Ansøgning om prækvalifikation af videregående uddannelser

Politologisk forskning

Aarhus Universitet
01/10-2013 09:19
2013 - 2
Afslag
Ansøgningstype
Ny uddannelse

Udbudssted
Aarhus Universitet, Aarhus

Er institutionen institutionsakkrediteret?
Nej

Er der tidligere søgt om godkendelse af uddannelsen eller udbuddet?
Nej

Uddannelsestype
Kandidat

Uddannelsens fagbetegnelse på dansk fx. kemi
Politologisk forskning

Uddannelsens fagbetegnelse på engelsk fx. chemistry
Political Science Research

Den uddannedes titel på dansk
cand.soc. i politologisk forskning

Den uddannedes titel på engelsk
Master of Science (MSc) in Social Sciences (Political Science Research)

Hvilket hovedområde hører uddannelsen under?
Samfundsvidenskab

Hvilke adgangskrav gælder til uddannelsen?
Direkte adgangsgivende: BA i statskundskab.
1. 60 ECTS politologi
2. 30 ECTS samfundsvidenskab generelt
3. 10 ECTS samfundsvidenskabelig metode
4. Engelsk B-niveau eller tilsvarende
Dette sikrer at de studerende har tilstrækkelige politologiske og metodiske kompetencer.
Uddannelsen har et begrænset optag på 30 personer, hvilket sikrer bl.a. undervisning på små seminarhold. Efter nogle års erfaring kan optaget evt. udvides til 60 personer, såfrem efterspørgslen er derefter.
De begrænsede antal pladser tildeles efter følgende kriterier:
1. Karaktergennemsnit (GPA) (25 %)
2. Karaktergennemsnit relevante kurser (25 %)
3. Antal relevante kurser (25 %)
4. Optagelsessamtale (25 %)
Dette vil prioritere dygtige og talentfulde studerende vurderet ud fra generelle præstationer og præstationer der er relevante for uddannelsens profil.
For uddybning, se venligst bilag, side 2-3.

Er det et internationalt uddannelsessamarbejde?
Nej

Hvis ja, hvilket samarbejde?

Hvilket sprog udbydes uddannelsen på?
Engelsk

Er uddannelsen primært baseret på e-læring?
Nej

ECTS-omfang
120

Beskrivelse af uddannelsen
PSR er målrettet udviklingen af kompetencer inden for forskning og samfundsvidenskabelig analyse på et internationalt niveau. Formålet med uddannelsen er at kunne tiltrække dygtige internationale såvel som danske studerende med specialiseret fokus på kompetencer inden for analyse og forskning i statskundskab og politologi. Uddannelsens kompetenceprofil og sammensætning af fag vægter således især tilegnelsen af analyse- og researchkompetencer samt forskningsformidling inden for statskundskabens forskellige fagområder (se kompetence- og fagbeskrivelse). Uddannelsen er målrettet studerende med en BA inden for det samfundsvidenskabelige område, der har et væsentligt element af politologiske fag (mindst 60 ECTS) og et grundlæggende kendskab til videnskabelig metode (mindst 10 ECTS).

Kompetenceprofilen for PSR er (for den engelske version se bilag, side 5):

VIDEN
En studerende med en kandidatuddannelse i Politologisk Forskning

- har en generel viden om kerneområder inden for politologien, herunder politiske systemer, politisk adfærd og politik i forskellige nationale og internationale sammenhænge
- har generel viden om avancerede teorier, metoder og analyser inden for politologien.
- har specialiseret og avanceret viden om et antal emneområder og metoder inden for politologien
- kan selvstændigt identificere, diskutere og kritisk evaluere teorier og empirisk viden inden for politologien.

FÆRDIGHEDER
En studerende med en kandidatuddannelse i Politologisk Forskning
- kan planlægge og designe forskning og analyser inden for politologien med anvendelse af såvel kvantitative som kvalitative metoder, herunder analyser der er egnet til såvel deskriptiv som kausal inferens.
- kan kritisk evaluere kvaliteten og den potentielle anvendelse af eksisterende data
- kan præsentere (skriftligt og mundtligt) resultater, konklusioner og inferens af forskning og analyse på en klar og præcis måde
- kan systematisk evaluere og diskutere eksisterende viden og præsentere dette (skriftligt og mundtligt) på en klar og præcis måde.

KOMPETENCER
En studerende med en kandidatuddannelse i Politologisk Forskning
- kan selvstændigt foreslå, udforme og begrunde forsknings- og undersøgelsesspørgsmål inden for politologien.
- kan opstille selvstændige og kritiske argumenter, under anvendelse af såvel teoretiske begreber som empirisk viden og resultater.
- kan identificere normative implikationer af teorier, analyser og resultater
- kan lede større forsknings- og analyseprojekter i en organisatorisk sammenhæng
- kan vedligeholde og udvikle sine akademiske og intellektuelle viden, færdigheder og kompetencer.

Uddannelsen er således målrettet en jobprofil, der er delvist overlappende med den traditionelle cand.scient.pol.-uddannelse, der finder job i centraladministrationen, i regioner, kommuner samt i det private, særligt i konsulentbranchen. Sammenlignet med den traditionelle cand.scient.pol. vil PSR i højere grad kunne anvendes på et globalt arbejdsmarked og i funktioner med vægt på forskning og analyse, dvs. fx stillinger som forsker, analytiker, konsulent, politisk rådgiver og/eller strategimedarbejdere i private virksomheder, nationale og internationale (non-profit) organisationer, i den offentlige sektor og i teori- og metodetunge institutioner nationalt såvel som internationalt. Uddannelsen vil også forberede den uddannede kandidat til et eventuelt ph.d.-forløb.

Denne arbejdsmarkedsprofil understøttes af uddannelsens kompetenceprofil, der giver de studerende en viden inden for politologiens kerneområder samt omfattende metodiske kompetencer til at planlægge, designe og gennemføre undersøgelser af forskellig art, herunder både forskningsundersøgelser og andre undersøgelser og analyseopgaver. Videre vil kompetenceprofilen for PSR give de studerende gode forudsætninger for at varetage stillinger med fokus på systematisk indsamling og kritisk vurdering af eksisterende viden med henblik på at tilvejebringe et solidt beslutningsgrundlag.

Det er målsætningen, at nogle kandidater fra PSR vil fortsætte deres uddannelse som ph.d.-studerende enten ved Institut for Statskundskab eller ved andre universiteter (jf. ligeledes bilag). Som det bl.a. fremgår af notatet Satsningen på ph.d.-uddannelse fra Danske Universiteter 2013 (kan findes på www.dkuni.dk) er antallet af ph.d.-stillinger udvidet med ca. 60 % siden globaliseringsaftalens vedtagelse i 2006. Denne udvidelse af antallet af ph.d.-stillinger matches af en stigende efterspørgsel efter uddannede kandidater med en ph.d.-grad, hvilket bl.a. dokumenteres i Epinions redegørelse for Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelse (2012, kan findes på www.fivu.dk) ”Analyse af efterspørgslen efter ph.d.-uddannede i de kommende år”.
Men med et øget optag på ph.d.-uddannelserne er det afgørende at sikre et tilstrækkeligt rekrutteringsgrundlag, herunder også at øge rekrutteringen af velkvalificerede internationale studerende. Danske Universiteter påpeger således:
Hvis samfundet skal have det ønskede udbytte af ph.d.-satsningen, er det ikke nok alene at øge ph.d.-optaget. Det kræver også, at universiteterne rekrutterer og uddanner dygtige kandidater, der har evnerne og viljen til at forske på højt niveau (s. 20 i Satsningen på ph.d.-uddannelsen).
Etableringen af en kandidatuddannelse i PSR skal derfor også ses som et led i talentarbejdet og arbejdet for at sikre rekruttering af dygtige studerende (herunder dygtige internationale studerende) til ph.d.-uddannelsen i statskundskab. Det er intentionen, at studerende evt. kan vælge at søge om en 4+4 ph.d.-uddannelse efter første år af kandidatuddannelsen.

Uddannelsens konstituerende faglige elementer
Se venligst bilag for en grafisk oversigt over uddannelsens konstituerende faglige elementer.

Nedenfor følger en kort beskrivelse af uddannelsens konstituerende fagelementer (C1-C9 og M1-M2), svarende til i alt 90 ECTS. Denne beskrivelse er yderligere uddybet med de eksakte målbeskrivelser for hvert fag i bilag, s. 6-11 (på engelsk).

M1. Advanced Political Analysis I: Designing Political Research (Videregående politologisk analyse I: Design)

Dette kursus introducerer studerende til håndværket at gennemføre empiriske videnskabelige undersøgelser inden for politologisk forskning. Præmissen for kurset er, at en succesfuld forsker er karakteriseret ved den egenskab at kunne reflektere over og udvælge de bedst egnede redskaber til en given problemstilling. På denne måde må enhver succesfuld forsker begynde med at stille vigtige forskningsspørgsmål og herefter udnytte de forskellige metodologiske tilgange, som giver de mest solide og mest interessante svar på dette spørgsmål. Målet med kurset er således, at de studerende bliver i stand til at formulere forskningsspørgsmål, at opstille og begrunde forskningsdesign til undersøgelse af disse spørgsmål samt kritisk at vurdere andres forskningsspørgsmål og design.

M2. Advanced Political Analysis II: Quantitative and Qualitative Techniques for Causal Analysis (Videregående politologisk analyse II: Kvantitative og kvalitative teknikker til kausal analyse)

Mange forskningsspørgsmål inden for den politologiske forskning er kausale i den forstand, at de søger at identificere, hvorvidt et fænomen påvirker et andet fænomen eller at identificere årsager, der har ført til en bestemt situation. Formålet med kurset er således, at de studerende kan forstå logikken bag nogle af den mest anerkendte og mest avancerede teknikker til at analyse kausale spørgsmål inden for den politologiske forskning, herunder både kvantitative og kvalitative teknikker.

C1. The Contested Concepts and Approaches of Political Science (Omstridte begreber og tilgange inden for Politologisk forskning)

Kurset lærer de studerende at reflektere på disciplinspecifikke og normative betingelser for og konsekvenser af udvælgelsen og anvendelsen af kernebegreber og teoretiske tilgange inden for den politologiske videnskab. De studerende vil lære at vurdere kohærensen og anvendeligheden af egne og andres begrebsmæssige og teoretiske strategier i relation til specifikke forskningsspørgsmål. De studerende vil også lære at redegøre for den konflikt og komplementaritet, der kan være mellem forskellige perspektiver samt den udelukkelse af perspektiver, som en bestemt strategi kan indeholde. Målet med undervisningen er at gøre de studerende i stand til at beskrive og sammenligne begreber og teoretiske tilgange og demonstrere betydningen af disse begreber og teoriers omstridthed.

C2. States, Regimes, and Development in Comparative Perspective (Stater, regimer og udvikling i komparativt perspektiv)

Kurset undersøger årsager til og konsekvenser af moderne stater og politiske regimers indretning. De studerende trænes til systematisk og kritisk at kunne vurdere eksisterende studier, at kunne identificere interessante forskningsspørgsmål og at kunne levere empirisk belæg for og imod specifikke forslag på baggrund af sammenligninger i tid og rum.

C.3 Foundations of Political Behaviour (Fundamenter for politisk adfærd)

Kurset omfatter borgernes demokratiske rolle og kompetencer; teoretiske tilgange til at forklare politiske holdninger og adfærd (fx teorier om sociale skillelinjer, biologiske forhold, personlighed, ideologi og værdier, egeninteresser og gruppetilhørsforhold); betydningen af information og kommunikation (fx massemedier, partiers politiske kommunikation og kampagner); og hvordan holdninger oversættes til politisk adfærd såsom stemmeafgivning. Kursets målsætning er at gøre de studerende i stand til at formulere relevante forskningsspørgsmål vedr. politisk adfærd, at redegøre for og sammenligne teorier og metodiske tilgange og kritisk at vurdere eksisterende forskning.

C4. International Politics: Globalisation and World Order
(International politik, globalisering og verdensorden)

Dette fag undersøger det aktuelle globale politiske system, internationale politiske relationer og internationale institutioner. Hovedfokus vil være på spørgsmål som: vil nogle grupper af stater (fx Vestlige stater) blive nødt til at overgive deres internationale lederskabsrolle til andre (fx stater under udvikling såsom Rusland, Brasilien, Indien, Kina eller Sydafrika)? Hvad er betydningen af den internationale økonomiske og finansielle krise? Er det internationale samfunds institutioner stærke nok til at understøtte en international orden snarere end international ustabiltiet? Og hvordan kan nationale og internationale værdiforskelle overkommes? Målet med undervisningen er, at de studerende tilegner sig viden om teorier og empiriske forhold, at de bliver i stand til selv at formulere forskningsspørgsmål og kritisk at evaluere eksisterende teorier og empiriske undersøgelser.

C5. Comparative Political Institutions and Public Policies
(Politiske institutioner og politikker i komparativt perspektiv)

De demokratiske institutioner tjener to basale, men nogle gange modsatrettede funktioner. Dels skal de demokratiske institutioner facilitere effektiv beslutningstagning om forskellige reelle problemer, fx hvordan reduceres fattigdom og social eksklusion, hvordan bekæmpes kriminalitet, hvordan beskyttes miljøet bedst muligt samtidig med at økonomisk vækst sikres? Men samtidig skal de demokratiske institutioner sikre repræsentation og dermed sikre, at alle borgere har en mulighed for at give deres synspunkter til kende og få indflydelse på de beslutninger, der træffes. Kurset undersøger gennemforskellige teorier og undersøgelser, hvordan disse to mål kan forenes. Målsætningen er, at de studerende tilegner sig både teoretisk og faktuel viden om, hvordan partier, interesseorganisationer og parlamenter er organiseret i forskellige lande og kan undersøge, hvordan sådanne nationale forskelle kan påvirke de politiske beslutninger.

C6. Advanced Political Sociology: Welfare State, Citizenship and Democracy (Videregående politisk sociologi: Velfærdsstat, medborgerskab og demokrati)

I et komparativt perspektiv er den skandinaviske velfærdsstat, medborgerskab og demokrati karakteriseret ved rettighedsbaseret universalisme, et exceptionelt højt niveau af social tillid, socioøkonomisk lighed og demokratisk deltagelse. Men udviklinger som immigrationsrelateret diversitet og øget politisk paternalisme fremstår som udfordringer til denne model, og spørgsmålet om den skandinaviske velfærdsstats bæredygtighed eller en mulig konvergens mellem alle europæiske velfærdsstater er en kernespørgsmål for forskningen i politisk sociologi og omdrejningspunkt for dette kursus. Målet med kurset er således at give de studerende en teoretisk og empirisk baseret forståelse for relationen mellem velfærdsstaten, medborgerskab og demokrati med særligt fokus på den skandinaviske case. Målet er samtidig, at de studerende skal kunne redegøre for og undersøge aktuelle udfordringer for velfærdsstaten samt kritisk vurdere eksisterende undersøgelser.

C7. Advanced Public Administration (Videregående offentlig forvaltning)

Dette kursus giver deltagerne en dybdegående viden om den offentlige sektor og offentlige administration. Kurset vil diskutere forskellige temaer og teorier inden for offentlig forvaltning, herunder udfordringerne i at designe og tilrettelægge empiriske undersøgelser af relevante forskningsspørgsmål. Eksempler på temaer kan være: hierarki og bureaukrati, uafhængige institutioner, politisk kontrol af bureaukratiet, offentligt ansattes motiver, markarbejderadfærd, interaktionen mellem bureaukrati og interesseorganisationer og betydningen af målgrupper. Målet for kurset er at give de studerende en teoretisk og empirisk baseret forståelse af offentlig forvaltning samt skærpe deres evne til selvstændigt at gennemføre empiriske undersøgelser heraf.

C8. Advanced Political Theory: Just Institutions, Democratic Politics, Good Citizens (Videregående politisk teori: Retfærdige institutioner, demokratisk politik, gode borgere)

Dette kursus introducerer til diskussioner om videnskabelig metode inden for normativ politisk teori, samt til diskussionen om lighed og analyser af kerneproblemer inden for normativ politisk teori. Dette inkluderer fx den politiske teoris identitet, forskellen mellem ideel og ikke-ideel teori, betydningen og anvendelsen af begreber, eksempler, intuitioner og eksperimenter, realisme og kausalitet i normative argumenter, kontekstualisme og sammenhængen mellem politisk teori, politologisk forskning og politiske argumenter. Målet med kurset er, at de studerende kan redegøre for normative politiske teorier, har et grundlæggende kendskab til og metodiske kompetencer inden for normative politiske undersøgelser og kan konstruere et normativt argument.

C9. Thesis seminar and thesis (Specialeseminar og speciale)

Specialet er en videregående og grundig behandling af et emne med relevans for den politologiske forskning inden for et af følgende områder: komparativ politik, politisk adfærd, politiske institutioner, politisk teori, international politik, politisk sociologi, offentlig politik og offentlig forvaltning. De studerende skal skrive et speciale med en selvstændig behandling af et specifikt og selvstændigt formuleret forskningsspørgsmål. Specialeseminaret vil gennem oplæg, diskussioner og gensidig feedback facilitere de studerendes specialeskrivning. Hertil kommer individuel vejledning for hver studerende.

Bemærk at uddannelsen er bygget op på den måde, at de studerende som obligatoriske fag har C1, M1 og M2, der giver en indføring i politologiens kernebegreber og metoder på et avanceret niveau. På første semester skal de studerende herudover vælge enten C2 eller C3, hvorved de gives en yderligere indføring i et af politologiens kerneområder hhv. politisk adfærd eller komparativ politik. På 2. semester skal de studerende vælge 2 af fagene C4-C8, hvorved de studerende får mulighed for at ”tone” deres uddannelse i retning af et eller flere af politologiens områder hhv. international politik, offentlig politik, politisk sociologi, politisk teori eller offentlig forvaltning. For alle fags vedkommende vil der være tale om, at de studerende trænes yderligere i grundlæggende analysekompetencer ved at ”afprøve dem” i en substantiel faglig sammenhæng. Samtidig sikres, at de studerende opnår et vist niveau af ”generalistkompetence” ved at stifte bekendtskab med flere af politologiens områder. Muligheden for at tone sin uddannelse fortsætter på 3. semester, hvor studerende bl.a. kan vælge et semester i udlandet, en såkaldt ”forskningspraktik” (praktikophold med vægt på analyseopgaver) eller forskellige politologiske eller samfundsvidenskabelige valgfag.

Begrundet forslag til taxameterindplacering
Uddannelsen ønskes indplaceres til takst 1.

Forslag til censorkorps
Uddannelsen ønskes tilknyttet censorkorps for Statskundskab/Samfundsfag.

Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil - Upload PDF-fil på max 30 sider. Der kan kun uploades én fil.
NY_Bilag til upload PSR.pdf

Kort redegørelse for behovet for den nye uddannelse
PSR uddanner kandidater til et globalt arbejdsmarked med fokus på varetagelse af forsknings- og analyseopgaver. Behovet for sådanne kandidater er allerede eksisterende og må forventes at stige med øget europæisk og global integration og stigende betydning af viden og evidens som beslutningsgrundlag i en global vidensøkonomi såvel som i politiske systemer og institutioner.
Blandt andet har vi i Danmark og en række andre europæiske lande gennem de seneste 10-15 år set en markant øget anvendelse af evidensbaserede programmer inden for blandt andet sundheds-, uddannelses- og velfærdspolitik. Derfor må kandidater med stærke analysekompetencer og kompetencer til systematisk indsamling og vurdering af eksisterende viden om både adfærd og institutioner (herunder komparativt i forskellige lande) forventes at være efterspurgte i det danske politiske system, i internationale organisationer, i private virksomheder inden for især konsulentbranchen og inden for forskningssektoren.
Hertil kommer at etableringen af et stærkt internationalt studiemiljø og styrkelsen af de studerendes internationale relationer og kompetencer til at begå sig på et internationale arbejdsmarked generelt må betragtes som et vigtigt mål i det danske uddannelsessystem (jf. også Øget indsigt gennem globalt udsyn – flere studerende på studieophold i udlandet, styrkede internationale læringsmiljøer og bedre fremmed- sprogskompetencer, Regeringen 2013). Etableringen af PSR vil bidrage til at nå dette mål.
Behovet for PSR på arbejdsmarkedet understøttes af den gennemførte aftageranalyse (bilag) og af vores dialog med aftagerpanelet for Statskundskab og Samfundsfag. Som det fremgår af konklusionen i bilag har aftagerne således vurderet den nye uddannelse positivt: ”75 % af respondenterne vurderer, at der i høj eller nogen grad er et behov for kandidater i PSR på deres egen arbejdsplads. 88 % af respondenterne vurderer, at der høj eller nogen grad er et behov for kandidaterne i deres egen branche” (bilag 2, side 19).
Som det fremgår, er det især aftagere inden for analyse og rådgivning samt ministerier, styrelser og kommuner, der vurderer behovet for den nye uddannelse positivt.
To aftagere i undersøgelsen supplerer med følgende kommentarer, der bl.a. understreger hvordan uddannelsens undervisningssprog (engelsk) og elementer af komparativ analyse gør kandidaterne relevante for et globalt arbejdsmarked:
The general globalization will in the coming years have large influence on the Danish public sector. This will affect the demand for candidates with a more global orientation. In that way the program is indeed relevant.
The combination of international skills and a strong methodological approach is very interesting and there will certainly be a demand for such candidates.
Også medlemmerne af aftagerpanelet for Statskundskab og Samfundsfag har udtrykt sig positivt om behovet for den nye uddannelse i PSR. Dialogen med aftagerne er foregået dels i en kort skriftlig høring og dels ved aftagerpanelmøde den 27. september 2013.
Fx udtaler Søren Hoelgaard Justesen, stifter af og bestyrelsesmedlem ved Epinion, samt bestyrelsesmedlem bl.a. Natur-Energi, Endomondo, Safewater og UserReport:
Vi vil efterspørge kandidater, som kan designe, planlægge, udføre og formidle analyser.
Vores anvendelse af kandidaterne vil dog være mere praksisnær end C-fagene, som generelt er meget ’high level’ teoriniveau – f.eks. program evaluering, præferenceafdækning, spørgeskemadesign/interviewguide og storyline i formidlingen.
Generelt ansætter vi ikke på basis af kandidaternes præcise kursusvalg (det er alligevel meget langt fra vores hverdag), men i højere grad på personens evne til at designe, planlægge, udføre og formidle analyser. Derfor er uddannelsens ambition relevant for os.
Tilsvarende udtaler Jeppe Tranholm-Mikkelsen, Ambassadør, fast repræsentant, Danmarks faste repræsentation ved den Europæiske Union, Bruxelles:
For en række private såvel som offentlige aftagere vil det formentlig være attraktivt, at uddannelsen er på engelsk og har stor vægt på metodiske færdigheder. I det omfang uddannelsen tiltrækker udenlandske studerende, vil disse i en række tilfælde også kunne være interessante for danske arbejdsgivere.
Efter min bedste vurdering vil kandidater fra den nye uddannelse af Udenrigsministeriet blive vurderet på linje med almindelige statskundskabs-kandidater. Uddannelsens særlige faglige profil vil næppe gøre kandidater hverken mere eller mindre attraktive set fra Udenrigsministeriets synspunkt, idet fokus i højere grad er på ansøgeres generelle analytiske evner, personlige egenskaber og international erfaring end på fagkombinationer. At uddannelsen foregår på engelsk og sammen med udenlandske studerende er i den forbindelse en fordel, men hvis man påtænker at søge ind i Udenrigsministeriet bør man derudover som minimum udnytte muligheden for at læse et af semestrene i udlandet og gerne også kombinere dette med opnåelse af anden praktisk eller uddannelsesmæssig international erfaring.
Endelig udtaler hospitalsdirektør Lars Dahl Pedersen:
Jeg kan godt se en niche for kandidater, der både er forskningsmetodologisk skarpe og brede. Jeg ser to områder, hvor der er mulig efterspørgsel og hvor andre generalister kan have svært ved at matche kravene. Det ene er enheder i organisationen som har til opgave at skabe overblik og kombinere indsigter fra forskellige forskningsområder. Det andet er som specialkonsulent på komplekse områder.
Flere medlemmer af aftagerpanelet tilslutter sig denne vurdering af den generelle efterspørgsel efter PSR-kandidater, også selvom de vurderer efterspørgslen efter kandidater i deres egen organisation som mere begrænset. Det gælder især aftagerne i den danske gymnasiesektor og aftagerne fra den kommunale sektor. Som bemærket af Hans Nikolajsen, kommunaldirektør i Randers Kommune:
Som kommunal arbejdsgiver er det internationale element i uddannelsen ikke noget jeg konkret efterspørger. Det internationale element er ikke relevante i en kommunal kontekst – eller rettere det har en begrænset relevans i en kommunal kontekst. Jeg har på den baggrund valgt ikke at udfylde spørgeskemaet.
Jeg vil dog samtidig betone, at der kommer mange dygtige kandidater fra statskundskab, som har et fagvalg og en specialisering, som ud fra en første betragtning vil falde for det samme relevans kriterium, når de pågældende søger et job ved en kommune. Jeg er helt opmærksom på, at man på studiet lærer nogle generelle færdigheder og tilegner sig nogle arbejdsmetoder, som kan anvendes i rigtig mange jobs herunder også jobs i kommunerne. I den foreslåede uddannelse er der udover det internationale element en vægtning af at arbejde med metoder og undersøgelser, som formentlig vil være anvendelig også i en kommunal kontekst.
På den baggrund vil jeg ikke fraråde instituttet at iværksætte uddannelsen. Jeg har svært ved at gennemskue vægtningen mellem henholdsvis det internationale aspekt og det metodiske aspekt – men uanset om det internationale vægtes højest anderkender jeg, at der blandt andre offentlige arbejdsgivere og interesseorganisationer er et behov for kandidater med et stærkt internationalt præg.
Endvidere bemærker direktør for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune Hosea Dutschke:
Det er positivt, at uddannelsen har et internationalt tilsnit, der giver mulighed for at understøtte en praksis, hvor internationale forskningsresultater formidles og anvendes. I forhold til løsning af vores kerneopgaver har vi brug for at arbejde videns- og evidensbaseret og evaluere, hvordan vi varetager kerneopgaverne. Set i det lys er uddannelsens vægt på forskning, evaluering og analyse relevant.
Ved aftagerpanelmødet den 27/9 2013 blev uddannelsen endvidere diskuteret. Som det fremgår af bilag afsluttedes diskussionen med en fælles konklusion om, at det efter aftagerpanelets opfattelse er en for instituttet og instituttets eksisterende uddannelser særdeles fornuftig internationaliseringsstrategi at oprette PSR, og at der vil være en temmelig stor efterspørgsel efter PSR kandidater både nationalt og internationalt. Desuden var der enighed om, at det er afgørende at sikre, at uddannelsen får en meget høj kvalitet, herunder at der fokuseres på optaget af dygtige studerende, og at der udarbejdes en veltilrettelagt markedsførings- og rekrutteringsstrategi (se bilag for referat).
I de indledende uddannelsesoplæg blev der fra det faglige miljøs side lagt op til, at uddannelsens navn skulle være International Research Master. Navnet skulle afspejle orienteringen imod et globalt arbejdsmarked og det internationale miljø, man som studerende befinder sig i, ved samlæsning med internationale medstuderende.
Navnet blev imidlertid ændret, da det var i strid med Uddannelsesbekendtgørelsen (nr. 814 af 29/06/2010), bilag 1, afsnit 3.9 samt interne rammer for uddannelsesnavne. På baggrund af disse punkter, blev det besluttet i stedet at ansøge om udbydelse af Cand.Soc. i politologisk forskning, på engelsk Master of Science (M.Sc.) in Social Science (Political Science Research). Det er vigtigt at understrege, at alene uddannelsens navn og titel er ændret, uddannelsens kompetenceprofil er forblevet uændret. Uddannelsens navn og titel blev ændret efter udsendelsen af spørgeskemaet til afdækning af arbejdsmarkedet for uddannelsen, men det understreges, at indholdet af uddannelsen ikke har ændret sig.
Med ovenstående in mente er det vigtigt at pointere, at når en aftager, og en respondent fra aftagerpanelet, taler om hhv. ”international skills/det internationale element”, så refereres der til uddannelsens internationale studiemiljø, samt at uddannelsen uddanner kandidater til et globalt arbejdsmarked.
Behovet for PSR sammenlignet med andre eksisterende uddannelsesudbud
PSR har en kompetenceprofil, der ligger forholdsvist tæt på de eksisterende kandidatuddannelser i Statskundskab, der udbydes ved hhv. Københavns Universitet (KU), Syddansk Universitet (SDU) og Aarhus Universitet (AU).
På alle tre uddannelser (KU, SDU og AU) består kandidatuddannelsen af 120 ECTS.
På KU skal 90 ECTS være inden for det politologiske fagområde (herunder specialet), mens de sidste 30 ECTS kan ligge inden for det samfundsvidenskabelige fagområde. Det politologiske modul/fagområde dækker kerneområderne: Statskundskab, Forvaltning og International politik. Det samfundsvidenskabelige modul/fagområde dækker tilstødende (samfundsvidenskabelige) fagområder til det politologiske fagområde, og fagområder, som f.eks. sociologi, økonomi, jura og samfundsvidenskabelige metode.
De 120 ECTS på SDU fordeler sig sådan, at der er 60 ECTS til politologiske fag, 20 ECTS til vagfrie fag, 10 ECTS til en valgfri opgave samt 30 ECTS til speciale. Valgfrie fag kan tages indenfor det samfundsvidenskabelige eller humanistiske område, hvoraf alle fag på dagstudierne på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet er forhåndsgodkendt som valgfrie fag. Den valgfrie opgave skal falde inden for det politologiske område. Specialet udarbejdes i et emne, der har et politologisk sigte.
På kandidatuddannelsen i statskundskab på Aarhus Universitet fordeler de 120 ECTS sig sådan, at der skal være 60 ECTS politologiske seminarer, 30 ECTS samfundsvidenskabelige seminarer samt 30 ECTS til et speciale, der skal være et politologisk relevant emne, der kan ligge inden for et af følgende fagområder: Komparativ Politik, International Politik, Sociologi, Offentlig Forvaltning og Offentlig Politik.
Ved alle de ovennævnte tre uddannelser er der dog tale om et andet adgangsgrundlag og dermed en anden optagelsesprofil, idet adgangsgrundlaget for de danske uddannelser er en bachelor i statskundskab, mens adgangsgrundlaget for PSR er bredere (jf. ovenfor). Endvidere indgår der for alle tre uddannelser fag på både dansk og engelsk, hvor PSR udelukkende udbydes på engelsk, hvilket gør uddannelsen mere relevant for et globalt arbejdsmarked end de traditionelle cand.scient.pol.-uddannelser.
Uanset at de tre uddannelser har en kompetenceprofil, der er sammenlignelig med PSR, er det endvidere værd at bemærke, at PSR i modsætning til disse tre uddannelser rummer et temmelig stort element af obligatoriske fag målrettet analytiske og især metodiske kompetencer (30 ECTS). På de andre uddannelser vil et tilsvarende antal ECTS muligvis kunne opnås gennem valgfag, men dette vil i givet fald kun gælde for enkelte studerende og ikke være en del af uddannelsens samlede, fælles profil.
Der findes også i Danmark en del engelsksprogede kandidatuddannelser, der er målrettet danske såvel som internationale studerende, og som således i deres optagelsesprofil kan minde om PSR.
Det gælder dog for alle disse uddannelser, at de har et noget mere specialiseret sigte og indhold, og derfor en væsentlig anderledes kompetenceprofil end PSR. Ingen af disse uddannelser har således en kompetenceprofil, der rummer tilsvarende metodiske kompetencer, en tilsvarende bred indføring i det politologiske fagområde eller mulighed for at afprøve metodiske kompetencer inden for politologiske fag. Nedenfor vil vi kort gennemgå hovedsigtet for disse forskellige uddannelser.
Københavns Universitet udbyder en engelsksproget kandidatuddannelse i Afrikastudier. Uddannelsen er tværdisciplinær og har som sit formål at give studerende indsigt i og forståelse for Afrikas kulturelle, religiøse, sociale og udviklingsmæssige betingelser.
Syddansk Universitet udbyder en kandidatuddannelse i Social Sciences in Comparative Public Policy and Welfare Studies. Fokus er her på komparativ politik og særligt analyse af velfærdssamfundet og dets udfordringer i et globaliseret samfund. Kandidatuddannelsen kvalificerer særligt de studerende til arbejde inden for internationale organisationer, NGO’er samt nationale offentlige institutioner.
Syddansk Universitet udbyder en kandidatuddannelse i Europæiske studier. Her er der fokus på det internationale/europæiske aspekt, herunder især regional udvikling i Europa, og politologisk teori og metode ikke inkluderes i så høj grad.
Syddansk Universitet udbyder en kandidatuddannelse i International Security and Law, hvor fokus især er på internationale sikkerhedsforhold, konflikter og konfliktløsning, herunder internationale organisationers mulighed for deltagelse i konfliktløsning.
Aalborg Universitet udbyder en kandidatuddannelse i Development and International Studies. Her får de studerende indsigt i internationale relationer ud fra et samfundsvidenskabeligt og historisk perspektiv. Der er mulighed for at specialisere sig i udvikling, Kina, flygtninge mv.
Aalborg Universitet udbyder en kandidatuddannelse i Europæiske Studier med fokus på europæisk integration og Europas placering i en international kontekst.
Roskilde Universitet udbyder en kandidatuddannelse i Globale Studier, hvis fokus er en tværdisciplinær forståelse af globaliseringens politiske, sociale og økonomiske processer og konsekvenser.
Roskilde Universitet udbyder en kandidatuddannelse i Internationale Udviklingsstudier, der beskæftiger sig med muligheder og forhindringer for udvikling i udviklingslande.
Roskilde Universitet tilbyder en kandidatuddannelse i EU-studies, der fokuserer på institutionser og beslutningsprocesser i EU, europæiske integration samt national tilpasning til EU og europæisk integration.
Copenhagen Business School udbyder en kandidatuddannelse i International Business and Politics. Uddannelsen fokuserer på interaktionen mellem virksomheder, nationale og internationale politiske institutioner. Hensigten er at skabe grundlag for at de studerende kan søge karriere blandt en af de tre aktører.
Aarhus Universitet udbyder en kandidatuddannelse i International Studies, hvor fokus er lagt på tværdisciplinære studier af internationale forhold og relationer.
Aarhus Universitet tilbyder en kandidatuddannelse i European Studies med fokus på europæiske kulturelle og politiske forhold, institutioner og historie.
Afslutningsvis skal det nævnes, at der findes andre semibeslægtede kandidatuddannelser, der alle udbydes enten udelukkende på dansk eller med en kombination af dansk og engelsk. Disse uddannelser har således en væsentlig anderledes optagelsesprofil end PSR. Samtidig har de en kompetenceprofil, der er lidt eller noget anderledes med helt eller delvist fokus på andre fagområder, idet især forvaltning og administration vægtes højt. Det gælder uddannelserne i hhv. Forvaltning og Politik og administration ved Roskilde Universitet, og uddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet.
Aftagernes vurdering af uddannelsen sammenlignet med det eksisterende udbud
Såvel aftagerpanelet ved Statskundskab og Samfundsfag og deltagerne i aftagerundersøgelsen er blevet forelagt ovenstående oplysninger om andre eksisterende uddannelser. På den baggrund konkluderer aftagerundersøgelsen: ”66 % respondenter svarede, at kandidatuddannelsen i nogen eller høj grad udfylder et hidtil udækket uddannelsesbehov, som ikke allerede er dækket af eksisterende uddannelser. Kun én respondent vurderede, at PSR slet ikke udfylder et sådant udækket behov.” (Bilag 2, side 17). Aftagerpanelet udtrykker en tilsvarende vurdering, fx:
Det er tilsyneladende lykkedes at finde en niche, som ikke allerede er optaget af andre uddannelser. (Jeppe Tranholm-Mikkelsen)
Ja, der er mange ”lignende” uddannelser med et sigte, som minder om. Men jeg tror stadigvæk på at der kan skabes en tydelig profil (Lars Dahl Pedersen)
Samlet konklusion om arbejdsmarkedsbehovet for PSR
Sammenfattende vurderer vi, blandt andet på baggrund af aftagerundersøgelsen og dialogen med aftagerne, at der vil være et aktuelt behov og et fremtidigt stigende behov for PSR-kandidater. Endvidere vil vi vurdere, at der ikke kan identificeres en eksisterende uddannelse, der som PSR giver de studerende forsknings- og analysekompetencer inden for politologien i bred forstand, og som er målrettet optagelse af såvel danske som internationale studerende med en baggrund inden for samfundsvidenskaberne, og med et vist element (60 ECTS) af politologiske fag. De eksisterende uddannelser inden for samfundsvidenskaben/statskundskaben fokuserer således enten typisk på et enkelt aspekt af statskundskaben som fx internationale relationer, europæiske studier eller velfærdsstatspolitik, eller er målrettet danske studerende med en BA i statskundskab.

Underbygget skøn over det samlede behov for dimittender
Generelt er beskæftigelsessituationen for kandidater fra beslægtede uddannelser (jf. pkt 1.1) i dag er meget god. Cand.scient.pol-uddannelsen i Aarhus er blandt de kandidatuddannelser i statskundskab og forvaltning, der har den højeste beskæftigelsesprocent blandt sine kandidater: Mellem 89 % og 95 % af alle kandidater fra 2007-2010 er i beskæftigelse 4-19 måneder efter endt kandidatuddannelse. Dette gælder til sammenligning for mellem 71 % og 84 % af kandidaterne fra Aalborg Universitet, 85 % og 95 % af kandidaterne fra Københavns Universitet, 75 % og 88 % af kandidaterne fra Roskilde Universitet, og 84 % og 100 % af kandidaterne fra Syddansk Universitet. (Kilde: FIVU).
Hertil kommer, at aftagerundersøgelsen dokumenterer et aktuelt behov for PSR-uddannelsen, der ikke i dag dækkes af eksisterende uddannelser. I aftagerundersøgelsen vurderer de 12 respondenter at de aktuelt vil have behov for ca. 33 kandidater og ca. 60 kandidater om tre til fem år. På den baggrund konkluderer aftagerundersøgelsen:
Samlet vil de adspurgte respondenter kunne bruge 33 kandidater i dag og 60 kandidater om tre til fem år. Den samlede arbejdsmarkedsefterspørgsel antages derfor at være betydeligt større, da ikke alle potentielle arbejdsgivere er blevet spurgt i undersøgelsen. Det angivende antal er derfor en indikation på en væsentlig (og stor) arbejdsmarkedsefterspørgsel efter kandidater i PSR.
Dette behov skal sammenlignes med det forventede optag på 30 studerende, der efter nogle år og baseret på erfaringerne kan overvejes at blive hævet til 60 studerende, såfremt efterspørgslen er derefter. Med en forventet beståelsesfrekvens på 85 %, (75 % bliver ressourceudløsende) er forventningen således at der årligt bliver uddannet omkring 25 årligt, hvoraf 19 bliver ressourceudløsende dimittender.
Samlet mener vi således at have dokumenteret et reelt og udækket behov for uddannelsen.

Hvilke aftagere/aftagerorganisationer har været inddraget i behovsundersøgelsen?
Som det fremgår, har aftagerundersøgelsen været udsendt til 15 personer, hvoraf 12 har svaret (bilag, s. 15). Herudover har aftagerpanelet modtaget et kort spørgeark som 6 personer har besvaret (bilag, s. 29-32), ligesom uddannelsen er diskuteret ved aftagerpanelmøde den 27/9 2013 (bilag, s. 33-34).
Det skal nævnes at der er et lille overlap i personkredsen mellem de to undersøgelser. Således har Torben Buse (vicedirektør i socialstyrelsen) modtaget både aftagerundersøgelsen, spørgearket til aftagerpanelet og har deltaget i aftagerpanelmødet. Torben Buse har dog kun besvaret spørgeskemaet i aftagerundersøgelsen og ikke spørgearket fra aftagerpanelet. Desuden er Epinion repræsenteret i begge undersøgelser. I aftagerundersøgelsen ved Heidi Skov Andersen, der er salgsdirektør og partner ved Epinion, og i aftagerpanelet ved Søren Hoelgaard Justesen, stifter af og bestyrelsesmedlem ved Epinion, samt bestyrelsesmedlem bl.a. Natur-Energi, Endomondo, Safewater og UserReport.

Hvordan er det sikret, at den nye uddannelse matcher det påviste behov?
Som beskrevet ovenfor har uddannelsen en kombination af obligatoriske metodefag og politologiske kernefag med mulighed for at anvende og træne de metodiske og analytiske kompetencer. Samtidig sikrer det brede fagudbud en balance mellem tilvejebringelsen af generalistkompetencer og specialisering eller toning af uddannelsen. 3. semester giver mulighed for yderligere toning, herunder at tage et semester i udlandet (hvilket betones som vigtigt for en karriere i fx Udenrigsministeriet), eller for praktikforløb med fokus på analyse (hvilket betones som vigtigt for konsulentbranchen). Endelig giver specialet på 4. semester mulighed for at prøve kræfter med planlægning og gennemførelse af en analyseopgave af betydeligt omfang. Jf. herudover 1.1.

Sammenhæng med eksisterende uddannelser
PSR bidrager til øget sammenhæng i uddannelsessystemet idet adgangsgrundlaget udvides væsentligt sammenlignet med de traditionelle og eksisterende cand.scient.pol.-uddannelser, hvor adgangsgrundlaget typisk er en bacheloruddannelse i statskundskab (inkl. forvaltningsret). Med sit noget bredere adgangsgrundlag (jf. kriterium 1) giver PSR derfor flere studerende, herunder flere internationale studerende, mulighed for at opnå en kandidatuddannelse i Politologisk Forskning sammenlignet med den nuværende situation.
Som beskrevet under kriterium 1 har kandidatuddannelsen PSR en anden profil end andre eksisterende danske uddannelser. Sammenlignet med eksisterende engelske udbud har PSR en profil målrettet politologisk forskning i bred forstand og ikke internationale relationer eller landestudier. Sammenlignet med andre brede politologiske uddannelser har PSR et andet adgangsgrundlag målrettet optaget af også internationale studerende, ligesom der er et betydeligt større element af obligatoriske metodefag (20 ECTS) end i andre danske politologiske uddannelser.

Rekrutteringsgrundlag
Målgruppen for uddannelsen er dygtige, internationale og danske studerende, der er interesseret i tilegnelsen af forsknings- og analysekompetencer inden for politologien. Med adgangsgrundlaget vil flere studerende end i dag have mulighed for at søge en engelsksproget kandidatuddannelse inden for politologi, hvorfor der muligvis vil være en skærpet konkurrencesituation for eksisterende kandidatuddannelser. Det vurderes dog, at denne konkurrence især vil være med eksisterende tilbud på Aarhus Universitet, herunder især cand.scient.pol.-uddannelsen. Det kan tilføjes, at der, som angivet, vil være tale om et begrænset optag på i første omgang 30 studerende, og vurderingen er, at et forholdsvist lille optag på 30 studerende ikke vil have den store konsekvens for kandidatuddannelsen i statskundskab på Aarhus Universitet. Overordnet set vurderes den samlede belastning for andre uddannelser som følge af denne øgede konkurrence at være minimal.

Forventet optag
Uddannelsen forventer et årligt optag på 30 studerende. Dette optag kan efter nogle års erfaringer evt. udvides til max. 60 personer.

Hvis relevant: forventede praktikaftaler
Ikke relevant.

Hermed erklæres, at ansøgning om prækvalifikation er godkendt af institutionens rektor
Ja

Status på ansøgningen
Afslag

Ansøgningsrunde
2013 - 2

Afgørelsesbilag - Upload PDF-fil
Afgørelse_AU_Politologisk forskning.pdf

Samlet godkendelsesbrev