ledelse af produktudvikling -Operations management og strategi - Supply chain management - Strukturer, processer og systemer i organisationer - Organisatorisk læring og knowledge management - Innovations- og teknologiledelse - Integrerede løsninger/konceptudvikling - Forandringsledelse og lederen som forandringsagent Uddannelsens målgruppe er personer, der har ansvaret for at lede og indføre ny teknologi – og har dermed et andet udgangspunkt end master i it-innovation, hvis målgruppe er personer, der har ansvar for forretningsudvikling eller produktudvikling – under anvendelse af it. MMT giver kompetencer til at forstå en virksomheds organisation og processer og forudsætter implicit, at deltagerne på forhånd har en teknologiforståelse. Master i ikt
og læring på Aalborg Universitet AAU skriver på hjemmesiden, at Master i IKT og Læring henvender sig til personer, der beskæftiger sig med integration af ikt i læreprocesser. Det er fx undervisere, planlæggere af ikt i undervisning, uddannelsesansvarlige for implementeringen af ikt i udvikling af "Human Resources" i organisationer og virksomheder, eller softwareudviklere og designere af ikt-produkter og virtuelle læringsomgivelser. Det overordnede formål med Masteruddannelsen i ikt og læring er, at den studerende skal opnå viden i, færdigheder og kompetencer til at iværksætte, udvikle og vurdere
ikt-baseret læring. Uddannelsen vil ifølge studieordningen give kompetencer inden for: - Planlægning, design, udvikling og vurdering af ikt-baserede læreprocesser - Eksperimentel og brugerorienteret udvikling af ikt-baserede læringsartefakter - Ikt og organisatoriske læreprocesser - Ikt-baserede læreprocesser og artefakter ud fra æstetiske, interaktive, kommunikative og
kollaborative perspektiver Denne uddannelse har et højt indhold af pædagogisk faglighed og er et oplagt valg for undervisere, der skal videreudvikle deres egen undervisning vha. it. Uddannelsen har ikke samme fokus på at arbejde med forretnings- og produktudvikling vha. it med fokus på værdiforøgelse og gevinster for organisation. Skoleledere og skoleforvaltning kan med fordel vælge master i it-innovation for at kunne arbejde innovativt med, hvordan skolen som organisation kan innoveres med it,
og for at arbejde med, hvordan resultater opnået i et eksperiment kan udbredes generelt. Master i sundhedsinformatik på Aalborg Universitet Aalborg Universitet skriver på hjemmesiden, at målgruppen for master i sundhedsinformatik er læger, sygeplejersker,
jordemødre, fysio- eller ergoterapeuter, bioanalytikere, radiografer m.fl., samt personer, som arbejder inden for
sundhedssektoren som IT-leverandør eller –administrator: ”Master i Sundhedsinformatik henvender sig til dig med en
sundhedsfaglig baggrund. Gennem uddannelsen opnår du bl.a. viden om planlægning, udvikling og ibrugtagning af
informationssystemer. Du opnår desuden færdigheder i at tilrettelægge arbejdsgange i forbindelse med anvendelse af disse systemer, herunder kritisk at kunne vurdere, hvilke muligheder og begrænsninger der er for anvendelsen af informationsteknologi i sundhedssektoren.” Uddannelsen vil ifølge studieordningen give kompetencer inden for: - Typer og kvalitet af kliniske data -Kvalitetssikring - Patient og borgerperspektiver – herunder patientsikkerhed - Typer og implementering af sundhedsinformatiske systemer og teknologier - Sundhedsvæsenets organisation og ledelse – herunder ledelse af teknologi implementering og ledelse
af forandringsprocesser Denne uddannelse kan være et oplagt valg for personer, der skal arbejde med udvikling af it-systemer til sundhedssektoren. For personer der arbejder med tværgående proces- og forretningsudvikling og med implementering af nye teknologier på velfærdsområdet, kan master i it-innovation være et alternativt valg, der har mere fokus på værdiforøgelse, gevinstrealisering og forretningsudvikling.

Rekrutteringsgrundlag
Målgruppen for masteruddannelsen er medarbejdere i private og offentlige organisationer med en videregående uddannelse, der gerne vil være på forkant med udviklingen af deres fag, og som har brug for at innovere processer, produkter eller organisationer ved hjælp af it. Vi har defineret følgende adgangskrav: ”Adgang til uddannelsen er betinget af, at ansøger har gennemført mindst
en akademisk bacheloruddannelse, en professionsbacheloruddannelse, en mellemlang videregående uddannelse eller en diplomuddannelse gennemført som et reguleret forløb. Relevant erhvervserfaring betyder, at den studerende skal have arbejdet i to år med sit fag og herunder have deltaget i arbejde med faglig udvikling, forbedring af arbejdsgange, kvalitetsudvikling,
procesforbedring, produktudvikling, organisationsudvikling eller deltaget i projekter i forbindelse med udvikling eller implementering af it-systemer og den studerende skal på brugerniveau have et indgående kendskab til sit fagområdes it-systemer.” Inden for det offentlige har aftagerne nævnt følgende målgruppe: - Chefkonsulenter og projektledere i kommunerne (har ambitioner om at blive ledere og vil være sultne efter uddannelsen) - Projektledere, forretningsudviklere, bestillere af
it-løsninger inden for staten - Kommunale forvaltningschefer - Fagprofessionelle i kommunerne (ledere af et fagligt område) - Administrationschefer, formidlingschefer, specialister, konsulenter, mellemledere, brobyggere fra kulturinstitutioner -
Fagprofessionelle fra museumsområdet som landmålere, grafikere, arkæologer, arkitekter Inden for staten vil målgruppen typisk have en uddannelse som cand.scient.pol., cand.polit., cand.oecon., cand.jur., cand.scient., og den vil derudover omfatte personer med uddannelse inden for styrelsens fagområde (se bilag 2). I private virksomheder, i kommunerne og på museer ser vi personer med mange forskellige uddannelser arbejde med forretnings-og produktudvikling ved hjælp af it. Der er ofte tale om
ildsjæle, der arbejder med fornyelse inden for eget faglige område. Det kan være personer med en professionsbachelor eller kandidatuddannede fra et bredt spektrum af uddannelser som ingeniører, landmålere, arkæologer, og arkitekter Mere generelt taler styregruppen for it-vest om: (se bilag 3) - Ledere og mellemledere, der skal udvikle og forandre (det gælder også aldersmæssigt unge ledere, hvor nogle har holdningen, at ’it er noget jeg har folk til’, fremfor noget de også selv forstår). Det er ledelsen, der skal bære forandringer igennem, derfor er det afgørende, at lederne har forståelse af potentialet i ny teknologi. - Mellemledere og potentielle ledere - Kommunale institutionsledere (skole og (dag)institutioner). - Undervisere af professionsbachelorer (i dag siger de typisk, at virksomhederne må lære professionsbachelorerne at bruge (it)systemerne. Underviserne skal have kompetencer til at lære de studerende at opfinde nye systemer og brugsformer). - Dem der møder kunden, som forstår kundens behov og bruger den viden til forretningsudvikling. - Uddannelsessektoren skal udvikle og værdiskabe, både videregående uddannelsesinstitutioner, kommuner og folkeskoler. It er hele tiden omdrejningspunkt. - Ansatte,
der medvirker til at skabe strategier. Konsekvenser for beslægtede uddannelser: Der er formelt intet overlap mellem målgruppen for denne uddannelse og målgruppen for master i it eller master i Management of Technology. I praksis kan der være optaget enkelte fra målgruppen på moduler i de pågældende uddannelser. Som nævnt i afsnittet om sammenhængen med eksisterende uddannelser er der mulige mindre negative konsekvenser for optag på master i ikt og læring og på master i sundhedsinformatik.
Det er dog vores vurdering, at den nye masteruddannelse i it-innovation kan være med til at øge fokus på behovet for denne type uddannelser og dermed også rekrutteringsgrundlaget for disse uddannelser. Samlet kan vi opsummere, at der er et meget stort behov for uddannelsen, fordi det er afgørende for væksten i Danmark, at man i det offentlige såvel som det private forstår at tage ”teknologien til sig” og skabe værdi med teknologien (se bilag 3).

Forventet optag
Der forventes et optag på 20 studerende det første år og et jævnt voksende optag til 60 studerende det tredje år.

Hvis relevant: forventede praktikaftaler
Ikke relevant

Hermed erklæres, at ansøgning om prækvalifikation er godkendt af institutionens rektor
Ja

Status på ansøgningen
Godkendt

Ansøgningsrunde
2013 - 2

Afgørelsesbilag - Upload PDF-fil
Afgørelse_AU_it-innovation.pdf

Samlet godkendelsesbrev