Ansøgning om prækvalifikation af videregående uddannelser

teknisk videnskab (computerteknologi)

Aarhus Universitet
01/02-2018 10:30
2018-1
Foreløbig godkendt
Ansøgningstype
Ny uddannelse

Udbudssted
Aarhus

Kontaktperson for ansøgningen på uddannelsesinstitutionen
Astrid Gad Knudsen, agk@au.dk

Er institutionen institutionsakkrediteret?
Betinget

Er der tidligere søgt om godkendelse af uddannelsen eller udbuddet?
Nej

Uddannelsestype
Bachelor

Uddannelsens fagbetegnelse på dansk fx. kemi
teknisk videnskab (computerteknologi)

Uddannelsens fagbetegnelse på engelsk fx. chemistry
Engineering (Computer Engineering)

Den uddannedes titel på dansk
Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (computerteknologi)

Den uddannedes titel på engelsk
Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Computer Engineering)

Hvilket hovedområde hører uddannelsen under?
Naturvidenskab

Hvilke adgangskrav gælder til uddannelsen?

Uddannelsen ønskes placeret under teknisk videnskab, med følgende uddannelsesspecifikke adgangskrav:


Matematik A
Fysik B eller Geovidenskab A
Dansk A
Engelsk B


Endvidere skal følgende krav være opfyldt:


Samlet karaktergennemsnit på mindst 7 for den adgangsgivende uddannelse og Matematik A bestået med et gennemsnit på mindst 7. Ansøgere, der ikke opfylder disse krav, kan optages gennem en adgangsprøve.


Bacheloruddannelsen i computerteknologi kræver grundlæggende, stærke faglige kompetencer og en solid forståelse for og færdigheder i matematik og fysik, hvilket kan opfyldes med de angivne adgangskrav.


Uddannelsens kernefaglige og konstituerende fagelementer er i overvejende grad tekniske-videnskabelige. Således er 105 ECTS af 150 ECTS obligatoriske kurser teknisk videnskabelige, hvortil kommer 30 ECTS valgfri kurser inden for det teknisk videnskabelige område. De obligatoriske naturvidenskabelige grundfagselementer udgør 45 ECTS. Alt i alt har uddannelsen således et tungt fokus på det tekniske-videnskabelige område og universitetet ønsker derfor uddannelsen placeret under teknisk videnskab.


Adgang til kandidatuddannelser:
Bacheloruddannelsen i computerteknologi giver direkte adgang til kandidatuddannelserne (civilingeniør) i computerteknologi og i biomedicinsk teknologi på AU.


Retskrav:
Med en bacheloruddannelse i computerteknologi vil man have retskrav på optagelse på kandidatuddannelse i computerteknologi (civilingeniør) ved AU.


 


 


Er det et internationalt uddannelsessamarbejde, herunder Erasmus, fællesuddannelse og lign.?
Nej

Hvis ja, hvilket samarbejde?

a


Hvilket sprog udbydes uddannelsen på?
Dansk

Er uddannelsen primært baseret på e-læring?
Nej

ECTS-omfang
180

Beskrivelse af uddannelsens formål og erhvervssigte

Formålet med den ansøgte bacheloruddannelse i computerteknologi er, at øge rekrutteringen af studerende til ingeniørområdet for derigennem, at medvirke til at afhjælpe manglen på ingeniører i danske virksomheder og specifikt afhjælpe manglen inden for computerteknologi-området, med særligt fokus på civilingeniører. Initiativet er en del af Aarhus Universitets ingeniørsatsning ”AU Engineering 2025” der har til formål at styrke og øge produktionen af ingeniørdimittender. En satsning der af Aarhus Universitets bestyrelse støttes med et tre-cifre millionbeløb (se nærmere i upload: Dokumentationsbilag – prækvalifikationsansøgning).


Der er og vil fremover fortsat være en generel og alvorlig mangel på ingeniører i Danmark, som konkluderet af flere analyser udarbejdet af forskellige interesseorganisationer. Fremskrivningerne fra IDA peger på, at der i 2020 vil mangle mellem 7.000 og 16.000 ingeniører stigende til mellem 9.000 og 20.000 i 2025 (1, 2). Seneste prognose fra ”Engineer the future” viser at der vil mangle ca. 6.500 ingeniører i 2025 (3). Heraf skal en større andel afslutte uddannelsen på civilingeniørniveau, hvor efterspørgslen forventes at stige forholdsvist mest (2). For civilingeniørområdet alene peger en DI-prognose på, at der i 2030 vil mangle 8.000 (4). I forhold til it- og elektronikkandidater, herunder computerteknologi, viser en nylig prognose fra DI ITEK (2015), at der inden for dette område alene vil mangle i størrelsesordenen 3.000 kandidater i 2020 (5). Ingeniørmangler betyder overordnet at virksomhederne, der ikke kan få den nødvendige arbejdskraft, sættes tilbage i forhold til konkurrenceevne, produktivitet og udvikling.


Den voldsomme efterspørgsel på computeringeniører bekræftes ligeledes af en kvantitativ undersøgelse gennemført af Aarhus Universitet gennem jobportalen Indeed.com, der er en opgørelse over antallet af jobopslag fra danske virksomheder, der søger ingeniører inden for computerteknologi. Undersøgelsen har inden for en tre-måneders periode (15/10/17-14/01/18) identificeret omkring 550 relevante stillingsopslag for computeringeniører. Undersøgelsens metodik og resultater er nærmere uddybet i upload: Dokumentationsbilag – prækvalifikationsansøgning).


Arbejdsmarkedsbalancen fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering påviser tilsvarende at der i hele landet er mangel på eller gode jobmuligheder for IT-ingeniører, der er den arbejdsmarkedsbalance-kategori der kommer tættest på computeringeniør (http://arbejdsmarkedsbalancen.dk/).


Aarhus Universitets dialog med virksomheder bekræfter ligeledes behovet for ingeniører generelt og viser også, at der et specifikt behov for civilingeniører inden for computerteknologi.


En øget produktion af ingeniører, herunder civilingeniører i computerteknologi, vil kræve at optaget til ingeniørstudierne øges, hvilket giver universitet en rekrutteringsudfordring. Det er vurderingen, at hvis optaget af studerende skal øges signifikant, skal der rekrutteres studerende fra hidtil ikke udnyttede ansøgersegmenter. Det er bl.a. i denne sammenhæng, at ønsket om at udbyde den ansøgte bacheloruddannelse i computerteknologi skal ses. Uddannelsen forventes at appellere til ansøgere der:


1/ ønsker en teknisk uddannelse der er mere teoretisk og naturvidenskabelig funderet end en diplomingeniøruddannelse og samtidig er mere anvendelsesorienteret end en traditionel naturvidenskabelig uddannelse.


2/ der umiddelbart identificerer sig med en karriere som civilingeniør og ønsker en uddannelse, der sigter direkte herimod.


Aarhus Universitets interne analyser peger på eksistensen af en ansøgergruppe, som i dag ikke aktiveres til området pga. manglende uddannelsestilbud inden for civilingeniørområdet (se nærmere under afsnittet Rekrutteringsgrundlag og videreuddannelsesmuligheder). 


Aarhus Universitets ansøgning om en teknisk videnskabelig bacheloruddannelse i computerteknologi skal således ses som universitetets forsøg på at rekruttere flere studerende, der efter bacheloruddannelsen vil læse videre til civilingeniør. Dette vil sikre en øget produktion af ingeniører generelt og specifikt flere civilingeniører, uden at produktionen af diplomingeniører påvirkes negativt.


Bacheloruddannelse er opbygget med et curriculum, der tager sit udgangspunkt i en international anerkendt Body of Knowledge (6) som globalt anvendes af en række uddannelsesinstitutioner. Med det udgangspunkt er bacheloruddannelsen i computerteknologi opbygget af tre faglige hovedområder 1/ naturvidenskabelige grundfag (herunder matematik), 2/ teknologiske fag og 3/ projekter og almene fag. De naturvidenskabelige grundfag har størst tyngde i de første semestre i uddannelsen, hvorimod de sidste semestre i uddannelsen primært optages af de teknologiske fag og de valgfrie elementer. Projekter og almene fag er ligeligt fordelt over de 6 semestre, med bachelorprojektet på sidste semester. Denne struktur understøtter formålet med de naturvidenskabelige fag som basis for de teknologiske fag og projekter og almene fag som basis for at udvikle de studerendes mere praktiske og eksperimentelle sider af ingeniørfaget.


Referencer til dette afsnit:
(1) Prognose for ingeniørmangel, IDA, 2009.
(2) Prognose for mangel på ingeniører og scient.er, IDA, 2011.
(3) Prognose for STEM-mangel 2025, Engineer the Future, 2018.
(4) DI: Vi uddanner de forkerte kandidater, Berlingske, 2013.
(5) Prognose 2020 - ITEK-branchens behov for it- og elektronikkandidater i 2020, DI ITEK, 2015.
(6) Computer Engineering Curricula 2016, Association for Computing Machinery (ACM), USA


Uddannelsens struktur og konstituerende faglige elementer

De tre faglige hovedområder uddannelsen er opbygget omkring udgør som nævnt ovenfor:


Naturvidenskabelige grundfag (45 ECTS)
Formålet med de naturvidenskabelige grundfag er at tilvejebringe det naturvidenskabelige fundament der er nødvendig for at kunne arbejde med computerteknologi, med hovedvægt på teoretisk viden. Fagelementet omfatter grundlæggende matematik, statistik og fysik.
 
Teknologiske fag (75 ECTS)
Formålet med det teknologiske fagelement er at tilvejebringe det ingeniørmæssige og teknisk videnskabelige fundament for at kunne arbejde teoretisk og eksperimentelt med computerteknologi. Fag elementet omfatter teknisk videnskabelige fag inden for computerteknologi, digitale kredsløb, computerarkitektur, programmering og softwarearkitektur.


Projekter og almene fag (30 ECTS)
Formålet med projekter og almene fag er at tilvejebringe det ingeniørmæssige fundament for at kunne arbejde eksperimentelt, samarbejdende og praktisk med computerteknologi. Et væsentligt element i denne gruppe er det afsluttende bachelorprojekt på 15 ECTS. Derudover omfatter området elementer som ingeniørarbejde og ingeniørfagets videnskabsteori.


I tillæg til ovenstående indgår der valgfri kurser af et omfang på 30 ECTS i uddannelsen.


Uddannelsens konstituerende elementer udgøres af 23 kurser på sammenlagt 150 ECTS:


Første semester
-Calculus (10 ECTS)
-Klassisk fysik (5 ECTS)
-Digitale kredsløb (5 ECTS)
-Introduktion til programmering (10 ECTS)


Andet semester
-Numerisk lineær algebra (10 ECTS)
-Diskret matematik (5 ECTS)
-Softwarearkitektur (5 ECTS)
-Computerarkitektur (5 ECTS)
-Computerteknologi projekt I (5 ECTS)


Tredje semester
-Differentialligninger (5 ECTS)
-Algoritmer og datastrukturer (5 ECTS)
-Software teknologi (5 ECTS)
-Distribuerede systemer (5 ECTS)
-HW/SW co-design (5 ECTS)
-Computerteknologi projekt II (5 ECTS)


Fjerde semester
-Sandsynlighedsregning og statistik (5 ECTS)
-Signaler og lineære systemer (5 ECTS)
-Programmering og modellering (10 ECTS)
-Reguleringsteknik (5 ECTS)
-Computernetværk (5 ECTS)


Femte semester
-Machine Learning (10 ECTS)


Sjette semester
-Videnskabsteori (5 ECTS)
-Bachelorprojekt (15 ECTS)


I tillæg til den konstituerende kerne er der et valgfrit program på 30 ECTS. Den valgfri del er placeret på uddannelsens tredje år og der kan vælges mellem følgende specialiseringsretninger:


-Computer Vision og Machine Learning (30 ECTS)
-High Speed Computing Systemer (30 ECTS)
-Kommunikation Netværk og IoT systemer (30 ECTS)


Et studiediagram for uddannelsens opbygning er givet i upload: Dokumentationsbilag – prækvalifikationsansøgning.


Beskrivelser af konstituerende faglige elementer:


(N: naturvidenskabelige grundfag; T: teknologisk fag; P: projekter og almene fag)


Calculus (N): Calculus betegner traditionelt en introduktion til differential-og integralregning for funktioner af en eller flere variable. I dag gør calculus fyldest som et vigtigt sprog for videnskab og teknologi. Kurset omhandler: komplekse tal, funktioner af én og flere variable, differentialregning i én og flere variable, integraler i én og flere variable, differentialligninger, følger og uendelige rækker, Taylor-rækker, sandsynlighedsteori og elementær statistik. Ved kursets afslutning vil de studerende være i stand til at foretage grundlæggende beregninger og ræsonnementer i forbindelse med komplekse tal, beregne og fortolke partielle afledede samt stamfunktioner for funktioner af en eller flere variable, foretage grundlæggende beregninger og ræsonnementer i forbindelse med talfølger, uendelige rækker, løse grundlæggende typer af differentialligninger for funktioner af en eller flere variable samt foretage grundlæggende beregninger og ræsonnementer med stokastiske variable, sandsynligheder, middelværdi og varians.


Klassisk fysik (N): Klassisk fysik omhandler klassisk mekanik og termodynamik. Det inkluderer masse, hastighed, acceleration, impuls, kraft, harmonisk oscillator, centripetalkraft og cirkulær bevægelse, energi, varme, temperatur, entropi og bølger. Newtons love og termodynamikkens love introduceres og studeres. Ved kursets afslutning vil de studerende være i stand til at analysere og løse basale problemer baseret på klassisk mekanik, analysere og løse basale problemer baseret på termodynamik, formulere og anvende bevægelsesligningerne i udvalgte situationer samt formulere og anvende termodynamikkens love i udvalgte situationer.


Digitale kredsløb (T): I dette kursus får de studerende præsenteret den digitale verden for første gang og kommer til at lære at designe basale komponenter på logisk niveau samt lære at bygge mere komplekse digitale systemer. Kurset giver en fundamental forståelse af boolesk algebra, det binære tal system, logik gate design, kombinatorisk logik-design ved brug af langsom/medium/stor skala integration, og sekventiel logik design. Kurset dækker også synkrone/asynkrone tilstandsmaskiner og programmerbare logiske apparater, såsom programmerbare, logiske arrays. Ved kursets afslutning vil de studerende være i stand til at implementere forskellige booleske funktioner ved brug af fundamentale logiske gates, analysere kombinatoriske og sekvenslogiske kredsløb, forklare hvordan aritmetiske kredsløb og komplekse kredse (multipleksere, dekodere og kodere) fungerer og realiseres, forklare og sammenligne forskellige implementeringer af digitale kredsløb samt sammenligne forskellige logiske implementeringer fra forskellige perspektiver (forsinkelse, effektforbrug mm.).


Introduktion til programmering (T): Kurset giver en praktisk introduktion til programmering med fokus på kommandoer og kontrolstrukturer til algoritmer og typer i udvalgte programmeringssprog. Kurset giver en introduktion til algoritmer og principper fra forskellige programmeringsparadigmer og forskellige teknikker til at strukturere et program. Ved slutningen af kurset vil de studerende kunne anvende et programmeringssprog i praksis, de vil kunne redegøre for betydningen af de kommandoer, der anvendes, og endeligt vil de kunne argumentere for hvorfor et program lever op til ønskede krav.


Numerisk lineær algebra (N): Kurset er en praktisk introduktion til lineær algebra med fokus på numeriske beregninger og algoritmer til at finde løsninger til lineære ligningssystemer. Kurset omhandler vektor og matrix algebra, ortogonalitet, eigenværdier og eigenvektorer, forskellige metoder til matrix dekomposition, numerisk (u)stabilitet, talformater, analyse af afrundingsfejl. Ved kurset afslutning vil de studerende være i stand til at løse vektor og matrix algebra problemer, løse og redegøre for egenværdsproblemer samt anvende og sammenligne matrix dekompositions metoder samt analysere afrundingsfejl.


Diskret matematik (N): Diskret matematik giver det teoretiske fundament for programmering. Det danner matematiske modeller til almindelige abstraktioner, der omtales i programmeringen. Det danner grundlaget for, at de (teoretiske) resultater af programmer kan bedømmes. Det gør os i stand til at udtale sig om egenskaber af programmer. Kurset introducerer første orden logik, tal, mængder, sekvenser, relationer og grafer, deres applikationer og teknikker til bevisførelse. Ved kursets afslutning kan de studerende beskrive og forholde sig til begreber inden for diskret matematik, forklare typiske anvendelser af disse begreber samt forklare og anvende bevisteknikker inden for diskret matematik.


Softwarearkitektur (T): Kurset giver en oversigt over forskellige softwarearkitekturer og standarder. Kurset indeholder emner så som fejltolerance, adskillelse af aspekter og abstraktion ved indkapsling. Ved slutningen af kurset vil de studerende kunne diskutere software arkitekturer og analysere deres egenskaber, desuden vil deltagerne kunne forklare udfordringerne ved verifikation af forskellige arkitekturer.


Computerarkitektur (T): Dette kursus vil give en introduktion til mikroprocessorer herunder fundamental CPU operation og programmering. I dette kursus vil de studerende lære fundamental data repræsentation (det inkluderer heltal og floating point), lavt niveau design af CPU (det inkluderer detaljeret design af den aritmetiske og logiske enhed, instruktionssæt, registre, samler, instruktions pipeline), virtuel hukommelse, cacher, såvel som basal maskine niveauprogrammering (control, procedures, stacks, data management, arrays, strukturer).Ved kursets afslutning vil de studerende kunne: beskrive og forklare fundamentale  datarepræsentations- og data managementprincipper i mikroprocessorer, forklare arkitekturen af mikroprocessorer samt forklare programmeringsprocessen for en mikroprocessor (fra lav-niveau programmer såsom C til assembler til maskinkode).


Computerteknologi projekt I (P): På kurset arbejdes der med teoretiske, eksperimentelle og praktiske emner inden for fagområdet computerteknologi tilknytning til de øvrige fag på computerteknologistudiets 1. og 2. semester. I projektet skal den studerende selvstændigt planlægge og fuldføre et computerteknologiprojekt. Den studerende skal trænes i at kommunikere faglige emner inden for projektets område og kommunikerer resultaterne af projekt. Ved projektets afslutning vil de studerende være i stand til at formulere en faglig problemstilling, gennemføre en skriftlig opgave under anvendelse af relevante faglige metoder, analysere en faglig problemstilling under anvendelse af relevant teori, diskutere og perspektivere en faglig problemstilling.


Differentialligninger (N): Differentialligninger er det matematiske sprog vi bruger til at beskrive den fysiske verden. I kurset gennemgås eksempler på modellering af ingeniørmæssige problemer vha. differentialligninger og metoder til løsning af disse læres. Kurset indeholder ordinære og partielle differentialligninger, samt systemer af koblede differentialligninger. Her vil der blive lagt vægt på både analytiske og numeriske metoder til løsning af differentialligninger. Ved kurset afslutning vil de studerende være i stand til at modellere simple fysiske systemer, visualisere løsninger og sammenholde disse med den fysiske verden, løse (systemer af koblede) differentialligninger bl.a. ved brug af Laplace transformationen, Fourierrækker og metoder fra lineær algebra samt anvende numeriske metoder til at løse differentialligninger.


Algoritmer og Datastrukturer (N): Data er repræsenteret i computere ved hjælp af datastrukturer. I dette kursus studeres datastrukturer som anvendes i programmeringsøjemed så som lister og træer og relaterer disse til deres matematiske modeller så som lister og mængder. De matematiske modeller af datastrukturer hænger sammen med en samling af primitive operationer som kan gennemføres på dem. Disse er implementeret ved hjælp af algoritmer som er det andet hovedemne for kurset. Algoritmer og datastrukturer har bestemte karakteristika i forhold til hastighed for udførelse, brug af lager og kompleksitet som vil blive studeret. Disse karakteristika vil blive anvendt for at vurdere anvendeligheden af datastrukturer og specifikke algoritmer som anvender disse. Ved kursets afslutning kan de studerende beskrive fælles datastrukturer og tilhørende algoritmer, forklare de underliggende matematiske modeller af datastrukturer og algoritmer samt designe datastrukturer og algoritmer og dømme deres ydeevne og egnethed til specifikke situationer.


Software teknologi (T): Udviklingen af software kræver langt mere end den egentlige implementering. I dette kursus vil vi studere de afgørende teknikker, der går hånd i hånd med programmering under udviklingen af software. Vi vil se på artefakter som krav, specifikationer, arkitekturer, test og implementering og relatere dem til softwareudviklingsprocesser. Det vil blive understreget, hvordan den udviklede software opfylder det tilsigtede formål som er formuleret i kravene. Ved kursets afslutning kan de studerende beskrive forskellige softwareprocesser og deres forskellige artefakter, beskrive og relatere forskellige aktiviteter og faser af softwareprocesser samt begrunde hvordan software kan udvikles systematisk for at opfylde sine krav.


Distribuerede systemer (T): Dette kursus giver et overblik over og indblik i praktisk erfaring med nogle af de væsentligste teorier, metoder og principper inden for analyse, design og udvikling af distribuerede systemer. I et distribueret system kommunikerer og koordinerer flere netværksforbundne og autonome beregningsprocesser deres handlinger for at opnå et fælles mål. Kurset dækker både fundamentale emner som koordinering, fejl-tolerance og synkronisering, men også sammensatte emner som middleware og service-discovery-protokoller. Ved kursets afslutning kan de studerende forklare og diskutere anvendeligheden af distribuerede systemer i forskellige sammenhænge, anvende og evaluere et udvalg af middlewares og service-discovery-protokoller samt konstruere, bygge og evaluere prototyper på distribuerede systemer.


Hardware/Software co-design (T): Kurset giver en praktisk introduktion til hardware/software co-design værktøjer til udvikling og realisering af kombineret hardware og software systemer. Kurset omhandler metoder og værktøjer til at beskrive både software og hardware, udføre simuleringer og analysere effektiviteten af forskellige?? systemimplementeringer. Desuden omhandler kurset teknikker til at udføre arkitektoniske designbeslutninger baseret på simuleringsresultater. Ved kursets afslutning vil de studerende kunne beskrive software og hardware samt være i stand til at vurdere arkitektoniske designbeslutninger baseret på simuleringsresultater og performance egenskaber.


Computerteknologi projekt II (P): På kurset arbejdes der med teoretiske, eksperimentelle og praktiske emner inden for fagområdet computerteknologi tilknytning til de øvrige fag på computerteknologistudiets 1., 2. og 3. semester. I projektet skal den studerende selvstændigt planlægge og fuldføre et computerteknologiprojekt. Den studerende skal trænes i at kommunikere faglige emner inden for projektets område og kommunikerer resultaterne af projekt. Ved projektets afslutning vil de studerende være i stand til at formulere en faglig problemstilling, gennemføre en skriftlig opgave under anvendelse af relevante faglige metoder, analysere en faglig problemstilling under anvendelse af relevant teori, diskutere og perspektivere en faglig problemstilling.


Sandsynlighedsregning og statistik (N): Kurset introducerer sandsynlighedsregning og statistik. De matematiske koncepter vil blive forklaret gennem en række konkrete eksempler samt opgaver. De studerende vil blive introduceret til sandsynlighedsregning, stokastisk variable, sandsynlighedsfordelinger, middelværdi- og varians fordeling, deskriptiv statistik, punktestimat, konfidensinterval, Bayesiansk statistik, hypotesetestning, styrke og samplestørrelse beregninger, statistisk inferens. Ved kursets afslutning vil de studerende være i stand til at beskrive og forklare basale koncepter inden for sandsynlighedsregning og statistik, beregne sandsynligheds- samt statistikopgaver samt anvende statistiske metoder til analyse af data fra målinger og simuleringer.


Diskrete signaler og lineære systemer (T): Diskrete signaler og lineære systemer introducerer grundlæggende begreber og matematiske formalismer til diskret signalbehandling. I løbet af kurset fokuseres der primært på de teoretiske aspekter af diskret signalbehandling, men deltagerne vil i kurset også arbejde med konkrete problemstillinger og derigennem opnå praktisk erfaring med diskret signalbehandling. Ved kurset afslutning vil de studerende være i stand til at anvende og forklare matematiske formalismer til at beskrive diskrete signaler og sampling, anvende Fourier and z-transformationer på diskrete signaler samt redegøre for, designe og anvende FIR og IIR filtre.


Programmering og modellering (T): Modellering gør programmering til en ingeniøraktivitet. En model af et program beskriver et program ligesom en tegning af en mekanisk maskine beskriver denne maskine. Ved hjælp af en model af et program kan man formelt begrunde korrektheden af programmet og analysere det, før det er skrevet. Dette giver mulighed for at bedømme om det program, der skal skrives, løser et givet problem på en passende måde. Desuden kan det testes, om et program har alle de egenskaber, der beskrives af modellen. Endelig kan en model også beskrive en del af den omgivelse, som programmet skal fungere i, så vi kan observere effekten af ??et program eller dets model af omgivelserne. Ved kursets afslutning kan de studerende skrive en specifikation for et softwareprogram, modellere et program og dens omgivelse, angive de egenskaber, der skal bruges til test og verifikation samt sammenligne forskellige begreber for verifikation og validering.


Reguleringsteknik (T): Kurset omhandler studiet af reguleringsteknik og anvendelser indenfor elektro- og computerteknologi. Kurset giver den studerende de matematiske forudsætninger for at forstå og bygge første og anden ordens reguleringssystemer. Gennem kurset får den studerende erfaring med reguleringssystemer gennem opgaver og praktiske øvelser. Ved kurset afslutning vil de studerende være i stand til at anvende frekvens- og tidsdomænemetoder til systemidentifikation og –modellering, forklare og designe et proportionalt, integrerende og differentierende (PID) reguleringssystem, implementere og sammenligne simple analoge og digitale reguleringssystemer samt forklare state-space metoder og anvende disse på simple systemer.


Computernetværk (T): Kurset giver en introduktion til computernetværk og hvordan infrastrukturen og applikationerne fungerer i sammenhæng med disse. Kurset omhandler internetworking filosofier, design principper, OSI lag og TCP / IP, praktiske udfordringer og tilnærmelser, unicast og multicast routing, overbelastning kontrol, router arkitekturer, netværkskendskab applikationer og ydeevne evaluering. Ved kurset afslutning vil de studerende være i stand til at beskrive og forstå relevante netværk og konfigurationsværktøjer, standarder og / eller tekniske begrænsninger for computernetværk, definere og formulere netværksarkitekturer og protokoller, beskrive lokale og brede netværk, diskutere datakommunikation og lave performanceevaluering af computernetværk og netværksapplikationer.


Machine Learning (T): Machine Learning er fagområdet, hvor man modellerer og får forståelse for komplekse datasæt ved hjælp af computere. I løbet af kurset vil de studerende ikke kun lære teoretisk Machine Learning, men også opnå praktiske kvalifikationer til hurtigt og effektivt at anvende disse teknikker på nye problemer. Kurset introducerer Machine Learning og dækker både grundlæggende supervised og unsupervised Machine Learnings teknikker. Ved kursets afslutning vil de studerende være i stand til at konstruere og implementere en basalt Machine Learning program, forklare basale klassifikation og regression Machine Learning teknikker samt forklare basale teknikker til strukturering og gruppering af unlabeled data.


Videnskabsteori og etik for computerteknologi (T): Kurset giver de studerende en introduktion til videnskabsteoretiske og etiske problemstillinger i relation til fagområdet computerteknologi. Formålet med kurset er at gøre de studerende i stand til at forstå og reflektere over fagets identitet samt de samfundsmæssige og etiske udfordringer, som en computerteknolog vil kunne komme til at arbejde med. Ved afslutningen på kurset kan de studerende identificere og beskrive centrale videnskabsteoretiske og etiske problemstillinger i relation til faget computerteknologi, samt vurdere og analysere videnskabsteoretiske og etiske problemstillinger i relation til faget computerteknologi.


Bachelorprojekt (T): Bachelorprojektet har til formål at give den studerende mulighed for at foretage teoretiske og/eller eksperimentelle studier af et emne inden for fagområdet computerteknologi. I projektet skal den studerende selvstændigt søge relevant information, herunder læse og forstå videnskabelige artikler, samt planlægge og fuldføre et projekt. Den studerende skal trænes i at kommunikere faglige emner inden for projektets fagområde og kommunikerer resultaterne af projektet. Ved projektets afslutning kan de studerende formulere en faglig problemstilling baseret på relevant litteratur, gennemføre en skriftlig opgave under anvendelse af fagets metoder, anvende fagets teori og metoder på en faglig problemstilling, analysere en faglig problemstilling under anvendelse af relevant litteratur samt diskutere og perspektivere en faglig problemstilling.


Uddannelsen er organiseret og opbygget således at det første studieår indeholder kurser fra naturvidenskab, teknologi og projekter og almene fag. Studerende opnår grundlæggende teoretisk naturvidenskabelig viden i matematik inden for matematisk analyse samt algebra. I fysik fås viden om klassisk fysik. I teknologi fagene opnås grundlæggende teoretisk viden om computerteknologi, herunder viden om digitale kredsløb, computerarkitektur og software arkitektur. I projekter og almene fag opnås viden om grundlæggende programmering og praktiske og eksperimentelle erfaring med ingeniørfaget ift. computerteknologi


På andet studieår udbygges de studerendes teoretisk viden i både matematik, naturvidenskab og teknologi inden for en fagportefølje, der afspejler aktiviteterne på første studieår.


På tredje år skal den studerende vælge en specialiseringsretning for uddannelsen, hvilket giver den studerende mulighed for at tone sin faglige profil i forhold til interesseområde, fremtidige specialiseringer på kandidatuddannelsen og fremtidige jobønsker. Tredje studieår afsluttes med bachelorprojekt, der kan demonstrere den studerendes evne til at anvende den viden og de kompetencer som er opnået igennem de første fem semestre på en konkret problemstilling.


Begrundet forslag til taxameterindplacering

Computerteknologi er en teknisk-videnskabelig uddannelse hvor 135 ECTS af uddannelsens 180 ECTS består af tekniske og teknologisk orienterede fagmoduler. Den resterende del er uddannelsen består af naturvidenskabelige grundfagselementer, der er en forudsætning af, at de studerende kan arbejde med og tilegne sig den tekniske/teknologiske viden. Samlet er uddannelsens profil derfor teknisk-videnskabelig og uddannelsen ønskes placeret under det tekniske-videnskabelige område og foreslås indplaceret under takst 3.


Forslag til censorkorps
Uddannelsen er en teknisk videnskabelig uddannelse og ønskes tilknytte Ingeniøruddannelsernes landsdækkende censorkorps (CensorNet) under sektionen Elektronik, It og energi suppleret med censorer fra sektionen for Matematik, fysik og samfundsfag, der vil anvendes i forbindelse med de naturvidenskabelige grundfagselementer.

Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil - Upload PDF-fil på max 30 sider. Der kan kun uploades én fil.
Dokumentationsbilag, prækvalifikation, computerteknologi.pdf

Kort redegørelse for det nationale og regionale behov for den nye uddannelse

Der er, som nævnt i ansøgningens afsnit Beskrivelse af uddannelsens formål og erhvervssigte, en generel og alvorlig mangel på ingeniører i Danmark som konkluderet af flere analyser gennem de seneste år. De forskellige prognoser giver ikke samme resultat, men de peger alle entydigt på en betydelig og stigende mangel på ingeniører. Og som tidligere nævnt har DI ITEK i en rapport rettet specifik mod behovet i ITEK branchen, som uddannelsen i computerteknologi bl.a. er rettet mod, anslået, at der vil mangle 3000 kandidater i 2020.


ST har seks aftagerpaneler inden for de forskellige faglige ingeniørdiscipliner. I den løbende dialog med paneldeltagerne tilkendegiver virksomhederne generelt en mangel på ingeniører. Det gælder både diplomingeniører, civilingeniører og ph.d.er i teknisk videnskab. Aftagerne peger på, at AU bør tiltrække flere studerende og gerne styrke indsatsen for at løfte endnu flere studerende end i dag til et højt fagligt niveau, også set i forhold til en international målestok. Virksomheder vægter en stærk faglighed i uddannelserne og udvikling af faglig modenhed f.eks. gennem samarbejde med virksomheder som en del af uddannelserne.


Behovet for flere ingeniører inden for computerteknologi bekræftes af de kontakter til aftagere, der har været etableret i forbindelse med planlægningen af uddannelsen.


Behovet var også i fokus ved den workshop med 20 virksomheder, der blev afholdt som opstart på ansøgningsprocessen for de to bacheloruddannelser i teknisk videnskab som Aarhus Universitet pt. ansøger om godkendelse af -  bacheloruddannelsen i computerteknologi (denne ansøgning) og bacheloruddannelsen i elektroteknologi (separat ansøgning). Alle var enige om behovet og nogle opfordrede til endnu større ambitionsmål end de satte og det blev anført at ansættelseshastigheden for ingeniører i Danmark ofte begrænses af udbuddet.


Som opfølgning på kontakten med potentielle aftagere i forbindelse med opbygning af uddannelsen har Aarhus Universitet gennem konsulentfirmaet HC Ralking gennemført en supplerende kvalitativ og kvantitativ analyse af behovet for dimittender inden for computerteknologi. Redegørelse for behovsanalysen og dens resultat er indeholdt i upload: Dokumentationsbilag – prækvalifikationsansøgning.


Behovsafdækningen involverede en interviewundersøgelse med repræsentanter i alt 37 private og offentlige virksomheder med mellem 7 og 6.000 ansatte i Danmark, samt to store offentlige organisationer med til sammen næsten 30.000 ansatte: Teknisk Forvaltning, Aarhus Kommune samt Region Midtjylland. Interviews er gennemført i november-december 2017. De 37 interviewede virksomheder og offentlige organisationer har tilsammen ansat mindst 1.500 diplomingeniører og mindst 1.650 civilingeniører indenfor elektro- og computerområdet, heraf en del med ph.d. grad.


Virksomhederne udtrykte generelt en stor og akut mangel på ingeniører indenfor elektro- og computerområdet. Specielt computeringeniører er ekstremt efterspurgte. De 25 virksomheder, der afgav præcise kvantitative bud på hvor mange computeringeniører, de ønskede at ansætte per år i den kommende periode, oplyste et samlet minimumsbehov på omkring 400 ansættelse pr. år. Dette kan ikke dækkes på det danske arbejdsmarked og virksomhederne har svært ved at besætte åbne stillinger med kvalificerede folk, hvilket kan gå ud over vækstpotentialet:


Her i Aarhus er vi 500. Vi har pt. ca. 25 åbne stillinger, men antallet af åbne stillinger er reelt langt højere. Var de rette kompetencer tilstede i de rette mængder ville vi lave flere åbne stillinger – vi mangler i Danmark kompetencer til at kode, designe og udvikle IT-løsninger. -- Martin Dam Petersen, Development Manager, Danske Bank.


Vi har pt. mere end 50 åbne stillinger, som kan dækkes af civilingeniører. Det har været sådan i over et år og vil være også være sådan i den nærmeste fremtid. -- Jesper Ballegaard, Director, Defence Product Development, Systematic


Der er et stort behov for dygtige software-udviklere. Vi har et behov på ca. 30 – 40 nye kollegaer inden for software det næste års tid, men vi har svært ved at skaffe dem i DK. Vi kigger derfor også på outsourcing som en mulighed.” -- Martin Løkke, Vice President, Programs & Systems Management, Terma A/S


I forhold til typen af ingeniører bekræfter de fleste virksomheder at de ansætter både diplomingeniører og civilingeniører. Der er dog en tendens til at man foretrækker civilingeniører til udviklingsopgaver og at mange virksomheder i stigende omfang efterspørger civilingeniører med tunge teoretiske kompetencer for at kunne følge med i den teknologiske udvikling:


Der er meget teknik i vores verden, og vi ansætter derfor meget gerne ingeniører, som har gode forudsætninger for at forstå de systemer, som vi leverer software til. Vi foretrækker civilingeniører, der har en tungere teoretisk baggrund, og som gennem deres uddannelse har lært at arbejde med abstrakte og komplekse problemstillinger. -- Morten Granum, Software Director, Beumer Group A/S


Adspurgt om bachelorerne vil kunne finde ansættelse uden at tage en kandidatgrad svarer ca. 2/3 af virksomhederne bekræftende. Dog lægges der vægt på at det kun er til visse opgaver og at det vil være stærkt personafhængigt. Størstedelen af virksomhederne udtaler at de klart foretrækker civilingeniører:


Bachelorer kunne godt ansættes, hvis de har en spændende profil. Men det er ikke nogen, vi går efter. Vi går efter kandidater og ph.d.’er. -- Jesper Tronborg, VP, Head of Trading, Danske Commodities


Vi vil næppe ansætte bachelorer. Hvis vi har muligheden, vil vi hellere ansætte en civilingeniør, uanset lønforskel. -- Jesper Vilander, Brand Manager, CLAAS E-Systems.


I forhold til uddannelsesprofilen for computerteknologi udtrykker samtlige virksomheder sig i positive vendinger. Generelt lægges der stor vægt på at det teoretiske fundament skal være i orden og at kandidaterne skal være omstillingsparate og i stand til selvuddannelse. Hovedparten af virksomhederne udtrykker endvidere at de gerne indgår i et tæt samarbejde med Aarhus Universitet med henblik på videreudvikling af uddannelsen, deltagelse i aftagerpaneler mm. Virksomhederne udtaler sig også positivt om modellen hvor tekniske bacheloruddannelser opbygges som supplement til AU’s stærke diplomingeniøruddannelser:


Det er en drøngod idé. Det kan kun gå for langsomt. Det er på tide AU får lavet modellen om, så den mere svarer til AAU og DTU. -- Jan Aagaard, Vicepresident, R & D Product Quality, DEIF.


Behov for arbejdskraft vil ofte afspejles gennem en lav ledighed blandt dimittender med den efterspurgte nødvendige kompetence. Kandidater fra de ingeniøruddannelser i Danmark der umiddelbart er relevante i forhold til den ansøgte uddannelse har, set under et, en ledighed der varierer mellem 1,2 % og 9,6 % for perioden 2010-2013 (opgjort 4.-7. kvartal efter fuldførelsesdato). Landsgennemsnittet for videregående uddannelser varierede i samme periode mellem 9,5 % og 11,6 % (http://ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/statistik-og-analyser/faerdiguddannede/aktuel-ledighed). De relevante uddannelseskategorier der er sammenlignet med og hvor data forefindes er: IT (diplomingeniør), Svagstrøm (diplomingeniør), Computerteknologi (civilingeniør), Datateknik (civilingeniør) samt IT-informatik (civilingeniør).


Ovenstående uddannelser repræsenterer samlet de beskæftigelsesområder, hvortil den ansøgte uddannelse vil producere kandidater og den lave ledighed for uddannelserne indikerer, at jobmarkedet vil være i stand til at absorbere en større produktion af kandidater. Statistikkerne bekræfter, at computerteknologiområdet har udfordringer med at få dækket det aktuelle behov. Samtidig retter disse uddannelser sig mod et arbejdsmarked i kraftig udvikling, hvorfor endnu større udfordringer må forventes fremover.


Statistikken indikerer også, at det ikke er forventeligt, at en større produktion af computeringeniører vil få en negativ effekt på afsætningen af dimittender fra eksisterende uddannelser.


Underbygget skøn over det nationale og regionale behov for dimittender

I forbindelse med udviklingen af bacheloruddannelsen i computerteknologi har Aarhus Universitet gennemført en kvantitativ undersøgelse af behovet for ingeniører inden for fagområdet hos en række virksomheder. Undersøgelsen er baseret på interviews med relevante virksomhedsrepræsentanter omkring virksomhedens behov for dimittender inden for området. Undersøgelsen har fokuseret på såvel behovet for bachelorer som behovet for civilingeniører inden for computerteknologi.  Dette skal ses i lyset af, at hovedaftageren til bachelorerne forventes at blive civilingeniøruddannelsen i computerteknologi.


De 37 virksomheder som indgik i behovsafdækningens interviewundersøgelse udtrykte et samlet behov for computeringeniører på omkring 400 personer inden for det nærmeste år – i et omfang de kan skaffes (se upload: Dokumentationsbilag – prækvalifikationsansøgning).


De uddannede bachelorer i computerteknologi forventes, for den altovervejende dels vedkommende, at fortsætte studiet på civilingeniøruddannelsen i computerteknologi ved Aarhus Universitet, men vil besidde kvalifikationer, der kvalificerer dem til beskæftigelse på baggrund af bacheloruddannelsen. Der optages første år 30 studerende på bacheloruddannelsen, med en ambition om at øge antallet til 60 henover de følgende år. Det forventes derfor, at der vil blive produceret i størrelsesordenen 20-25 bachelorer første år stigende til 40-50 de efterfølgende år.


Fortsætter alle bachelorer ved civilingeniøruddannelsen i computerteknologi ved Aarhus Universitet, vil blive produceret omkring 20-25 civilingeniører ekstra ved Aarhus Universitet fra den første optagelsesårgang, ud over dem der produceres i dag. Dette tal vil stige til 40-50 om året ved fuld indfasning. Det betyder at der samlet, dvs. inklusiv den produktion af civilingeniører der sker i dag, vil blive produceret omkring 80 civilingeniører om året inden for computerteknologi fra Aarhus Universitet. Givet den aktuelle store efterspørgsel på kompetencer inden for computerteknologi forventes det ikke, at arbejdsmarkedet vil have problemer med at absorbere denne produktion. Snarere forventes det, at der vil være en betydeligt større efterspørgsel på dimittender inden for området. Der kan derfor blive behov for løbende at foretage en vurdering af mulighederne for et større optag.


Hvilke aftagere har været inddraget i behovsundersøgelsen?

I forbindelse med opbygningen af uddannelsen og behovsafdækningen har der været en tæt dialog med aftagere (om processen se nærmere i afsnit ”Hvordan er det sikret at den nye uddannelse matcher det påviste behov?”).


Indledningsvis var der, i forhold til den konkret uddannelse, tale om en mere uformel aftagerkontakt inden for rammerne af den diskussion der ledte frem mod Aarhus Universitets ingeniørsatsning ”AU Engineering 2025”.


De indledende sonderinger blev fulgt op af en aftagerworkshop, der blev afholdt i februar 2017. Workshoppen var organiseret så den dækkede begge de uddannelser inden for hhv. computerteknologi og elektroteknologi som Aarhus Universitet søger godkendt, d.v.s. bacheloruddannelsen i teknisk videnskab (computerteknologi) og bacheloruddannelsen i teknisk videnskab (elektroteknologi).


Workshoppens overordnede formål var at få diskuteret behov, profil og indhold af uddannelses-forslagene med relevante og centrale aftagere.


Workshoppen havde deltagelse af:


-Kim Arild Steen, R&D Manager, Agro Intelligence
-Jeppe Nielsen, CEO, EIVA
-Henrik Ørskov Pedersen, Director, GRUNDFOS Holding
-Bjørn K. Andersen, Director, Medicom Innovation Partner
-Ellen Agerbo, Mjølner Informatics
-Kim Svendsen, Directo, Stibo Accelerator
-Jesper Ballegaard, Director, SYSTEMATIC
-Kim Kristiansen, Director, DALI
-Jacob Høy Berthelsen, Founder, Enversion
-Thorvald Horup, CEO, Homatic Engineering
-Anders Skallebæk, R&D Engineer, Kamstrup
-Lars Arknæs, Senior Research Engineer, Music Group / TC Electronic
-Claus Ek, Manager Hardware, Napatech
-Heidi Thisgaard, Napatech
-Martin Løkke Nielsen, VP Programs and Products, Terma
-Jan Aagaard, Senior VP, DEIF
-Jacob Mølbach Nissen, CMO, GomSpace
-Jens Lykke Sørensen, R&D Engineering, Kamstrup
-Adalsteinn Viglundsson, Innovation Manager, Marel
-Mikkel Ingstrup, Engineering Manager, Prevas
- Magnus Nørgaard, Director, Widex


Workshoppen bekræftede, at virksomhederne har behov for flere civilingeniører inden for computerteknologi og at behovet kompetencemæssigt kan dækkes af de civilingeniøruddannelser de ansøgte bacheloruddannelse leder op til. Civilingeniøruddannelser der i dag udbydes af Aarhus Universitet. Workshoppen fandt også, at de ansøgte bacheloruddannelser ville kunne give de studerende det faglige fundament for civilingeniøruddannelserne og at man med bacheloruddannelserne ville kunne sikre en stærkere faglig profil for civilingeniørerne. Behovet for civilingeniører inden for området kunne i følge workshopdeltagerne ikke umiddelbart erstattes af diplomingeniører, idet der var behov for en profil med et mere udpræget teoretisk og analytisk fundament. Der blev ikke udvist umiddelbar interesse i at ansætte bachelorerne direkte.


Med udgangspunkt i informationer fra workshoppen blev uddannelsens curriculum og faglige profil yderligere gennemarbejdet henover sommeren og et endeligt forslag blev udarbejdet. Med udgangspunkt heri, blev der i november 2017 lavet en mere detaljeret behovsafdækning blandt 37 virksomheder. Disse var udvalgt sådan at de dels dækker alle relevante anvendelsesområder for computerteknologi, dels repræsenterer såvel det nationale som det lokale erhvervsliv og inkluderer virksomheder af forskellig størrelse samt inkludere både private og offentlige aftagere. En samlet liste over involverede virksomheder findes i upload: Dokumentationsbilag - prækvalifikationsansøgning.


Samarbejdet med den aftagergruppe, vil naturligt videreføres hvis uddannelsen godkendes. Der vil, i henhold til Universitetsloven blive etableret et aftagerpanel for uddannelsen bestående af repræsentanter fra de virksomheder, der har været mest aktive i planlægningen af uddannelsen. Endvidere vil virksomheder blive inddraget aktivt i undervisningen, hvilket der generelt er udtrykt stor interesse for i behovsundersøgelsen. Dette vil ske gennem deltagelse som gæsteforelæsere og gennem bidrag med realistiske data cases, som de studerende kan arbejde med i deres projekter. Virksomhedsrepræsentanter vil også blive inddraget som eksterne medvejledere i forbindelse med projekter der gennemføres sammen med aftagere. Aftagerne vil endvidere indgå i uddannelsens censorkorps.


Hvordan er det konkret sikret, at den nye uddannelse matcher det påviste behov?

Design, kompetenceprofil og curriculum sammensætning for uddannelsen er et resultat af en iterativ proces mellem Institut for Ingeniørvidenskab og aftagere. En proces der har haft til formål at sikre, at uddannelsen har relevans for arbejdsmarkedet og at uddannelsens dimittender kan imødekomme de krav og behov virksomhederne har for kompetencer inden for computerteknologi.


Uddannelsen blev indledningsvis diskuteret internt på Institut for Ingeniørvidenskab, hvor første udkast til kompetenceprofil og curriculum blev beskrevet og alignet med strukturen i den anvendte Body og Knowledge, med henblik på en efterfølgende diskussion med aftagervirksomheder.


Primo februar 2017 blev der afholdt en workshop med deltagelse af centrale medarbejdere fra en række relevante virksomheder, se afsnittet Hvilke aftagere/aftagerorganisation har været inddraget i behovsafdækningen. Fokus for workshoppen var, at få afklaret om kompetenceprofilen og curriculum for uddannelsen dækkede behovet, og om de færdigheder de studerende vil opnå matcher det behov erhvervslivet har. Udkastet til curriculum blev bredt diskuteret og kommenteret og der var en god opbakning til planerne og til intensionen om at styrke de teoretiske elementer og dybe discipliner, herunder naturvidenskab. Endeligt forslag til curriculum blev udarbejdet i efteråret 2017 og anvendt i forbindelse med behovsanalysen.


Ud over støtte til uddannelserne og ønske om at kunne ansætte personer med disse kompetencer, har virksomhederne tilkendegivet, at de gerne deltager mere praktisk i uddannelserne. Det kunne være gennem gæstedeltagelse i undervisning, deltagelse i projektorienterede forløb (herunder bachelorprojekter og specialer) fx gennem tilvejebringelse af konkrete cases, karrierearrangementer, erhvervshostede acceleratorer, deltagelse i mentorordninger eller som medlemmer af aftagerpaneler.


Beskriv ligheder og forskelle til beslægtede uddannelser, herunder beskæftigelse og eventual dimensionering.

Den ansøgte bacheloruddannelse i teknisk videnskab, computerteknologi, er traditionel og der udbydes nært beslægtede uddannelser flere steder i Danmark og i udlandet. Nedenfor findes en sammenligning med beslægtede uddannelser på Aarhus Universitet (AU), Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Aalborg Universitet (AAU), Syddansk Universitet (SDU) samt VIA University College (VIA). Der er ikke udarbejdet sammenligninger med tilsvarende udenlandske uddannelser.


I sammenligningen lægges vægt på at beskrive:
-Ligheder og forskelle i overordnet uddannelsesprofil
-Ligheder og forskelle i kursusudbud
-Ligheder og forskelle i jobfunktion efter afsluttet uddannelse


Computerteknologi er faglig set et veletableret område med en lang historie og med en lang tradition for at udbyde uddannelser. Der er derfor bred konsensus om, hvad det basale indhold af en grundlæggende, teknisk videnskabelig uddannelse skal indeholde (bl.a. afspejlet i fælles Body of Knowledge). Beslægtede bacheloruddannelser inden for området vil derfor være opbygget med et curriculum, der er sammenligneligt med den ansøgte uddannelse. Uddifferentiering for tekniske videnskabelige uddannelser ses derfor primært på kandidatniveauet (civilingeniør), hvor toninger og specialiseringer medvirker til at målrette uddannelserne mod den studerendes interessefelt og jobønsker.


Sammenlignes de teknisk videnskabelige uddannelser med de beslægtede, men mere praktisk og erhvervsrettede diplomingeniøruddannelser (professionsbacheloruddannelser) er der markante forskelle. Specielt det teoretiske matematiske og naturvidenskabeligt fundament er væsentligt mindre end tilfældet er for de teknisk videnskabelige bacheloruddannelser, hvorfor dybden af det teoretiske niveau i de teknologiske elementer i uddannelsen er mindre.


Nedenstående er den ansøgte teknisk videnskabelige bacheloruddannelse i computerteknologi sammenlignet med en række nationale uddannelser inden for beslægtede fagområder:


Diplomingeniøruddannelsen i informations- og kommunikationsteknologi, AU
Diplomingeniøruddannelsen i informations- og kommunikationsteknologi, VIA
Bacheloruddannelsen i teknisk videnskab, Softwareteknologi, DTU
Bacheloruddannelsen i teknisk videnskab, Informationsteknologi og computersystemer, AAU
Bacheloruddannelsen i teknisk videnskab, Electronics and Computer Engineering, AAU
Bacheloruddannelsen i teknisk videnskab, Informationsteknologi, AAU
Bacheloruddannelsen i teknisk videnskab, Software Engineering, SDU


Diplomingeniøruddannelsen i informations- og kommunikationsteknologi, AU:
Uddannelsen er en diplomingeniøruddannelse med et anvendelsesorienteret teknologisk og professionsrettet sigte inden for informations and computer teknologi (IKT). I kursusudbuddet prioriteres praktiske erhvervsrettede og professionsrettede teknologiske kvalifikationer, samt professionelle kompetencer og projektarbejde i overensstemmelse med CDIO konceptet ([0]). Hermed adskiller den sig væsentligt fra den ansøgte uddannelsen, som er forskningsbaseret, og som prioriterer et teoretisk matematiske og naturvidenskabeligt fundament. Denne tilgang muliggør et dybere teknisk videnskabeligt niveau inden for de teknologiske fagelementer (f.eks. programmeringsparadigmer, data strukturer, hardware/software codesign og machine learning teknologi), og med et direkte sigte mod en teknisk videnskabelig forskningsbaseret kandidatuddannelse i computerteknologi (civilingeniør). Efter endt diplomingeniøruddannelse ansættes dimittender typisk som udviklings-, test/support-ingeniør, projektleder eller til tekniske dokumentationsopgaver inden for området IKT. Den ansøgte uddannelse har primært sigte mod en kandidatuddannelse i computerteknologi (civilingeniør).


Diplomingeniøruddannelsen i informations- og kommunikationsteknologi, VIA:
Uddannelsen er en diplomingeniøruddannelse ved VIA Horsens med et anvendelsesorienteret teknologisk og professionsrettet sigte inden for informations og kommunikationsteknologi. I kursusudbuddet prioriteres praktiske erhvervsrettede og professionsrettede teknologiske kvalifikationer, samt professionelle kompetencer og projektarbejde. Uddannelsen har kun kurser inden for matematik af et omfang på 5 ECTS, hvilket begrænser mulighederne for at fortsætte på en teknisk videnskabelig kandidatuddannelse, uden målrettet valg af i teoretisk matematiske og naturvidenskabelige fag i tilvalgsfagene. Hermed adskiller den sig markant fra den ansøgte uddannelse, som er forskningsbaseret og som prioriterer et teoretisk matematisk og naturvidenskabeligt fundament. Efter endt diplomingeniøruddannelse ansættes dimittender typisk som udviklings-, test/supportingeniør, projektleder eller til tekniske dokumentationsopgaver inden for området IKT. Den ansøgte uddannelse har primært sigte mod en kandidatuddannelse i computerteknologi (civilingeniør).


Bacheloruddannelsen i teknisk videnskab, Softwareteknologi, DTU:
Uddannelsen har, ligesom den ansøgte uddannelse, et teknisk videnskabeligt og forskningsbaseret fokus. Uddannelsen har et kursusudbud som omfatter en række grundlæggende kurser inden for programmering, datalogisk modelling og software-engineering. I den ansøgte uddannelse er omfanget hardware orienterede kurser, større end i softwareteknologi uddannelse (f.eks. hardware/software codesign). Softwareteknologi uddannelses studieprogram er således mere software orienteret end det ansøgte program, hvor hardwarenær programmering har større fokus og prioritet. Herudover har den et obligatorisk forløb inden for matematiske og naturvidenskabelige grundfag, som i omfang er en smule mindre end den ansøgte. Anbefalede studieforløb omfatter spor inden for f.eks. datalogiske og software engineering discipliner, hvor den ansøgte har anbefalede forløb inden for Computer Vision og Machine Learning, High Speed Computing Systemer, Kommunikation Netværk og IoT systemer.


Bacheloruddannelsen i teknisk videnskab, Informationsteknologi og computersystemer, AAU:
Uddannelsen er ligesom den ansøgte uddannelse, rettet imod en kandidatuddannelse (civilingeniør) og kursusudbuddet rummer derfor teoretisk matematiske og naturvidenskabelige fag, dog ikke i samme omfang som den ansøgte uddannelse. Uddannelsen indeholder kurser i software- og kommunikationsteknologi og hardwarenær programmering. Uddannelsen er udbudt efter “Aalborg modellen” som prioriterer gruppe- og projektarbejde højt, typisk implementeret ved større konkrete semesterprojekter på hvert semester. Dette er noget mindre tilfældet for den ansøgte uddannelse, som baserer sig mere på forelæsning- og holdundervisning, dog stadig med anvendelsesorienteret teoretiske øvelser og gruppearbejder. AAU uddannelsen har ligesom den ansøgte uddannelse primært sigte imod kandidatuddannelser. Uddannelsen giver adgang til kandidatuddannelsen (ved passende tilvalg) i bl.a. signal processing and computing, wireless communication systems.


Bacheloruddannelsen i teknisk videnskab, Electronics and Computer Engineering, AAU:
Uddannelsen er ligesom den ansøgte uddannelse, rettet imod en kandidatuddannelse (civilingeniør) og kursusudbuddet rummer derfor teoretisk matematiske og naturvidenskabelige fag, dog ikke i samme omfang som den ansøgte uddannelse. Uddannelsen indeholder kurser i software- og kommunikationsteknologi og hardwarenær programmering. Uddannelsen er udbudt efter “Aalborg modellen” som prioriterer gruppe- og projektarbejde højt, typisk implementeret ved større konkrete semesterprojekter på hvert semester. Dette er noget mindre tilfældet for den ansøgte uddannelse, som baserer sig mere på forelæsning- og holdundervisning, dog stadig med anvendelsesorienteret teoretiske øvelser og gruppearbejder. AAU uddannelsen har ligesom den ansøgte uddannelse primært sigte imod kandidatuddannelser. Uddannelsen giver adgang til kandidatuddannelsen (ved passende tilvalg), i bl.a. intelligente pålidelige systemer, signal processing and computing, wireless communication systems.


Bacheloruddannelsen i teknisk videnskab, Informationsteknologi, AAU:
Uddannelsen er ligesom den ansøgte uddannelse, rettet imod en kandidatuddannelse (civilingeniør) og kursusudbuddet rummer derfor teoretisk matematiske og naturvidenskabelige fag, dog ikke i samme omfang som den ansøgte uddannelse. Uddannelsen indeholder alene kurser i software- data- og kommunikationsteknologi og adskiller sig således fra ansøgte uddannelse som også omfatter kurser i hardwarenær programmering. Uddannelsen har ligeledes undervisning i organisation og marked, hvilket den ansøgte uddannelse ikke har. Uddannelsen er udbudt efter “Aalborg modellen” som prioriterer gruppe- og projektarbejde højt, typisk implementeret ved større konkrete semesterprojekter på hvert semester fra dag ét. Dette er noget mindre tilfældet for den ansøgte uddannelse, som baserer sig mere på forelæsning-  og holdundervisning, dog stadig med anvendelsesorienteret teoretiske øvelser og gruppearbejder. AAU uddannelsen har ligesom den ansøgte uddannelse primært sigte imod kandidatuddannelser. Uddannelsen giver adgang til kandidatuddannelsen (ved passende tilvalg), i bl.a. datalogi, informationsarkitektur og informationsvidenskab.


Bacheloruddannelsen i teknisk videnskab, Software Engineering, SDU:
Uddannelsen er ligesom den ansøgte uddannelse, rettet imod en kandidatuddannelse (civilingeniør). Kursusudbuddet rummer dog kun i meget begrænset omfang teoretisk matematiske og naturvidenskabelige fag (i alt 10 ECTS). Hermed adskiller den sig væsentligt fra den ansøgte uddannelsen som prioriterer et teoretisk matematiske og naturvidenskabeligt fundament. Den mere teoretiske tilgang i den ansøgte uddannelse muliggør et dybere teknisk videnskabeligt niveau inden for de teknologiske fagelementer (f.eks. programmeringsparadigmer, data strukturer, hardware/software codesign og machine learning teknologi), og med et direkte sigte mod en teknisk videnskabelig forskningsbaseret kandidatuddannelse i computerteknologi (civilingeniør). Uddannelsen indeholder alene kurser i software- data- og kommunikationsteknologi og adskiller sig således fra ansøgte uddannelse, som også omfatter kurser i hardwarenær programmering. SDU uddannelsen har ligesom den ansøgte uddannelse primært sigte imod kandidatuddannelse. Uddannelsen giver adgang til kandidatuddannelsen i Software Engineering.


Rekrutteringsgrundlag og videreuddannelsesmuligheder

Intensionen med den ansøgte bacheloruddannelse i teknisk videnskab er, som nævnt under afsnittet Beskrivelse af uddannelsens formål og erhvervssigte, ultimativt at styrke produktionen af civilingeniører uden at det får en negativ effekt på udbuddet og produktionen af diplomingeniører, som også er stærkt efterspurgte på arbejdsmarkedet.


For at opfylde dette mål, er det derfor nødvendigt, at tiltrække en gruppe studerende der i dag kun i begrænset omfang søger ind på en diplomingeniøruddannelse. Det skal således være en profil, der tiltrækkes af den dybe matematiske og naturvidenskabelige faglighed kombineret med den tekniske dimension, der er kendetegnende for bacheloruddannelsen i computerteknologi.


Aarhus Universitets har i en intern analyse baseret på data fra Undervisningsministeriet og Danmarks Statistik, undersøgt rekrutteringsmønstre fra det almene gymnasium/tekniske gymnasium til ingeniøruddannelserne i Danmark. Analysen viste, at for studenterårgang 2014 og 2016 (opgjort for optaget henholdsvis 2015 og 2017) var den gennemsnitlige overgangsfrekvensen fra gymnasieuddannelsen til en teknisk videnskabelig bacheloruddannelse (civilingeniør) ved AAU, SDU, eller DTU, hvor uddannelserne findes, 2,7 % for stx-studenter og 13,5 % for htx-studenter fra Region Midtjylland. De tilsvarende overgangsfrekvenser for Region Syddanmark var 3,5 % og 17,1 %; for Region Nordjylland 13,3 % og 62,9 %; for Region Hovedstaden 9,4 % og 29,3 %. Vurderet på baggrund af disse tal, er der således en underrekruttering af studenter til de tekniske bacheloruddannelser (civilingeniør) i Region Midtjylland og en op til fem-gange større interesse for civilingeniøruddannelse i regioner, hvor der udbydes teknisk videnskabelige bacheloruddannelser (civilingeniør) af universiteter beliggende i regionen. Den begrænsede rekrutteringen til civilingeniørområdet i Region Midtjylland tolkes derfor, som et resultat af en begrænset mobilitetsiver blandt studenterne koblet med et manglende udbud af tekniske bacheloruddannelser i regionen.


Region Midtjylland forventes ikke demografisk at afvige signifikant fra Region Nordjylland eller Region Hovedstaden. Dette indikerer, med baggrund i overstående, at der i studenterpopulationen i Region Midtjylland er et ikke udløst potentiale for at uddanne sig til civilingeniør. Et potentiale vi forventer at kunne udløse med den ansøgte teknisk videnskabelige bacheloruddannelse i computerteknologi.


Med baggrund i ovenstående, er det ikke forventningen at oprettelse af en bacheloruddannelse i teknisk videnskab inden for computerteknologi vil have en signifikant negativ påvirkning af rekrutteringen til andre uddannelser, hvor dimittenderne er stærk efterspurgte, herunder diplomingeniøruddannelserne inden for området. Det kan dog ikke udelukkes, at rekrutteringen til de naturvidenskabelige uddannelser i mindre grad vil blive påvirket. Studerende der i dag vælger en naturvidenskabelig uddannelse grundet mangel på et for dem relevant udbud inden for ingeniørområder, vil formodentlig finde den ansøgte bacheloruddannelse attraktiv.


Forventet optag på de første 3 år af uddannelsen

Der forventes at blive optaget 30 studerende på uddannelsen i opstartsåret og herefter 60 studerende per år. 


Hvis relevant: forventede praktikaftaler

Øvrige bemærkninger til ansøgningen

Hermed erklæres, at ansøgning om prækvalifikation er godkendt af institutionens rektor
Ja

Status på ansøgningen
Foreløbig godkendt

Ansøgningsrunde
2018-1

Afgørelsesbilag - Upload PDF-fil
A6 Foreløbig godkendelse af bacheloruddannelse i teknisk videnskab (computerteknologi).pdf

Samlet godkendelsesbrev - Upload PDF-fil