Ansøgning om prækvalifikation af videregående uddannelser

Anvendt jura

Københavns Universitet
30/01-2014 12:17
2014 - 1
Godkendt
Ansøgningstype
Ny uddannelse

Udbudssted
Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet

Er institutionen institutionsakkrediteret?
Nej

Er der tidligere søgt om godkendelse af uddannelsen eller udbuddet?
Nej

Uddannelsestype
Kandidat

Uddannelsens fagbetegnelse på dansk fx. kemi
Anvendt jura

Uddannelsens fagbetegnelse på engelsk fx. chemistry
Applied Law

Den uddannedes titel på dansk
Cand.soc. i anvendt jura

Den uddannedes titel på engelsk
Master of Science (MSc) in Social Sciences in Applied Law

Hvilket hovedområde hører uddannelsen under?
Samfundsvidenskab

Hvilke adgangskrav gælder til uddannelsen?
En professionsbacheloruddannelse fra beslægtede uddannelser med et juridisk niveau på mindst 15 ECTS-point. En række professionsbacheloruddannelser lever allerede op til dette krav og vil have direkte adgang: Fra Professionshøjskolen Metropol (jf. bilag 14): Professionsbachelor som socialrådgiver og professionsbachelor i offentlig administration. Fra Copenhagen Business Academy (jf. bilag 15): Professionsbachelor i International Sales and Marketing Management og professionsbachelor i finans. I samarbejde med Professionshøjskolen Metropol vil Det Juridiske Fakultet arbejde med at udvikle et valgfrit juridisk modul på Professionshøjskolen Metropol, som alle de studerende som led i deres uddannelse kan vælge for at tone deres uddannelse.

Professionsbachelorer med disse direkte adgangsgivende professionsbachelorgrader fra andre institutioner vil også kunne søge optagelse.

Herudover er engelsk på minimum B-niveau eller tilsvarende et krav for optagelse på kandidatuddannelsen.

Er det et internationalt uddannelsessamarbejde?
Nej

Hvis ja, hvilket samarbejde?
Ikke relevant.

Hvilket sprog udbydes uddannelsen på?
Dansk

Er uddannelsen primært baseret på e-læring?
Nej

ECTS-omfang
120

Beskrivelse af uddannelsen
Kompetenceprofilen for en kandidat i anvendt jura kan ses i bilag 2 i vedhæftede materiale. Kandidatuddannelsen i anvendt jura retter sig mod professionsbachelorer, der ønsker at kvalificere denne uddannelse med en kandidatuddannelse i anvendt jura. Uddannelsens formål er at bibringe professionsbachelorbachelorer teoretiske og anvendelsesorienterede juridiske kompetencer til at kunne identificere og navigere i et juridisk komplekst felt inden for deres profession. Hensigten er ikke at omskole kandidaterne, men integrere jura med deres professionsfaglighed og herved uddanne dem til professionsjurister. Kandidatuddannelsen tilsigter derfor at integrere juridiske kompetencer herunder kommunikations og argumentative kompetencer i en allerede erhvervet professionsfaglighed, og uddannelsen er således tværfaglig. Med en juridisk kandidatuddannelse, der bygger videre på en professionsfaglig bacheloruddannelse, vil de studerende opnå kompetencer til at kunne kvalificere deres fagfelt og kunne kontekstualisere denne faglige viden, også på et juridisk niveau.

Uddannelsen er bygget op omkring 4 obligatoriske moduler på i alt 60 ECTS-point, 2 valgfrie juridiske moduler alle på kandidatniveau på i alt 30 ECTS-point samt et speciale på 30 ECTS-point. Alt i alt 120 ECTS-point. Den indbyrdes sammenhæng mellem uddannelsens faglige komponenter bidrager til at sikre, at de studerende gennem uddannelsesforløbet erhverver sig de kompetencer, som tilsammen udgør uddannelsens kompetenceprofil. Uddannelsens opbygning følger denne struktur (jf. bilag 1 i vedhæftede dokumentation for en skematisk oversigt):

Uddannelses første semester indeholder to obligatoriske konstituerende moduler, der tilsammen tilsigter at give de studerende generel viden om retssystemets opbygning og funktion, retlige rationaler samt juridiske grundfigurer. Disse moduler fokuserer på generelle elementer af retsvidenskaben og formålet med disse moduler er, at de studerende skal kunne genkende en retlig problemstilling med afsæt i deres egen professionsfaglighed og sætte denne i en større retlig sammenhæng.

Grundmodulerne, som de studerende præsenteres for på uddannelsens første semester, er et led i at sikre, at de studerende får en forståelse for juraens dybere lag og grundrationaler til at kunne relatere og genkende de retlige principper mv., der ligger forudsætningsvist under deres professinsfaglige praksisfelt. Med afsæt i en grundlæggende forståelse for juraens fundament bibringes de studerende forståelse for juridisk praksis, fortolkning og argumentation. Dette vil gøre kandidaterne i stand til at implementere og integrere den juridiske forståelse i deres praksisfelt og derved bidrage til at kvalificere dette arbejde.

Uddannelsens andet semester består af et obligatorisk konstituerende modul og et valgmodul. På semesteret får de studerende kommunikative kompetencer, herunder kompetencer inden for formidling og argumentation. Modulet understøtter læren om juridisk topik og terminologi og giver de studerende kompetencer til at arbejde og anvende juridisk og retsdogmatisk metode. Her ved spiller modulet direkte sammen med semesterets valgfrie modul, hvor de studerende arbejder med et retsdogmatisk fag i relation til deres egen fagfelt jf. bilag 3.

På tredje semester skal de studerende opnå kompetencer inden for videnskabsteori og empiriske undersøgelser i juridisk og etisk perspektiv. Læringsaktiviteten afsluttes med et selvvalgt projekt. Her skal den studerende tage udgangspunkt i problemstillinger, der ligger indenfor deres profession, og som bibringer dem kompetencer til at navigere i en tværfaglig sammenhæng. Da formålet med uddannelsen er at integrere de juridiske kompetencer i forhold til en allerede opnået faglighed, er modulet om videnskabsteori centralt i forhold til at kunne give de studerende et analyseberedskab og en platform for at kunne reflektere over bevægelser og forståelsesrammer i de forskellige fagligheder.

På fjerde semester skal de studerende skrive et speciale. Specialeforløbet er struktureret som et specialeseminar.

Kandidatuddannelsen indeholder, i supplement til de obligatoriske konstituerende elementer, valgfrie moduler samt projekter, herunder specialeprojektet indenfor et selvvalgt emne. De valgfrie moduler består af dogmatiske juridiske fag, der tilsigter at give de studerende en anvendelsesorienteret forståelse for et specialiseret juridisk felt. De valgfrie juridiske fag er samlet i tematiske grupper, der direkte spiller ind og understøtter den professionsfaglighed, som de studerende bringer med sig fra deres professionsbacheloruddannelse. Bilag 3 indeholder en oversigt over, hvorledes de juridiske valgfag er grupperet i forhold til de enkelte professionsfagligheder. På de juridiske fagmoduler vil den studerende på et kandidatniveau opnå kompetencer til at foretage juridisk fortolkning og retsanvendelse og til at kunne identificere en retlig problemstilling indenfor deres profession. Dette kræver, at de studerende har et overblik over et retsområde og tilstødende retsområder, og med afsæt i denne viden kan analysere og reflektere over et retligt problem og dets juridiske implikationer.

Udgangspunktet for uddannelsens faglige moduler er således den viden om jura i en specifik professionsfaglig kontekst, som de studerende bringer med sig fra deres professionsbacheloruddannelse. De juridiske grundmoduler vil derfor bygge videre på denne erhvervede juridiske viden. Det juridiske fokus i grundmodulerne er at give de studerende forståelse for sammenhængen mellem forskellige retsområder og at bibringe de studerende et analytisk beredskab til at kunne forstå og anvende den erhvervede juridiske viden i en bredere sammenhæng. Modulerne skal udgøre fundamentet for at kunne genkende og identificere juridiske problemstillinger i en professionsfaglig sammenhæng og kompetence til at kunne integrere denne juridiske faglighed i egen praksis. Gennem forskellige læringselementer og eksamensformer sikres, at de studerende knytter de erhvervede juridiske kompetencer til en faglig praksis.

Uddannelsen er tværfaglig i sin struktur. Gennem erhvervelsen af de juridiske kompetencer opnår de studerende en fælles juridisk referenceramme for arbejdet med at kvalificere deres professionsfaglighed. Uddannelsens lærings- og eksamensformer skal bidrage til at sikre, at læringen forankres i de erhvervede praksiskompetencer. Som eksempel på, hvordan tværfaglighed kan gøres til et aktivt læringselement, er læren om topik: Her benyttes retorisk systematik til at udarbejde oversigter over gængse og effektive argumenttyper i de enkelte professionsfagligheder på den ene side og i den juridiske faglighed på den anden side. Topikken sætter således de studerende i stand til at identificere forskelle og ligheder mellem deres professionsfaglighed og den juridiske faglighed og en metode til at oversætte mellem samt integrere professionsfagligheden og den juridiske faglighed i konkrete kommunikationssituationer.

Hertil kommer, at Det Juridiske Fakultet vil sikre uddannelsens integration med de forskellige professioner gennem udvikling og eventuelt driftssamarbejde mellem fakultetet og udvalgte uddannelsesinstitutioner, hvis studerende søger optagelse på uddannelsen.

Uddannelsens konstituerende faglige elementer
Her følger en kort beskrivelse af uddannelsens konstituerende fagelementer. Grafisk oversigt over uddannelsens konstituerende fagelementer ses i bilag 1.

Uddannelsen er bygget op omkring en kombination af konstituerende moduler og valgfrie moduler. Sammenhængen mellem uddannelsens moduler bidrager til at sikre, at de studerende erhverver sig den viden og de færdigheder og kompetencer, der udgør uddannelsens kompetenceprofil.

Retssystemet, funktion og virke (15 ECTS-point): Formålet er at give de studerende kendskab til, hvordan det danske juridiske system er opbygget og hænger sammen og hvordan det forholder sig til international ret. Denne viden skal de studerende kunne sætte i forhold til deres egen faglighed og placere i en større juridisk sammenhæng. Kurset tager udgangspunkt i den juridiske grundforståelse, som de studerende har erhvervet sig på deres professionsbacheloruddannelse.

Juridiske grundfigurer (15 ECTS point): Formålet er at give de studerende færdigheder til at kunne arbejde med juridiske figurer analytisk og anvende disse i praksis til løsning af komplekse problemstillinger. Faget skal bidrage med at give den studerende en forståelse af og en kompetence til at kunne vælge blandt samt anvende juridiske grundfigurer såsom fx aftalen, afgørelsen, dommen, erstatning, kapitalselskab, offentlig myndighed, m.fl., og på baggrund af relevant teori kunne reflektere over eventuelle implikationer ved at anvende disse. De studerende introduceres til fagets hovedinddelinger i form af bl.a. offentlig ret og privat ret og hvilken betydning dette har for de deraf udspringende juridiske grundfigurer, fx en offentlighed myndigheds afgørelse. Grundfigurer med en enslydende retsvirkning (konstaterende, erklærende, afgørende, m.fl.) sammenlignes og analyseres. Endvidere inddrages tværdisciplinær anvendelse af grundfigurer, fx anvendelse af aftalen i den offentlige forvaltning, kapitalselskaber eller selvejende institutioner i den offentlige organisering, m.v. De studerende vil blive i stand til at reflektere og evaluere på brugen af juridiske grundfigurer og overveje ændringer i strategien for brugen af disse. Hensigten er, at de studerende får en højere refleksionsgrad, hvad angår deres egne (professions)faglige baggrunde, som samtidig skærper deres kompetence til at indgå i tværfaglige samarbejder med juridiske faggrupper.

Kommunikation og retorik i en juridisk og tværfaglig kontekst (15 ECTS-point): Formålet med dette modul er at bibringe de studerende kompetencer til at kunne afkode og producere juridisk kommunikation og retorik indenfor deres respektive professioner og dertilhørende juridiske fagområder. For at kunne gøre dette kræves almen kommunikativ viden, viden om juridisk kommunikation og viden om, hvordan man kommunikerer på tværs af fag. For at imødekomme disse tre videnskrav er modulet overordnet opbygget som en progression fra frie genrer mod bundne genrer. Hvor de studerende i de frie genrer fokuserer på selve de kommunikative og retoriske logikker, fokuserer de i de bundne genrer på, hvordan disse logikker udspiller sig i de respektive fagjuridiske domæner. Der er en klar faglig progression i forhold til faget juridiske grundfigurer, som læren om topik og terminologi bygger videre på.

Videnskabsteori og empiriske undersøgelsesmetoder i juridisk perspektiv (15 ECTS-point): Formålet med dette modul er at give de studerende metodemæssige og videnskabsteoretiske færdigheder til at kunne anskue jura i et samfundsmæssigt perspektiv. Der arbejdes med forskellige videnskabelige paradigmer og samfundsvidenskabelige undersøgelsesformer samt samfundsteori – og filosofi. Faget tænkes koblet nært til de studerendes speciale, idet det skal give kompetencer i at formulere en problemstilling og redegøre for dens videnskabsteoretiske og metodiske præmis. Faget skal bidrage med at give den studerende et grundlæggende kendskab til de samfundsmæssige, erkendelsesteoretiske og moralfilosofiske forudsætninger for juraen som fag og kunne anvende disse i forhold til overvejelser om metoder og teori. Igennem det aktive arbejde med videnskabelige metoder vil de studerende opbygge en række generelle kompetencer i at analysere retten, dels som et relativt lukket juridisk system og dels som et socialt system blandt mange andre. Herigennem vil de studerende også få kendskab til, hvad den såkaldte dogmatiske juridiske metode er, og hvordan den adskiller sig fra andre samfundsvidenskabelige tilgange. Hensigten er, at de studerende får en højere refleksionsgrad, hvad angår deres egne (professions)faglige baggrunde, som samtidig skærper deres kompetence til at indgå i tværfaglige samarbejder med juridiske faggrupper.

De forskellige videnskabsteoretiske tilgange kobles til empiriske undersøgelsesmetoder. Formålet er at give de studerende forskningsbaseret viden om anvendelsesmuligheder af teorierne i empirisk forskning. De studerende lærer at forstå og fortolke kvantitative og kvalitative undersøgelser og resultater, som de forekommer i forskellige former for rapporter, monografier og statistiske oversigter. Herunder får de studerende en praktisk indførelse i selv at kunne designe og udføre kvantitative og kvalitative undersøgelser. De studerende lærer at relatere resultaterne af disse empiriske undersøgelser til det juridiske felts traditionelle normative dogmatiske undersøgelser af gældende ret etableret ved hjælp af den juridiske metode.

Kandidatspeciale (30 ECTS-point): Formålet med specialet er at de studerende udvikler kompetencer til at kunne planlægge, gennemføre og evaluere et større, selvstændigt, videnskabeligt projekt, ligesom de studerende opøver større sikkerhed i forhold til at kunne identificere, formulere og undersøge et videnskabeligt problem. De studerende opøver ligeledes større sikkerhed i forhold til teoretisk, videnskabsteoretiske og metodisk at kunne reflektere over videnskabelige undersøgelsers validitet, reliabilitet og generaliserbarhed samt udsigelseskraften og de teoretiske perspektiver af specialeprojektets konklusioner. I forbindelse med arbejdet med specialet trækker de studerende derfor på al den viden og alle de færdigheder og kompetencer, de har erhvervet sig i løbet af alle modulerne på kandidatuddannelsen. De problemer, som de studerende skal identificere, formulere og analysere i specialet, vil naturligt ligge inden for de studerendes egen professionsfaglighed.

Specialeforløbet er struktureret som et specialeseminar, hvor de studerende gennem semesteret i workshops arbejder med forskellige dimensioner af specialeprocessen: udformning af problemformulering, udformning af metodisk design og tilrettelæggelse af empirisk undersøgelse og en workshop, der adresserer de studerende kompetencer til at skrive akademisk. Et vigtigt led i specialeseminaret er endvidere at de studerende både fremlægger og opponerer på en fremlæggelse. Herved opnår de studerende kompetence til såvel at give som at modtage og arbejde konstruktivt med akademisk kritik.

Begrundet forslag til taxameterindplacering
Uddannelsen ønskes indplaceret til takst 1.

Forslag til censorkorps
Det Juridiske Fakultet ønsker at få tilknyttet censorkorpset i jura til kandidatuddannelsen i anvendt jura. Fakultetet ønsker, jf. Eksamensbekendtgørelsen § 47, stk. 3, at supplere det valgte censorkorps med censorer fra andre korps, således at det samlede korps dækker alle de fagelementer, der indgår i uddannelsen.

Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil - Upload PDF-fil på max 30 sider. Der kan kun uploades én fil.
2014-01-30 Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil - can.soc.pdf

Kort redegørelse for behovet for den nye uddannelse
Den nye juridiske kandidatuddannelse vil som nævnt kvalificere kandidaterne i deres arbejde med juridiske problemstillinger indenfor deres profession. Efterspørgslen på juridiske kompetencer er og vil sandsynligvis vedblive med at være stor jf. bilag 12 og 13. I sammenhæng med en professionsfaglighed vil Det Juridiske Fakultet bidrage til at uddanne kandidater til et arbejdsmarked, der i stadig stigende grad efterspørger kandidater, der kan navigere i en tværfaglig kontekst, og integrere en opnået juridisk faglighed i arbejdet med at løse og kvalificere faglige udfordringer. Da kandidatuddannelsen bygger videre på professionsfagligheder indenfor finans, International Sales and Marketing Management, og på professionsuddannelser inden for velfærdssamfundets kerneområder, vil uddannelsen kunne afsætte kandidaterne på et bredt både privat og offentligt arbejdsmarked. Hertil kommer, at kandidatuddannelsen i anvendt jura vil give professionsbachelorer fra særligt de erhvervsrettede professioner kompetencer til at identificere og arbejde med juridiske problemstillinger også i små og mellemstore virksomheder, der ikke har tradition for at ansætte juridiske kandidater. Se også aftagerundersøgelsen i vedhæftede dokumentation.

Kandidatuddannelsen i anvendt jura imødekommer et behov for flere og nye typer af jurister, som hæver det generelle kompetenceniveau og bringer flere kompetencer i spil. Kandidaterne vil kunne integrere deres professionsfaglighed og et juridisk greb og dermed kunne identificere juridisk fakta og løse komplekse juridiske problemstillinger inden for deres profession. Kandidaterne vil således blive professionsjurister, hvilket er en helt ny type kandidater. I aftagerundersøgelsen giver langt de fleste aftagere udtryk for, at der er og på et fremtidigt arbejdsmarked vil være et behov for sådanne professionsjurister, idet juridiske kompetencer integreret i en professionsfaglighed vurderes at være relevante for arbejdsmarkedet. Flere undersøgelser viser, at der vil mangle jurister på det fremtidige arbejdsmarked jf. bilag 12 og 13. Beskæftigelsesmulighederne for jurister har også været ganske gode, konjunkturerne taget i betragtning jf. bilag 11. Alt i alt må det betyde, at der sandsynligvis også på det fremtidige arbejdsmarked er behov for kandidater med juridiske kompetencer.

Samtidig efterspørger aftagerne kandidater med tværfaglige herunder juridiske kompetencer. Flere aftagere argumenterer for, at der er brug for kandidater med en viden om det fagfelt de arbejder med snarere end juridiske specialister, som kun ved noget om jura, hvilket fx gør sig gældende for de eksisterende juridiske kandidater. Derfor ser aftagerne både fra det offentlige og private arbejdsmarked, at kandidatuddannelsens kandidater kan bidrage til at løse nye og komplicerede arbejdsopgaver på fremtidens arbejdsmarked. Aftagere fra det private arbejdsmarked giver stort set alle udtryk for, at de gerne vil ansætte en kandidat i anvendt jura. Annette Stube, Director, Mærsk udtaler, at kandidaternes kompetencer vil være mere relevante og brugbare for små og mellemstore virksomheder end i hovedsæder. Andre siger, at det rammer ind i et aktuelt behov på arbejdsmarkedet fx flere steder i den finansielle sektor, forsikringsbranchen, konsulentbranchen og forskellige typer af små og mellemstore virksomheder jf. bilag 8.

Aftagere fra det offentlige arbejdsmarked er generelt også positive over for kandidatuddannelsen og kandidaternes kompetencer. Det være sig både i den kommunale verden, regionerne, sygehusbranchen og også til enkelte funktioner i skolevæsenet. En aftager udtrykker et behov for tværfaglige kompetencer inden for de velfærdsrettede professioner til at løse de mere og mere komplekse problemstillinger. Lisbet Birkedal, sekretariatschef i Børn og Ungestaben i Frederiksberg Kommune udtaler: ”Samarbejdet mellem borger og myndighed foregår i dialog med og i relation til borgerne. Der er derfor behov for kandidater, der kan kombinere en stærk praksisnær faglighed med en juridisk overbygning.” Henrik Kolind, Kommunaldirektør i Roskilde Kommune og næstformand for Kommunaldirektørforeningen udtaler: ” Der kan være et behov, især for socialrådgivere og sygefaglige professioner”. Jesper Olsen, sekretariatschef i Region Hovedstaden siger: ”(…) De vil særligt være relevante på institutionsniveau. Her vil de kunne noget andet end jurister og andre fagligheder. Men det er vigtigt, at de ikke kun vil/kan juraen. Det, der gør dem specielle er deres professionsbaggrund.”

Der har også i aftagerundersøgelsen været repræsentanter fra det offentlige arbejdsmarked, der udtrykker en skepsis overfor uddannelsen. Det være sig bl.a. Danske Regioner, der ikke mener, at det er den type kandidater de vil efterspørge mest, selvom de også nævner, at den vil være anvendelig i visse administrative funktioner inden for sygehusvæsenet. Men alt i alt viser aftagerundersøgelsen i vedhæftede dokumentation, at der er og vil være et behov for kandidater i anvendt jura og at kandidaternes kompetencer vil være relevante i forhold til at bidrage til at løse fremtidens komplekse problemstillinger og skabe vækst og beskæftigelse.

Underbygget skøn over det samlede behov for dimittender
Langt de fleste aftagere indikerer jf. aftagerundersøgelsen en interesse for at ansætte en kandidat i anvendt jura. Flere aftagere nævner, at de kompetencer, kandidaterne vil opnå, vil være attraktive for andre brancher end deres egen. Ser man på den analyse, der er lavet af DAMVAD for DJØF i 2010 jf. bilag 12, ses det, at der vil opstå mangel på jurister eller kandidater med juridiske kompetencer. Det vurderes derfor, at relevansen af denne uddannelse er stor. Der er behov for kandidater med disse kompetencer. Ud fra disse vurderinger er Det Juridiske Fakultet kommet frem til, at der udbydes 60 pladser på kandidatuddannelsen i anvendt jura. Dette kan sammenholdes med, at en langt overvejende del af aftagerne udtaler, at de ville ansætte en kandidat i anvendt jura og DJØF-rapporten, der forudsiger, at der vil mangle jurister allerede i 2015 og frem mod 2020 jf. bilag 8 og 12 i aftagerundersøgelsen. Kendetegnet ved kandidaterne i anvendt jura er stærke juridiske kompetencer integreret i en professionsfaglighed. Herved bidrager uddannelsen til at løfte og styrke kandidaternes faglige kompetencer, således at disse kandidater kan kvalificere løsningen af stadigt stigende komplekse professionsfaglige problemstillinger.

For at understøtte det samlede skøn for behovet for dimittender, og hvilket rekrutteringsgrundlag kandidatuddannelsen i anvendt jura vil have, har det Det Juridiske Fakultet undersøgt, hvor mange professionsbachelorer, der vil være interesserede i at tage kandidatuddannelsen i anvendt jura. Professionshøjskolen Metropol er med udgangspunkt i deres seneste dimittendundersøgelse kommet med er skøn over, at de årligt har ca. 30 dimittender, der vil kunne påbegynde kandidatuddannelsen i anvendt jura. Her til kommer de dimittender, der allerede har været på arbejdsmarkedet.

Copenhagen Business Academy har foretaget en mindre undersøgelse af interessen for kandidatuddannelsen i anvendt jura blandt studerende på professionsuddannelsen i Finans og International Sales and Marketing Management jf. aftagerundersøgelsen. Her er interessen overvældende, da knap halvdelen af de studerende udtrykker en interesse. Disse udtalelser er naturligvis behæftet med en usikkerhed i forhold til, hvor mange studerende, der reelt vil søge om optagelse.

Men ud fra aftagernes udtalelser og tilbagemeldingerne fra Professionshøjskolen Metropol og Copenhagen Business Academy anslås det at være realistisk med et optag på ca. 60 kandidatstuderende. Såfremt det viser sig, at efterspørgslen efter professionsjurister stiger på arbejdsmarkedet, vurderes det, at optagelsestallet kan udvides til ca. 120 og også omfatte andre professionsbachelorer såsom fx professionsbacheloruddannelsen i politivirksomhed. Fakultetet er allerede i dialog med Politiskolen, der i januar 2014 har givet udtryk for en interesse i et samarbejde, om også at kunne give adgang til kandidatuddannelsen for professionsbachelorer i politivirksomhed, når disse er færdiguddannet tidligst primo 2016. Det skal bemærkes, at professionsbachelorer fra andre professionshøjskoler og erhvervsakademier naturligvis vil kunne søge ind på uddannelsen, såfremt de opfylder adgangsbetingelserne.

Hvilke aftagere/aftagerorganisationer har været inddraget i behovsundersøgelsen?
Se venligst aftagerundersøgelsens bilag 4 for en nærmere udspecificering af aftagere.

Hvordan er det sikret, at den nye uddannelse matcher det påviste behov?
For at sikre, at kandidatuddannelsen i anvendt jura kommer til at give de studerende de kompetencer, aftagerne efterspørger, har aftagerne været inddraget i udviklingen af uddannelsen. Aftagernes inddragelse og bidrag til udviklingen er sket gennem dialog i Det Juridiske Fakultets aftagerpanel, gennem afholdelse af en workshop med potentielle aftagere og gennem en interviewundersøgelse ligeledes med potentielle aftagere. Der er afholdt en workshop for aftagere ultimo august 2013. Her drøftede aftagerne behovet for og relevansen af kandidatuddannelsen i anvendt jura og gav feedback på uddannelsens struktur og indhold. Efterfølgende er der foretaget en større aftagerundersøgelse, hvor 55 aftagere er blevet inviteret til at deltage i et telefoninterview, et personligt interview eller til at give et skriftligt feedback på en vision for uddannelsen indeholdende en struktur for uddannelsen, en kompetenceprofil og en beskrivelse af de fagprofiler uddannelsens kandidater forventes at have, når de bliver færdige.

Mange aftagere peger på, at uddannelsens særlige kvalitet er integrationen af juridiske kompetencer i en professionsfaglighed. Det er netop denne type af kompetencer, mange aftagere efterspørger på et arbejdsmarked, hvor den stigende kompleksitet til stadighed fordrer stærke tværfaglige kompetencer. I udviklingsarbejdet med uddannelsen har der særligt været fokus på at sikre sammenhængen mellem en allerede erhvervet faglighed og de juridiske kompetencer. De studerende har mulighed for at følge to valgmoduler à 15 ECTS-point. For at sikre, at de studerende kvalificerer sig inden for deres profession, vil der være en begrænsning på, hvilke valgmoduler de studerende kan følge jf. bilag 3. Aftagerne har bidraget til at identificere de særlige juridiske fagfelter, som er relevante for de enkelte professionsfagligheder. Denne feedback er blevet brugt til at kvalificere uddannelsens indhold og kompetenceprofil. Planen er, at et foreløbigt aftagerpanel nedsættes primo 2014, og at dette aftagerpanel kan følge og kvalificere det arbejde, den interne gruppe af videnskabelige medarbejdere laver i forhold til at udvikle uddannelsens elementer fagligt. For at sikre den pædagogiske kvalitet af uddannelsen er der i den interne gruppe af VIP også knyttet en lektor i pædagogik og didaktik, der sparrer med denne gruppe og kvalificerer arbejdet herunder læringsmål, undervisningsform og eksamensform – og sammenhængen mellem disse.

Sammenhæng med eksisterende uddannelser
Kandidatuddannelsen i anvendt jura retter sig mod professionsbachelorer, der ønsker at kvalificere sig ved at integrere en juridisk kandidatuddannelse med en professionsfaglighed og dermed opnå kompetencer som professionsjurist. På den måde er kandidatuddannelsen i anvendt jura et ny mulighed for at skabe bedre sammenhæng i uddannelsessystemet, idet en række specifikke professionsbachelorer får et nyt alternativ for at bygge videre på deres uddannelse og tage en kandidatuddannelse på universitetet. Det vil på længere sigt også være muligt for disse kandidater at søge et ph.d.-stipendiat. Der med er kandidatuddannelsen i anvendt jura en byggesten til at opnå større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem, da der bliver bygget en ny bro mellem uddannelser, hvor der hidtil ikke har været en sammenhæng.

På Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og på Aalborg Universitet udbydes kandidatuddannelser i jura (cand. jur.). Den juridiske kandidatuddannelse, der udbydes på disse universiteter, er en generel juridisk kandidatuddannelse, der blandt andet uddanner kandidater til at varetage bestemte jobfunktioner indenfor retsvæsenet, jf. retsplejelovens §§ 42 og 199. Her fremgår det, at advokater, for at kunne beskikkes, skal have såvel en juridisk bachelorgrad som en juridisk kandidatgrad. Kandidater fra den generelle juridiske kandidatuddannelse opnår specialiseret juridisk viden indenfor generelle juridiske temaer og emner, der kvalificerer dem til at varetage specialiserede funktioner inden for komplekse dele af retssystemet med jobmuligheder inden for domstolene, advokatbranchen og politiet, sagsbehandling, rådgivning og konsulentydelser i den statslige og kommunale administration eller i erhvervslivet og private organisationer både nationalt og internationalt. Den juridiske kandidatuddannelse er bygget op omkring en række juridiske fag, der ikke har en indbyrdes sammenhæng, og hvor progressionen ligger i opnåelse af kompetencer til at løse konkrete juridiske problemer inden for en flerhed af forskellige juridiske fag.

Herved adskiller den juridiske kandidatuddannelse sig afgørende fra kandidatuddannelsen i anvendt jura, idet den sidstnævnte uddannelse tilsigter at kvalificere kandidater til at opnå forståelse for og indsigt i specialiserede juridiske problemstillinger, der integreres i en allerede opnået profession eller faglighed. Kandidaterne fra denne uddannelse opnår derfor ikke generelle juridiske kompetencer indenfor et bredt udsnit af forskellige retsområder. Den juridiske faglighed integreres med de studerendes professionsfaglighed og vil således kvalificere denne faglighed yderligere ved at give de studerende et juridisk greb. Det er netop denne integration af fagligheder, der vil adskille kandidaterne i anvendt jura fra en kandidat i jura.

Beslægtede uddannelser
Der findes ikke andre beslægtede kandidatuddannelser på Københavns Universitet. Af juridiske kandidatuddannelser, der ligeledes bygger på en integration af flere fagligheder, kan nævnes cand. merc. jur., der udbydes på bl.a. Copenhagen Business School og Aarhus Universitet. Denne uddannelse integrer erhvervsjura og økonomi. Uddannelsen optager primært studerende, der har en bacheloruddannelse i HA jur. Cand.merc.jur.-uddannelsen er ligesom cand. jur.- uddannelsen primært opbygget gennem en række valgfrie fag, juridiske fag eller fagområder, der har fokus på bestemte juridiske emner som eksempelvis konkurrence, kontrakter, forhandling eller immaterielle rettigheder. Fagene integrerer et juridisk og et økonomisk perspektiv på de pågældende områder. Formålet med denne uddannelse er at integrere en økonomisk og juridisk faglighed som grundlag for opnåelse af brede akademiske kompetencer, der gør kandidaterne i stand til at løse samfundsvidenskabelige problemstillinger. Cand. merc.-uddannelsen uddanner derved, i lighed med cand. jur.-uddannelsen, til et bredt arbejdsmarked indenfor både det offentlige og det private arbejdsmarked.

På Aalborg Universitet har man følgende overbygningsmuligheder, hvor jura kombineres med andre fagligheder for bl.a. professionsbachelorer: Kandidatuddannelser i Integrerede fødevarestudier, socialt arbejde og Development and International Relations - Global Refugee Studies. Alle disse kandidatuddannelser er placeret i København. Trods den geografiske placering, anses disse uddannelser ikke som værende direkte beslægtede med kandidatuddannelsen i anvendt jura, idet uddannelserne er meget specialiserede inden for et lille afgrænset fagområde og udgør et mindre fagelement. Dette er modsat kandidatuddannelsen i anvendt jura, hvor den faglige vægt langt overvejende er på jura. Dermed får kandidaterne i anvendt jura en langt mere grundig indføring i det juridiske fagområde. Fx vil en professionsbachelor som socialrådgiver få meget mere viden, flere færdigheder og kompetencer inden for jura end på uddannelsen i socialt arbejde, hvor den faglige vægt er på sociologiske og politologiske teorier om socialt arbejde og meget lidt på jura (5 ECTS-point på retlig regulering).

På Syddansk Universitet er der beslægtede kandidatuddannelser såsom cand.soc. i International Security and Law, Odense samt i Cultural Sociology in Law, Power and Social Justice, Esbjerg. Disse uddannelser anses heller ikke for at være direkte beslægtede med kandidatuddannelsen i anvendt jura. For det første udbydes de udelukkende på engelsk. Selvom den faglige vægt også er på international jura, er der samtidig også en faglig vægt på politologiske, sociologiske og kulturelle teorier. De juridiske emner på disse uddannelser vil udgøre en meget lille del af de juridiske emner, som de studerende kandidatuddannelsen i anvendt jura vil berøre. Dermed adskiller uddannelserne sig markant ved valg af emneområde inden for juraen.

Alt i alt kan det konkluderes, at kandidatuddannelen i anvendt jura ikke vil stå i direkte konkurrence til eksisterende uddannelser. Derimod til kandidatuddannelsen bidrage til større sammenhæng i uddannelsessystemet, idet den vil bygge nye broer og skabe nye muligheder for en række faggrupper.

Af internationale kandidatuddannelser, der har en sammenhæng til kandidatuddannelsen i anvendt jura kan nævnes at the University of Queensland i Australien ligeledes udbyder en kandidatuddannelse i anvendt jura (Master of Applied Law). Denne uddannelse henvender sig også til studerende med en professionsfaglig uddannelse, der ønsker at integrere juridisk forståelse i denne faglighed. (http://www.uq.edu.au/study/program.html?acad_prog=5157)

Rekrutteringsgrundlag
Det Juridiske Fakultet har indgået to samarbejdsaftaler i forbindelse med udviklingen af kandidatuddannelsen i anvendt jura med henholdsvis Professionshøjskolen Metropol og Copenhagen Business Academy (se bilag 14 og 15 i aftagerundersøgelsen). I aftalerne fremgår det, hvilke professionsbacheloruddannelser der vil give direkte adgang til kandidatuddannelsen i anvendt jura. Disse uddannelser er: Professionsbachelor som socialrådgiver, professionsbachelor i offentlig administration, professionsbachelor som sygeplejerske, professionsbachelor i International Sales and Marketing Management samt professionsbachelor i finans.

Valget af netop disse professionsbacheloruddannelser er sket i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol og Copenhagen Business Academy og er truffet ud fra et fagligt perspektiv i forhold til, hvilke uddannelser der vurderes at være beslægtede med en kandidatuddannelse i anvendt jura. Herunder er der lavet en undersøgelse af, hvilket juridisk niveau, i antal ECTS-point, professionsbachelorerne forventes at have, når de ansøger om optagelse på kandidatuddannelsen i anvendt jura. Dette har været væsentligt for at sikre en god overgang fra professionsbachelorstudiet til universitetet og også for at kunne planlægge undervisningen og sikre progression mellem uddannelserne for de undervisere, der udvikler de faglige moduler.

Professionsbachelorer fra andre professionshøjskoler og akademier med disse professionsbacheloruddannelser vil naturligvis også kunne komme i betragtning til uddannelsen.

Forventet optag
Uddannelsen har et optag på 60 studerende. Efter nogle års erfaring og afhængigt af ansøgerantal og kapacitet kan dette udvides til 120 studerende.

Hvis relevant: forventede praktikaftaler
Ikke relevant.

Hermed erklæres, at ansøgning om prækvalifikation er godkendt af institutionens rektor
Ja

Status på ansøgningen
Godkendt

Ansøgningsrunde
2014 - 1

Afgørelsesbilag - Upload PDF-fil
Afgørelse_KU_Jura.pdf

Samlet godkendelsesbrev