Ansøgning om prækvalifikation af videregående uddannelser

bioprocesteknologi

Aalborg Universitet
16/09-2019 08:32
2019-2
Under fortsat behandling
Ansøgningstype
Ny uddannelse

Udbudssted
Esbjerg

Kontaktperson for ansøgningen på uddannelsesinstitutionen
Sebastian Bue Rakov Chefkonsulent | Strategi og Kvalitet | Studieservice Tlf.: 9940 9681 Mail: sbr@adm.aau.dk

Er institutionen institutionsakkrediteret?
Ja

Er der tidligere søgt om godkendelse af uddannelsen eller udbuddet?
Nej

Uddannelsestype
Kandidat

Uddannelsens fagbetegnelse på dansk fx. kemi
bioprocesteknologi

Uddannelsens fagbetegnelse på engelsk fx. chemistry
Bioengineering

Den uddannedes titel på dansk
Civilingeniør, cand.polyt. i bioprocesteknologi

Den uddannedes titel på engelsk
Master of Science (MSc) in Engineering (Bioengineering)

Hvilket hovedområde hører uddannelsen under?
Teknisk videnskab

Hvilke adgangskrav gælder til uddannelsen?

Der er ikke tilknyttet nogen bacheloruddannelser med retskrav til denne kandidatuddannelse. Følgende bacheloruddannelser giver adgang til kandidatuddannelsen i bioprocesteknologi (uden retskrav):



 


Aalborg Universitet


   Bacheloruddannelsen i kemi og bioteknologi 


   Bacheloruddannelsen i bioteknologi 


   Bacheloruddannelsen i bæredygtig bioteknologi 


   Diplomingeniør i kemi og bioteknologi 


 


Øvrige danske universiteter


    Bacheloruddannelsen i kemi og bioteknologi, SDU


    Bacheloruddannelsen i bioteknologi, AU


    Bacheloruddannelsen i bioteknologi, DTU


    Diplomingeniør i bioteknologi, AU


 


Optagelse på kandidatuddannelsen i bioprocesteknologi forudsætter engelsk på minimum B-niveau.


Internationale studerende samt studerende med anden dansk bacheloruddannelse vurderes individuelt.


Er det et internationalt uddannelsessamarbejde, herunder Erasmus, fællesuddannelse og lign.?
Nej

Hvis ja, hvilket samarbejde?

Hvilket sprog udbydes uddannelsen på?
Engelsk

Er uddannelsen primært baseret på e-læring?
Nej

ECTS-omfang
120

Beskrivelse af uddannelsens formål og erhvervssigte

Aalborg Universitets (AAU) campus i Esbjerg er universitetets mindste med omkring 500 studerende. Her forskes og uddannes der inden for en række ingeniørområder - alle hørende under Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet. På grund af den politisk bevågenhed, der er på campus Esbjerg og den afgørende betydning af universitetsuddannelser for lokalområdet, har AAU derfor videreudviklet den eksisterende strategi for campus Esbjerg, bl.a. med henblik på at sikre en bæredygtig uddannelses- og forskningsportefølje. Nærværende ansøgning om en ny uddannelse i bioprocesteknologi er en del af denne strategi, hvor der ønskes en styrkelse af de stærkeste forskningsområder, og en neddrosling af områder med største udfordringer i forhold til at skabe tilstrækkelig robusthed.


 


Såvel forsknings- og uddannelsesmæssigt er der særdeles stærke miljøer inden for kemi- og biovidenskab samt inden for energi på Campus Esbjerg, og netop disse to søjler skal fremadrettet udgøre det primære fundament. Nærværende kandidatuddannelse i bioprocesteknologi hører til i den første søjle, men trækker også på ekspertiser fra søjle to. Dette er i overensstemmelse med AAU’s strategi, der tilskriver en udpræget grad af synergi mellem fagområderne på campus Esbjerg. Implementeringen af strategien for AAU campus Esbjerg betyder bl.a. nedlukning og sammenlægning af en række uddannelser samt ansøgning om et begrænset antal nye uddannelser (se i øvrigt afsnittet ”Yderligere bemærkninger”) for at sikre en robust portefølje, et godt studiemiljø og undervisning understøttet af internationalt førende forskningsmiljøer.


Kandidatuddannelse i bioprocesteknologi vil således komplementere uddannelsesbilledet inden for kemi- og biovidenskabssøjlen. Således vil studerende på bacheloruddannelsen i kemi og bioteknologi kunne vælge kandidatuddannelse inden for kemiteknik eller bioprocesteknologi, hvilket er de to naturlige valg for disse studerende. Nærværende uddannelse udfylder således et hul i porteføljen og vil henvende sig til studerende med interesse inden for det biologiske område, for hvem der i dag ikke er oplagte uddannelsesmuligheder på kandidatniveau i Sydvestjylland. Det er ligeledes forventningen, at denne uddannelsen vil kunne tiltrække kvindelige studerende, da der er tradition for, at denne retning tiltrækker netop kvindelige studerende. Der er særlig opmærksomhed på dette, idet der er et ønske om, at forbedre kønsbalancen på campus Esbjerg, der, givet det faktum, at alle uddannelser her er af typen STEM, har en ulige kønsfordeling.


 


Det overordnede formål med kandidatuddannelsen i bioprocesteknologi er at dække behovet for civilingeniører inden for bioteknologi og bioenergi både nationalt samt regionalt i Sydvestjylland, som er området, hvor der i dag allerede findes en betydelig industri inden for. Uddannelsen vil, som en helt særlig profil i forhold til beslægtede uddannelser, have fokus på netop de kompetencer, der efterspørges mest i produktionsvirksomheder. Dette er i overensstemmelse med AAU’s ambition om at campus Esbjerg skal understøtte erhvervslivet.


 


De studerende på kandidatuddannelsen i bioprocesteknologi vil opbygge stærke kompetencer inden for fermentering, bioprocesteknologi, procesdesign, analyse, modellering, simulering, overvågning af bioprocesser, oprensningsteknologier, molekylær bioteknologi og genteknologi. Studiet baseres på problembaseret læring (PBL) samt en projektbaseret undervisningsform, som sikrer, at de studerende gennem hele uddannelsen arbejder innovativt og selvstændigt under vejledning og opbygger erfaring med praktisk løsning af relevante problemstillinger. Disse kompetencer vil medvirke til, at de studerende opnår en høj grad af jobparathed.


 


Kandidater i bioprocesteknologi vil kunne styrke virksomheder bredt inden for life science-området, eksempelvis inden for bioenergi, bioteknologi, farma, foder, fødevarer samt øvrige brancher, hvor bl.a. bæredygtighed er et vigtigt element. Det centrale element i uddannelsen bliver et udtalt fokus på at designe, analysere og gennemføre processer, herunder både mikrobielt katalyserede produktionsprocesser og fysisk-kemisk baserede oprensningsprocesser. Disse er de områder inden for life science-sektoren, som aftagervirksomheder har udtrykt størst interesse i, i forhold til fremtidige beskæftigelsesmuligheder.


 


Kandidatuddannelsen i bioprocesteknologi vil i samspil med den eksisterende kandidatuddannelse i kemiteknik udgøre en naturlig overbygning på den eksisterende bacheloruddannelse i kemi og bioteknologi for studerende med interesse inden for det biologiske område. Den påtænkte cand. polyt. i bioprocesteknologi vil dels betyde et øget optag på den tilhørende bacheloruddannelse, og dels hjælpe med at fastholde studerende med interesse for bioteknologiområdet i en kandidatuddannelse i Esbjerg.


 


Kandidatuddannelsen i bioprocesteknologi adskiller sig fra øvrige beslægtede kandidatuddannelser inden for det bioteknologiske område med et klart fokus på industriel anvendelse, bæredygtighed inden for syntese af biologiske produkter, design af bioprocesser samt produktion af bioenergi. Uddannelsen adskiller sig desuden fra uddannelser på øvrige danske universiteter ved sin problemorienterede og projektorganiserede undervisningsmodel samt sin regionale forankring i Sydvestjylland, hvor udbuddet af universitetsuddannelser inden for kemiområdet er mindre end i resten af landet set i forhold til befolkningens størrelse. 


 


Kandidatuddannelsen i bioprocesteknologi ønskes oprettet som en engelsksproget uddannelse. En væsentlig del af aftagervirksomhederne er internationalt orienterede og giver udtryk for, at de er positive over for at ansætte udenlandsk arbejdskraft. Erhvervsministeriet påpeger i deres Vækstplan for life science behovet for at virksomheder inden for life-science området kan rekruttere internationalt. I vækstplanen konkluderes bl.a.: Der skal være bedre adgang til kvalificeret arbejdskraft. Efterspørgslen på kvalificeret arbejdskraft inden for life science er nemlig stigende. Der skal derfor uddannes flere med tekniske, digitale og naturvidenskabelige kompetencer (STEM-kompetencer), og det skal være nemmere at tiltrække internationale talenter (Kilde: Vækstplan  for life science, https://em.dk/publikationer/2018/vaekstplan-for-life-science/). Dimittenderne skal kunne begå sig på et dansk arbejdsmarked, der stiller krav til internationalt samarbejde, international viden og samarbejde med fagligheder, hvor engelsk er det primære arbejdssprog (se desuden dokumentationsrapport, s. 9). Alle øvrige kandidatuddannelser i Danmark, som placerer sig inden for det bioteknologiske område, udbydes også på engelsk, som er fagsproget på området.


 


En anden vigtig årsag til engelsk som udbudssprog er det faktum, at udkantscampusser som AAU’s campus Esbjerg er afhængige af de internationale ansøgere for at kunne opretholde tilstrækkeligt store studenterpopulationer til, at det dels bliver økonomisk muligt at tilbyde eksperimentelt funderede uddannelser af højeste kvalitet og dels af hensyn til opbygningen af et godt studiemiljø. Således udbydes en altovervejende del af de eksisterende uddannelser på Campus Esbjerg allerede på engelsk. Dette inkluderer bacheloruddannelsen i kemi- og bioteknologi, som er adgangsgivende uddannelse til den påtænkte nye kandidatuddannelse. På AAU er der et klart strategisk mål for øje selv valgt at friholde Campus Esbjerg i forbindelse med de reduktioner af internationale studiepladser, som der for nylig måtte gennemføres – formentligt sammenligneligt med SDU’s strategi på Campus Sønderborg, der desuden opnåede en friholdelse for krav om reduktion i antallet af internationale studerende fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. AAU har en klar strategi for at understøtte fastholdelsen af internationale dimittender i lokalområdet. Dette bliver bl.a. udfoldet i sammenhæng med et for nyligt igangsat samarbejde mellem kommune, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner om at udvikle Esbjerg som studieby. I forbindelse hermed er AAU, Esbjerg Kommune og Business Esbjerg netop nu ved at indgå en aftale, hvor erhvervslivet forpligter sig til at give 6 måneders ansættelser til samtlige dimittender uddannet på AAU’s Campus Esbjerg. Ligeledes arbejdes der på at indføre en mentorordning med mentorer fra erhvervslivet. Disse tiltag vil medvirke til at fastholde engelsktalende dimittender i Danmark.


Uddannelsens struktur og konstituerende faglige elementer

Ingeniører, der gennemfører uddannelsen i bioprocesteknologi, vil have viden, evner og anvendelsesorienterede kompetencer inden for forskellige områder, der vedrører bioenergi, bioteknologi, fermentering, biologiske processer, procesteknologi, statistiske analyser samt genteknologi. Den faglige viden vil, sammen med praktisk erfaring gennem anvendte projekter, gøre kandidater i bioprocesteknologi i stand til at designe, dimensionere og styre produktionen af værdifulde produkter, via indsigt i bioraffinaderier, processering af plantebiomasse, bioteknologisk reaktordesign, samspillet imellem forskellige enhedsoperationer i processen, styring og regulering af mikrobielle processer, samt online monitering og simulering af biologiske processer med henblik på at producere grøn energi og værdifulde stoffer ud fra diverse biomasser. Derudover vil kandidaterne være i stand til at frembringe mikrobielle produktionsstammer gennem genteknologi. Kandidaterne vil derfor have kompetencer, der klæder dem på til industrier relateret til anvendt bioteknologi, bioenergi samt mikrobielle processer.


 


Uddannelsen er opbygget af kursus- og projektmoduler og baseret på Problembaseret Læring (PBL). Den består af 120 ECTS-point og er tilrettelagt som en sammenhængende uddannelse. Den faglige progression sikrer, at uddannelsens kompetenceprofil opnås inden for den fastsatte tidsramme på to år. Kursusmodulerne giver den studerende viden om og kompetencer til at arbejde med metode og teori, inden for en række afgrænsede områder, og projektmodulerne bringer de studerendes viden og færdigheder i spil, gennem problemorienteret arbejde. I projektmodulerne kan studerende samarbejde med universitetets forskere, virksomheder og andre eksterne partnere om problemstillinger, som er relevante - ikke bare studiemæssigt, men også for samarbejdspartnerne. Derved sikres, at de studerendes projektarbejder baseres på autentiske problemstillinger. Kandidatuddannelsen i bioprocesteknologi opbygges af følgende moduler:


 


1. semester


Analysis of Macro or Molecular Biotechnology Systems. Projektmodul, 15 ECTS-point


I dette projektmodul vil forskere fra Sektion for Kemiteknik udbyde en række konkrete projektforslag inden for såvel procesbioteknologi som molekylær bioteknologi og mikrobiologi, som studerende kan vælge efter interesse. De konkrete projektforslag vil være eksperimentelle og udbydes med baggrund i igangværende forskning eller i samarbejde med eksterne partnere og vil give studerende mulighed for at bringe teoretisk viden fra de tre kurser på semestret i spil og opbygge praktiske færdigheder og kompetencer inden for fagområderne.


 


Molecular Biotechnology – Recombinant DNA Technology. Kursusmodul, 5 ECTS-point


Kurset vil give de studerende viden om molekylærbiologi (DNA, RNA og proteiner) og de teknikker, der anvendes til at analysere og manipulere genetisk materiale og proteiner, herunder indføring i omics-teknologierne.


 


Fermentation Technology. Kursusmodul, 5 ECTS-point


Kurset vil give en introduktion til mikrobiel fysiologi og vækstkinetik samt give de studerende viden om mediedesign, procestyper (batch, fed batch, kontinuerte processer), mikrobiel produktproduktion, bioreaktorer, beluftning og mixing, instrumentering og kontrol samt introduktion til modellering af fermenteringsprocesser.


 


Recovery and Purification of Chemical and Biological Products. Kursusmodul, 5 ECTS-point


Kurset vil introducere industrielle down-stream processer og metoder til oprensning af biologiske produkter, design og udvikling af down-stream proces-strategier, up-stream versus down-stream processer samt introducere fysikken bag forskellige separationsprincipper.


 


2. semester


Applied Bioprocess Design and Engineering. Projektmodul, 15 ECTS-point


I dette projektmodul vil forskere fra Sektion for Kemiteknik samt Sektion for Energiteknik udbyde en række konkrete projektforslag inden for såvel produktion af biologiske produkter af høj værdi som produktion af bioenergi. De konkrete projektforslag vil være eksperimentelle og give studerende mulighed for at bringe teoretisk viden fra kurserne på uddannelsen i spil og opbygge praktiske færdigheder og kompetencer inden for fagområderne i samarbejde med vejledere og eksterne partnere.


 


Life Science Companies – from Innovation to Industry. Kursusmodul, 5 ECTS-point


Kurset vil give en introduktion til den industrielle side af life science sektoren og dét at drive bioprocesteknologi-relateret virksomhed, hvor fokus er rettet mod bæredygtighed - både inden for økonomi, produktionsprocesser samt produkter.


 


Modelling and Simulation of Biological Processes. Kursusmodul, 5 ECTS-point


Kurset vil fokusere på udvikling af kinetiske modeller til beskrivelse af en række biologiske processer, og introducere værktøjer til simulering af biologiske processer. Kurset bygger videre på kurset Fermentation Technology på 1. semester.


 


Chemometrics and Process Monitoring. Kursusmodul, 5 ECTS-point


Kurset vil introducere multivariat dataanalyse (principal component analysis, multiple linear regression, principal component regression, projection on latent structures, soft independent modelling of class analogy) som værktøjer til analyse og overvågning af kemiske og biologiske processer, og give studerende færdigheder i praktisk brug af kemometri samt visualisering af eksperimentelle data.


3.-4. semester


På 3. og 4. semester får studerende mulighed for at vælge enten et langt, eksperimentelt specialeprojekt på 60 ECTS-point eller et 30 ECTS-point projekt på 3. semester, hvor studerende specialiserer sig inden for bioprocesser eller bioenergi, efterfulgt at et 30 ECTS afgangsprojekt på 4. semester. På 3. semester har studerende desuden mulighed for et udlandsophold.


·         Langt afgangsprojekt (speciale), 3.-4. semester, 60 ECTS-point.
Projektet skal være af eksperimentel karakter og projektets omfang giver de studerende mulighed for at opnå betydelig forskningshøjde og tid til fordybelse, samt mulighed for at inkludere ophold i virksomheder, udlandsrejser eller andre aktiviteter i specialearbejdet og dermed udnytte og kombinere ressourcer på universitetet med de muligheder, som findes hos eksterne partnere. De studerende skal gennem specialet udvikle og opnå resultater med reel og brugbar værdi, hvad enten specialet er baseret i forskning, udvikling eller innovation.


·         Specialization in Bioengineering. Projektmodul 3. semester, 30 ECTS-point.
Projektet vil give den studerende mulighed for at gennemføre et udviklings- eller forskningsprojekt inden for et valgfrit emne inden for bioprocesteknologi. Projektet gennemføres i samarbejde med en ekstern virksomhed i Danmark, udlandet eller i tilknytning til et aktivt forskningsprojekt på AAU.


·         Specialization in Bioenergy. Projektmodul 3. semester, 30 ECTS-point.
Projektet vil give den studerende mulighed for at gennemføre et udviklings- eller forskningsprojekt inden for et valgfrit emne inden for bioenergi. Projektet gennemføres i samarbejde med en ekstern virksomhed i Danmark, udlandet eller i tilknytning til et aktivt forskningsprojekt på AAU.


 


·         Kort afgangsprojekt (speciale), 4. semester, 30 ECTS-point.
Den studerende gennemfører et udvikling- eller forskningsprojekt inden for et valgfrit emne, enten i samarbejde med en ekstern virksomhed eller i tilknytning til den aktive forskning på AAU.


Begrundet forslag til taxameterindplacering

Takst 3. Uddannelsen er en eksperimentelt baseret teknisk videnskabelig civilingeniøruddannelse, som vil være afhængig af omfattende adgang til laboratorier og eksperimentelt udstyr på højt specialiseret niveau. Indplacering på heltidstakst 3 svarer til lignende uddannelsers taxameterindplacering.


Forslag til censorkorps
Ingeniøruddannelsernes landsdækkende censorkorps, kemiretningen.

Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil - Upload PDF-fil på max 30 sider. Der kan kun uploades én fil.
Dokumentationsmateriale_KA_bioprocesteknologi_Esb.pdf

Kort redegørelse for det nationale og regionale behov for den nye uddannelse

AAU har i foråret 2019 fået gennemført en behovsundersøgelse via Epinion med henblik på at afdække behovet for en engelsksproget kandidatuddannelse i bioprocesteknologi (bilag 1). I forbindelse med undersøgelsen har Epinion foretaget en desk research af relevante analyser og andre kilder vedrørende udbud og efterspørgsel af ingeniører. Det konkluderes heri, at der frem til 2025 vil være en generel mangel på 4.000 naturvidenskabelige kandidater og 6.000 ingeniører på det danske arbejdsmarked. I Region Syddanmark vil der mangle 1.200 ingeniører.


 


Epinion vurderer, at der i 2020 vil være 1.000 ingeniørarbejdspladser i Danmark, som umiddelbart vil være relevante for ingeniører i bioprocesteknologi (bilag 1), men at dette tal vil mere end fordobles til 2.200 allerede i 2025, og skabe en mangel på 200 ingeniører inden for bioprocesteknologi-området. Heri ligger, at antallet af nyuddannede ingeniører fra beslægtede uddannelser ikke vil kunne følge med efterspørgslen. Regionalt er der i Sydvestjylland lige nu balance mellem udbud og efterspørgsel på ingeniører inden for bioprocesteknologi-området, men på baggrund af virksomhedernes egne forudsigelser, forventes behovet at stige inden for de kommende tre år. I dag har allerede 27% af de adspurgte biofokuserede virksomheder svært eller meget svært ved at rekruttere ingeniører inden for bioprocesteknologi-området (bilag 1, s. 20).


 


Relevante ledighedstal indikerer ligeledes, at der er behov for ingeniører inden for bioprocesteknologi på det danske arbejdsmarked, som uddannelsens dimittender vil kunne bidrage til at opfylde. Ifølge IDA’s statistik er der (juli 2019) en ledighedsprocent på 2,1 % for alle typer ingeniører, og siden 2010 har ledigheden for ingeniører konstant ligget lavt mellem 2-3% (se Ledighed for ingeniører og naturvidenskabelige kandidater(se https://ida.dk/om-ida/ida-mener/analyser/infosider/ledighed-for-ingenioerer-og-naturvidenskabelige-kandidater). Ses der nærmere på IDA’s senest tilgængelige ledighedsstatistik fra december 2018 for region Syddanmark, er ledighedsprocenten for ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kun 1,4% (1,5% på landsplan). I Region Syddanmark var der kun 7 ledige civilingeniører inden for hele kemi-området (inklusiv bioprocesteknologi-området) og endnu færre i de øvrige regioner - bortset fra i Region Hovedstaden. Beskæftigelsessituationen for dimittenderne fra kandidatuddannelsen i bioprocesteknologi vurderes på denne baggrund at blive gunstig. 


 


Esbjerg Kommune og Esbjerg Erhvervsudvikling har med deres vækststrategi 2020 defineret en vision for Esbjerg som Danmarks EnergiMetropol og tredje vækstcenter (se Vækststrategi 2020, Esbjerg Kommune og Esbjerg Erhvervsudvikling, 2014). Heri indgår bioenergi som ét af fire fokusområder sammen med olie og gas, offshore vind samt intelligent energi. Én af visionerne er at fordoble antallet af energiarbejdspladser fra 2014 til 2025 - arbejdspladser som dimittender inden for bioprocesteknologi kan være med til at udfylde.


 


En række undersøgelser og rapporter har de seneste år klarlagt, at life-science og bioøkonomi er områder, der bidrager betydeligt til dansk økonomi, og at det er områder, hvor væksten i både økonomi og beskæftigelse stiger hurtigere end i det øvrige erhvervsliv. Et udvalg af disse undersøgelser og rapporter er beskrevet i dokumentationsrapporten s. 9. Samlet tegner de et billede, som er i overensstemmelse med Epinions forventninger om et betydeligt stigende behov for ingeniører med kompetencer inden for bioprocesteknologi de kommende år.


 


En væsentlig del af behovsundersøgelsen fra Epinion er en undersøgelse blandt danske aftagervirksomheder, herunder en telefonisk spørgeskemaundersøgelse blandt 121 aftagervirksomheder samt kvalitative dybdeinterviews med 10 centrale virksomheder. Her vurderer henholdsvis 69% og 72% af virksomhederne inden for bioprocesteknologi-området, at efterspørgslen på ingeniører med kompetencer inden for bioprocesteknologi er stigende i dag, og fortsat vil være det om tre år. Hermed støtter resultaterne af Epinions undersøgelse de rapporter og analyser, der refereres til i dokumentationsrapporten. Ingen anden dansk civilingeniøruddannelse har så bredt et fokus på biologiske processer, som uddannelsen i bioprocesteknologi vil få. Dette vurderes til at være et stort behov nu og i fremtiden, hvor uddannelsen kan bidrage med større forståelse for bioprocessen som de eksisterende uddannelser ikke kan i tilstrækkelig grad.


Underbygget skøn over det nationale og regionale behov for dimittender

Ifølge Epinions undersøgelse vil der, som nævnt ovenfor, fra 2020 til 2025, uddannes 1.000 ingeniører og naturvidenskabelige kandidater i Danmark med kompetencer inden for bioprocesteknologi. Samtidig vil behovet for ingeniører med disse kompetencer stige fra 1.000 i 2020 til 2.200 i 2025. Dermed vil der årligt over denne 5-årsperiode i alt være et udækket behov på cirka 40 ingeniører med bioprocesteknologi-kompetencer. Samtidig vil der i Danmark være en generel mangel på 10.000 ingeniører i 2025, hvor Region Syddanmark er den region, hvor der uddannes færrest kandidater inden for kemiområdet, set i forhold til befolkningens størrelse (se dokumentationsrapporten, s. 9).



Gennem de seneste år har en række offentlige og private undersøgelser endvidere påvist dels life science-områdets stigende betydning for dansk økonomi og beskæftigelse, sektorens behov for regionalt forankret forskning, udvikling og uddannelse og ikke mindst en forventning om en betydelig stigning i behovet for højtuddannet arbejdskraft. Resultaterne af udvalgte undersøgelser og rapporter beskrives i dokumentationsrapporten s. 9. Det kan derfor ikke forventes, at ingeniørmanglen inden for bioprocesteknologi-området i nævneværdig grad vil kunne dækkes af ingeniører med andre fagligheder. Det er da også Epinions konklusion, at (Bilag 1, s. 16):


 


Bl.a. som følge af den generelle ingeniørmangel og den betydelige fleksibilitet på ingeniørarbejdsmarkedet, er risikoen for overproduktion af bioingeniører lille. Trods et stigende udbud af civilingeniører relateret til Bioengineering, forventes en større stigning i efterspørgslen, så der forventeligt vil mangle 200 civilingeniører i Bioengineering frem mod 2025. Risikoen for en fremtidig mangel på bioingeniører fremover er klart tilstede ikke kun på grund af aktuel specialistmangel, men fordi der regionalt er en betydelig generel ingeniørmangel og fordi efterspørgselsudviklingen kan accelerere.


 


Med et optag på omkring 20-30 studerende (se Kriterium 2: Sammenhæng i uddannelsessystemet) og den deraf forventede kandidatproduktion på godt 20 dimittender pr. år, vil en ny kandidatuddannelse i bioprocesteknologi kunne dække cirka halvdelen af det forventede årlige underskud på ingeniører med kompetencer inden for bioprocesteknologi, som fremgår af behovsanalysen fra Epinion.


Hvilke aftagere har været inddraget i behovsundersøgelsen?

Aftagerne for uddannelsen i bioprocesteknologi har været involveret i udviklingen af uddannelsen gennem drøftelser i aftagerpanelet for Institut for Kemi og Biovidenskab d. 01.05.2019. På aftagerpanelmødet var der generelt tilfredshed med uddannelsen og de muligheder, den giver studerende for at samarbejde med virksomheder og derigennem opnå erfaring med at arbejde på industriel skala.


 


AAU har desuden i forbindelse med udviklingen af uddannelsens indhold og udkast til studieordning, været i kontakt med en række regionale virksomheder og institutioner med interesse i bioprocesteknologi-området. Som det fremgår af dokumentationsrapporten s. 2 er der herigennem indhentet skriftlige tilsagn om støtte til oprettelse af kandidatuddannelsen i bioprocesteknologi.


 


Som nævnt har AAU i foråret 2019 fået gennemført en behovsundersøgelse blandt danske aftagervirksomheder med fokus på at afdække behovet for en engelsksproget kandidatuddannelse i bioprocesteknologi med den ansøgte nye uddannelses faglige profil (bilag 1). Undersøgelsen afdækker et stigende behov for fremtidige ingeniører inden for bioprocesteknologi-området.


 


Epinionundersøgelsen har også ledt til revisioner af uddannelsens kompetenceprofil. Undersøgelsen udpeger genteknologi som det kompetenceområde, der har mindst anvendelse i aftagervirksomhederne i dag og fremadrettet. Af den grund er antallet af kursusmoduler inden for molekylærbiologi og genteknologi reduceret i forhold til de oprindelige udkast. Bioenergi udpeges som det kompetenceområde med næst-færrest ansatte i dag og om tre år, mens proceskontrol og regulering udpeges som det område med flest ansatte - ikke mindst om tre år (bilag 1, figur 7). Dette har medført, at uddannelsen i højere grad er tonet mod disse områder, med to kurser på 3. semester, hvor fokus rettes mod procesmodellering, regulering og monitorering.


 


Som sidste led i involveringen af aftagere, har en gruppe af lokale aftagervirksomheder fået tilsendt det endelige udkast til studieordning, herunder kompetenceprofil og moduloversigt. AAU har efterfølgende fulgt op med telefoninterviews med fokus på udvalgte spørgsmål til den reviderede studieordning – her vurderer samtlige aftagervirksomheder, med undtagelse af én, at kompetenceprofilen er gjort mere relevant og afbalanceret i forhold til behovet i dag og fremadrettet.


Hvordan er det konkret sikret, at den nye uddannelse matcher det påviste behov?

I behovsundersøgelsen foretaget af Epinion (Bilag 1) er kun inddraget de virksomheder, der beskæftiger sig med fødevarer eller anden biologisk produktion, bioteknologi samt bioenergi. Svarene fra 35% af de adspurgte virksomheder, der ikke beskæftiger sig inden for disse områder, er udeladt af undersøgelsen. Derved sikres, at Epinions undersøgelse alene bygger på svar fra virksomheder med reel interesse og indsigt i bioprocesteknologi-området. Af disse vurderer, som allerede nævnt, hhv. 69% og 72%, at de i dag og fremover vil have et stigende behov for ingeniører med de beskrevne kompetencer inden for bioprocesteknologi. Der er dermed ikke tvivl om, at kandidatuddannelsen i bioprocesteknologi vil give dimittenderne kompetencer, som er efterspurgt af en række virksomheder. Som nævnt ovenfor blev det endelige udkast til studieordning, inklusiv studiets kompetenceprofil samt modulopbygning som sidste led i universitetets dialog med aftager rundsendt til en række regionale virksomheder, hvor den udgjorde grundlaget for opfølgende telefoninterviews. Virksomhederne var éntydigt enige i, at uddannelsen rammer et sted, hvor der er et behov for relevante kompetencer inden for bioprocesteknologi.


 


Epinions behovsundersøgelse inkluderer en undersøgelse af virksomhedernes vurdering af en række faglige og tekniske kompetencer (genteknologi, bæredygtighed, bioenergi, innovation og iværksætteri, oprensning af biologiske produkter, fermentering af biologiske processer, proceskontrol og regulering) samt en vurdering af, hvorvidt de i dag samt om tre år forventer at have ansatte på ingeniørniveau til at varetage disse områder (bilag 1, figur 7). Analyserne viser god overensstemmelse mellem de væsentlige kompetencer, som virksomhederne benytter i dag og de kompetencer, de forventer at efterspørge om tre år - både inden for de faglige og tekniske områder (særligt proceskontrol og regulering samt fermentering og biologiske processer) samt inden for de organisatoriske områder (i særdeleshed den problemløsende tilgang, evnen til at arbejde selvstændigt samt teamsamarbejde). Desuden vægtes innovation, iværksætteri samt bæredygtighed højt. Den problemløsende tilgang sammen med evnen til at arbejde selvstændigt og samarbejde i teams, er de organisatoriske kompetencer, der anses for vigtigst både i dag og fremadrettet. Uddannelsens opbygning med PBL og projektorganiseret undervisning som centrale pædagogiske elementer vil netop styrke de studerende inden for disse områder. Projekterne giver desuden de studerende mulighed for at arbejde innovativt med større opgaver under studiet, mens bæredygtighed vil være et integreret element i både kurser og projekter. De procesorienterede fagligheder er netop, hvor denne uddannelse vil få sit hovedfokus. 


 


Problembaseret læring gennemført som gruppe- og projektarbejde vil i stor udstrækning blive benyttet på uddannelsen i bioprocesteknologi. Projekterne vil i udpræget grad gennemføres i samarbejde med eksterne virksomheder og institutioner. Dette aspekt af uddannelsen vil give dimittenderne kompetencer til at samarbejde på tværs, arbejde selvstændigt med individuelle opgaver, kommunikere både skriftligt og mundtligt via projektrapporter og fremlæggelser, samt sikre kendskab til projektledelse og gennemførelse. Det vil samtidig bidrage til de studerendes generelle kultur- og sprogforståelse og medvirke til, at også de ikke-danske studerende opnår kendskab til dansk fagsprog og indsigt i arbejdsforhold på danske virksomheder. Det sikres derved, at kompetenceprofilen for uddannelsen og udbudssproget matcher virksomhedernes behov.


 


Som tidligere beskrevet er der gennemført justeringer af uddannelsens dels på baggrund af input fra Epinions behovsanalyse og igen på baggrund af en række telefoninterviews af lokale aftagere i Sydvestjylland. Alle aftagervirksomhederne på nær én vurderer, at uddannelsens relevans er blevet styrket, og at der i det hele taget er tale om en relevant og velopbygget uddannelse. Særligt påpeges det, at der i uddannelsens opbygning lægges mere vægt på virksomhedernes behov, sammenlignet med andre civilingeniøruddannelser, samt at det er væsentligt for de lokale virksomheder med et regionalt uddannelsesudbud.   Mange af de virksomheder, som vil aftage dimittenderne fra bioprocesteknologi, er internationalt orienterede og tilbagemeldingen fra virksomhederne er da også, at de ser positivt på at uddannelsen udbydes på engelsk. Hele 63% af de adspurgte virksomheder vil være interesserede i at ansætte engelsksprogede kandidater, som ikke taler dansk, i deres virksomhed, men lægger også vægt på at kandidaterne taler dansk. De internationale studerende vil via projektarbejde nå at lære noget dansk under studiet.     


Beskriv ligheder og forskelle til beslægtede uddannelser, herunder beskæftigelse og eventual dimensionering.

Som allerede nævnt vil kandidatuddannelsen i bioprocesteknologi, i samspil med den eksisterende kandidatuddannelse i kemiteknik i Esbjerg, komme til at udgøre en naturlig overbygning på den eksisterende bacheloruddannelse i kemi og bioteknologi. Uddannelsen vil i særdeleshed henvende sig til studerende med interesse inden for det biologiske område, for hvem der i dag ikke er oplagte uddannelsesmuligheder på kandidatniveau i Sydvestjylland. Kandidatuddannelsen i bioprocesteknologi forventes at være attraktiv for både kvindelige og mandlige studerende (baseret på ligelig kønsfordeling på universitetets øvrige uddannelser inden for kemi og biovidenskab) og derigennem være med til at modvirke en skæv kønsfordeling på campus Esbjerg, hvor øvrige kandidatuddannelser især er inden for de overvejende mandsdominerede ingeniørområder. I Esbjerg udgjorde kvinder kun 17-32% af det samlede kandidatoptag i 2015-2018, mens kvinder i samme periode udgjorde 48-50% af det samlede kandidatoptag på campus Aalborg, hvor uddannelsesudbuddet er bredere. Kandidatuddannelsen i bioprocesteknologi skal dermed bidrage til at sikre et attraktivt uddannelsesudbud for begge køn på campus Esbjerg og sikre fastholdelse af talentfulde studerende regionalt.


 


Som beskrevet tidligere vil studerende fra en række bacheloruddannelser kunne optages på kandidatuddannelsen i bioprocesteknologi. Uddannelsen vil desuden give mulighed for videreuddannelse på ph.d.-niveau.


 


På AAU og i Danmark findes der ikke andre kandidatuddannelser i bioprocesteknologi, men en række andre kandidatuddannelser, som fagligt grænser op til bioprocesteknologi-området:


 


AAU


               Cand. polyt. bioteknologi, AAL


               Cand. polyt. bæredygtig bioteknologi, CPH (udfases i 2023)


 


Øvrige danske universiteter


               Cand. polyt. kemi, fagprofil bioteknologi og bioraffinering, SDU


               Cand. polyt. kemi og bioteknologi, AU


               Cand. polyt. bioteknologi, DTU


               Cand. scient. biologi-bioteknologi, KU


 


Med sit fokus på procesbioteknologi vil nærværende uddannelse adskille sig fra kandidatuddannelsen i bioteknologi, som udbydes på campus Aalborg, hvis fokus er den molekylære (molekylærbiologi, bioinformatik, cellebiologi, mikrobiologiske teknikker, proteinkemi, kulhydratkemi) og den medicinske bioteknologi. Uddannelsen vil få større lighedspunkter med kandidatuddannelsen i bæredygtig bioteknologi på campus København, dog igen med et betydeligt bredere og større fokus på procesteknologi, hvor uddannelsen i København er meget målrettet mod bioraffinaderier og selve udnyttelsen af plantebasserede materialer.


 


Som tidligere nævnt adskiller kandidatuddannelsen i bioprocesteknologi sig i det hele taget fra øvrige danske kandidatuddannelser inden for det bioteknologiske område ved et klarere fokus på industriel anvendelse og bæredygtighed inden for syntese af biologiske produkter, design af bioprocesser samt produktion af bioenergi. Skønt procesteknologi i forskelligt omfang og udformning udbydes også på en del af de øvrige kandidatuddannelser, så har ingen andre danske kandidatuddannelser så bredt et fokus på biologiske processer som kandidatuddannelsen i bioprocesteknologi vil få. Uddannelsen adskiller sig desuden fra uddannelserne på øvrige danske universiteter ved sin problemorienterede og projektorganiserede undervisningsmodel samt sin regionale forankring i Sydvestjylland. Muligheden for lange, eksperimentelle afgangsprojekter i samarbejde med eksterne partnere adskiller desuden denne uddannelse fra de fleste andre civilingeniøruddannelser og er et element, som i særlig grad blev positivt fremhævet i Epinions behovsundersøgelse (Bilag 1). Nogle af de adspurgte virksomheder peger desuden på, at kandidatuddannelsen i bioprocesteknologi vurderes at blive mere erhvervsorienteret end eksisterende civilingeniøruddannelser inden for området, da de fokuserer i en række forskellige retninger:


 



  • Kandidatuddannelsen i kemi, fagprofil bioteknologi og bioraffinering på SDU har, som titlen anfører, et betydeligt fokus på bioraffinaderier og naturstofskemi, som ikke genfindes på kandidatuddannelsen i bioprocesteknologi.

  • Kandidatuddannelsen i kemi og bioteknologi på AU har et betydeligt fokus på biologiske makromolekyler (kulhydrater, lipider og proteiner), som heller ikke genfindes på kandidatuddannelsen i bioprocesteknologi.

  • Kandidatuddannelsen i bioteknologi på DTU fokuserer især på at udvikle de mikrorganismer og celler som katalysator for bioteknologiske produktioner hvilket er et område, som på baggrund af anbefalinger fra aftagere vil komme til at udgøre kun en mindre del af kandidatuddannelsen i bioprocesteknologi.

  • Kandidatuddannelsen i biologi-bioteknologi på KU er en naturvidenskabelig uddannelse, hvis fokus ligger på en bred vifte er organismer, deres biologi og bioteknologiske anvendelse og udvikling, mens uddannelsen ikke fokuserer på procesteknologien. Der er desuden tale om en naturvidenskabelig og ikke en teknisk videnskabelig uddannelse.


 


 


På ét punkt, undervisningssproget, vil kandidatuddannelsen i bioprocesteknologi ikke adskille sig fra ovennævnte kandidatuddannelser, da de udbydes alle på engelsk.


Rekrutteringsgrundlag og videreuddannelsesmuligheder

Uddannelsen vil rekruttere studerende via forskellige kanaler. Der redegøres herfor i det følgende.


 


Lokalt rekrutterede studerende



  • Uddannelsen forventes årligt at kunne fastholde ca. 3-5 dimittender fra bacheloruddannelsen i kemi og bioteknologi (engelsksproget) og diplomingeniøruddannelsen i kemi og bioteknologi, Esbjerg. Dette er dimittender, som måske ellers ville vælge en kandidatuddannelse inden for det biologiske område ved et andet universitet.

  • Uddannelsen forventes at øge det samlede optag på bacheloruddannelsen i kemi og bioteknologi med ca. 3-5 studerende årligt (via studerende fra regionale STX gymnasier i Tønder, Ribe, Sønderborg, Haderslev, Vejen, Kolding, Vejle, Fredericia, Varde, Esbjerg, samt HTX i Sønderborg, Kolding, Grindsted, Skjern og Esbjerg). Dette på baggrund af tilbuddet om et samlet uddannelsesforløb inden for det bioteknologiske område.

  • Uddannelsen forventes desuden årligt at tiltrække ca. 5 dimittender fra de eksisterende bacheloruddannelser på AAU i Esbjerg, som i dag vælger en eksisterende kandidatuddannelse i Esbjerg, men som med kandidatuddannelsen i bioprocesteknologi får et bredere uddannelsestilbud.

  • Uddannelsen forventes at blive attraktiv særligt for kvindelige studerende (vurderet på baggrund af bioteknologis popularitet blandt kvinder i gymnasiet), som i dag ikke finder de øvrige ingeniøruddannelser på Campus Esbjerg attraktive, hvor der er en overvægt af mandlige studerende.


 


Bachelorer rekrutteret fra andre danske universitetet



  •  Uddannelsen forventes at kunne tiltrække et mindre antal på 3-5 bachelorer fra andre danske universiteter (SDU, AU, DTU) samt fra AAU campus Aalborg.


 


Internationale studerende



  • Uddannelsen forventes at kunne tiltrække 10-20 internationale studerende årligt, baseret på erfaringer fra optaget på cand. polyt. i bioteknologi på campus Aalborg og bæredygtig bioteknologi på campus København.


 


En kandidatuddannelse i bioprocesteknologi i Esbjerg vil muligvis medføre, at cirka 5 studerende årligt vælger denne uddannelse frem for kandidatuddannelsen i kemiteknik samme sted. Dette vil dog ikke påvirke den samlede produktion af civilingeniører fra AAU campus Esbjerg.


Forventet optag på de første 3 år af uddannelsen

I alt forventes kandidatuddannelsen at kunne tiltrække 20-30 studerende årligt.  


Hvis relevant: forventede praktikaftaler

Ikke relevant for kandidatuddannelsen i bioprocesteknologi.  


Øvrige bemærkninger til ansøgningen

Nærværende ansøgning om en kandidatuddannelse i bioprocesteknologi er en del af AAU’s strategi for campus Esbjerg, hvor der fortsat arbejdes på at styrke søjlerne Kemi- og Bioteknik og Energi for at sikre sammenhæng i forsknings- og uddannelsesmiljøerne her indenfor. Således er en række uddannelser enten lukket eller sammenlagt gennem de seneste år, mens andre netop nu gennemgår samme proces. Herforuden er der gennemført en række titelændringer og justeret indhold på en række uddannelser i overensstemmelse med strategien for campus Esbjerg. Med den ansøgte uddannelse i bioprocesteknologi planlægger AAU på campus Esbjerg fremadrettet at udbyde følgende uddannelser:


 


Søjlen Kemi og Biovidenskab


·         Bachelor i kemi og bioteknologi


·         Diplomingeniør i kemi og bioteknologi


·         Kandidat i kemiteknik


·         Kandidat i bioprocesteknologi


 


Søjlen Energi


·         Bachelor i energi


·         Kandidat i bæredygtig energiteknik


·         Bachelor i anvendt industriel elektronik


·         Kandidat i avanceret effektelektronik


 


Øvrige områder


·         Diplomingeniør i byggeri og anlæg


·         Diplomingeniør i maskinteknik


·         Kandidat (cand. tech) i sikkerhed og risikostyring


 


Denne portefølje fremkommer ved følgende tiltag inden for de seneste år:


 


·         Lukning af bachelor i medialogi


·         Lukning af kandidat i medialogi


·        Sammenlægning af bachelor i bygge- og anlægskonstruktion og bachelor i maskinkonstruktion til bachelor i design og analyse af konstruktioner


·        Sammenlægning af kandidat i bygge- og anlægskonstruktion med kandidat i maskinkonstruktion til kandidat i design og analyse af konstruktioner


·         Lukning for optag på bachelor i design og analyse af konstruktioner


·         Lukning for optag på kandidat i design og analyse af konstruktioner, når der ikke er flere retskravsbachelorer 


·        Sammenlægning af kandidat i kemiteknik og kandidat i olie- og gasteknologi til kandidat i kemiteknik (under ansøgning)


·        Navneændring fra bachelor i elektronik og datateknik til bachelor i industriel elektronik


·         Lukning af kandidat i intelligente pålidelige systemer


·         Udbud af kandidat i avanceret effektelektronik (prækvalificeret)


Lukning af diplomingeniør i elektronik


Hermed erklæres, at ansøgning om prækvalifikation er godkendt af institutionens rektor
Ja

Status på ansøgningen
Under fortsat behandling

Ansøgningsrunde
2019-2

Afgørelsesbilag - Upload PDF-fil

Samlet godkendelsesbrev - Upload PDF-fil