Ansøgning om prækvalifikation af videregående uddannelser

Bioproces videnskab

Roskilde Universitet
13/09-2019 15:01
2019-2
Under fortsat behandling
Ansøgningstype
Ny uddannelse

Udbudssted
Roskilde

Kontaktperson for ansøgningen på uddannelsesinstitutionen
Karen Højbjerre Thomsen, karenth@ruc.dk, +45 46742582

Er institutionen institutionsakkrediteret?
Påbegyndt

Er der tidligere søgt om godkendelse af uddannelsen eller udbuddet?
Nej

Uddannelsestype
Bachelor

Uddannelsens fagbetegnelse på dansk fx. kemi
Bioproces videnskab

Uddannelsens fagbetegnelse på engelsk fx. chemistry
Bioprocess Science

Den uddannedes titel på dansk
Bachelor (BSc) i Bioproces videnskab og [andet fag]

Den uddannedes titel på engelsk
Bachelor of Science (BSc) in Bioprocess Science and [andet fag]

Hvilket hovedområde hører uddannelsen under?
Naturvidenskab

Hvilke adgangskrav gælder til uddannelsen?

Det ansøgte fagmodul er en del af en naturvidenskabelig bacheloruddannelse (hovedområde 4. naturvidenskab i bachelorbekendtgørelsens bilag 1). Områdespecifikke adgangskrav er derfor Dansk A (ikke et krav når fagmodulet indgår i Den internationale Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på Roskilde Universitet, her træder kravet om Engelsk B ind istedet), Matematik A, Engelsk B. Dertil kommer de uddannelsesspecifikke adgangskrav som er: Fysik B og Kemi B ELLER Fysik B og Biotechnologi A ELLER Geovidenskab A og Kemi B ELLER Kemi B, Biologi A og Fysik C.


Er det et internationalt uddannelsessamarbejde, herunder Erasmus, fællesuddannelse og lign.?
Nej

Hvis ja, hvilket samarbejde?

Hvilket sprog udbydes uddannelsen på?
Engelsk

Er uddannelsen primært baseret på e-læring?
Nej

ECTS-omfang
35

Beskrivelse af uddannelsens formål og erhvervssigte

Formålet med fagmodulet i bioprocess science er at uddanne bachelorer med faglige kompetencer til at beskrive, afgrænse og løse problemstillinger relateret til biologiske produktionsprocesser under anvendelse af relevante teorier og metoder. Fagmodulet dækker biologiske processer bredt fra biologisk produktion baseret på naturlige organismer til produktion varetaget af bioteknologisk modificerede organismer. Uddannelsen har ikke som sådan et særskilt dyrknings-, dimensionerings- eller procesoptimeringsfokus (ingeniørrettede kompetencer), og adskiller sig dermed fra eksisterende ingeniøruddannelser indenfor bioteknologi og biologisk produktion. Uddannelsen adskiller sig iøvrigt fra andre eksisterende, relaterede bacheloruddannelser ved at den:


1) fagligt set giver en bred og eksemplarisk indgang til forskellige elementer af bioteknologi og biologisk produktion (fra grøn og blå bioteknologi over hvid til rød bioteknologi). Det er der ikke andre eksisterende uddannelser der gør, og vi vurderer at det i stigende grad vil blive nefterspurgt fremadrettet for at opnå et mere holistisk blik på biologisk produktion.


2) indgår i en samlet tværfaglig bacheloruddannelse, hvor det bl.a. kombineres med et andet fagmodul, og bygger på et solidt naturvidenskabeligt fundament.


3) anvender problemorienteret projektlæring som pædagogisk model


4) ikke har et decideret ingeniørmæssigt fokus på fagområdet, men dog forkuserer på produktionsoptimering


 Der vil i fagmodulet endvidere være fokus på bæredygtige løsninger på produktion og modificering af naturlige processer.


Uddannelsen retter sig mod et arbejdsmarked indenfor medicinal-, ingrediens- og fødevarebrancherne (både produktion og R&D) såvel som mod konsulentvirksomheder, mens det dog forventes at en stor del af dimittenderne fra uddannelsen vil fortsætte deres uddannelsesforløb på en kandidatuddannelse.


Der er, ifølge adspurgte potentielle aftagere af dimittender, efterspørgsel på de kompetencer fagmodulet tilbyder, måske især i produktionsleddet når der er tale om at dimittenden går direkte ud på arbejdsmarkedet med en bachelorgrad. Samtidig er det dog også tydeligt fra aftagernes svar i aftageranalysen (se senere samt i dokumentationsbilaget) at der mange steder, og måske i særlig grad indenfor R&D, kræves en kandidatuddannelse, og i nogle tilfælde en PhD grad, for at få ansættelse.


I 2018 lancerede RUC et nyt forskningscenter, Center for Virtuelle Læringsteknologier (https://ruc.dk/forskningscenter/center-virtuelle-laeringsteknologier), som skal understøtte forskning i implementering af virtuelle læringsteknologier (VLT) herunder bl.a. indvirkningen af VLT på læring i naturvidenskabelige uddannelser. Det er hensigten, at VLT skal spille en særlig fremtrædende rolle i undervisningen på fagmodulet i Bioprocess Science med henblik på dels at forøge læringsudbyttet for den enkelte studerende, men også for at give de studerende indsigt i, hvordan virtuelle teknologier kan anvendes i kommunikation af komplekse problemstillinger og kompliceret information såvel som i træning af færdigheder. På et møde hvor fagmodulet blev drøftet med instituttets aftagerpanel, pointerede medlemmer af aftagerpanelet, at der kommer stadig flere digitale elementer i forskning og udvikling, og at det meget gerne må afspejles i uddannelsen. 



Se endvidere dokumentationsbilaget for uddybning


Uddannelsens struktur og konstituerende faglige elementer

Den ansøgte uddannelse er et fagmodul på 35 ECTS som skal indgå i de Naturvidenskabelige Bacheloruddannelser på Roskilde Universitet (hhv. Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse og Den Naturvidenskabelige Internationale Bacheloruddannelse). Det nye fagmodul Bioprocess Science skal kombineres med et af flere mulige allerede eksisterende fagmoduler (udgør ligeledes 35 ECTS), og kobles til en basisdel (110 ECTS), som giver et solidt naturvidenskabeligt fundament til understøttelse af fagligheden i de to fagmoduler. De øvrige fagmoduler og basisdelen af de naturvidenskabelige bacheloruddannelser er allerede akkrediteret, og er således ikke en del af ansøgningen (Se endvidere dokumentationsbilagets del I for en mere detaljeret beskrivelse af strukturen af de naturvidenskabelige bacheloruddannelser på Roskilde Universitet og det faglige indhold i 3 eksempler på kandidatuddannelser fagmodulet kan give retskrav til).


Det nye fagmoduls 35 ECTS udgøres af 20 ECTS kurser og et 15 ECTS projekt. De 5 konstituerende faglige elementer er beskrevet i tabellen nedenfor:









































ECTS Titel Type Beskrivelse
5 An introduction to Bioprocess Science Kursus Teoretisk kursus i de grundlæggende fagområder inden for bioprocessing. På kurset introduceres de vigtigste bioprocessing produktionsmetoder indenfor hvert af de fire bioprocess science fagområder: rød (medicinal), hvid (industriel), grøn (agrikultur) og blå (akvakultur). De studerende opnår viden om de væsentligste organismetyper, og hvordan de benyttes i produktion.
5 Applied Bioprocess Science 1 Kursus Case baseret kursus med både teoretiske og praktiske elementer. Kursets fokus er på de produktionstekniske aspekter i de enkelte cases. De praktiske elementer kan være laboratorieøvelser, virksomhedsbesøg, computer simuleringer og workshops.
5 Applied Bioprocess Science 2 Kursus Case baseret kursus med både teoretiske og praktiske elementer. Fokus er på processer til udvinding af værdi-stoffer fra organismer der benyttes i bioprocess science. De praktiske elementer kan være laboratorieøvelser, virksomhedsbesøg, computer simuleringer og workshops.
5 Fagmodul kursus 4 Kursus Dette kursus afhænger af hvilket andet fagmodul der kombineres med. For de fleste kombinationer vil det være et kursus som introducerer de studerende til livets molekyler (Molecules of Life), men ved kombinationer med et fagmodul, hvor kurset Molecules of Life allerede indgår, vil det fjerde fagmodulkursus være et andet kursus, som specificeres i studieordningen.
15 Fagmodulprojekt i Bioprocess Science Projekt Projektet udarbejdes i grupper af 2-6 studerende. Projektet skal omhandle en problemstilling inden for Bioprocess Science og omfatte behandling af empirisk materiale opnået enten ved egne eksperimenter eller indhentet fra databaser eller litteraturen.

Begrundet forslag til taxameterindplacering

Fagmodulet der søges om prækvalificering for er en del af en naturvidenskabelig bacheloruddannelse og bør derfor indplaceres på heltids takst 3.


Forslag til censorkorps
Censorkorps for Biologi

Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil - Upload PDF-fil på max 30 sider. Der kan kun uploades én fil.
Dokumentationsrapport til prækvalifikations ansøgning for Bioprocess science_endelig.pdf

Kort redegørelse for det nationale og regionale behov for den nye uddannelse

Der er, ifølge Engineer the Future (https://engineerthefuture.dk/media/1520/prognose_for_stem-mangel_2025_endelig_med_forside.pdf)), generelt et stigende behov for kandidater og bachelorer med naturvidenskabelige STEM kompetencer, herunder bl.a. de kompetencer fagmodulet Bioprocess Science vil bibringe de studerende. De potentielle aftagere, vi interviewede i forbindelse i behovsanalysen (se endvidere dokumentationsbilaget), påpegede desuden, at der ofte er et regionalt mismatch mellem jobudbud og ansøgernes villighed til at flytte ud af de helt store uddannelsesbyer (København og Århus). Dette taler for at uddanne relevante bachelorer og kandidater på universiteter der ligger i de regioner, hvor der er behov for arbejdskraften. Der vil f.eks. være et stort behov for netop denne type bachelorer (og kandidater fra de retskravskandidauddannelser fagmodulet giver adgang til) i flere af de virksomheder der indgår i Kalundborg Symbiosen, ikke mindst Novozymes og Novo Nordisk.


Størstedelen af de relaterede uddannelser (oplistet i tabel 1 i dokumentationsbilaget) er dansksprogede uddannelser. Da fagmodulet retter sig mod et arbejdsmarked, hvor arbejdssproget i en del af virksomhederne er engelsk, vil fortrolighed med sproget i en faglig sammenhæng være en vigtig kompetence senere i arbejdslivet. Det er derfor vores ønske at fagmodulet udbydes på engelsk for at træne de studerendes evne til at erhverve sig og formidle viden og informationer på engelsk i en international kontekst. På et nyligt møde med instituttets aftagerpanel, berørte vi problematikken omkring, hvordan engelsksprogede dimittender bedst kommer ind på det danske arbejdsmarked. Aftagerpanelets overordnede vurdering var at engelsksprogede studerende kunne knyttets bedre til arbejdsmarkedet gennem projektsamarbejder og evt. praktik, så flere ville komme i berøring med virksomheder allerede i løbet af deres uddannelse, og dermed lettere komme i arbejde på det danske arbejdsmarked. Aftagerpanelet vurderede i samme sammenhæng at der er behov for internationale studerende for at opfylde behovet for STEM kompetencer på arbejdsmarkedet, og at dimittender med et internationalt udsyn er ønsket på arbejdsmarkedet.


Det er også vores vurdering, at for at kunne møde fremtidens behov for arbejdskraft indenfor området, vil det blive nødvendigt at kigge ud over landets grænser efter studerende med STEM kompetencer og interesser. På vores internationale naturvidenskabelige bacheloruddannelse er gruppen af studerende en god blanding af: 1) danske studerende som ønsker en uddannelse i et internationalt miljø, 2) danske statsborgere som har opholdt sig så lang tid i udlandet, og ofte har taget en stor del af deres grundskole- og ungdomsuddannelse på internationale skoler, at de føler sig bedst klædt på til at formulere sig skriftligt på engelsk, og iøvrigt ønsker fortsat at uddanne sig i et internationalt miljø, og 3) udenlandske statsborgere både fra Europæiske lande og fra lande udenfor Europa. Fagmodulet kan naturligvis kun udbydes til alle disse studerende, hvis det undervises på engelsk, mens vores studerende på den danske udgave af den naturvidenskabelige bacheloruddannelse stadig kan vælge at læse et fagmodul som udbydes på engelsk.


Underbygget skøn over det nationale og regionale behov for dimittender

Det er vores ønske, at Bioprocess Science fagmodulet, i løbet af de første 3 år uddannelsen udbydes, vil resultere i et meroptag af studerende på RUCs naturvidenskabelige bacheloruddannelser, og dermed en tilsvarende merproduktion af bachelorer, på 30-45 årligt. Nogle af disse vil muligvis finde job som bachelorer, men det forventes at langt den største del af bachelorerne vil fortsættes på deres retskravskandidatuddannelse eller en anden relateret kandidatuddannelse.


Det er ikke muligt på basis af aftageranalysen alene, at komme frem til et præcist tal på, hvor mange bachelorer, med de kompetencer der opnåes på det nye fagmodul, der er behov for nationalt og regionalt nu og i fremtiden. De tal for årlige nyansættelser, interviewpersonerne opgav i forbindelse med vores aftageranalyse, indikerer dog at der vil være behov for op mod 2000 årlige nyansættelser af bachelorer, diplomingeniører og kandidater til at dække behovet for de kompetencer, som bl.a. studerende på Bioprocess science fagmodulet vil opnå. Dette understøttes af prognosen udført af Engineer the Future i 2018, som forudser at der i 2025 kommer til at mangle knapt 3500 naturvidenskabelige kandidater. En del af de 3500 kandidater, må forventes at være kandidater indenfor områderne bioteknologi og biologisk produktion, da det både i vores aftagerundersøgelse og på basis af udtalelse af Morten Andersen fra rekrutteringsfirmaet Hays tyder på, at der allerede nu er mangel på ansøgere til stillinger, hvor netop denne type af kompetencer bliver efterspurgt. De 30-45 studerende vi forventer at kunne komme op på at optage ekstra i løbet af de 3 første år uddannelsen udbydes, vil kun udfylde en lille andel af det forøgede behov, men uddannelsen giver dimittenderne et fokus og faglig spændvidde de ikke vil få på eksisterende relaterede uddannelser, hvilket taler for ikke bare at udvide eksisterende udbud. Se endvidere behovsanalysen i dokumentationsbilaget.


Hvilke aftagere har været inddraget i behovsundersøgelsen?

Behovsundersøgelsen består dels af en drøftelse af fagmodulet med aftagerpanelet på Insttitut for Naturvidenskab og Miljø, som er det institut, hvor fagmodulet får ophæng, og dels af en interviewundersøgelse. Interviewundersøgelsen blev udført som semistrukturerede telefoninterviews med 15 interviewpersoner fra potentielle aftagervirksomheder og organisationer. Interviewpersonerne blev udvalgt så de dækker de, for fagmodulet, relevante sektorer og brancher. Det blev endvidere sikret at inteviewpersonernes egen uddannelsesmæssige baggrund på institutionsniveau repræsenterede forskellige danske universiteter.


Tabel 2 i det uploadede dokumentationsbilag oplister de interviewede aftagere og de virksomheder/organisationer de er ansat i.


Hvordan er det konkret sikret, at den nye uddannelse matcher det påviste behov?

Bioprocess Science fagmodulet har særligt fokus på at balancere teoretiske elementer med hands on/praktiske elementer og virksomhedsbesøg, hvilket efterspørges eksplicit af de interviewede aftagere, og også har været diskuteret med, og generelt bliver efterspurgt af, aftagerne i institutttets aftagerpanel. Der er, i fagmodulet, endvidere indlagt elementer med særlig fokus på produktionstekniske aspekter og produktionsoptimering, og arbejdet med computersimuleringer, som også efterspørges eksplicit af aftagerne. Hele 86% af de adspurgte personer i vores aftagerundersøgelse svarede således 'ja' til, at de kompetencer der opnås gennem fagmodulet er anvendelige for arbejdsmarkedsområdet. Derudover giver RUCs problemorienterede projektlæringsmodel kompetencer indenfor bl.a. projektstyring, tværfaglighed og samarbejde, som alle tre vurderes af aftagerne som værende væsentlige kompetencer. Se endvidere det vedhæftede dokumentationsbilag for flere detaljer.


Beskriv ligheder og forskelle til beslægtede uddannelser, herunder beskæftigelse og eventual dimensionering.

Som beskrevet tidligere og i dokumentationsbilagets del II, adskiller det nye fagmodul sig fra eksisterende beslægtede uddannelsesudbud ved at: 1) have en bredere faglig spændvidde, og med større eller mindre detaljeringsniveau berøre flere aspekter af bioteknologi og biologisk produktion (Grøn, blå, hvid og rød bioteknologi - se dokumentationsbilag for uddybning), 2) indgå i en tværfaglig bacheloruddannelse, hvor det kombineres med et andet fagmodul efter eget valg blandt pt. 5 mulige fagmoduler. Og hvor de studerende endvidere får en solid naturvidenskabelig basis, generel indføring i naturvidenskabelige eksperimentelle metoder og behandling af empiriske data samt ialt 20 ECTS uddannelseselementer, hvor de studerende beskæftiger sig med videnskabsteoretiske emner og tematikker indenfor hovedområdet, 3) anvende problemorienteret projektlæring som pædagogisk model, hvilket bl.a. giver de studerende projektstyringskompetencer og samarbejdserfaring, såvel som den praktiske/hands on erfaring der efterlyses af aftager virksomheder, og 4) har et naturvidenskabeligt fremfor et decideret ingeniørmæssigt fokus på fagområdet.


Der er ikke indført ledighedbaseret dimensionering på de naturvidenskabelige bacheloruddannelser på Roskilde Universitet, så fagmodulet vil ikke være omfattet af dimensionering.


Rekrutteringsgrundlag og videreuddannelsesmuligheder

Det har gennem en årrække været svært at rekruttere tilstrækkeligt med studerende til STEM uddannelser (med undtagelse af enkelte specifikke uddannelser), hvilket også er en del af grunden til at der er mangel på arbejdskraft indenfor dette område. Da fagmodulet har en faglig spændvidde og et fokus der er forskellig fra beslægtede uddannelser i det danske uddannelseslandskab (se evt. dokumentationsbilaget for flere detaljer), forventer vi at kunne rekruttere fra et andet studenter segment end dem der typisk rekrutteres af de beslægtede uddannelser.


For at opfylde behovet for arbejdskraft med STEM kompetencer, vurderer vi desuden at det i fremtiden bliver nødvendigt i højere grad at rekruttere studerende udenfor Danmarks grænser (herunder danske statsborgere som har boet i udlandet i en længere periode og derfor af flere årsager foretrækker en uddannelse på engelsk og i et internationalt miljø), og samtidig sikre at disse dimittender gennem deres studietid introduceres til danske virksomheder, så en større andel forbliver i Danmark efter endt uddannelse.


Det ansøgte fagmodul bliver en del af de eksisterende naturvidenskabelige bacheloruddannelser på RUC. Da bachelorarbejdsmarkedet indenfor naturvidenskab er begrænset (se evt. også del III og specifikt figur 5 i dokumentationsbilaget), må det forventes at en stor del af de studerende vælger at fortsætte deres uddannelse på en kandidatuddannelse. Fagmodulet giver retskrav til forskellige kandidatuddannelser på RUC, afhængigt af hvilket andet fagmodul det kombineres med . Muligheden for at kombinere to fagmoduler afhænger dels af at kombinationen er faglig relevant, men naturligvis også af at de pågældende fagmodulkombinationer kan opnå retskrav til allerede eksisterende kandidatuddannelser på RUC. Det nye fagmodul planlægges i første omgang at kunne kombineres med fagmodulerne i: Computer Science, Mathematics, Environmental Biology, Chemistry og Molecular Biology, hvilket vil give retskrav til kandidatuddannelserne i hhv. Computer Science & Molecular Biology (kombinationskandidatuddannelse), Mathematical Bioscience (fagintegreret uddannelse), Environmental Risk (fagintegreret uddannelse), Chemistry & Molecular Biology (kombinationskandidat uddannelse), og Environmental Biology & Molecular Biology (kombinationskandidat uddannelse). Kombinationerne med Computer Science, Mathematics og Environmental Biology er vist som de tre eksempler i figur 2 i dokumentationsbilaget.


Desuden er det vores forventning at bacheloruddannelsen vil give adgang til en række kandidatuddannelser på andre danske universiteter, såvel som andre kandidatuddannelser på RUC end retskravuddannelsen, afhængig af valg af kombinationsfagmodul og øvrige valg af uddannelseselementer på bacheloruddannelsen.


Forventet optag på de første 3 år af uddannelsen

Da fagmodulet er en del af de Naturvidenskabelige Bacheloruddannelser på RUC, og de studerende først tilmelder sig deres fagmoduler på 2. semester, kan et optag til fagmodulet i første omgang kun måles som et meroptag på de Naturvidenskabelige Bacheloruddannelser. Vi har en forventning om, at vi i løbet af de første 3 år efter at uddannelsen er startet, vil nå op på et årligt meroptag på 30-45 studerende.


Hvis relevant: forventede praktikaftaler

Mulighed for praktik er ikke lagt ind i fagmodulet, men ligger som en mulighed i de retskravskandidatuddannelser fagmodulet kan føre frem til. Disse er dog ikke en del af denne ansøgning.


Øvrige bemærkninger til ansøgningen

Der er ingen øvrige bemærkninger


Hermed erklæres, at ansøgning om prækvalifikation er godkendt af institutionens rektor
Ja

Status på ansøgningen
Under fortsat behandling

Ansøgningsrunde
2019-2

Afgørelsesbilag - Upload PDF-fil

Samlet godkendelsesbrev - Upload PDF-fil