Ansøgning om prækvalifikation af videregående uddannelser

Datalogi

IT Universitetet i København
02/10-2017 07:49
2017-2
Indsendt
Ansøgningstype
Ny uddannelse

Udbudssted
København

Kontaktperson for ansøgningen på uddannelsesinstitutionen
Mette Holm Smith meho@itu.dk 72185087

Er institutionen institutionsakkrediteret?
Ja

Er der tidligere søgt om godkendelse af uddannelsen eller udbuddet?
Nej

Uddannelsestype
Kandidat

Uddannelsens fagbetegnelse på dansk fx. kemi
Datalogi

Uddannelsens fagbetegnelse på engelsk fx. chemistry
Computer Science

Den uddannedes titel på dansk
Cand.scient. i datalogi

Den uddannedes titel på engelsk
Master of Science (MSc) in Computer Science

Hvilket hovedområde hører uddannelsen under?
Naturvidenskab

Hvilke adgangskrav gælder til uddannelsen?

Generelle krav for optagelse på IT-Universitetets kandidatuddannelser:
For at søge om optagelse på IT-Universitetets kandidatuddannelser skal du have en universitetsbacheloruddannelse eller en professionsbacheloruddannelse. Har du en anden uddannelse (f.eks. en international uddannelse), der kan sidestilles med en universitetsbacheloruddannelse eller en professionsbacheloruddannelse, vil IT-Universitetet foretage en individuel vurdering af den pågældende uddannelse.
Fælles forudsætning for optagelse på alle kandidatuddannelserne er et sprogkrav om engelsk på B-niveau.

Specifikke adgangskrav for optagelse på kandidatuddannelse i datalogi:
For at opfylde de faglige forudsætninger på uddannelsens obligatoriske kurser inden for datalogi på første semester, skal ansøgere have en bacheloruddannelse eller tilsvarende, i datalogi eller tilsvarende, der har dækket følgende emner:
Objektorienteret og funktionel programmering (klassebaseret arv, indre klasser, generiske typer og metoder, algebraiske datatyper, polymorfe typer, immuterbare data).  Diskret matematik (udsagnslogik, prædikatlogik, induktionsprincipper, tælleteknikker, diskrete sandsynligheder, mængder, funktioner, grafer, træer).  Algoritmer og kompleksitetsteori (store-O notation, grundlæggende analyse af algoritmers korrekthed og kompleksitet, hashing, grundlæggende datastrukturer).  Databaser (relationelle databaser, grundlæggende dataanalyse).  Software engineering (kravspecifikation, test, versionsstyring, udviklingsværktøjer og -processer, softwarearkitektur).  Grundlæggende parallelprogrammering (tråde og låse).  Grundbegreber i programmeringssprog og maskinarkitektur (automater, grammatikker, regulære udtryk, parsere, maskinnær programmering, oversættere).
Mindst 80 % af emnerne må have været dækket i løbet af bacheloruddannelsen.

Retskrav:
Følgende bacheloruddannelser har retskrav til kandidatuddannelsen:
- Bachelor i softwareudvikling (IT-Universitetet)
- Bachelor (BSc) in Data Science - Technology track (IT-Universitetet)


Er det et internationalt uddannelsessamarbejde, herunder Erasmus, fællesuddannelse og lign.?
Nej

Hvis ja, hvilket samarbejde?

Hvilket sprog udbydes uddannelsen på?
Engelsk

Er uddannelsen primært baseret på e-læring?
Nej

ECTS-omfang
120

Beskrivelse af uddannelsens formål og erhvervssigte

IT-Universitetet i København ansøger om at oprette en kandidatuddannelse (cand.scient.) i Computer Science (datalogi). Den nye uddannelse er en videreudvikling af sporet Advanced Computing Track på vores eksisterende kandidatuddannelse (cand.it.) i Software Development (Softwareudvikling) og afløser dette spor.

Med denne videreudvikling ønsker vi at give kandidatuddannelsen en skarpere profil og gøre den mere sammenlignelig med Danmarks øvrige kandidatuddannelser i datalogi, der alle er cand.scient. uddannelser. Dette følger en stærk anbefaling fra aftagerside, som udtrykt i dette citat af Kristine Stenhuus, Vice President, Microsoft Applications & Technology, NNIT: “For at sikre en tydelig kommunikation af kandidaternes kompetencer til aftagerne anbefalede Aftagerpanelet for kandidatuddannelsen i Software Development i 2015 IT-Universitetet at splitte uddannelsens to spor op i to selvstændige uddannelser. Panelet anerkender at IT-Universitetet har fulgt panelets anbefaling og støtter IT-Universitetets beslutning, om at ansøge om at oprette en kandidatuddannelse i Computer Science.” og yderligere dokumenteret i punkterne nedenfor "Hvilke aftagere har været inddraget i behovsundersøgelsen" og "Hvordan er det konkret sikret, at den nye uddannelse matcher det påviste behov?"

Formålet med den nye uddannelse er at uddanne kandidater i datalogi (Computer Science), som kan varetage højt specialiserede jobfunktioner, hvor der pt. er mangel på arbejdskraft. Uddannelsen optager studerende, der har en bachelorgrad i datalogi, softwareudvikling, datavidenskab (Data Science) eller lignende, enten fra IT-Universitetet, fra andre danske universiteter og professionshøjskoler eller fra udenlandske universiteter.

Kandidater i datalogi er de højest uddannede og mest efterspurgte it-medarbejdere og bidrager afgørende til konkurrencedygtighed og vækst, ikke bare i softwareindustrien men i næsten alle erhverv (finans, kommunikation, transport, detailhandel, robotindustrien, automatisering, produktion, landbrug, turisme, medier og mange andre brancher) samt i digitaliseringen af den offentlige sektor.

Der er klart plads til og behov for yderligere en kandidatuddannelse i datalogi i Danmark, dels fordi den erstatter et spor på den eksisterende softwarekandidatuddannelse på IT-Universitetet, og dels fordi der er et stort umættet behov på arbejdsmarkedet for kandidater i datalogi.  Der findes allerede kandidatuddannelser i datalogi på Københavns Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet, og beslægtede uddannelser i softwareudvikling og software engineering på Danmarks Tekniske Universitet, IT-Universitetet i København, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet. For en beskrivelse af relationen til de eksisterende kandidatuddannelser, se punktet "Beskriv ligheder og forskelle til beslægtede uddannelser, herunder beskæftigelse og eventuel dimensionering".

Der har lige siden oprettelsen af de første danske datalogiuddannelser i 1970’erne været en kronisk mangel på kandidater i forhold til erhvervslivets og det offentliges behov; jf. fx rapporten "Styrkelse af IT-forskning og IT-uddannelse" fra Forskningsministeriet, 28. oktober 1998, der førte til IT-Universitetets oprettelse i 1999. (Forskningsministeriet 1998). Se bilaget "Referencer" i “Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil”. Der er i 2017 fortsat en stor mangel på kandidater, og denne mangel forudses at vare ved, da efterspørgslen ventes at stige hurtigere end kandidatproduktionen, jf rapporterne fra DI Digital (2015), Højbjerre Brauer Schulz (2016), IT-Branchen (2017) og Digitalt Vækstpanel (2017), alle citeret i punktet "Underbygget skøn over det nationale og regionale behov for dimittender".

Informationsteknologi gennemsyrer samfundet og forvandler hele industrier såsom banker, telekommunikation, produktion, logistik og medier, så disse virksomheder i højere og højere grad er helt afhængige af it-systemer og reelt ligner softwarevirksomheder. Punkterne "Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil" og "Underbygget skøn over det nationale og regionale behov for dimittender" dokumenterer, at der er efterspørgsel efter kandidaterne, baseret blandt andet på aftagerudsagn, brancheudsagn, ledighedsstatistik og nationale og internationale fremskrivninger. Punktet "Underbygget skøn over det nationale og regionale behov for dimittender" dokumenterer, at vi kan rekruttere studerende til uddannelsen. Fra 2016 til 2017 voksede antallet af ansøgere til IT-Universitetets BSc Softwareudvikling således med 36% fra 431 til 587, dette på trods af at vi samtidig oprettede en helt ny uddannelse BSc in Data Science, der tiltrak 391 ansøgere. Vi venter, at en betydelig andel af de 210 optagne på disse to uddannelser efter deres bachelorstudier vil søge ind på den foreslåede kandidatuddannelse.

Uddannelsens erhvervssigte er, at kandidaterne først og fremmest vil finde beskæftigelse i det private erhvervsliv, begrundet i citater fra Højbjerre-rapporten (2016) s.10-11 såsom “Virksomhederne har væsentlige udfordringer med at rekruttere IKT- specialister” og “Der er især rekrutteringsudfordringer i forhold til tekniske programmeringskompetencer”. Se punktet "Underbygget skøn over det nationale og regionale behov for dimittender".

Det er netop den type kompetencer, som vores datalogikandidater vil besidde. Erhvervssigtet gælder naturligvis de egentlige softwarefirmaer (Microsoft, Netcompany, KMD, CSC, IBM, Simcorp, ...), herunder den offentlige sektors it-leverandører, men også alle de virksomheder for hvilke selve kerneforretningen i dag drives af software (Danske Bank, Nordea, ATP, pensionsselskaber, NETS, teleselskaber, nyhedsmedier, ...), samt dem, hvis industrielle produkter i afgørende grad indeholder software (Vestas, Danfoss, Grundfos, …), i opstartsvirksomheder skabt af kandidaterne selv, og endelig i nogen grad i den offentlige sektor (Skat, Danmarks Meteorologiske Institut, Danmark Statistik, efterretningstjenesterne, sundhedssektoren, ...). Et mindre antal kandidater vil finde beskæftigelse i forskning på universiteterne (ph.d.-stillinger og andet videnskabeligt personale) eller i industrien (fx som erhvervsforskere, i samarbejde med universiteter mv).

Dybe datalogiske kompetencer er i dag helt afgørende for at håndtere samfundsmæssige udfordringer såsom miljøovervågning, klimasikring, effektiv transport, sikkerhed og robusthed af national infrastruktur såsom energi-, jernbane- og vejnet, og mere generelt effektiv forvaltning af velfærdssamfundet gennem digitalisering af den offentlige sektor. Danske virksomheder i så godt som alle brancher er under pres fra disruption, der ofte truer med at undergrave forretningsmodellen for eksempelvis teleselskaber (Microsoft Skype, Facebook Messenger), hoteller (Airbnb), detailhandel (Amazon, Ebay, Alibaba og andre kinesiske e-handelsselskaber), betalingsformidling (Google Wallet, Apple Pay, Paypal, Facebook Messenger Payments), transport (Uber), apparater (Google Nest), musikformidling (Apple iTunes, Spotify), nyhedsformidling (Facebook, talrige udenlandske medier). Det er naturligvis ønskeligt, at der findes danske kompetencer og modsvar inden for mange af disse brancher, og det kræver, at der findes højtuddannet it-arbejdskraft i Danmark. Også i maskin- og apparatindustrien er det i dag ofte software, der skaber konkurrencefordelen; det drejer sig eksempelvis ikke længere blot om at lave den mest effektive og robuste vindmølle, men om at kunne levere software, der kan forudsige elproduktionen baseret på vejrudsigter og kan forudsige vedligeholdsbehov baseret på løbende softwarestyret fjernovervågning af tusinder af parametre i vindmøllen. Vestas har således en af Danmarks største supercomputere og tilhørende sofistikeret software.

Ved at oprette den nye uddannelse ønsker vi at uddanne flere datalogiske kandidater, der kan konstruere tekniske løsninger på de ovennævnte udfordringer og derigennem skabe betydelig samfundsmæssig værdi. Se uddannelsens samlede mål for læringsudbytte i bilag "The Academic Profile and Objectives for the Programme" i upload "Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil".


Uddannelsens struktur og konstituerende faglige elementer

Den foreslåede kandidatuddannelse i datalogi omfatter 30 ECTS obligatoriske kurser, 22,5 ECTS valgfrie studieaktiviteter (kurser eller projekter), 22,5 ECTS faglig specialisering, 7,5 ECTS tværfagligt projekt, og afsluttes med 7,5 ECTS specialeforberedende projekt samt 30 ECTS kandidatspeciale, i alt 120 ECTS konstituerende elementer.

Uddannelsen bygger videre på den studerendes bacheloruddannelse i datalogi, softwareudvikling, data science eller tilsvarende.

Kandidatuddannelsen er organiseret i fire semestre med følgende indhold:
- Første semester: Fire obligatoriske kurser à 7,5 ECTS.
- Andet semester: Fire valgfrie studieaktiviteter à 7,5 ECTS, hvoraf én udgør første del af en faglig specialisering.
- Tredje semester: Et 15 ECTS kursus, der udgør anden del af en faglig specialisering, et 7,5 ECTS tværfagligt projekt, og et 7,5 ECTS specialeforberedende projekt.
- Fjerde semester: 30 ECTS kandidatspeciale.

De fire obligatoriske kurser på første semester er:
- Algoritmedesign (Algorithm Design) hvor den studerende lærer at designe algoritmer til effektivt at løse givne it-problemer.
- Praktisk parallelprogrammering (Practical Concurrent and Parallel Programming) hvor den studerende lærer at konstruere software til moderne multikerneprocessorer (gængs computer hardware), der er både korrekt og udnytter processorerne effektivt.
- Videregående programmering (Advanced Programming) hvor den studerende lærer at benytte funktionsprogrammering og avancerede typesystemer til at strukturere software.
- It-sikkerhed (Security) hvor den studerende lærer grundlæggende principper for it-sikkerhed og sikker software.

De fire obligatoriske kurser omfatter uomgængelig teknisk kerneviden inden for datalogi og er af afgørende praktisk værdi i fremtidens softwareudvikling. For det første skal software være korrekt og effektivt og ikke bruge unødige ressourcer (kurset Algoritmedesign); for det andet skal software kunne fungere korrekt og effektivt på moderne multikerneprocessorer (kurset Praktisk parallelprogrammering); for det tredje kan softwarekvalitet og softwaremodularitet styrkes gennem brugen af flere programmeringsparadigmer, fx funktionsprogrammering og stærke typesystemer (kurset Videregående programmering); og for det fjerde skal al moderne software være sikkert og robust overfor målrettede angreb (kurset It-sikkerhed).
Strukturen er vist grafisk i bilag "Programme Design Computer Science" s.1 i upload "Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil". Alle undervisningsmaterialer er på engelsk; der findes ikke tilstrækkelig avancerede materialer på dansk. Der benyttes flere forskellige programmeringssprog, dog fortrinsvis Java og Scala.

Hver studerende skal vælge en faglig specialisering, bestående af et forudsætningskursus på 7,5 ECTS på andet semester og et videregående kursus på 15 ECTS på tredje semester.

Den studerende kan vælge valgfri kurser på andet semester fra en vifte af sådanne kurser, herunder forudsætningskurserne fra de faglige specialiseringer. Nogle eksempler på sådanne kurser er Lineær algebra, matematisk analyse og sandsynlighedsregning; Evaluering og Optimering af datasystemer; Fysisk konstruktion af computerstyrede systemer (“How to Make Almost Anything”); Anvendt informationssikkerhed; Domænespecifikke programmeringssprog; Forretningsprocesmodellering; Billedanalyse og maskinlæring.

Der vil være et variabelt antal faglige specialiseringer. Indledningsvis kan den studerende vælge mellem i hvert fald otte faglige specialiseringer hver på 22,5 ECTS, herunder:
- Specialiseringen Algoritmer (Algorithms) sætter den studerende i stand til at formulere praktiske problemer i algoritmiske termer, at finde effektive og skalerbare computerløsninger hvor sådanne findes, identificere tilfælde hvor effektive løsninger ikke findes, kende til heuristikker for alligevel at håndtere sådanne problemer, udvikle nye algoritmer og datastrukturer på basis af allerede kendte, og foreslå beregningsarkitekturer til håndtering af store datamængder og beregninger.
- Specialiseringen Dataanalyse (Business Analytics) sætter den studerende i stand til at designe databasesystemer til håndtering af store datamængder, anvende klassifikations- og prædiktionsalgoritmer (data mining) såvel som grupperingsmetoder (clustering) og regelbaseret klassifikation og modeller samt optimere forretningsbeslutninger med teknikker fra kunstig intelligens, matematisk programmering, constraintprogrammering og metaheuristikker.
- Specialiseringen Datahåndtering (Data Systems) sætter den studerende i stand til at designe, analysere, implementere og evaluere computersystemer inklusive softwareinfrastruktur til at lagre og behandle data, herunder at optimere databaser, webservere, webtjenester, cloudtjenester osv, optimere cost-benefit-forhold, minimere ventetid og energiforbrug, og endelig tilpasse og udbygge open source-systemer til lagring og behandling af store datamængder.
- Specialiseringen It-sikkerhed (Information Security) sætter den studerende i stand til at analysere sikkerheden af et it-system og at konstruere sikre it-systemer, der er robuste over for forskellige typer angreb. Dette baseres på viden om og teknikker fra sikkerhedspolitikker, symmetrisk og asymmetrisk kryptering, nøgledistribution, sikkerhedsprotokoller, verifikation, peer-to-peer systemer, blockchain-baserede systemer, socio-tekniske aspekter, kvantekryptering, zero-knowledge beviser, formelle metoder, digitale afstemninger mv., idet der lægges vægt på både praktiske anvendelser og fundamental teori.
- Specialiseringen Maskinlæring (Machine Learning) vil sætte den studerende i stand til at benytte metoder fra kunstig intelligens og maskinlæring på store datamængder, med både et praktisk og teoretisk perspektiv. Den studerende vil kunne analysere, sammenligne og udlede de meste centrale maskinlæringsalgoritmer og lære at benytte dem korrekt til at analysere datasæt fra forskellige praktiske anvendelsesområder. Metoderne omfatter blandt andet supervised learning (lineære modeller, deep learning), unsupervised learning og reinforcement learning. Mulige anvendelser inkluderer robotter, billedanalyse, finans, naturlige sprog (fx oversættelse), bioinformatik samt forretningsmæssige anvendelser.
- Specialiseringen Programmeringssprog (Programming Languages) sætter den studerende i stand til at anvende funktionsprogrammeringsteknikker, arbejde med halvautomatisk maskinel bearbejdning af softwareartefakter, udvikle software til at bearbejde softwareartefakter, benytte formelle notationer og teknikker til at beskrive it-problemstillinger, sammenligne og evaluere programmeringssprog og programmeringsredskaber, og ræsonnere formelt om software.
- Specialiseringen Robotteknologi (Robotics) sætter den studerende i stand til at konstruere software til styring af robotter, at konstruere mindre fysiske og mekaniske artefakter, sensorer og aktuatorer (ofte nødvendigt for den praktiske anvendelse af robotter), forstå og anvende avancerede teknikker i robotstyring og robotsoftware såsom evolutionære algoritmer, robotsværme, indbyrdes koordinering, modulære robotter, samtidig stedbestemmelse og kortlægning osv.
- Specialiseringen Software engineering (Software Engineering) sætter den studerende i stand til at konstruere software og integrere udvikling og drift (meget benyttet i cloudløsninger og webservices) under anvendelse af en række forskellige industrielt relevante metoder, arbejdsprocesser og værktøjer, såsom continuous software engineering, devops, open source, mv., og reflektere over disse under brug af relevante teorier og begreber.

I det tværfaglige projekt på tredje semester skal den studerende samarbejde med studerende fra andre kandidatuddannelser om løsning af en it-problemstilling og bidrage med de særlige forkundskaber og kompetencer, som en kandidatstuderende i datalogi kan tilføre projektet, for eksempel konstruktion af en softwareprototype eller udkast til et systemdesign.
Det specialeforberedende forskningsprojekt på tredje semester skal sikre, at den studerende får det bedst mulige udbytte af det efterfølgende kandidatspeciale. I projektet skal den studerende derfor definere og afgrænse emnet for kandidatspecialet, finde en specialevejleder og en eventuel virksomhedspartner. Den studerende vil typisk udforske problemstillingen gennem et litteraturstudium, konstruktion af en softwareprototype, indsamling af data, afholdelse af interviews eller lignende. Der tilstræbes en synergi med den faglige specialisering, hvis anden del den studerende følger sideløbende. Det specialeforberedende projekt dokumenteres med en skriftlig rapport og en mundtlig eksamen.

Kandidatspecialet på fjerde semester skal sikre væsentlig progression i forhold til de forudgående faglige elementer og skal dokumentere, at den studerende selvstændigt, men under forskningsbaseret vejledning, kan beskrive og analysere en kompleks faglig problemstilling og foreslå, implementere og vurdere datalogiske løsninger til denne under anvendelse af videnskabelige teorier og metoder.


Begrundet forslag til taxameterindplacering

Da uddannelsen kernefaglighed hører under det naturvidenskabelige område, foreslår IT-Universitetet, at uddannelsen indplaceres på takst 3 i lighed med øvrige datalogiske uddannelser.


Forslag til censorkorps
Censorkorps for datalogi

Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil - Upload PDF-fil på max 30 sider. Der kan kun uploades én fil.
Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil.pdf

Kort redegørelse for det nationale og regionale behov for den nye uddannelse

Der er stor uopfyldt efterspørgsel efter højt kvalificerede it-medarbejdere såvel nationalt som regionalt. Se punktet "Underbygget skøn over det nationale og regionale behov for dimittender" for citater fra analyser af disse forhold. Der er et åbenlyst behov for uddannelsen på det danske arbejdsmarked, idet den på mange måder ligner eksisterende datalogi- og softwareuddannelser. Se punktet "Beskriv ligheder og forskelle til beslægtede uddannelser, herunder beskæftigelse og eventuel dimensionering", som ikke kan opfylde efterspørgslen efter datalogiske kandidater. Bachelor- og kandidatuddannelserne i datalogi og software engineering er således undtaget fra dobbeltuddannelsesbegrænsningen, jf. Uddannelses og Forskningsministeriets liste over bachelor og kandidatuddannelser der er undtaget dobbeltuddannelsesbegrænsningen i 2017 og 2018. (Faktaark - Positivliste 2017/18).

Kort fortalt har rapporter fra brancheorganisationer kortlagt den aktuelle og fremtidige efterspørgsel fra erhvervslivet, sammenlignet den med det forventede udbud af kandidater fra universiteterne og fundet, at der aktuelt og i fremtiden er et stort underskud af kandidater. Dette er særlig udpræget hvad angår hovedstadsregionen. Meget lave arbejdsløshedstal for kandidater i datalogi støtter disse observationer. Punktet "Underbygget skøn over det nationale og regionale behov for dimittender" nedenfor angiver konkrete tal, citater fra de omtalte rapporter, og detaljerede referencer.

Der er en række grunde til at den nye uddannelse er engelsksproget.
- For det første afløser den et spor på en allerede eksisterende engelsksproget kandidatuddannelse på IT-Universitetet.
- For det andet er arbejdssproget i it-virksomheder meget ofte engelsk, for eksempel for at lette samarbejdet med outsourcede teams i Indien, Polen, Ukraine og andre lande. Den offentlige sektor udgør en undtagelse, men dens behov for dansksproget arbejdskraft imødekommes af studerende fra vores dansksprogede bacheloruddannelse i softwareudvikling, som vil udgøre mindst halvdelen af kandidaterne fra den foreslåede uddannelse. Denne gruppe kandidater forbliver dansktalende, selv om de tager en engelsksproget kandidatuddannelse. Anvendeligheden af engelsksprogede medarbejdere understreges af følgende citat fra uddannelseslederens rapport over aftagerinterviews: “The language of the programme has been thoroughly discussed in all interviews. Apart from DI Digital and Københavns Kommune Koncern IT, all employers have emphasised the fact that their working environment is in English and therefore they can hire anyone who can work in English. As a consequence, given that Denmark does not produce enough computer science graduates, it is extremely important that the programme is offered in English so that we can increase their number and, therefore, meet the industry demand.” (Citatet er oversat til dansk i punktet "Hvordan er det konkret sikret, at den nye uddannelse matcher det påviste behov?")
- For det tredje vil studerende fra den engelsksprogede bacheloruddannelse i Data Science på IT-Universitetet have retskrav på den foreslåede uddannelse, og det vil være juridisk uholdbart at bede ikke-dansksprogede studerende læse videre på en dansksproget uddannelse.
- For det fjerde har IT-Universitetets eksisterende engelsksprogede kandidatuddannelse i Software Development tiltrukket et betydeligt antal internationale (europæiske) studerende, som efter endt uddannelse arbejder i danske softwarevirksomheder, se [*] nedenfor.
- For det femte er der mangel på danske forskere i datalogi. De videnskabelige medarbejdere på IT-Universitetets institut for datalogi kommer pt. fra godt 15 forskellige lande, og vi vil fortsat være nødt til at rekruttere forskere og undervisere fra udlandet for at kunne levere forskningsbaseret uddannelse af høj kvalitet.
- For det sjette kan man henvise til IT-Branchens IT-Barometer 2017, der indeholder citater såsom "3 ud af 4 [virksomheder] mener at udenlandsk arbejdskraft er vigtig", "33% har allerede udenlandsk arbejdskraft og 20% forventer at få det". (IT Branchen 2017).

Endelig udtaler brancheorganisationen DI direkte: “Virksomhedernes efterspørgsel efter it-specialister kan langt fra dækkes af det antal studerende, der pt. uddannes fra IT-Universitetet. Hvis behovet skal dækkes, er det nødvendigt at tiltrække og fastholde flere talentfulde internationale studerende. DI bakker derfor op om IT-Universitetets ønske om at oprette og udbyde en engelsksproget kandidatuddannelse inden for datalogi med henblik på at øge rekrutteringen af studerende fra udlandet” (mail fra Underdirektør Charlotte Rønhof, DI, 17. august 2017).

[*] Statistisk evidens for at udenlandske kandidater bliver og arbejder i Danmark: IT-Universitetet har ved særkørsler i Danmarks Statistik fundet, at 2 år efter afsluttet kandidatuddannelse er 70-83% (afhængig af årgang) af udenlandske kandidater fortsat i Danmark. Se "MSc in Software Development - dimittenders nationalitet og vandring" i "Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil". Sammenholdt med de seneste ledighedstal fra 2014, der for kandidater fra IT-Universitetets kandidatuddannelse i Software Development - Advanced Computing-sporet er under to procentpoint, viser det, at uddannelse af udenlandske studerende i meget høj grad kommer danske virksomheder til gode. For yderligere beskrivelse og dokumentation af ledighedstal se punktet "Underbygget skøn over det nationale og regionale behov for dimittender". Eftersom udlandet har båret udgifterne til de pågældendes opvækst, folkeskole, gymnasium og i de fleste tilfælde også bacheloruddannelse, udgør dette en betragtelig gevinst for den danske samfundsøkonomi og for statens finanser, jf. beregninger baseret på den samfundsøkonomiske model DREAM (2012).

Vi er opmærksomme på, at der i Danmark findes videregående uddannelser, der uddanner relativt mange udenlandske studerende, der efterfølgende ikke finder beskæftigelse i Danmark og ønsker at understrege, at det modsatte gælder for IT-Universitetets uddannelser i softwareudvikling.


Underbygget skøn over det nationale og regionale behov for dimittender

Vi forventer, at der fra den nye datalogiuddannelse vil dimittere ca. 80 kandidater i 2020, stigende til ca. 140 kandidater i 2025. Sporet Advanced Computing på den eksisterende Software Development uddannelse, som afløses af den nye uddannelse, har dimitteret godt 60 kandidater hvert år i 2015, 2016 og 2017 og et lignende antal forventes også i 2018. Oprettelsen af den nye datalogiuddannelse i stedet for Advanced Computing-sporet forventes at lede til øget søgning og dermed flere kandidater, som forklaret i punktet "Rekrutteringsgrundlag og videreuddannelsesmuligheder" senere i denne ansøgning.

Som dokumenteret nedenfor er der betydelig efterspørgsel efter højtuddannede it-medarbejdere, dvs. dataloger, softwareingeniører og universitetsuddannede softwareudviklere på landsplan. De lave ledighedstal (se nedenfor) indikerer at denne efterspørgsel er særlig stor i hovedstadsområdet, som er IT-Universitetets naturlige opland.  Hovedstadsområdet er hjemsted for de fleste af landets banker, forsikringsselskaber, teleselskaber, det offentliges it-leverandører (CSC, KMD, Netcompany, NNIT, IBM m.fl.), medicinalvirksomheder, mange deciderede it-eksportvirksomheder (fx Simcorp og Microsoft Development Center Copenhagen), et meget stort antal opstartsvirksomheder samt det meste af centraladministrationen. I resten af landet findes der naturligvis mange virksomheder med betydelige softwareaktiviteter (Danfoss, Grundfos, Vestas, Lego, Universal Robots i Odense m.fl.), der ansætter kandidater fra AAU, AU og SDU. Der er dog særligt i hovedstadsområdet en meget stor udækket efterspørgsel efter højtuddannede it-medarbejdere. De aftagervirksomheder, vi har talt med i forbindelse med udformning af uddannelsen er fra hovedstadsområdet, hvor IT-Universitetet og flertallet af landets større softwarevirksomheder er placeret. Se "Hvilke aftagere har været inddraget i behovsundersøgelsen?"

Brancheorganisationen DI ITEK (i dag kaldet DI Digital) udgav i 2015 rapporten "ITEK-branchens behov for it- og elektronikkandidater i 2020", som analyserer tre scenarier for it-branchens efterspørgsel af it-uddannede. I det mest sandsynlige scenarie vil der være et udækket behov på 3000 it- og elektronikkandidater i år 2020 alene i denne branche, hvortil kommer efterspørgsel fra andre virksomheder og det offentlige, der er afhængig af software. Selv i et lavvækstscenarie vil der være væsentlig mangel på kandidater i 2020. Rapporten skriver blandt andet “Trods det stigende antal kandidater fra universiteterne, som udklækkes de kommende år, vil det ikke kunne imødegå den hurtigere stigende efterspørgsel på it- og elektronikkandidater.” og “Når virksomheder ikke kan rekruttere de it- og elektronikeksperter, de efterspørger, begrænser det deres muligheder for at konkurrere, skabe produktivitet og udvikle nye produkter og services. For samfundet betyder det tab af vækst og arbejdspladser”. (DI TEK 2015, s.5 og  s.2).

En nyere rapport "Virksomheders behov for digitale uddannelser" udarbejdet af Højbjerre Brauer Schultz, Kubix og Alexandra Instituttet fra maj 2016 konkluderer: “På trods af et stigende udbud af IKT-arbejdskraft viser grundscenariet, at der vil være et udækket efterspørgselspotentiale på 19.000 IKT-specialister i 2030". Og videre: "Fremskrivningen viser et underudbud af IKT-arbejdskraft med lange videregående uddannelser på ca. 13.000. Dette på trods af, at der ventes en markant stigning i antallet af personer med lange videregående uddannelser frem mod 2030." Det er først og fremmest konstruktionskompetencer, der efterspørges, dvs. netop den type kompetencer som kandidater i datalogi besidder. Se (Højbjerre Brauer Schulz 2016, s.13).

IT-branchens IT-barometer 2017 konstaterer blandt andet, at "2/3 [af de adspurgte virksomheder] ser mangel på kompetencer som største vækstbarriere" og "3 ud af 5 virksomheder måtte udskyde videreudvikling og innovation pga. manglen på kompetencer". Dermed menes mangel på kvalificerede folk at ansætte, idet IT-barometeret angiver, at "Hver 3. virksomhed måtte helt opgive at besætte ledige it-stillinger", og at det er lange videregående uddannelser, der efterspørges: "63% efterspørger folk med en lang videregående it-uddannelse, 56% en mellemlang og 25% en kort videregående it-uddannelse".

Rambøll Management har for IT-Universitetet udarbejdet en markedsundersøgelse om behovet for kandidater i datalogi. Baseret på en gennemgang af et antal eksisterende behovsanalyser konkluderer Rambøll-rapport blandt andet, at “behovet for højtuddannede kandidater med Computer Science-kompetencer er større end det aktuelle uddannelsesomfang”, og at “Danmarks globale konkurrencedygtighed inden for en række brancher er [...] afhængig af, at der skabes højtuddannede it-kompetencer til virksomhederne”. Se bilag "Markedsundersøgelse for MSc i Computer Science" i upload "Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil".

Digitalt Vækstpanel anbefaler i rapporten "Danmark som digital frontløber" fra maj 2017 den danske regering at sikre “Øget optag på digitale og tekniske uddannelser (STEM-uddannelser)” og skriver videre “Der er stor efterspørgsel efter IT-specialister og personer med såkaldt STEM-kompetencer (Beskæftigelsesministeriets arbejdsmarkedsbalance (januar 2017)), og denne efterspørgsel forventes at stige frem mod 2025 i takt med den digitale omstilling. (Cedefop (Europæisk Center for udvikling af Erhvervsfaglig træning) (Skills forecast, 2015)”. Om behovet skriver Digitalt Vækstpanel: “Frem mod 2030 vil behovet vokse yderligere, og i 2030 estimeres det, at der vil mangle 19.000 IT-specialister”. (Digitalt Vækstpanel 2017, s.26 + 22).

Yderligere dokumenterer de nyeste meget lave ledighedstal for beslægtede eksisterende uddannelser på IT-Universitetet og øvrige danske universiteter, at der er et udækket behov for kandidater i datalogi.
På IT-Universitetet er den samlede ledighed for de to spor på Software Development kandidatuddannelsen i følge UFM’s tal faldet med 2,0% fra 2013 til 2014. Da ledigheden for Advanced Computing sporet, der skal blive til den kommende datalogiuddannelse, i 2013 kun var på kun 2,8%, forventer vi en meget lav ledighed for den kommende datalogiuddannelse. (UFM's opgørelse af ledighed dækker gennemsnittet af 4.-7. kvartal efter uddannelsens fuldførelse. Dette tal, kaldet Kv4-7, dækker populært sagt årsledighedsgraden i år 2 efter at uddannelsen er afsluttet. IT-Universitetet beregner selv tallet for de to spor på den eksisterende kandidatuddannelse i Software Development efter samme metode som UFM, men har endnu ikke specifikke tal tilgængelig for Advanced Computing sporet for 2014).

For alle kandidater i datalogi fra de øvrige danske universiteter viser de nyeste tilgængelige UFM ledighedstal fra 2014 en ledighed i 4-7 kvartal på 3,2% nationalt. De to beslægtede kandidatuddannelser på Danmarks Tekniske Universitet i hhv. Elektronik og IT og IT-informatik har tilsvarende en lav ledighed på 2,7% og 2,5%.

Hvis man kigger på regionale tal fra beslægtede uddannelser på Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet og IT-Universitetet er der tale om et markant fald i ledighed fra 2013-2014 på mellem to og fire procentpoint.
Danmarks Tekniske Universitets uddannelser i Elektronik og IT og IT-informatik har i 2014 en ledighed på hhv. 2,7% og 2,5% og Datalogi på Københavns Universitet har en ledighed på 1,2% (på Københavns Universitet har kun lægeuddannelsen lavere ledighed). Sammenholdt med den lave ledighed for IT-Universitetets egen uddannelse i Software Development - Advanced Computing-sporet fremgår det klart, at der i hovedstadsregionen er mangel på kandidater, da ledighedstal på 1-2% er at opfatte som fuld beskæftigelse. Se i øvrigt flere ledighedstal i bilag "Ledighedstal for beslægtede uddannelser" i upload "Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil".

IT-Universitetet er opmærksom på, at den vækst i antal dimittender, der ligger i planerne for den foreslåede kandidatuddannelse, kun er et skridt i retningen af at løse det samlede nationale behov. 


Hvilke aftagere har været inddraget i behovsundersøgelsen?

Aftagersynspunkter har været afgørende både for beslutningen om i det hele taget at foreslå den nye uddannelse og efterfølgende i at tilpasse og forbedre den foreslåede uddannelses opbygning. Punktet "Hvordan er det konkret sikret, at den nye uddannelse matcher det påviste behov?" nedenfor redegør i detaljer for, hvordan dette er foregået, og hvilke ændringer aftagernes kommentarer har affødt.
Nærværende punkt beskriver blot, hvilke aftagere der har været inddraget. Se i øvrigt bilag "Aftagerinvolvering i forbindelse med oprettelsen af kandidatuddannelsen i Computer Science" i upload "Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil".

I efteråret 2015 evaluerede et eksternt ekspertpanel den eksisterende kandidatuddannelse Software Development og foreslog en opsplitning af kandidatuddannelsen i to selvstændige kandidatuddannelser. Ekspertpanelet havde fem medlemmer, heraf to fra virksomheder, der beskæftiger softwarekandidater, nemlig Lars Langer, Manager, fra Netcompany A/S, og Karsten Stanek, Director, Head of Post-Trade systems, fra Saxo Bank.

I løbet af 2016 har IT-Universitetets aftagerpanel for softwareuddannelserne ligeledes anbefalet en opsplitning af den eksisterende kandidatuddannelse. Aftagerpanelet har 14 medlemmer fra førende softwarevirksomheder, konsulenthuse, finansvirksomheder, mv:
- Kristine Stenhuus (formand), Vice President, Microsoft Applications & Technology, NNIT
- Casper Hovard, Senior Engagement Manager, Saphira Consulting A/S
- Lars Nørgaard, Director, Head of Microsoft Solutions at NNIT, NNIT
- Michael Nielsen, selvstændig
- Jesper Hollisch Poulsen, Development Manager, Danske Bank
- Niels Hallenberg, Vice President, Technical Foundation, Simcorp
- Jacob Strange, Partner, Nine A/S
- Morten Zohnesen, Managing Architect, Netcompany
- Karsten Stanek Pedersen, Director, Saxo Bank
- Anders Hal Werner, CTO, Partner, Peytz & Co.
- Christian Bjerre Nielsen, Head of Development, Schilling A/S
- Thomas Hartmann, Leder af IT udvikling, ATP
- Christian Østergaard, Afdelingsleder, Formpipe Software A/S
- Henrik Hasselbalch, Country Manager, Global Business Services, IBM

På mødet den 9. maj 2017 har IT-Universitetets aftagerpanel for softwareuddannelserne (se medlemsliste ovenfor) kommenteret forslag til den nye kandidatuddannelse i datalogi. For konklusionerne fra mødet, se punktet "Hvordan er det konkret sikret, at den nye uddannelse matcher det påviste behov?"

I en række samtaler afholdt i perioden 27. april til 11. maj 2017 har en række relevante erhvervspersoner, der ikke er medlemmer af ovennævnte aftagerpanel, kommenteret forslaget til kandidatuddannelsen i datalogi:

- 27. april: Netcompany: Rasmus Hagemann, Manager
- 1. maj: IBM: Anders Larsen, Managing Consultant – Talent & Change, Business Analytics & Strategy;  Kasper Bach, Head of Recruitment, IBM CIC Denmark; Jakob Schuldt-Jensen, Nordic IT-Architect; Gert H.N. Lauersen, Senior Management Consultant: Project & Change Management; Urs Schnuppi, Business Development Executive; Søren Bøhne, Advanced Analytics and Optimization Senior Consultant; Natascha Wang Hansen, University Relations, Ambassador IT University
- 1. maj: Microsoft: Peter Christensen, Development Manager
- 5. maj: Danske Bank: Niels-Kristian Gleerup, Project Manager in Danske Bank IT, Head of Graduate Programme, including University collaborations; Søren Rode Andreasen Development Director / First Vice President Core Bank.
- 5. maj: Københavns Kommune Koncern IT: Morten Winther, IT Arkitektur
- 9. maj: DI Digital: Henrik Valentin Jensen, Senior Adviser
- 11. maj: NNIT: Thomas Saks, Manager of the Software team of developers and architects in team; Camilla Agerschou: Junior Program Recruitment partner.

Nogle af de ovenstående kommer fra virksomheder, der også er repræsenteret i aftagerpanelet, men de pågældende er specifikt valgt, fordi de beskæftiger sig med rekruttering, graduate programmer mv. og dermed har konkret og ajourført viden om virksomhedens behov for højt kvalificerede medarbejdere.
Disse samtaler resulterede i væsentlige tilpasninger i uddannelsens opbygning, især for så vidt angår specialiseringer, som beskrevet i punktet "Hvordan er det konkret sikret, at den nye uddannelse matcher det påviste behov?" nedenfor.

Den 17. august 2017 er det endelige reviderede Programme Design udkast for kandidatuddannelsen blevet sendt til den samme kreds af erhvervspersoner, der blev interviewet i april-maj. Se bilag "Programme Design, august 2017" i upload "Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil".


Hvordan er det konkret sikret, at den nye uddannelse matcher det påviste behov?

Tilskyndelsen til at oprette en kandidatuddannelse i datalogi (Computer Science) til afløsning for Advanced Computing Track på den eksisterende kandidatuddannelse Software Development kommer i høj grad fra aftagere og aftagerorganisationer.

For det første gennemførte IT-Universitetet i 2015 en evaluering af den eksisterende kandidatuddannelse Software Development. I evalueringspanelet sad fem medlemmer, hvoraf to var fra virksomheder, der beskæftiger softwarekandidater. En af anbefalingerne fra evalueringen var en opsplitning af kandidatuddannelsen i to selvstændige kandidatuddannelser, således at Advanced Computing Track ville blive til en kandidatuddannelse i Computer Science (datalogi). Evalueringspanelet fandt, at opsplitningen ville gøre det lettere at målrette markedsføringen af datalogiuddannelsen og kandidaternes kompetencer til det specifikke arbejdsmarked. Panelmedlemmerne fra aftagervirksomheder var Lars Langer, Manager, fra Netcompany A/S, og Karsten Stanek, Director, Head of Post-Trade systems, fra Saxo Bank. Se bilag "Uddrag af referater" i upload "Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil".

For det andet har IT-Universitetets aftagerpanel for softwareuddannelserne gennem de sidste par år ligeledes anbefalet en opsplitning af uddannelsen, så dens to spor kan få hver sin klare profil af hensyn til såvel arbejdsgivere som de studerende. Det pågældende panel har 14 medlemmer fra førende softwarevirksomheder, konsulenthuse, finansvirksomheder osv., herunder KMD, NNIT, Danske Bank, Simcorp, Netcompany, Saxobank, ATP og IBM.
Formand for aftagerpanelet 2015-2017 Kristine Stenhuus, Vice President, Microsoft Applications & Technology, NNIT udtaler: “For at sikre en tydelig kommunikation af kandidaternes kompetencer til aftagerne anbefalede Aftagerpanelet for kandidatuddannelsen i Software Development i 2015 IT-Universitetet at splitte uddannelsens to spor op i to selvstændige uddannelser. Panelet anerkender at IT-Universitetet har fulgt panelets anbefaling og støtter IT-Universitetets beslutning, om at ansøge om at oprette en kandidatuddannelse i Computer Science.” En liste over aftagerpanelets medlemmer findes også i bilag "Aftagerinvolvering i forbindelse med oprettelse af kandidatuddannelse i Computer Science" i upload "Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil".

IT-Universitetet er enig med anbefalingerne fra evalueringspanelet og aftagerpanelet og har derfor iværksat udviklingen af en ny kandidatuddannelse i datalogi. Efterfølgende har vi præsenteret planerne for den nye uddannelse såvel for ovennævnte aftagerpanel som for en række erhvervspersoner, der ikke er medlem af vores aftagerpaneler, og som først og fremmest har ansvar inden for rekruttering af softwarespecialister.

På møde den 9. maj 2017 i aftagerpanelet for softwareuddannelsernes gennemførtes en høring vedrørende uddannelsens design. Høringen omfattede planer og struktur for kandidatuddannelsen i datalogi og Design-sporet af kandidatuddannelsen i Software Development. De to uddannelser bliver resultatet af opsplitningen af kandidatuddannelsen i softwareudvikling, og det var derfor væsentligt, at høringen omfattede begge. Høringen havde følgende fokuspunkter:
- Uddannelsens overordnede struktur
- De obligatoriske kursers omfang og overordnede indhold
- Strukturen for specialiseringer- Uddannelsens ansøgermålgruppe
- Jobprofil og employment ticket

For materiale til panelet og andre aftagere se bilag "Programme Design, august 2017" i upload "Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil". Programme Design-dokumentet er blevet brugt i hele udviklingsprocessen af uddannelsen og findes derfor i flere versioner. Den uploadede version er fra august 2017 og er derfor en version, der netop afspejler input fra aftagerside i udviklingen af uddannelsen. Se “Konklusion af samtalerne” nedenfor under nærværende punkt.

Aftagerpanelet var positive over for strukturen og indholdet på den nye uddannelse og mener, den understøtter arbejdsmarkedets behov for højtuddannede kandidater med stærke tekniske kompetencer inden for konstruktion af it-systemer. Aftagerpanelets kommentarer ledte ikke til væsentlige ændringer i forslagene.

Desuden er planerne for kandidatuddannelsen i datalogi (Computer Science) blevet præsenteret for udvalgte virksomheder og organisationer, som ikke er medlem af aftagerpanelerne, men som er repræsentative for primære aftagere af kandidater fra en MSc in Computer Science.

Efterfølgende gennemførtes i perioden 27. april til 11. maj 2017 samtaler med disse. Fra IT-Universitetet deltog lektor Marco Carbone og uddannelseskoordinatorerne Allette Bjørn Bundgaard og Mette Holm Smith.
Aftagerne udvalgtes med henblik på at dække markedet for de kommende kandidater så bredt som muligt. Således deltog både offentlige og private virksomheder. Dansk Industri (DI) repræsenterede de mindre danske virksomheder. Nogle af virksomhederne har meget systemudvikling in-house og andre indkøber og indarbejder systemer til brug i virksomheden. En del af de involverede aftagere driver konsulentvirksomhed og andre har anden form for kundekontakt. For den offentlige virksomheds vedkommende er brugerne koncernens ansatte i både front- og backend og borgere, der benytter de kommunale websites og digitale løsninger.
IT-Universitetet bad eksplicit om at møde repræsentanter, der er involveret i de pågældende virksomheders graduate programs og rekruttering, og derfor kan give værdifulde input til, hvad de efterspørger, når de ansætter nyuddannede kandidater. Møderne med disse yderligere aftagerrepræsentanter blev holdt efter denne plan:

- 27. april: Netcompany: Rasmus Hagemann, Manager
- 1. maj: IBM: Anders Larsen, Managing Consultant – Talent & Change, Business Analytics & Strategy;  Kasper Bach, Head of Recruitment, IBM CIC Denmark; Jakob Schuldt-Jensen, Nordic IT-Architect; Gert H.N. Lauersen, Senior Management Consultant: Project & Change Management; Urs Schnuppi, Business Development Executive; Søren Bøhne, Advanced Analytics and Optimization Senior Consultant; Natascha Wang Hansen, University Relations, Ambassador IT University
- 1. maj: Microsoft: Peter Christensen, Development Manager
- 5. maj: Danske Bank: Niels-Kristian Gleerup, Project Manager in Danske Bank IT, Head of Graduate Programme, including University collaborations; Søren Rode Andreasen Development Director / First Vice President Core Bank.
- 5. maj: Københavns Kommune Koncern IT: Morten Winther, IT Arkitektur
- 9. maj: DI Digital: Henrik Valentin Jensen, Senior Adviser
- 11. maj: NNIT: Thomas Saks, Manager of the Software team of developers and architects in team; Camilla Agerschou: Junior Program Recruitment partner.

Inden møderne fik deltagerne tilsendt en beskrivelse af uddannelsens overordnede struktur (Se beskrivelse og henvisning til Programme Design ovenfor) samt en række spørgsmål (gengivet nedenfor). Møderne blev indledt med at linjeleder Marco Carbone gennemgik planerne med vægt på de samme fem punkter som forelagt det permanente aftagerpanel (se ovenfor).Efterfølgende blev forslaget drøftet med udgangspunkt i de tilsendte spørgsmål. Der blev taget referat af møderne. Herunder følger linjeleder Marco Carbones opsummering af disse samtaler med de ovennævnte virksomhedsrepræsentanter, inklusive en beskrivelse af hvordan aftagerkommentarer har påvirket designet af uddannelsen. Se også bilag "Beskrivelse samt analyse af aftagerinterviews" i upload "Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil".

Samtalerne tog udgangspunkt i første udkast til uddannelsen, som afveg fra det nuværende udkast på følgende måder: (i) de fire obligatoriske kurser lå på første og andet semester, hvor de nu alle ligger på første semester; (ii) der var kun tre, ret brede, specialiseringsområder, hvor der nu er otte mere fokuserede specialiseringer; (iii) specialiseringskurserne havde ikke definerede forudsætningskurser, hvad de har nu. Samlet set mener vi, det nuværende forslag er klarere struktureret og har bedre progression end det, der blev præsenteret for aftagerne.

Sammen med udkast til uddannelsen sendte vi følgende spørgsmål:
- Uddannelsens opbygning: Hvad mener De om uddannelsens opbygning; hvad er særlig godt; hvad mangler?
- Specialiseringer: Hvad mener De om specialiseringerne; hvilke specialiseringer er relevante for beskæftigelse i Deres virksomhed; har De forslag til andre specialiseringer?
- Jobprofiler: Hvilke jobprofiler i Deres virksomhed vil kunne drage nytte af sådan en kandidat; ville De ansætte en kandidat med denne uddannelse; hvorfor?
- Uddannelsens sprog: Hvor relevant er det for Dem at uddannelsen er på engelsk; hvorfor?

Konklusionen af samtalerne er som følger:

Angående uddannelsens opbygning:
Alle aftagere reagerede positivt på uddannelsens overordnede opbygning. Denne involverer fire obligatoriske studieaktiviteter på første semester kaldet Algorithm Design (algoritmedesign), Practical Concurrent and Parallel Programming (parallelprogrammering), Advanced Programming (funktionsprogrammering) og Security (it-sikkerhed), og to obligatoriske studieaktiviteter på tredje semester kaldet Interdisciplinary Project (tværfagligt projekt) og Research Project (specialeforberedende projekt). Især var alle begejstrede for Interdisciplinary Project, hvor studerende lærer at samarbejde i et heterogent miljø, med studerende fra andre uddannelsesbaggrunde. “Interdisciplinary courses are good. Most new graduates lack the understanding and ability to work in an interdisciplinary setup.” (NetCompany). “The interdisciplinary course is a very good idea.” (Danske Bank). Det eneste obligatoriske kursus der ikke var enstemmig opbakning til var Security. “Why is Security taking up 25% of the space for mandatory courses? Other areas are also important to cover.” (Microsoft). Arbejdsgruppen bag forslaget til den nye uddannelse er dog helt overbevist om, at it-sikkerhed er et vigtigt aspekt af it-systemer, og at enhver kandidat skal have en vis basisviden inden for dette område, så vi fastholder et obligatorisk kursus i it-sikkerhed. Uddannelsen omfatter desuden en hel specialisering i it-sikkerhed (se nedenfor). Hvad angår områder af datalogi, som ikke er dækket af den foreslåede uddannelses kerneelementer, pegede mange aftagere på fraværet af et kursus i Machine Learning (maskinlæring, kunstig intelligens). Arbejdsgruppen bag forslaget til uddannelsen har overvejet dette og vurderet, at emnet ikke er centralt nok til et obligatorisk kursus, fordi det kræver en stærk matematisk baggrund (lineær algebra, matematisk analyse, sandsynlighedsteori mv), som ikke nødvendigvis er indeholdt i de studerendes bachelorgrad. I stedet foreslår vi en fuld specialisering i Machine Learning, hvor de nødvendige matematiske forudsætningskurser kan indbygges. Et andet emne, der ifølge nogle aftagere, mangler i forslaget, er et kursus i softwareudviklingsfærdigheder, såsom softwareintegration og software engineering (agile, scrum, devops). Vi forudsætter imidlertid, at de studerende besidder grundlæggende kundskaber og færdigheder inden for disse områder fra deres bacheloruddannelse; det er en forudsætning for optag på kandidatuddannelsen. De studerende vil videreudvikle disse færdigheder i det interdisciplinære projekt og, for dem der vælger den, i specialiseringen i Software Engineering.

Angående specialiseringer:
Som beskrevet ovenfor blev aftagerne forelagt et første udkast, i hvilket hver studerende skulle vælge tre kurser fra en liste af specialiseringskurser, og der var kun tre (brede) specialiseringer. Mange aftagere påpegede, at denne struktur ikke ville sikre tilstrækkelig dybde i en specialisering, selv om formålet var fordybelse i et datalogisk fagområde. I tilgift var der mange introducerende kurser i en række forskellige emner. “Structurewise 15 ECTS courses allow the students to go deeper. Many of the 7,5 ECTS courses might be too introductory and not be able to go deep. You have to ensure that they can go into the depth and still be able to choose different courses.” (Netcompany). Arbejdsgruppen har som konsekvens af denne feedback og andre overvejelser i det endelige uddannelsesforslag (se punktet Uddannelsens struktur og konstituerende faglige elementer) fundamentalt ændret specialiseringsstrukturen. En specialisering består nu af to kurser: et 7,5 ects grundlæggende kursus eller forudsætningskursus på andet semester samt et 15 ects videregående kursus på tredje semester. Vi har desuden besluttet indledningsvis at tilbyde otte specialiseringer: Algoritmer, Dataanalyse, Datahåndtering, It-sikkerhed, Maskinlæring, Programmeringssprog, Robotteknologi og Software engineering.

Angående jobprofiler:
Alle aftagere understregede, at der er en enorm efterspørgsel efter datalogikandidater i Danmark, og at der desværre fortsat ikke er nok kandidater til at imødekomme behovet.

Angående uddannelsens sprog:
Uddannelsens sprog (engelsk) blev diskuteret indgående i alle samtalerne. Bortset fra DI Digital og Københavns Kommune Koncern IT understregede alle aftagere, at deres arbejdssprog er engelsk, og at de derfor kan ansætte enhver, der kan arbejde på engelsk. Eftersom Danmark ikke uddanner tilstrækkelig mange datalogikandidater, er det afgørende, at uddannelsen udbydes på engelsk, så virksomhederne kan rekruttere studerende fra udlandet og dermed øge antallet af kandidater og bedre imødekomme industriens behov. Se i øvrigt punktet Kort redegørelse for behovet for den nye uddannelse.

Konklusion:
Samlet set har aftagerhøringerne været særdeles værdifulde og ført til en række væsentlige justeringer i uddannelsesforslaget, og overbevist os om, at der er overensstemmelse mellem uddannelsens indhold og aftagernes behov. Dette bekræftes af responsen på en supplerende høring over det endelige uddannelsesdesign. For eksempel svarer softwarevirksomheden NNIT “Vi har læst det opdaterede materiale og vurderer, at det styrker [...] uddannelsen i Computer Science, bl.a. ved ændrede specialiseringskurser med væsentlig fokus på områder, som vi finder yderst relevante.”(Mail 25. august 2017.)


Beskriv ligheder og forskelle til beslægtede uddannelser, herunder beskæftigelse og eventual dimensionering.

Den nye uddannelse afløser Advanced Computing Track på IT-Universitetets eksisterende kandidatuddannelse i Software Development og er en videreudvikling af denne. Den nye uddannelse ligner kandidatuddannelserne i datalogi på Københavns Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet, uddannelser i computer science på amerikanske universiteter, og beslægtede uddannelser i software engineering på Danmarks Tekniske Universitet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet.

Alle kandidatuddannelserne i datalogi, inklusive den her ansøgte, bygger på kernekompetencer erhvervet i en forudgående bacheloruddannelse: diskret matematik, logik, programmering, softwaretest, klassiske algoritmer og datastrukturer, brugergrænseflader, grundlæggende software engineering, konstruktion af oversættere for programmeringssprog, maskinnær programmering mv, beskrevet i punktet "Hvilke adgangskrav gælder til uddannelsen?" Oven på bacheloruddannelsernes kernekompetencer bygger kandidatuddannelserne så en række centrale datalogiske fag (fx algoritmedesign, it-sikkerhed, parallelprogrammering, avancerede programmeringsteknikker som i den ansøgte uddannelse). Endvidere tilbyder uddannelserne specialiserede fag og forskningsemner såsom billedanalyse, machine learning, programanalyse, videregående software engineering osv. Udvalget af specialiserede fag og forskningsemner samt vægtningen af de centrale fag afspejler de enkelte datalogiinstitutters forskningsmæssige fokus og historiske forhold.

Den ansøgte nye uddannelse falder således inden for spektret af eksisterende danske og udenlandske datalogiske uddannelser. Dels har vi gennemgået de øvrige danske kandidatuddannelser i datalogi, og dels kender mange af vores videnskabelige medarbejdere dem indgående, fordi de selv har studeret på dem, fungerer som censorer på dem eller samarbejder om forskning og uddannelse med de relevante undervisere og institutter. Andre af vores videnskabelige medarbejdere er uddannet på førende universiteter i udlandet og har derfor et indgående kendskab til disses datalogiske uddannelser.

En rapport udarbejdet af Rambøll Management sammenligner den foreslåede nye uddannelse med eksisterende kandidatuddannelser i datalogi og konkluderer blandt andet “Uddannelserne adskiller sig således betydeligt i deres overordnede sammensætning samt i de kandidater, de uddanner. Det vil således kun være delelementer i de uddannedes profiler, der overlapper med ITU’s nye uddannelse i Computer Science. Videre vil ITU’s MSc i Computer Science uddanne kandidater med meget specifikke kompetencer på et højt fagligt niveau.” Se bilag "Markedsundersøgelse for MSc i Computer Science" i upload "Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil" for flere oplysninger og uddybning.

Den foreslåede nye uddannelse på IT-Universitetet vil være strammere struktureret end de fleste andre, idet første semester består af obligatoriske kurser inden for datalogiske kerneområder, andet semester består af en række valgfag inden for hvilke den enkelte studerende finder sin datalogiske specialisering, og tredje semester består af et stort specialiseringskursus, et tværfagligt projekt på tværs af kandidatuddannelse og et specialeforberedende forskningsprojekt. Fjerde semester bruges til specialeprojektet. Denne struktur giver uddannelsen en klar profil, og rummer samtidig en række specialiseringer der svarer til forskellige behov hos forskellige aftagere.

Den nye uddannelse vil have en række specialiseringer, der alle sigter både på erhvervsmæssig anvendelse og forskningsmæssige aspekter. Formålet med specialiseringerne er at sikre, at den studerende udover at erhverve datalogisk bredde også tidligt nok fordyber sig inden for et fagligt emne, som kan danne grundlag for specialeprojektet. Der oprettes nye specialiseringer inden for områder såsom datavidenskab (data science, big data), og it-sikkerhed (information security), der efterspørges af aftagerne.

Beskæftigelsesudsigterne for kandidater i datalogi fra såvel den foreslåede nye uddannelse som de eksisterende datalogiuddannelser er fremragende. Der er betydelig mangel på højtuddannede specialister inden for it-området, hvilket udgør et samfundsmæssigt problem (dårlig udnyttelse af it i det offentlige, virksomheder kan ikke vokse pga. vanskeligheder med rekruttering), og denne mangel ser blot ud til at blive værre med tiden. Den nye uddannelse bidrager til at løse dette samfundsmæssige problem. Se også ansøgningens upload "Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil" og punktet "Underbygget skøn over det nationale og regionale behov for dimittender".

Ledighedstallene for kandidater i datalogi er ekstremt lave som beskrevet i punktet "Underbygget skøn over det nationale og regionale behov for dimittender". Fx. havde kandidater i datalogi fra Københavns Universitet i 2014 en ledighed på 1,2% og på landsplan var ledigheden for datalogikandidater samlet 3,2%.
Endvidere fremgår det af UFM’s liste, at både bachelor- og kandidatuddannelser i datalogi er undtaget dobbeltuddannelsesbegrænsningen, hvilket kun gælder uddannelser, hvor manglen på kandidater er stor. Se (Faktaark – Positivliste 2017/18).

Kandidater i datalogi, der er interesserede i forskning, kan fortsætte i phd-studier (ligesom nogle kandidater fra den eksisterende cand. it. i Software Development gør). Langt de fleste tager dog arbejde i it-industrien eller i virksomheder, der i væsentlig grad anvender it.


Rekrutteringsgrundlag og videreuddannelsesmuligheder

Den nye uddannelse afløser sporet Advanced Computing Track på IT-Universitetets eksisterende kandidatuddannelse i Software Development. Den eksisterende uddannelses rekrutteringsgrundlag har historisk bestået af (a) bachelorer fra IT-Universitetets BSc Softwareudvikling (dansksproget uddannelse), (b) internationale studerende, (c) et mindre antal datalogibachelorer fra andre universiteter og fra professionshøjskoler.

I de tre år 2014-2016 har rekrutteringsgrundlaget for sporet Advanced Computing på kandidatuddannelsen i Software Development bestået af 180, 224 og 233 ansøgere. Af disse blev 61, 72 og 71 optaget, regnet pr 1/10 efter tidligt frafald. Over de samme tre år kom 14 % af ansøgerne og 34 % af de optagne fra IT-Universitetets egne bacheloruddannelser, dvs gruppe (a), mens 86 % af ansøgerne og 66 % af de optagne kom fra gruppe (b) og (c).

Vi forventer, at den nye uddannelse vil rekruttere fra de samme grupper studerende som det eksisterende Advanced Computing-spor på kandidatuddannelsen Software Development, idet dette spor lukkes. Gruppe (a) fra IT-Universitetet selv vil dog vokse på grund af det allerede igangsatte øgede optag (fra 90 til 140) på IT-Universitetets bacheloruddannelse i Softwareudvikling, hvis studerende har retskrav til den nuværende og kommende kandidatuddannelse. Der vil endvidere komme en ny gruppe (d) fra IT-Universitetets nyoprettede bacheloruddannelse i Data Science, der starter i 2017 med optag på 50 studerende, voksende til 100 i 2020. Vi forventer desuden en beskeden vækst i gruppen (b) fra udlandet og gruppen (c) fra andre danske institutioner, men ikke i et omfang der påvirker rekrutteringsgrundlaget for andre kandidatuddannelser i datalogi og lignende fag, da den primære vækst vil komme fra IT-Universitetets egne bacheloruddannelser, gruppe (a) og (d), der samlet set vil vokse fra 90 til 240 over de næste tre år.


Forventet optag på de første 3 år af uddannelsen

For årene 2018, 2019 og 2020 forventes et optag på 98, 126 og 150 studerende på den nye uddannelse (efter tidligt frafald).

Allerede 2018-optaget repræsenterer en vækst i forhold til det eksisterende Advanced Computing Track på MSc Software Development, som i årene 2015, 2016, 2017 har optaget 72, 71, 79 studerende. Tallet for 2017 er et budgettal, der ser ud til at holde, ikke mindst pga. vækst i optaget på BSc Softwareudvikling fra 2013 til 2014. Fra 2018 venter vi en gradvis øget overgangsfrekvens fra BSc Softwareudvikling til den nye, skarpere profilerede uddannelse.

Den forventede vækst fra 2018 til 2019 skyldes helt overvejende væksten i antallet af færdige bachelorer i Softwareudvikling (hvor optaget blev øget fra 90 til 140 fra 2015 til 2016).

Væksten fra 2019 til 2020 skyldes helt overvejende fremkomsten af den første årgang bachelorer i Data Science (oprettet 2017 med et optag på 50, med 391 ansøgere, heraf   havde 138 angivet uddannelsen som førsteprioritet). Desuden forventes en mindre vækst i eksterne ansøgere.

Som vist ovenfor afspejler optaget på den eksisterende MSc Software Development - Advanced Computing Track  i 2015-2017 allerede en vis vækst. Vi mener, at dette, sammen med den beskrevne igangsatte vækst i antallet af bachelorstuderende med retskrav, gør det realistisk at nå de forventede fremtidige optagelsestal.


Hvis relevant: forventede praktikaftaler

Øvrige bemærkninger til ansøgningen

Som tidligere anført er den nye cand.scient. uddannelse i Computer Science (Datalogi) en videreudvikling af sporet Advanced Computing Track på IT-Universitetets eksisterende kandidatuddannelse cand.it. i Software Development. Med denne videreudvikling ønsker vi, at give kandidatuddannelsen en skarpere profil og gøre den mere sammenlignelig med Danmarks øvrige kandidatuddannelser i datalogi, der alle er cand.scient. uddannelser.

Denne skarpere profilering er anbefalet af IT-Universitetets aftagerpanel, og vi mener, at den sammen med indholdet af den nyudviklede uddannelse vil gøre det nemmere at tiltrække flere studerende og dermed opfylde en væsentlig samfundsmæssig opgave: at levere højtuddannet teknisk specialiseret it-arbejdskraft til danske virksomheder og den offentlige sektor.

IT-Universitetets Institut for Datalogi vil have ansvaret for at levere undervisere til den foreslåede nye uddannelse. Instituttet har 31 professorer, lektorer og adjunkter, 11 postdocs og 21 ph.d.-studerende, repræsenterende ca. 15 forskellige nationaliteter og datalogiske ph.d.-grader fra en række forskellige danske og udenlandske universiteter. Instituttet forventer at øge antallet af medarbejdere væsentligt de kommende år. Instituttet har forskningssamarbejde med mange universiteter og virksomheder i Danmark og udlandet. Instituttet er p.t. ansvarlig for bacheloruddannelsen i Softwareudvikling (dansksproget), bacheloruddannelsen i Data Science (engelsksproget), kandidatuddannelsen i Software Development (engelsksproget) og masteruddannelsen i Software Engineering (dansksproget), og bidrager desuden til IT-Universitetets øvrige uddannelser. Se (Computer Science Department).

IT-Universitets rektor har den 14. juli 2017 skriftligt orienteret de øvrige universiteter med datalogiuddannelser (AAU, AU, KU, RUC, SDU) om den planlagte nye uddannelse. Af disse har p.t. kun rektorerne for AAU og RUC svaret. De byder planerne om den nye uddannelse velkommen.


Hermed erklæres, at ansøgning om prækvalifikation er godkendt af institutionens rektor
Ja

Status på ansøgningen
Indsendt

Ansøgningsrunde
2017-2

Afgørelsesbilag - Upload PDF-fil

Samlet godkendelsesbrev - Upload PDF-fil