Ansøgning om prækvalifikation af videregående uddannelser

erhvervsøkonomi-psykologi

Aarhus Universitet
17/09-2018 09:32
2018-2
Afslag
Ansøgningstype
Ny uddannelse

Udbudssted
Aarhus

Kontaktperson for ansøgningen på uddannelsesinstitutionen
Astrid Gad Knudsen, agk@au.dk, tlf. 51371429

Er institutionen institutionsakkrediteret?
Betinget

Er der tidligere søgt om godkendelse af uddannelsen eller udbuddet?
Nej

Uddannelsestype
Kandidat

Uddannelsens fagbetegnelse på dansk fx. kemi
erhvervsøkonomi-psykologi

Uddannelsens fagbetegnelse på engelsk fx. chemistry
Business Administration and Psychology

Den uddannedes titel på dansk
Cand.merc.(psyk.) – Erhvervsøkonomi-psykologi

Den uddannedes titel på engelsk
Master of Science (MSc) in Business Administration and Psychology

Hvilket hovedområde hører uddannelsen under?
Samfundsvidenskab

Hvilke adgangskrav gælder til uddannelsen?

Optagelse på cand.merc.(psyk.) kræver HA(psyk.) fra et af de danske universiteter, der udbyder uddannelsen, dvs. Aarhus Universitet eller Copenhagen Business School.


Er det et internationalt uddannelsessamarbejde, herunder Erasmus, fællesuddannelse og lign.?
Nej

Hvis ja, hvilket samarbejde?

Hvilket sprog udbydes uddannelsen på?
Dansk

Er uddannelsen primært baseret på e-læring?
Nej

ECTS-omfang
120

Beskrivelse af uddannelsens formål og erhvervssigte

Uddannelsen har til formål at uddanne kandidater til funktioner inden for ledelsessupport og rådgivning i forhold til drift og udvikling af fremtidige organisationer og virksomheder. Det vil således typisk dreje sig om jobs inden for HR og markedsføringsområdet samt i konsulentvirksomheder. Uddannelsen er et svar på de udfordringer til ledelse, drift og udvikling af organisationer og virksomheder, som en global, kontingent og konkurrerende verden stiller disse overfor. På baggrund af en i 2016 gennemført behovsanalyse konkluderes det, at der i de kommende år og under indtryk af den tiltagende digitalisering af arbejdsopgaver vil vise sig et stigende behov for kandidater med tværfaglige kompetencer inden for erhvervsøkonomi og psykologi.


Uddannelsen indfrier sit formål ved at samle de klassiske erhvervsøkonomiske og psykologiske discipliner i et tværfagligt uddannelsesudbud, som giver de færdiguddannede dimittender kompetencer til at optimere hensyn til mennesker, arbejdsmiljø og økonomi i udviklingen af helhedsorienterede, konkurrencedygtige virksomheder og organisationer. Uddannelsen sigter primært efter positioner i den private sektor, men kan også være relevant for den offentlige sektor.


Cand.merc.(psyk.)-uddannelsen giver kompetencer til at bistå virksomheders og organisationers interessenter med rådgivning og sparring samt til at støtte organisering og ledelse af arbejdsprocesser, organisations- og adfærdsdesigns og præstations- og belønningssystemer. Endvidere har den færdige cand.merc.(psyk.) kompetencer inden for ledelse af organisatoriske forandringer og igangsætning af innovation samt i at indtænke anvendelse af digitale ressourcer og menneskelige ressourcers mangfoldighed i en globaliseret verden. Den studerende får kompetencer til at rådgive om ledelsesbeslutninger baseret på frembringelse og inddragelse af relevant empiri.


Kompetenceprofilen for cand.merc.(psych.) ser ud som følger:


Viden:


• Indgående kendskab til og forståelse for samt evne til at reflektere over den tværfaglige vinkel mellem erhvervsøkonomi og psykologi 


• Specialiseret faglig viden inden for erhvervspsykologi


• Specialiseret faglig viden om rekrutteringsprocesser og metoder til personaleselektion 


• Specialiseret faglig viden om kvalitative og kvantitative metoder 


• Specialiseret faglig viden om organisering af arbejdsprocesser 


• Specialiseret faglig viden om psykisk arbejdsmiljø 


Færdigheder: 


• Identificere erhvervspsykologiske problemstillinger og formidle disse til fagfæller og ikke-specialister 


• Vurdere og anvende forskningsmetodik og relevante kvantitative og kvalitative værktøjer til at analysere erhvervspsykologiske problemstillinger i en tiltagende digitaliseret verden


• Formidle løsningsmodeller til beslutningstagere på en brugbar måde 


• Udvælge, vurdere og udvikle medarbejdere 


• Analysere og vurdere effekten og konsekvenserne af HR-politikker 


• Analysere og vurdere forskellige former for arbejdsprocesser og hvordan dette har betydning for motivation, præstation og medarbejderholdninger under hensyntagen til digitaliseringsudviklinger


• Analysere og vurdere præstationsvurderings- og belønningssystemer


Kompetencer: 


• Bistå og varetage rådgivning, sparring og støtte til implementering af job- og personvurdering, rekruttering, omplaceringer, forfremmelser, ledelse og organisering af arbejdsprocesser, præstation og belønningssystemer i offentlige og private virksomheder og organisationer 


• Styrke det psykiske arbejdsmiljø i offentlige og private virksomheder og organisationer, herunder med særlig fokus på at udvikle et stress-opmærksomt og løsningsorienteret arbejdsmiljø i en tiltagende digitaliseret verden


• Bistå og varetage ledelse og facilitering af organisatoriske forandringer og igangsætning af innovative og entreprenørielle tiltag på forskellige organisationsniveauer 


• Håndtere og anvende digitale ressourcer og menneskelige ressourcers mangfoldighed i en globaliseret verden 


• Rådgive og sparre omkring en bred vifte af HRM-relaterede emner baseret på frembringelse og inddragelse af relevant kvalitativ såvel som kvantitativ empiri 


• Indgå selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde i private og offentlige virksomheder og organisationer 


• Identificere egne læringsbehov og tilrettelægge egen faglig udvikling


Ovenstående kompetenceprofiler har (med undtagelse af nedennævnte tilføjelse/præcisering) været udgangspunktet for dialogen med relevante aftagere, herunder aftagerpanelerne for hhv. psykologi og erhvervsøkonomi. Aftagerne i såvel de to aftagerpaneler som generelt har ment, at der er en god sammenhæng mellem uddannelsesbehov og kompetenceprofil, dog er et forslag fra det ene aftagerpanel om at forholde sig specifikt til den tiltagende stress, der spores på danske arbejdspladser, føjet til profilen efterfølgende.


Uddannelsesinitiativet har ydermere været drøftet i de to relevante studienævn, dvs. Studienævnet for Erhvervsøkonomi og Studienævnet for Psykologi henset, at studienævnet har kompetence til at sikre tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af uddannelse og undervisning, herunder blandt andet kvalitetsudvikling af uddannelser og udarbejdelse af nye studieordninger og ændringer heri, jf. Uddannelsesbekendtgørelsen §4. Studienævnenes bemærkninger omhandler (hovedsageligt) det faglige indhold i konkrete fag, hvorfor dette er forsøgt gjort skarpere og mere tydeligt i ansøgningen.


Målgruppe og rekrutteringsgrundlag adresseres under kapitel 3.


Uddannelsens struktur og konstituerende faglige elementer

På cand.merc.(psyk.) undervises der alene i linjespecifikke fag, som er særligt tilrettelagt for at matche uddannelsens tværfaglige profil. Uddannelsen indeholder en række stærke metodefag inden for erhvervspsykologi, human ressource management, adfærdsdesigns og performance management. Dertil kommer elementer, der vedrører nyere teknologier inden for adfærd (nudging toolbox) og håndtering af adfærdsrelateret data samt organisationsudvikling & forandringsledelse, mens dansk virksomhedskultur også sættes i relation til spørgsmål om diversitet og globalisering på arbejdspladsen. Uddannelsens 3. semester er tilrettelagt til projektorienterede forløb, valgfag og/eller udenlandsophold. Uddannelsen afsluttes med et tværfagligt speciale på 4. semester.


Uddannelsens opbygning er illustreret i kassogram i bilaget.


De enkelte fag beskrives kort i det følgende. Der henvises derudover til mere udførlige fagbeskrivelser i det vedlagte bilag.


Rekruttering (10)


Faget giver indsigt og færdigheder i teoretiske baggrunde og metoder til at vurdere krav i stillinger og organisationer på den ene side samt personer på den anden side. Faget inkluderer psykometri og personnel economics og giver teoretisk viden om rekruttering, personale-selektion og HR-development ved at anvende ideer fra bl.a. mikroøkonomi og behavioral economics samt psykologi. Faget inddrager empiriske metoder i evidensbaserede analyser af konkrete problemstillinger i HR-området og giver de studerende færdigheder til at udvælge, vurdere og udvikle personer på basis af test/undersøgelser af personernes personlighed og kompetencer for derved at opnå forståelse for, hvilke typer HR-politikker der vil fungere under hvilke betingelser. Endvidere sigter faget mod at forudsige og diskutere utilsigtede konsekvenser af HR-politikker. Faget giver kompetencer til at assistere, rådgive og implementere rekruttering, omplaceringer og forfremmelser. 


Performance management (10)


Faget giver en ramme for forståelse af organiseringen af arbejdsprocesser, motivation og performance management. Det rummer endvidere viden om organisations- og jobdesign, motivation og ledelse af medarbejdere og teams. Faget kombinerer perspektiver fra klassisk HRM, ledelsespsykologi og personnel economics samt performance-evalueringer og belønningsformer. Omdrejningspunktet vil være personaleledelse, især i forbindelse med forandringsprocesser, og kompetencen til at koble HR-strategier med corporate strategier.


Metode (10)


Faget beskæftiger sig med empiriske, analytiske og metodiske tilgange til undersøgelser med relevans for strategisk ledelse, organisationsdesign og –adfærd. Formålet er at kunne understøtte beslutningstagning i virksomheder og organisationer. Dette fag bygger videre på metodefagene på HA(psyk.)-uddannelsen og giver videregående viden om og færdigheder til at anvende forskningsmetodik til at belyse relevante problemstillinger samt at formidle sådanne fund til beslutningstagere på en brugbar måde. Fagets form tager udgangspunkt i problembaseret læring, hvor de studerende arbejder ud fra en erhvervsøkonomisk og -psykologisk problemstilling med kvantitative og kvalitative værktøjer. Faget giver kompetencer til at rådgive og sparre omkring beslutninger med inddragelse og frembringelse af relevante empiriske analyser.


Psykisk arbejdsmiljø (10)


Faget giver viden, færdigheder og kompetencer til at forebygge og håndtere psykiske belastninger, fremme sundhed og sikkerhed samt styrke trivsel og medarbejderes holdninger til arbejde og organisation. Faget har både fokus på trivsel som det omvendte af belastninger og trivsel som en positiv psykologisk kvalitet i modsætning til stress. Desuden er der fokus på både menneskelige og økonomiske konsekvenser ved (mis)trivsel. Faget rummer således tværfaglige vinkler rummende psykologiske, organisatoriske og økonomiske tilgange til arbejdsrelateret sundhed og trivsel, som gør den studerende i stand til at identificere problemstillinger, opstille løsningsforslag og diskutere disse med henblik på forebyggelse og forbedring af psykisk arbejdsmiljø, herunder også den påvirkning, som en tiltagende digitalisering af arbejdsopgaver og arbejdsrummet har på arbejdsmiljø. Faget giver kompetencer til at bistå med rådgivning, sparring og forslag til implementering af tiltag, der styrker virksomheders forebyggelse og håndtering af sundhedsbelastende psykiske arbejdsmiljøer samt styrke tiltag der øger ansattes trivsel og mindsker stress.


Digitale informationssystemer (5)


Dette fag giver viden om brugen af digitale teknologier inden for sociale, mobile, analytiske og ‘cloud’-teknologier, f.eks. til at etablere informationssystemer, håndtere big data, facilitere online processer eller performance management. Dette omfatter både kritiske og konstruktive analytiske færdigheder i forhold til design og anvendelse af digitale teknologier indenfor eksempelvis marketing og ledelse.


Diversitet og globalisering (5)


Med psykologiske, organisatoriske og forretningsstrategiske aspekter fokuserer dette fag på, hvordan man skaber sammenhængskraft og samarbejde på tværs af personer med forskellige baggrunde, herunder køn, faglighed og national kultur. Faget er centreret omkring akkulturation, kulturelle kompetencer, diversity management, samarbejde, kommunikation, forhandling og konflikthåndtering, ex-patriering og HRM, outsourcing/offshoring, globale virtuelle teams og ledelse heraf, spouse og social netværksstøtte.


Organisationsudvikling og forandringsledelse (10)


Faget giver den studerende viden, færdigheder og kompetencer knyttet til organisationsteori, organisationsudvikling og forandringsledelse og kompetencen til at koble HR-strategier med corporate strategier, dvs. til forskellige typer af organisatoriske forandringer og hvordan forandringer mest hensigtsmæssigt ledes. Centrale emner i faget er organisationsforandring, innovations- og entreprenørteori, design thinking, design psykologi, innovative teams, institutionel teori, netværk og politiske systemer, forandring, miljø og psykisk arbejdsmiljø, interesser og motivation i forandring, kultur, ledelse og medarbejderinvolvering i forandring.


Valgfag (30)


F.eks. kampagnedesign, den balancerende organisation: mennesker-miljø-finansiel performance, forbrugeradfærd, markedsføringsret mv.


Semesteret rummer også mulighed for at gennemføre et projektorienteret forløb i samarbejde med en ekstern virksomhed eller organisation eller for at tage på udvekslingsophold ved et udenlandsk universitet.


Speciale (30)


Kandidatuddannelsen afsluttes med et speciale, der skal angå et emne, som er konstituerende for den faglige kompetence og identitet i kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi-psykologi og skal demonstrere brug af integrativ metode og omhandle problemstillinger, der dækker elementer fra såvel det erhvervspsykologiske som det erhvervsøkonomiske fagområde.


Begrundet forslag til taxameterindplacering

Cand.merc.(psyk.) indplaceres på takst 1, som det er tilfældet for de øvrige samfundsvidenskabelige uddannelser.


Forslag til censorkorps
Det erhvervsøkonomiske censorkorps.

Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil - Upload PDF-fil på max 30 sider. Der kan kun uploades én fil.
Bilag_KA erhvervsøkonomi-psykologi.pdf

Kort redegørelse for det nationale og regionale behov for den nye uddannelse

I forbindelse med fakultetets første overvejelser om at udvikle en HA/cand.merc.(psyk.) blev der i efteråret 2016 gennemført en mindre behovsanalyse i form af en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse suppleret med en række kvalitative interviews med potentielle aftagere. Med afsæt i de gode erfaringer med denne type behovsafdækning har fakultetet efterfølgende brugt en lignende model til en mere omfattende afdækning af behovet for det nye uddannelsesforslag (jf. bilaget vedr. arbejdsmarkedsefterspørgsel for dimittender i erhvervsøkonomi-psykologi).


Dialogen med aftagerne om det hermed fremsendte forslag til en cand.merc.(psyk.) har således haft følgende elementer:



  • Skriftlig høring af aftagerpanelerne på erhvervsøkonomi og psykologi på AU i februar 2018. Udgangspunktet for høringen var et oplæg baseret på uddannelsens foreslåede kompetenceprofil, struktur og fagelementer i forhold til behovet på arbejdsmarkedet.

  • Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse i marts/april 2018 blandt potentielle aftagere. Spørgeskema og respondentliste fra den tidligere undersøgelse er anvendt som udgangspunkt, men begge er revideret for at matche det nuværende forslag til kompetenceprofil, struktur og fagelementer.

  • Kvalitative interviews i april 2018 som supplement til den kvantitative spørgeskemaundersøgelse.


Hovedtendensen fra de gennemførte behovsanalyser er, at der i de kommende år vil være et stigende aftagermarked for dimittender med tværfaglige kompetencer inden for erhvervsøkonomi og psykologi på det danske arbejdsmarked. Dette vil indebære en stigende efterspørgsel på dimittender med kompetencer inden for økonomi/statistik og psykologi i forhold til opgaver relateret til bl.a. HRM og ledelsessparring. Derudover har det været konklusionen, at behovet for uddannelsen ikke i tilstrækkelig grad dækkes af eksisterende udbud.


I den forbindelse er det værd at bemærke, at aftagerundersøgelsen omfattede aftagere fra hele landet, men at det især har været virksomheder og organisationer eller institutioner placeret i Vestdanmark, der har svaret (jf. oversigten i bilaget).


Behovsanalysernes samlede vurdering er, at uddannelsens kompetenceprofil vil kunne dække et aktuelt og potentielt voksende behov på det danske, måske især vestdanske, arbejdsmarked. Uddannelsen forventes således ikke at påvirke optaget på den beslægtede uddannelse ved CBS.


De 65 aftagere som har besvaret spørgeskemaet i april 2018 vil samlet set kunne bruge 98 kandidater på besvarelsestidspunktet og 121 kandidater om tre til fem år. 62 % af de adspurgte respondenter vurderer, at der i høj eller nogen grad er et behov for dimittender i erhvervsøkonomi-psykologi på deres arbejdsplads. 64,5 % af respondenterne vurderede, at der i høj eller nogen grad er et behov for bachelor- og kandidat-dimittender i deres egen branche, og 80 % af respondenterne vurderede i høj eller nogen grad, at der er behov for dimittender i erhvervsøkonomi-psykologi på det danske arbejdsmarked. De adspurgte aftagere vurderer således, at der er et behov, som rækker ud over deres egen branche – det er i sagens natur svært at tillægge dette værdi ift. en konkret vurdering af, om der er efterspørgsel på kandidater i erhvervsøkonomi-psykologi, men det tyder på en opfattelse af, at der – givetvis som følge af en tiltagende digitalisering – er et samfundsmæssigt behov for at organisere arbejdet på en anden måde, end det generelt gøres i dag.


Respondenterne er ligeledes blevet spurgt til, hvilken type af dimittender der er behov for, og her svarer hovedparten, at det er dimittender fra den foreslåede samlede 5-årige bachelor- og kandidatuddannelse i erhvervsøkonomi–psykologi samt en kombination af dimittender fra bachelor- og kandidatuddannelse i erhvervsøkonomi–psykologi.


De kvalitative interviews fra den første interesseundersøgelse i efteråret 2016 underbygger den relevans og efterspørgsel, som blev indikeret i den kvantitative spørgeskemaundersøgelse i foråret 2018, herunder eksempelvis ift. behovet for at koble statistik og kvantitative analyser med HR og den psykologiske forståelse af adfærd. I de kvalitative interviews blev de adspurgte spurgt til den samlede uddannelse, dvs. en HA- og cand.merc.(psyk.), og deres vurdering har, grundet det danske arbejdsmarked, hovedsageligt været på behovet for kandidatdimittender. Overordnet set var de interviewede meget positive over for uddannelsen. Der peges i udvalgte uddrag fra interviewene bl.a. på:



  • […] at der er et behov for uddannelsen – et behov, der ikke dækkes af eksisterende uddannelser

  • Uddannelsen er samlet set skruet rigtig godt sammen med kombinationen af økonomi/statistik og psykologi

  • (…) mener overordnet, at det er spændende og relevant med en kombination af de to fagelementer. Det er en profil, der vil kunne bruges i en virksomhed

  • (…) mener, at uddannelsen ser spændende ud (…)

  • (…) mener, at uddannelsen ser spændende ud, da der er nogle rigtig gode fag. Det er derfor en uddannelse, der er meget relevant

  • (…) det bliver meget mere vigtigt at have økonometri, statistik og kvantitative analyser med i HR – selvfølgelig i samspil med den dybe menneskelige forståelse af adfærd. Denne udvikling betyder, at der er, eller i hvert fald kommer til at være, et stort behov for uddannelsen.

  • Uddannelsen adskiller sig fra eksisterende uddannelser, der måske mere har fokus på rekruttering til HR-strategier osv., men ikke så meget datastyring

  • Eksisterende uddannelser kan … opfylde markedets nuværende behov, men slet ikke det fremtidige marked, hvor kombinationen af økonomi/statistik og psykologi bliver meget vigtigt


Samme tendens kan observeres i de kvalitative interviews, der er foretaget i april 2018, hvor de interviewede ligeledes er meget positive over for uddannelsen. Nedenfor kan ses udvalgte citater fra interviewene:



  • Konklusionen var: ”Spændende!”

  • Der vil være mange muligheder for jobs i store virksomheder, men også et væsentligt potentiale i mellemstore virksomheder, hvis kompetencernes værdi for virksomhedernes økonomi kommunikeres tydeligt.

  • Virksomhederne har et behov for dette.

  • (…) at AU’s HA/CM-psyk. profil er mere interessant for et konsulenthus som EY, fordi den går mere ned i anvendelsen.

  • En stærk organisatorisk og individ-forståelse kombineret med forståelsen af effektivitets-setups er interessant, også fordi virksomheder ændres mere og mere.


Beskæftigelsessituation for kommende dimittender fra uddannelsen forventes generelt at være rigtig god baseret på data herom for de beslægtede uddannelser. Cand.merc.-uddannelserne på AU har ifølge tal fra Uddannelseszoom en høj beskæftigelsesprocent for deres kandidater. For alle cand.merc.-kandidater fra AU under ét er der en ledighed på 8 % for nyuddannede og en ledighed på 1 % 10 år efter endt uddannelse. For kandidater fra psykologi på AU er der en ledighed på 6 % for nyuddannede og en ledighed på 1 % 10 år efter endt uddannelse. For kandidater fra erhvervsøkonomi og psykologi på CBS er der en ledighed på 6 % for nyuddannede (og endnu ikke nogen tal for 10 år efter endt uddannelse). 


De aktuelle ledighedstal fra Uddannelses- og forskningsministeriet viser samme tendens. 2015-tallene viser for 4.-7. kvartal, at cand.merc.-dimittender fra AU har en ledighed på 7 %. Det tilsvarende tal for dimittender fra psykologi på AU er 10 %. Procenten for erhvervsøkonomi og psykologi på CBS er på 7.


På den baggrund er det vurderingen, at der er gode beskæftigelsesmuligheder for dimittender fra en HA- og cand.merc.(psyk.)-uddannelse på AU.


Underbygget skøn over det nationale og regionale behov for dimittender

Som tidligere nævnt er beskæftigelsessituationen for dimittender fra beslægtede uddannelser rigtig god, og herudover dokumenterer aftagerundersøgelsen et aktuelt behov for uddannelsen, der ikke i dag dækkes af eksisterende uddannelser. 


I aftagerundersøgelsen vurderer de 65 respondenter, at de aktuelt vil have behov for 98 kandidater og omkring 121 kandidater om tre til fem år. Den samlede arbejdsmarkedsefterspørgsel antages derfor at være betydeligt større, da ikke alle potentielle arbejdsgivere er blevet spurgt i undersøgelsen. Det angivne antal er derfor en indikation på, at der er en meget stor arbejdsmarkedsefterspørgsel efter dimittenderne, især på det private arbejdsmarked, der efterspørger 95 kandidater nu og 115 om tre til fem år. 


Samlet set er det vurderingen, at der på den baggrund er dokumenteret et reelt og udækket behov for uddannelsen. Det synes især at være tilfældet i Vestdanmark, særligt centreret i Østjylland, når man ser, hvilke aftagere der har svaret på behovsundersøgelsen.


Hvilke aftagere har været inddraget i behovsundersøgelsen?

Som det fremgår, har aftagerundersøgelsen i april 2018 været udsendt til 250 potentielle aftagere, hvoraf 65 besvarede spørgeskemaet. Herudover har fagmiljøerne foretaget fem kvalitative interviews af ledere og medarbejdere, som har ansættelsesansvar og/eller har et generelt strategisk ansvar i deres institution eller virksomhed (jf. bilaget). 


Udgangspunktet for spørgeskemaundersøgelsen var en justeret og suppleret respondentliste ift. til dén, der blev benyttet i 2016-interesseafdækningen. Respondentlisten fremgår af bilaget.


I perioden februar-marts 2018 er der desuden gennemført en skriftlig høring af aftagerpanelerne på hhv. erhvervsøkonomi og psykologi på AU. Der er modtaget i alt 5 tilbagemeldinger fra aftagerpanelmedlemmerne, heraf 3 fra erhvervsøkonomi og 2 fra psykologi. Udvalgte citater fremgår nedenfor:



  • "De primære perspektiver jeg ser modsvarer meget godt jeres skrevne målsætninger med uddannelsen"

  • "For mig at se er der god sammenhæng mellem uddannelsesbehovene og de foreslåede kompetenceprofiler"

  • "At koble økonomiforståelse og psykologi vil efter min opfattelse kunne bidrage til sådan på tværs tænkning i store organisationer"

  • "Kompetenceprofilen ser overordnet godt ud"

  • "Tiltaget ser rigtig spændende ud. Min umiddelbare vurdering er at der kan være en efterspørgsel både i den private og offentlige sektor"

  • "Begge uddannelsers udgangspunkt er tværfaglige, hvilket jeg personligt ser som en styrke og kan være med til at “brande” uddannelserne fra Aarhus BSS"

  • "At en ny tværfaglig uddannelse i erhvervsøkonomi og psykologi ved Aarhus BSS kan være relevant for kommende jobområder"


Der er som anført blevet afviklet kvalitative interviews med relevante aftagere af to omgange, nemlig dels da man efteråret 2016 ønskede en indledende vurdering af aftagerinteressen, dels i den udvidede aftagerundersøgelse i foråret 2018.


De seks interviewpersoner fra de første kvalitative interviews i 2016 repræsenterede følgende virksomheder:



  • Grundfos

  • Vestas

  • Danske Bank

  • Dansk HR

  • Danish Crown

  • Royal Dutch Shell


Der nye kvalitative interviews fra 2018 er tilsvarende gennemført med aftagere, der er ledere, som har ansættelsesansvar og/eller har et generelt strategisk ansvar i deres organisation eller virksomhed. De fem interviewpersoner repræsenterede følgende virksomheder:



  • Dansk Industri

  • EY

  • PricewaterhouseCoopers

  • Aalborg Portland

  • Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK)


Hvordan er det konkret sikret, at den nye uddannelse matcher det påviste behov?

I forbindelse med udarbejdelsen af ansøgningen har aftagerpanelerne været inddraget. Medlemmerne af de respektive aftagerpaneler har i perioden fra den 23. februar til den 9. marts 2018 haft mulighed for at kommentere på den foreslåede struktur og kompetenceprofil for hhv. bachelor- og kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi-psykologi (HA/cand.merc.(psyk.)), hvilket fem aftagere har benyttet sig, jf. ovenstående. 


Tilbagemeldingerne fra aftagerpanelerne har medført, at der er kommet øget opmærksomhed på at fremhæve den tværfaglige dimension i kandidatfagene, der alle er nyudviklede fag med inddragelse af medarbejdere fra de i uddannelsen involverede institutter. Ligeledes er der kommet et tydeligere psykologisk element med i faget Organisationsudvikling og forandringsledelse, mens stress nu adresseres mere eksplicit i faget Psykisk arbejdsmiljø.


De input, der har været fra aftagere i forbindelse med såvel den kvantitative som den kvalitative behovsanalyse har betydet, at personaleledelse, især i forandringsprocesser, og kompetencen til at koble HR-strategier med corporate forretningsstrategier er blevet trukket tydeligere frem i både Organisationsudvikling og forandringsledelse og Performance management. Ligeledes er digitale kompetencer og spørgsmålet om at kunne forstå digitaliseringens betydning samt kunne bruge digitalisering som arbejds- og udviklingsredskab blevet eksplicit adresseret i Psykisk arbejdsmiljø og Performance management.


Beskriv ligheder og forskelle til beslægtede uddannelser, herunder beskæftigelse og eventual dimensionering.

Den foreslåede kandidatuddannelse i erhvervsøkonomi-psykologi, cand.merc.(psyk.), er i varierende omfang beslægtet med følgende eksisterende uddannelsesudbud:



  • Cand.merc.(psyk.) udbudt ved CBS

  • Kandidatuddannelsen i psykologi udbudt ved AU og KU

  • Cand.merc.HRM og Cand.soc.HRM udbudt ved CBS

  • Cand.merc.HRM udbudt ved SDU

  • Cand.merc. i strategi og ledelse (SOL) ved AU


Kandidatuddannelserne sammenlignes i det følgende:


Cand.merc.(psyk.) ved CBS:


Af titel er det ovenstående uddannelse, som umiddelbart synes at være den nærmest beslægtede uddannelse til en kommende cand.merc.(psyk.) ved Aarhus BSS. Uddannelsesprofilen på uddannelsen ved CBS er dog i højere grad kendetegnet ved en profil inden for ledelse og innovation. Dertil kommer, at cand.merc.(psyk.)-uddannelsen ved Aarhus BSS forekommer mere metodisk fokuseret, baseret på målene med fagene metode, psykisk arbejdsmiljø, rekruttering, digitale informationssystemer samt performance management. Denne udgør således en naturlig overbygning til det søgte HA(psyk.)-udbud i Aarhus. Uddannelsernes forskelligheder taget i betragtning forventes en ny cand.merc.(psyk.) udbudt i Aarhus ikke at kannibalisere optaget på uddannelsen udbudt ved CBS.


Kandidatuddannelsen i psykologi ved AU og KU:


Kandidatuddannelserne i psykologi er på landsplan karakteriseret ved at indeholde maksimalt 20 ECTS indenfor arbejds- og organisationspsykologi, som ikke er obligatoriske for de studerende, men en valgmulighed. Erfaringerne fra AU er, at de studerende på psykologi i højere grad vælger den kliniske vej, hvorfor efterspørgslen på den erhvervspsykologiske del ikke er nævneværdig. Den foreslåede uddannelse forventes ikke at få konsekvenser for optaget på kandidatuddannelsen i psykologi, eftersom cand.merc.(psyk.) sigter at tiltrække et andet segment end det, som i dag er rekrutteringsgrundlaget for kandidatuddannelserne i psykologi.


Relevante cand.merc.-linjer inden for HR og ledelse ved SDU og AU


Af relevante cand.merc.-linjer er det ved et gennemsyn af kompetenceprofiler og uddannelsesstruktur umiddelbart cand.merc.HRM udbudt ved SDU, som kommer tættest på det søgte udbud af en cand.merc.(psyk.)-uddannelse i Aarhus. Uddannelserne har enkelte fagelementer til fælles baseret på fagenes titler, men forskellen består i at cand.merc.(psyk.) er et reelt tværfagligt udbud. Alle fag på den foreslåede kandidatuddannelse er udviklet med afsæt i stærke forskningsmiljøer på de tre involverede institutter, og indholdet af fagelementerne har således en tværfaglig karakter med udgangspunkt i integrationen mellem business-miljøerne og den psykologiske faglighed. Uddannelsen på SDU udbydes med udgangspunkt i et erhvervsøkonomisk fagmiljø.


På de øvrige cand.merc.-linjer indenfor HRM og ledelse er der i mindre omfang enkelte faglige overlap, men ingen af de relevante uddannelser har samme tværfaglige profil som den her søgte.


På baggrund af ovenstående sammenligning mellem den foreslåede cand.merc.(psyk.) og beslægtede uddannelser konkluderes det således, at uddannelsen med sin tværfaglige karakter adskiller sig fra de øvrige udbud. Uddannelsen vil forventeligt være interessant for studerende, som ellers ville være draget mod CBS eller søgt ind på erhvervsøkonomi eller psykologi. Med afsæt i optagelsestallene over de seneste 3 år forventes det påtænkte optag dog ikke at påvirke optaget på de beslægtede uddannelser i nævneværdig grad.  


Rekrutteringsgrundlag og videreuddannelsesmuligheder

Rekrutteringsgrundlaget for uddannelsen er først og fremmest de studerende, som søger fra den ligeledes ansøgte HA(psyk.)-uddannelse. Overgangsfrekvensen herfra forventes at være 75, således at man med et optag på 100 på HA(psyk.) forventer en overgang på 75 til cand.merc.(psyk.).


 Rekrutteringsgrundlaget for HA(psyk.) er der redegjort for i forbindelse med ansøgningen herom. Her redegøres der for, at der er et højt antal ansøgere med deraf afledte høje adgangsgivende karaktersnit på den tilsvarende uddannelse på CBS, hvorfor et potentielt stort optagelsesgrundlag suppleret med øgede ønsker om regionalisering af uddannelser taler for et udbud af HA/cand.merc.(psyk.) uden for hovedstadsområdet.


Optag på cand.merc.(psyk.) kræver en HA(psyk.) fra et dansk universitet eller tilsvarende. Der forventes kun i mindre grad overflytning mellem bachelor og kandidat på tværs af AU og CBS.


Forventet optag på de første 3 år af uddannelsen

Aarhus BSS arbejder med et forventet optag på 100 studerende på HA(psyk.) og en forventet beståelsesfrekvens på 85 %. Tages der højde for eventuelt frafald mellem bachelor og kandidat, forventes der et optag på 75 studerende på cand.merc.(psyk.).


Det forventede optag er fastsat ud fra en betragtning af det forventede arbejdsmarkedsbehov og rekrutteringsgrundlag for uddannelsen. Dertil kommer en række økonomiske overvejelser om, hvor mange studerende der skal til, for at uddannelsen er rentabel.


Hvis relevant: forventede praktikaftaler

Ikke relevant. Projektorienterede forløb er en mulighed på kandidatuddannelsen, men ikke et obligatorisk element.


Øvrige bemærkninger til ansøgningen

Hermed erklæres, at ansøgning om prækvalifikation er godkendt af institutionens rektor
Ja

Status på ansøgningen
Afslag

Ansøgningsrunde
2018-2

Afgørelsesbilag - Upload PDF-fil
A7 - Endelig afslag - KA i Erhvervsøkonomi-psykologi - AU.pdf

Samlet godkendelsesbrev - Upload PDF-fil