Ansøgning om prækvalifikation af videregående uddannelser

Datadrevet organisationsudvikling

Aalborg Universitet
31/01-2019 20:00
2019-1
Indsendt
Ansøgningstype
Ny uddannelse

Udbudssted
Aalborg Universitet, campus København

Kontaktperson for ansøgningen på uddannelsesinstitutionen
Chefkonsulent Sebastian Bue Rakov, Studieservice, Aalborg Universitet Mail: Sbr@adm.aau.dk Tlf.: 9940 9681

Er institutionen institutionsakkrediteret?
Ja

Er der tidligere søgt om godkendelse af uddannelsen eller udbuddet?
Ja

Uddannelsestype
Master

Uddannelsens fagbetegnelse på dansk fx. kemi
Datadrevet organisationsudvikling

Uddannelsens fagbetegnelse på engelsk fx. chemistry
Data-driven Organisational Development

Den uddannedes titel på dansk
Master i datadrevet organisationsudvikling

Den uddannedes titel på engelsk
Master of Data-driven Organisational Development

Hvilket hovedområde hører uddannelsen under?
Humaniora

Hvilke adgangskrav gælder til uddannelsen?

Master i datadrevet organisationsudvikling er en tværfaglig uddannelse, der kombinerer it-faglig viden med viden om organisationsudvikling, adfærd, læring og motivation. Den bygger på deltagernes viden fra eget domæne og forudsætter, at deltagerne møder med ekspertise inden for eget fagområde og erfaring med at arbejde med udvikling og forandring i en organisatorisk kontekst.


Ansøgere skal have gennemført en relevant humanistisk eller samfundsfaglig bachelor-, professionsbachelor. eller kandidatuddannelse. Følgende videregående uddannelser giver adgang til optagelse på masteruddannelsen, under forudsætning af relevant erhvervserfaring:


Humanistiske og samfundsvidenskabelige kandidatuddannelser, bacheloruddannelser inden for kommunikation, psykologi, læring, organisation, markedsføring, HR og strategi


 Professionsbacheloruddannelser inden for kommunikation, psykologi, læring, organisation, markedsføring, HR og strategi




Eksempler på direkte adgangsgivende uddannelser er fx bachelor i kommunikation, sociologi, samfundsfag og psykologi samt professionsbachelor i offentlig administration og journalistik.


 


Ansøgere skal have minimum to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Relevant erhvervserfaring betyder, at ansøger i tidligere eller nuværende jobfunktioner har beskæftiget sig med organisatoriske analyse-, udviklings-, implementerings-, HR- eller ledelsesopgaver. Den relevante og konkrete erhvervserfaring er afgørende i forhold til optagelse, og der kan ikke dispenseres fra dette krav.


 


Universitetet kan vælge at optage studerende, der har en bachelor- eller kandidatuddannelse inden for et andet hovedområde, hvis de ud fra en konkret vurdering skønnes at have tilsvarende uddannelsesmæssige forudsætninger. 


Er det et internationalt uddannelsessamarbejde, herunder Erasmus, fællesuddannelse og lign.?
Nej

Hvis ja, hvilket samarbejde?

Hvilket sprog udbydes uddannelsen på?
Dansk

Er uddannelsen primært baseret på e-læring?
Nej

ECTS-omfang
60

Beskrivelse af uddannelsens formål og erhvervssigte

Med udgangspunkt i den dokumenterede efterspørgsel (se vedlagte ”Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil”) efter medarbejdere med særlige kompetencer til at facilitere datadrevne organisationsudviklingsprocesser med fokus på både produkt- og procesinnovation, har universitet udviklet masteruddannelsen i datadrevet organisationsudvikling. 


På uddannelsen erhverves kompetencer, som gør professionelle i stand til at innovere deres erhvervsmæssige virke og udvikle deres fagområde gennem ny brug og analyse af data. Den øgede og gennemgribende digitalisering af det danske samfund genererer en række nye data, som repræsenterer et stort og nyt mulighedsfelt for at inddrage nye typer data og/eller koble eksisterende data på nye måder som input til diverse organisatoriske udviklings- og læreprocesser. De nye muligheder udfolder sig imidlertid i et komplekst felt med en hastig udvikling af teknologiske muligheder, dataetiske udfordringer, nye reguleringsmæssige tiltag (fx GDPR), og en stadig strøm af innovative måder, hvorpå data bliver organiseret og anvendt. Uddannelsens overordnede formål er derved at give de studerende en forståelse af dette komplekse felt og et fagligt grundlag til at kunne agere i det. 


Uddannelsen giver de studerende kompetencer til at udvikle, iværksætte og vurdere datadrevne analyser og tiltag i forbindelse med udviklings- og læreprocesser i organisationer inden for erhverv, uddannelse og samfund. Uddannelsen kombinerer kvalitative problemstillinger og fagligheder med de nye digitale muligheder for at undersøge, forstå, analysere og påvirke organisatoriske udviklings- og forandringsprocesser. Dette kræver på den ene side kompetencer til at kunne omsætte kvalitative problemstillinger til digitale løsningsmodeller og på den anden siden kompetencer til kreativt at arbejde med tilgængeligt datagrundlag for at skabe nye svar på kvalitative problemstillinger. Der er således behov for essentiel viden om feltet, fx om dataskabelse, infrastruktur og funktion. Der er behov for indføring i fagfelter som datavisualisering, netværksanalyse og computational thinking, og endeligt er der behov for grundig viden om samspillet mellem kvalitative og digitale metoder til undersøgelse og analyse af organisatoriske problemstillinger. 


Med den øgede digitalisering af samfundets funktioner, virksomheder og organisationer samt den private sfære, er der store gevinster at hente for udvikling, læring og forbedring af produkter og processer gennem en kobling af human- og samfundsvidenskabelige problemstillinger med viden om IT og data. Studerende på uddannelsen bliver ikke it-specialister, men de opnår en dyb indsigt i samfundets og organisationers digitalisering, og de lærer en række digitale analyse- og designmetoder, som gør det muligt at arbejde med human- og samfundsvidenskabelige problemstillinger, der bidrager til udviklingen af deres organisationer. 


Masteruddannelsen er rettet mod medarbejdere, der har behov for at styrke deres fagområde og arbejde med organisatoriske udviklingsprocesser med de muligheder for dataindsamling, -analyse og -visualisering som nye digitale data og metoder giver. Disse kan fx arbejde i: 



  • offentlige virksomheder, hvor digitalisering og nye former for dataficering spiller en væsentlig rolle for politikområdet (fx sundhed, kultur, uddannelse, digital infrastruktur)

  • Større private og offentlige virksomheder med krav om ekspertise til at designe og implementere datadrevne udviklingsprocesser

  • Konsulentvirksomheder inden for forandringsledelse og organisationsudvikling 

  • Mindre virksomheder med behov for ekspertbistand til datadrevet forandringsledelse


Universitetet har udarbejdet en række scenariebeskrivelser, som eksemplificerer masteruddannelsens målgruppe, deltageres forudsætninger for uddannelsen samt viser, hvilke kompetencer dimittender vil tilegne sig under uddannelsen (se bilag 6 i ”Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil”). 


De nævnte eksempler i scenarierne er:  




  • En administrativ medarbejder i et symfoniorkester, som anvender data fra sociale medier til at analysere publikumstrends og målrette kommunikationen med sponsorer. 


  • En kommunal udviklingskonsulent, som bruger digitale redskaber til at organisere borgerinddragelse i forbindelse med infrastrukturprojekter.

  • En læringskonsulent som udvikler et ledelses- og samtaleværktøj, der samler kommuners tilgængelige data vedr. en skole, en årgang eller en klasse. 

  • En organisationskonsulent, som udvikler ’skræddersyede’ datavisualiseringer, der understøtter de personer, som er afgørende for at få organisationens nye IT-platform til at fungere. 

  • En politisk kommunikationsmedarbejder, som anvender automatiseret billedanalyse til at analysere, hvordan de visuelle aspekter af den politiske debat på sociale medier udfolder sig.

  • En CSR medarbejder, som supplerer de traditionelle CSR målepunkter ved at udvikle et nyt data-etisk kompas for små- og mellemstore virksomheder.


Som uddybet i ”Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil”, er der store muligheder i at kvalificere virksomheders eksisterende arbejdsstyrke, og dermed udnytte den værdiskabelse og innovation, der kan opstå i integrationen mellem den kyndige medarbejders allerede tilegnede viden og erfaring, og de nye kompetencer til at udnytte de digitale muligheder, hvilket masteruddannelsen vil bidrage med. 


Masteruddannelsen vil dermed øge erhvervslivets adgang til efterspurgte udviklingskompetencer og digitale kompetencer gennem højtuddannede medarbejdere med færdigheder inden for teknologiske og digitale redskaber til dataanalyse, forankret i en humanistisk og samfundsvidenskabelig faglighed. Uddannelsen efterkommer således erhvervslivets efterspørgsel og Regeringens ønske om kandidater med de ønskede forudsætninger og kompetencer inden for øget datahåndtering og organisationsudvikling. 


Uddannelsens struktur og konstituerende faglige elementer

Masteruddannelsen i datadrevet organisationsudvikling er en kombinationsuddannelse, der kobler og integrerer samfundsfaglige og humanistiske vidensfelter med it-faglig viden og færdigheder. Masteruddannelsen giver på den ene side et solidt teoretisk grundlag for at forstå, hvordan digitalisering transformerer vores arbejdsliv, kultur og samfund. På den anden side giver uddannelsen en praktisk indføring i en række state-of-the-art værktøjer til at arbejde strategisk med dataanalytics, datavisualisering og datadesign.


Pædagogisk kombinerer uddannelsen viden og praktiske færdigheder inden for rammerne af Aalborg Universitets læringsmodel for problembaseret læring (PBL). Uddannelsen er en nøje struktureret problembaseret læringsproces over 4 semestre, som sætter de studerende i stand til at foretage avancerede analyser af data-relaterede problematikker og agere som aktive agenter for strategisk datadrevet organisationsudvikling i deres egne organisationer. 


Masteruddannelsen består ud over masterprojektet af konstituerende fagelementer fra det it-faglige område og det human- og samfundsvidenskabelige område. Inden for det it-faglige område undervises i datateknologier, infrastruktur og dataorganiseringsprincipper, digitale metoder til at udforske, kortlægge og visualisere en problematik og strategisk dataintervention. Inden for de human- og samfundsfaglige områder undervises i analyser af den digitale udvikling, kvalitativ metode, organisationsanalyse og organisationsudvikling samt strategi og innovation. På hvert semester kobles faglighederne i tværfaglige moduler, der inddrager kombination og integration af faglighederne som værdiskabende omdrejningspunkt.  


Uddannelsen består af 9 moduler, hvor 5 er kursusmoduler og 4 er projektmoduler (inkl. masterprojektet), hvor der arbejdes med at omsætte faglig viden og færdigheder inden for en problembaseret ramme. Disse moduler har som omdrejningspunkt anvendelse af semesterets faglige viden, færdigheder og kompetencer til at undersøge og analysere en konkret problemstilling. Dette arbejde kan foregå i samarbejde i grupper. Der er progression i uddannelsens projektmoduler fra afdækning af typer af (organisationens) data og overblik over væsentlige organisatoriske problemstillinger, over undersøgelse og analyse af væsentlige dataproblematikker til design af strategisk dataintervention.


Nedenfor følger en mere detaljeret beskrivelse af uddannelsens 9 moduler fordelt på semestre. 


1. Semester: Organisationens Dataproblematikker


Modul 1.1: Humanistiske og samfundsvidenskabelige perspektiver på digitale data, 5 ECTS


Modulet giver en kort historisk introduktion til de centrale begivenheder og dimensioner i udviklingen af det digitaliserede samfund, herunder teknisk, organisatorisk og reguleringsmæssige tiltag (fx GDPR). I forlængelse heraf introduceres en række humanistiske og samfundsvidenskabelige analyser af, hvordan den digitale udvikling har transformeret fx hverdagsliv, arbejdsliv, viden, design, fællesskaber, demokrati og pædagogiske kontekster. Gennem kurset lærer de studerende at anlægge humanistiske og samfundsvidenskabelige perspektiver på digitale processer og fænomener samt at analysere teknologiens indflydelse på samfund, organisationer og mennesker. Desuden lærer de studerende at identificere dilemmaer, kontroverser og problematikker i forbindelse med specifikke data og datateknologier. 


Modul 1.2: Organisationens digitaliseringsprocesser, 5 ECTS


Modulet giver de studerende en grundlæggende introduktion til de væsentligste teknologier og dataorganiseringsprincipper og reguleringsmæssige tiltag, som er infrastrukturen bag den aktuelle digitalisering. Kurset introducerer blandt andet til begreber som Big Data, Open Data og semi/ustruktureret data. Gennem kurset lærer de studerende at identificere de væsentligste komponenter af den teknologiske infrastruktur, som har betydning for de datapraksisser, der både skaber muligheder og udfordringer for fremtidens organisationer. 


Modul 1.3: Kortlægning af organisationens data og dataproblematikker, 5 ECTS (projekt)


I løbet af dette projektmodul gennemfører de studerende en kortlægning af de datatyper og dataproblematikker, som findes i og omkring deres organisation. Modulet introducerer metoder til systematisk kortlægning af organisationens datatyper og datainfrastrukturer. Desuden introduceres kvalitative metoder, herunder interviewteknik, som de studerende anvender til at undersøge de væsentligste organisatoriske, sociale, og faglige problematikker omkring organisationens data. 


2. Semester: Datavisualisering og -analyse


Modul: 2.1: Kvalitativ analyse af store datamængder, 5 ECTS


Kurset er en systematisk introduktion til og træning i et bredt udvalg af digitale metoder til dataindhøstning og kvalitativ analyse. Kurset giver de studerende en viden om datatyper, typer af digitale arkiver og internettets grundlæggende arkitektur. De studerende lærer, hvordan kvalitative spørgsmål kan udforskes ved hjælp af standardiserede redskaber til søgning og visualisering. Desuden tilegner de studerende sig færdigheder i web crawling, indhøstning af data fra sociale medier, automatiseret semantisk analyse samt relationel analyse af data. Gennem kurset opnår de studerende kompetencer til at producere og formidle visualiseringer af data (fx digitale netværkskort).


Modul 2.2: Datadrevet visualisering af organisationers dynamikker og relationer, 10 ECTS (projekt)


Projektets formål er at bruge et udvalg af digitale metoder til at udforske, kortlægge og visualisere en problematik, debat eller et aktuelt fænomen, som udspiller sig i eller omkring den studerendes egen organisation. I projektet skal der redegøres for de indhøstede data og analysemetoder. Desuden skal projektets analyse formidles i form af et antal visualiseringer og en samlet narrativ redegørelse for problematikkens udvikling, dynamik og særlige karakteristika.


3. Semester: Design af strategiske datainterventioner


Modul 3.1: Værdiskabende data i praksis, 5 ECTS 


Modulet introducerer en række teorier om og analyser af, hvordan data og digitale produktioner kan skabe værdi og værdifulde forandringer for organisationer og brugere. Modulet introducerer til praksisteori, change management teori og teorier om organisatorisk læring - alt sammen med særlig fokus på datadrevet organisationsudvikling. 


Modul 3.2 Udvikling af værdiskabende digitale produkter og strategiske dataprocesser, 5 ECTS


Modulet introducerer en række metoder til design af processer og/eller digitale produkter, der forandrer organisationers brug af data. De studerende får en grundlæggende viden om workshop formater, innovationsmetoder, prototypeudvikling, prototypeafprøvning og design-baseret forskning. De studerende får desuden hands-on erfaring med at designe digitale produkter og skabe relevante samarbejder mellem forskellige faggrupper, som man med fordel kan trække på i forbindelse med større udviklingsopgaver.


Modul 3.3 Organisationsudvikling gennem design af strategiske data-interventioner, 5 ECTS (projekt)


Gennem modulet designer de studerende en dataintervention, som har strategisk betydning for deres organisation. Datainterventioner kan have form af databaserede analyser, der bibringer organisationen ny viden af strategisk betydning som en del af et organisationsudviklingsinitiativ. Datainterventioner kan også bestå i udvikling af artefakter eller repræsentationer, der anvender eller fremviser data på måder, som strategisk påvirker aktører i organisationen. Endelig kan designet af en dataintervention bestå i at forberede og organisere en workshop (fx en datasprint), som engagerer organisationens medlemmer i at analysere store datamængder og designe prototypiske dataprojekter. Interventionen skal begrundes i en analyse af organisationen og dens brugere, og det udviklede design skal frembringes i en form (fx prototype, visualisering, workshop format), som muliggør en effektiv og nuanceret formidling.


4. Semester: Datadrevet organisationsudvikling i praksis


Modul 4.1 Datadrevet organisationsudvikling, 15 ECTS (masterprojekt).


Projektets formål er at arbejde i dybden med en selvvalgt problemstilling inden for uddannelsens fagområde. Problemstillingen skal være forankret i en af de strategiske dataproblematikker, som deltageren tidligere har identificeret og/eller har arbejdet med i egen organisation. Projektet kan udarbejdes som enten a) et teoretisk og analytisk projekt b) udvikling af et produkt med tilhørende projektrapport eller c) gennemførelse af et udviklingsprojekt i egen organisation med tilhørende projektrapport. 


De studerende tilbydes gennem semestret at deltage i workshops med henblik på at understøtte deres arbejdsproces. Disse workshops vil være en anledning til at uddybe udvalgte dele af de teoretiske, metodiske og tekniske temaer, som er behandlet på tidligere dele af uddannelsen.


Undervisningen igennem hele uddannelsen er organiseret som en blanding af tilstedeværelse på seminarer, on-line aktiviteter og projektarbejde med tilknyttet vejledning. De studerende mødes 3 gange i semesteret til fysiske seminarer af 2-dages varighed, hvor deltagernes erfaring og viden sættes i spil i forhold til uddannelsens faglighed. Disse seminarer giver udover høj fagligt udbytte også muligheder for erfaringsudveksling og netværksdannelse. 


Uddannelsens overordnede formål afspejler sig i kompetenceprofilen. Efter gennemført uddannelse vil deltagere have tilegnet sig følgende:


Kompetenceprofil: 


Uddannelsens overordnede formål er at give den studerende kompetence til at iværksætte, udvikle og vurdere datadrevne analyser og tiltag i forbindelse med udviklingsprocesser i organisationer inden for erhverv, uddannelse og samfund.


Viden:



  • Viden om teorier, metoder og værktøjer til indsamling, analyse og visualisering af data i forbindelse med organisationsudvikling i private og offentlige organisationskontekster.

  • Forståelse af og evne til praktisk belysning og teoretisk refleksion over udvalgte emner og problemstillinger inden for studiet af datadrevet organisationsudvikling.


Færdigheder:



  • Færdigheder i at anvende fagområdets teorier, metoder og værktøjer til at planlægge, organisere og evaluere datadrevne organisatoriske forandringer og forandringstiltag.

  • Færdigheder i at kunne identificere specifikke og generelle problemstillinger i relation til datadrevet organisationsudvikling samt opstille relevante løsnings- og analysemodeller samt gennemføre vurdering heraf.

  • Færdigheder i at kunne diskutere fagområdets problemstillinger og løsningsmodeller samt færdigheder i at formidle egen faglig viden til både fagfæller og ikke-fagfæller.


Kompetencer:



  • Kompetencer til selvstændigt at igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde inden for datadrevet organisationsudvikling. 

  • Kompetencer til at styre og udvikle komplekse og uforudsigelige arbejdssituationer og skabe nye løsningsmodeller til aktuelle problemstillinger funderet i data.

  • Kompetencer til selvstændigt at varetage udviklingsprocesser, der skaber værdi i egen organisation gennem brug af data.


Begrundet forslag til taxameterindplacering

Uddannelsen foreslås indplaceret på deltidstaxameter 2, idet uddannelsen er en tværfaglig kombinationsuddannelse, der kombinerer human- og samfundsfaglig viden med it-faglig viden.  


Forslag til censorkorps
Censorkorpset for Læring (primært) Ingeniøruddannelsernes censorkorps - elektroretning (sekundært)

Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil - Upload PDF-fil på max 30 sider. Der kan kun uploades én fil.
Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil.pdf

Kort redegørelse for det nationale og regionale behov for den nye uddannelse

Den hurtige digitale udvikling og de hastigt voksende datamængder ændrer både samfundet og erhvervslivet, som stilles overfor nye krav og udfordringer. Både det private arbejdsmarked og den offentlige sektor oplever et voksende arbejdsmarkedsbehov for håndtering af store datamængder, og der er samtidigt en stigende erkendelse af det potentiale, der ligger i de enorme mængder af digitale data, som kontinuerligt produceres.


Universitetet har i afsnittet ”Vurdering af det samfundsmæssige behov” i ”Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil” bl.a. henvist til Regeringens ’Strategi for Danmarks digitale vækst’ (Erhvervsministeriet, 2018) som fastslår, at virksomhedernes evne til at udnytte data får stadig større betydning for virksomheders kerneforretning og konkurrenceevne, og at virksomheder i stigende grad bruger dataanalyse til at træffe strategiske beslutninger.



Ligeledes anfører rapporten Forsk2025 (Styrelsen for Forskning og Uddannelse, 2017), at der i de kommende år vil blive høstet data fra milliarder til billioner af registreringer fra fysiske enheder, databaser og målinger. Den voksende datamængde udgør en uvurderlig kilde til ny viden og udvikling inden for en bred vifte af områder. Men det er en væsentlig udfordring at uddrage de relevante data fra datamængderne og at omsætte disse til ny indsigt og viden.



Ledere og konsulenter taler om datadrevet strategi som et led i mere innovative produktionsprocesser og forretningsudvikling, men peger samtidigt også på et uddannelsesgab på området (Ernst & Young, 2018). Der er behov for nye løsninger og nye uddannelser, der udruster centralt placerede medarbejdere med den efterspurgte viden og specifikke kompetencer inden for håndtering af Big Data og organisationsudvikling. Mange private og kommercielle aktører gør opmærksom på de store vækstpotentialer som organisationers dataproduktion og databehandling rummer, og denne tanke bakkes op af den nyeste danske og internationale forskning på området.  Udfordringen består imidlertid i at få forløst potentialet i de nye mængder og typer af data. De mange data er en realitet, og det er de teknologiske infrastrukturer i vid udstrækning også. Det som mangler er visionerne og kompetencerne til at gøre de nye data værdifulde for organisationerne (Søren & Bentholm, 2013).


Set fra et virksomhedsperspektiv bliver nye data for alvor værdifulde, hvis de kan kobles sammen med kerneprocesser og strategi. Der er allerede eksempler på virksomheder, som bruger nye data til at få en dyb real-time forståelse af deres kunder og markeder. Der er virksomheder, som bruger nye data til at analysere og udvikle deres interne værdiskabende processer. Og der er virksomheder, som bruger data til at udvikle produkter og services, der engagerer organisationens medlemmer, interessenter og brugere på nye måder.


Mulighederne for datadrevet organisationsudvikling er således ved at tegne sig, og de vil uden tvivl øges i de kommende år. Som det fremgår i afsnittet ”Udvikling af uddannelsen i dialog med aftagere” i ”Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil” er det vigtigt for danske virksomheder og organisationer at opbygge kapacitet på området. Evnen til at arbejde målrettet og strategisk med dette område vil blive en værdifuld kompetence for de fleste virksomheder i det 21. århundrede.



Masteruddannelsen i datadrevet organisationsudvikling imødekommer den nævnte efterspørgsel efter medarbejdere med særlige kompetencer inden for datahåndtering og organisationsudvikling. Som det illustreres under afsnit 3 ’ Sammenhæng i uddannelsessystemet’, giver masteruddannelsen en kombination af viden og kompetencer inden for fagområdet, som i dag ikke kan opnås på eksisterende uddannelser.


Redegørelsen i dette afsnit bygger på en række rapporter, undersøgelser og forskningsartikler. Universitetet henviser til ”Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil” for en nærmere uddybning.


 


Underbygget skøn over det nationale og regionale behov for dimittender

Uddannelsesforslaget bygger på en omfattende undersøgelses- og udviklingsproces, hvor det har været centralt at indhold og struktur for uddannelsen matcher de konkrete behov, der er i offentlige og private organisationer (se ”Udvikling af uddannelsen i dialog med aftagere” i ”Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil”).


Igennem denne proces er det blevet dokumenteret, at uddannelsens centrale elementer vurderes som relevante og anvendelige af et bredt spektrum af offentlige og private virksomheder. Det er i særlig grad tydeligt, at aftagerne efterspørger værktøjer og metoder, som gør det muligt at overskue og skabe værdi gennem de mange nye typer af data, der eksisterer i og omkring moderne organisationer. Der er desuden stor interesse for at efteruddanne medarbejdere, som kan skabe forbindelse mellem virksomhedernes IT-afdelinger og deres overordnede strategiske arbejde. En række virksomheder og offentlige organisationer har desuden, på baggrund af den viden de har fået om uddannelsens struktur, indhold og pris, tilkendegivet deres interesse for at sende medarbejdere på masteruddannelsen. 


For denne uddannelse vurderer universitetet, at rekrutteringsgrundlaget vil overstige de 25-30 studiepladser pr. år, som uddannelsen vil udbyde i opstartsfasen. Dette skøn er generelt baseret på den lange række af positive tilbagemeldinger fra offentlige og private aktører i forbindelse med behovsafdækningen og udviklingen af uddannelsen.


Endnu mere konkret er skønnet baseret på et aftagerseminar i august 2017. Ved denne lejlighed fremlagde universitetet konkrete planer for uddannelsens moduler og pris, og deltagerne udfyldte et spørgeskema vedrørende uddannelsens relevans for deres egen virksomhed. Af de adspurgte, tilkendegav ikke mindre end 81% - svarende til 35 personer - at de var interesserede i at følge uddannelsen (se bilag 5 i "Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil).


Hvilke aftagere har været inddraget i behovsundersøgelsen?

I nedenstående oversigt gør universitetet rede for, hvilke aftagere der har været inddraget i behovsafdækningen i forhold til masteruddannelsen. Behovsafdækningen er sket gennem en iterativ udviklingsproces, hvor aftagere er inddraget gennem forundersøgelse, workshop, seminarer og spørgeskemaundersøgelser - alle med henblik på at skabe rum for konstruktive dialoger omkring masteruddannelsen med udgangspunkt i den målgruppe, som uddannelsen søges rettet mod. I alt har 172 potentielle aftagere af masteruddannelsen været inddraget i behovsafdækningen i forskelligt omfang.


Alle faser i behovsundersøgelses- og udviklingsprocessen blev ledet af en intern uddannelsesudviklingsgruppe, som på den ene side havde forankring i fagmiljøerne og på den anden side var i tæt dialog med relevante ledelser og kvalitetssikringsenheder på AAU. Fase 2 blev udført internt i udviklingsgruppen. De øvrige faser blev gennemført i samarbejde med eksterne parter. For en uddybende beskrivelse af behovsafdækningen og den dertilhørende udviklingsproces se afsnittet ”Udvikling af uddannelsen i dialog med aftagere” i ”Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil”.


 






















































Periode 



Fase



Eksterne deltagere



Antal/faggrupper



Feb. 2016



FASE 1: Forundersøgelse



Potentielle studerende til masteruddannelsen



9 deltagere:


Direktører, chefkonsulenter og projektledere fra den offentlige og private sektor



Maj 2016



FASE 2: Ideudvikling



Intern ideudvikling



-



Aug. 2016



FASE 3: Kvalificerende aftagerworkshop


 



Aftagere og aftagerorganisationer



6 deltagere:


Direktører, chefer, HR-managers og partnere fra den offentlige og private sektor



Feb. 2017



FASE 4: Aftagerseminar for offentlige organisationer



Aftagere og aftagerorganisationer og ministerier



70 deltagere fra primært offentlige organisationer



Maj  


2017



FASE 5: Dialog med aftagerpanel



Aftagere og aftagerorganisationer



Aftagerpanel for studienævnet for IT og Læring på AAU; 13 deltagere heraf 3 repræsentanter fra private virksomheder, 1 repræsentant fra en offentlig organisation samt 9 repræsentanter fra AAU



Aug. 2017



FASE 6: Aftagerseminar for private og offentlige organisationer



Aftagere og aftagerorganisationer



75 deltagere fra private og offentlige organisationer, heraf 43 spørgeskemabesvarelser



Nov. 2018



FASE 7: Målgrupper og opnåede kompetencer (scenariebeskrivelser)



Aftagere og aftagerorganisationer



-



Figur 1: Behovsafdækningens faser og deltagere


Hvordan er det konkret sikret, at den nye uddannelse matcher det påviste behov?

Uddannelsen er udviklet gennem en omfattende dialog med et bredt spektrum af potentielle aftagere. Relevansen og anvendeligheden af de centrale elementer i den endelige uddannelse er efterfølgende blevet valideret af mindst 100 ledere og medarbejdere fra et bredt spektrum af private og offentlige organisationer (se afsnittet ”Udvikling af uddannelsen i dialog med aftagere” i ”Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil”).


Beskriv ligheder og forskelle til beslægtede uddannelser, herunder beskæftigelse og eventual dimensionering.

Uddannelsen indgår i et fremvoksende felt af uddannelser, som adresserer datamuligheder fra forskellige vinkler. De eksisterende uddannelser fokuserer dog typisk enten på IT-ledelse eller systemdesign. Uddannelsen i datadrevet organisationsudvikling skaber et grundlag for at kombinere disse perspektiver, idet de studerende lærer, hvordan analyse af data og datapraksisser kan skabe baggrund for design af digitale prototyper og organisationsforandringer, som har strategisk betydning for virksomhedens værdiskabende brug af data. Det teoretiske grundlag for uddannelsen er en samfundsvidenskabelig og humanistisk tilgang til digitalisering og Big Data, som kombineres med specifikke kompetencer til at indhøste, visualisere og analysere data med henblik på organisationsudvikling.


Hermed følger en oversigt over de beslægtede, men forskellige uddannelser sammenholdt med Master i datadrevet organisationsudvikling. Øverste række repræsenterer kerneelementerne i Master i datadrevet organisationsudvikling. Forskelle og ligheder til de eksisterende beslægtede uddannelser fremgår af de efterfølgende rækker. Oversigten dokumenterer, at der er centrale og omfattende forskelle mellem indholdet i eksisterende uddannelser og elementerne i master i datadrevet organisationsudvikling. Nedenfor i tabellen fremgår en mere detaljeret beskrivelse af forskelle og ligheder mellem uddannelserne.
































































































Fokus 







Master-


uddannelse



Organisations


udvikling



IT-strategi



Design- og konceptudvikling



Samfundsviden- skabelige og humanistiske perspektiver på data



Brugerinddragelse



Datavisualisering



Kvalitativ analyse af store datamængder



Master i datadrevet organisationsudvikling (AAU)



X



X



X



X



X



X



X



Master i IT-Ledelse (ITU)



X



X



 



 



X



 



 



Master i IKT og Læring (AAU via it-vest)



X



X



 



X



X



 



 



Master i Digital Innovation(AU)



X



X



X



 



X



 



 



Master i Forretnings-


udvikling/CBS



X



X



 



 



X



(X valgfag)



(X valgfag)



Master i IT (udbydes af AU, AAU, SDU via it-vest samarbejdet) Fagpakke: Organisation


 



X



X



 



 



X



 



 



Master i IT (udbydes af AU, AAU, SDU via it-vest samarbejdet) Fagpakke: Softwarekonstruktion eller interaktionsdesign og multimedier


 



 



 



X



 



X



 



 



Master i Interaktionsdesign (ITU)



 



 



X



 



X



 



 



Rekrutteringsgrundlag og videreuddannelsesmuligheder

Målgruppen for masteruddannelsen er centralt placerede medarbejdere i private virksomheder og offentlige organisationer, der har en uddannelsesmæssig baggrund inden for de humanistiske og samfundsfaglige områder, og som pt. arbejder med eksempelvis organisatoriske analyseopgaver, udviklingsprocesser, implementering, HR og projektledelse.


Masteruddannelsen forventes at rekruttere primært fra store og mellemstore virksomheder, institutioner og organisationer fra hele landet.


Der findes aktuelt ikke nært beslægtede masteruddannelser med sammenligneligt indhold, som giver dimittender den samme tværfaglige viden og kompetencer. Som det fremgår i foregående oversigt har de beslægtede uddannelser et mere specifikt fokus på IT-ledelse eller systemudvikling. Den foreslåede kombinationsuddannelse vurderes derfor ikke at have konsekvenser for rekrutteringsgrundlaget til andre uddannelser, da disse uddannelser kun er beslægtede i mindre grad.


Forventet optag på de første 3 år af uddannelsen

Der forventes at blive optaget 25-30 studerende pr. år. på masteruddannelsen.


Hvis relevant: forventede praktikaftaler

Ikke relevant


Øvrige bemærkninger til ansøgningen

Uddannelsen forankres på Institut for Læring og Filosofi, campus København, med særlig tilknytning til de to forskningsgrupper TeknoAntropologi (TANT) og It & LæringsDesign (ILD), som tilsammen rummer ca. 20 forskere.
 
ILD gruppen har et bredt internationalt netværk og en førende position i Danmark inden for forskning i IT og læring i institutionelle og organisatoriske sammenhænge, herunder især inden for uddannelsessektoren. Gruppen har en bred interesse i IT-integrerende design, organisation og læring. Gruppen har forestået en række danske og internationale udviklingsprojekter med fokus på samspillet mellem organisationsudvikling og IT-udvikling. 


TANT gruppen er internationalt anerkendt inden for det interdisciplinære felt Science & Technology Studies (STS). I de seneste 5 år har gruppen specialiseret sig i brug af digitale metoder, til kortlægning af hvordan kontroverser om ny teknologi udspiller sig i et bredt spektrum af medier, herunder sociale medier. Gruppen er i dag en af de centrale bidragsydere til et bredt europæisk samarbejde om udvikling af digitale metoder inden for Social Science and Humanities (SSH). Gruppen har i en række projekter arbejdet tæt sammen med eksterne parter omkring indhøstning, visualisering og analyse af store datamængder.


Både ILD og TANT gruppen har et omfattende nationalt og internationalt netværk. Fra dette netværk påtænkes det at hente oplægsholdere og gæsteundervisere.


Hermed erklæres, at ansøgning om prækvalifikation er godkendt af institutionens rektor
Ja

Status på ansøgningen
Indsendt

Ansøgningsrunde
2019-1

Afgørelsesbilag - Upload PDF-fil

Samlet godkendelsesbrev - Upload PDF-fil