Ansøgning om prækvalifikation af videregående uddannelser

Bachelor i teknisk videnskab, energi og teknologi

Danmarks Tekniske Universitet
02/10-2017 06:52
2017-2
Indsendt
Ansøgningstype
Ny uddannelse

Udbudssted
Danmarks Tekniske Universitet, Lyngby Campus

Kontaktperson for ansøgningen på uddannelsesinstitutionen
Trine Eltang

Er institutionen institutionsakkrediteret?
Ja

Er der tidligere søgt om godkendelse af uddannelsen eller udbuddet?
Nej

Uddannelsestype
Bachelor

Uddannelsens fagbetegnelse på dansk fx. kemi
Bachelor i teknisk videnskab, energi og teknologi

Uddannelsens fagbetegnelse på engelsk fx. chemistry
Bachelor of Science in Engineering, Energy and Technology

Den uddannedes titel på dansk
Bachelor i teknisk videnskab, energi og teknologi (nb: I udviklingsprocessen er flere arbejdstitler blevet benyttet, hvilket blandt andet fremgår af ansøgningens bilag. På baggrund af grundig dialog med aftagere og potentielle ansøgere er den endelige titel, bachelor i teknisk videnskab, energi og teknologi, blevet besluttet.)

Den uddannedes titel på engelsk
Bachelor of Science in Engineering, Energy and Technology

Hvilket hovedområde hører uddannelsen under?
Teknisk videnskab

Hvilke adgangskrav gælder til uddannelsen?

For at blive optaget på DTU skal man have bestået en studentereksamen, højere forberedelseseksamen, højere handelseksamen, højere teknisk eksamen, adgangskursus til ingeniøruddannelserne eller GIF-eksamen. Den adgangsgivende eksamen skal som minimum indeholde følgende fag, for at ansøgeren kan blive optaget på bacheloruddannelsen i Energi og Teknologi:


- Dansk på A-niveau
- Engelsk på B-niveau
- Matematik på A-niveau
- Fysik på B-niveau
- Kemi på C-niveau


Adgangskravene begrundes i, at uddannelsen er en ingeniøruddannelse, hvor alle grundfagene tager udgangspunkt i, at de studerende har forudsætninger svarende til de nævnte fag og niveauer. Derudover skal de studerende på Energi og Teknologi arbejde i et krydsfelt mellem digitalisering og energiteknologi, hvilket en viden inden for naturvidenskab danner grundlag for.


Er det et internationalt uddannelsessamarbejde, herunder Erasmus, fællesuddannelse og lign.?
Nej

Hvis ja, hvilket samarbejde?

Hvilket sprog udbydes uddannelsen på?
Dansk

Er uddannelsen primært baseret på e-læring?
Nej

ECTS-omfang
180

Beskrivelse af uddannelsens formål og erhvervssigte

Omstillingen af energisystemet til vedvarende energi står højt på den globale dagsorden, og udgør samtidig en enorm teknologisk udfordring, som vil blive adresseret globalt de kommende årtier. Uddannelsen i Energi og Teknologi skal derfor være med til at imødekomme behovet for højtuddannede specialister, der kan bidrage til omstillingen og udnytte vækstpotentialet for dansk industri.


Dimittenderne fra Energi og Teknologi vil finde ansættelse i både etablerede virksomheder og organisationer samt nye start-up-virksomheder og således være med til at løse den kæmpe samfundsopgave, der ligger i den igangværende transformering af energisystemet, intelligente net (smart grids), energieffektivitet og interaktion mellem infrastrukturer med el-nettet som det bærende element.


For yderligere information om uddannelsens formål og erhvervssigte henvises til Kriterium 1 og 2 i hovedansøgningen.


Uddannelsens struktur og konstituerende faglige elementer

Alle DTU’s bacheloruddannelser er sammensat af fire grundlæggende fagblokke:


- Naturvidenskabelige grundfag
- Teknologiske linjefag
- Projekter og almene fag
- Valgfrie kurser


Uddannelsens generelle kompetencer omfatter de obligatoriske grundfag i matematik, fysik, kemi og programmering. De fagspecifikke kompetencer kan inddeles i tre kategorier: Elektriske og energitekniske grundkompetencer, Digitale kompetencer samt Innovationskompetencer, som hver for sig er karakteriseret ved en række færdigheder:
 
1) Elektriske og energitekniske grundkompetencer
- Forstå de elementære sammenhænge vedrørende energiressourcer,  konvertering,
 transport og -lagring
- Forstå teknologierne, som indgår i den samlede energiinfrastruktur
- Modellere og analysere centrale aspekter af energitekniske løsninger
- Anvende elektriske grundprincipper som kredsløbsteori, elektromagnetisme, automation af energisystemer og apparater.
- Anvende elektroniske interfaces som bindeleddet mellem apparat og det intelligente net


2) Digitale kompetencer
- Anvende IT og programmering, som muliggør anvendelse af matematiske modeller og simuleringsværktøjer i forbindelse med digitale løsninger i energisystemer.
- Forstå økonomiske sammenhænge, markedsmodeller og styringsmæssige redskaber, fra slutbruger til systemniveau.
- Analysere store datamængder ved hjælp af statiske metoder som grundlag for udvikling af styringsalgoritmer i distribuerede systemer
- Designe løsninger som indgår i energisamfundets digitalisering, inklusiv værktøjer inden for information, kommunikation, programmering og den understøttende hardware, som digitale systemer med interfaces til fysiske anlæg


3) Innovationskompetencer
- Identificere fremtidens energimæssige udfordringer og anvise løsninger i tæt interaktion mellem forskellige fagområder
- Arbejde innovativt og tværfagligt med elektrisk energi i centrum
- Vurdere relevante hensyn ved design af nye tekniske løsninger, for eksempel driftsforhold, pålidelighed, ressourcer og miljø
- Evner at deltage aktivt og professionelt i et udviklingsmiljø
- Opnå forretningsforståelse for succesfuld opstart af nye initiativer
- Kunne formidle energimæssige sammenhænge, udfordringer og tekniske løsningsforslag på dansk og på engelsk overfor såvel teknisk eksperter såsom partnere fra relaterede fagområder.


Energi og Teknologi er desuden karakteriseret ved tværfaglighed, en bred kontaktflade til andre discipliner relateret til energi og digitalisering, stor selvstændighed hos de studerende og rammer som understøtter kreative løsninger fra første semester.


I bilag 4 og 5 findes den samlede kompetenceprofil og en detaljeret studieplan. Desuden henvises til ’Kriterium 1’ i hovedansøgningen.


Begrundet forslag til taxameterindplacering

Uddannelsen skal placeres under takst 3, da uddannelsen i lighed med DTU’s øvrige bacheloruddannelser er baseret på et stærk teknisk-naturvidenskabeligt fundament og sikrer den færdige bachelor et solidt grundlag for at få den polytekniske helhedskompetence, som er kendetegnende for den færdiguddannede civilingeniør. Uddannelsen forudsætter i øvrigt i lighed med andre tekniske og naturvidenskabelige uddannelser adgang til laboratoriefaciliteter, herunder PowerLabDK (www.powerlab.dk).


Forslag til censorkorps
Ingeniøruddannelsernes landsdækkende censorkorps, Elektronik, IT og energi (elektro).

Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil - Upload PDF-fil på max 30 sider. Der kan kun uploades én fil.
Prækvalifikationsansøgning - Bachelor i teknisk videnskab, energi og teknologi.pdf

Kort redegørelse for det nationale og regionale behov for den nye uddannelse

Danmarks globale styrkeposition giver unikke muligheder for udvikling af ny teknologi og vækst. Det globale marked for energiløsninger er enormt og vokser voldsomt. IEA har estimeret, at der frem mod 2030 skal investeres 13,5 trillioner(!) USD for at opfylde de planer, som verdens lande har bundet sig til i Paris klimaftalen [https://www.iea.org/media/news/WEO_INDC_Paper_Final_WEB.PDF]. Den danske regering har ambition om, at Danmark kommer til at profitere af det globalt øgede behovet for energiteknologi. Det er regeringens vision, at Danmark skal forblive foregangsland og udnytte sine styrkepositioner på energiområdet med henblik på mindst at fordoble eksporten af energiteknologi fra ca. 70 mia. kr. i 2015 til over 140 mia. kr. i 2030 [http://efkm.dk/media/8248/eksportstrategien-opslag_21_03_2017.pdf]. Det kræver flere dygtige ingeniører med en profil der matcher fremtidens behov.


I 2012 – før de ambitiøse klimamål i Parisaftalen – estimerede Dansk Energi, at der Danmark kan der skabes 34.000 nye jobs inden for energiteknologi, heraf halvdelen knyttet til smart grid og energieffektivitet [https://www.danskenergi.dk/~/media/Filer_Til_Nyheder_2012/Potentiale_34_000_job.ashx]. En betydelig del af jobbene vil være inden for ingeniørfaget.


Opfyldelse af ovenstående muligheder forudsætter udvikling af kompetencebasen med kompetencer, der matcher fremtidens energiløsninger. Særligt digitale energiløsninger anses af OECD, som blandt de væsentligste globale teknologitrends generelt [https://ufm.dk/en/publications/2016/an-oecd-horizon-scan-of-megatrends-and-technology-trends-in-the-context-of-future-research-policy], og i 2017 har Deloitte vurderet at ”intelligent energisystemdesign (smart energi på systemniveau)” er den danske styrkeposition inden for energiteknologi med det største globale markedspotentiale [https://energi.di.dk/SiteCollectionDocuments/Danmark%20som%20energiteknologisk%20pionerland%20rapport_MonitorDeloitte.pdf]. Endelig vil der ske en elektrificering af varme og transportsektoren, og elsystemet vil i større og større grad blive rygraden i det samlede energisystem. Løsninger, der understøtter denne udvikling, kræver ingeniører med en nyt sæt af kompetencer inden for el og energi, digitalisering og innovation.


Energisystemet er ikke blot i gang med en omstilling fra konventionel produktion til el-baseret vedvarende energi men også en omstilling fra en konservativ reguleret branche til en ny industri med innovative forretningsmodeller og disruptive teknologier - baseret på nye markedspladser, moderne informations- og kommunikationsteknologi og udnyttelse af data på nye innovative måder.


I april 2017 udgav Energikommissionen en rapport [http://efkm.dk/media/8275/energikommisionens-anbefalinger_opslag.pdf] om anbefalinger til fremtidens energipolitik med følgende centrale anbefaling:


Danmark har brug for en klar og ambitiøs energi- og klimapolitik for at nå det langsigtede mål om et lavemissionssamfund baseret på vedvarende energi i 2050. Derfor anbefaler Energikommissionen et paradigmeskifte for energipolitikken, hvor der lægges vægt på et internationalt perspektiv, øget elektrificering og udvikling af effektive markedsbaserede løsninger. Samtidig skal digitaliseringen udnyttes optimalt, og der skal satses mere på udvikling af ny energiteknologi for både at understøtte en effektiv grøn omstilling og gavne vækst, beskæftigelse og eksport.


Også den transmissionsansvarlige for energi i Danmark, Energinet, fremhæver de forestående ændringer og udfordringer. I Energinets netop udkomne strategirapport 2018-2020 [https://energinet.dk/Om-publikationer/Publikationsliste/Energi-over-graenser---strategi-2018-2020] bekræftes tendenserne mod bæredygtig energi, big data, kunstig intelligens og digitale teknologier, og man forventer smartere drift med digitale løsninger og nye forretningsmodeller. Blandt Energinets strategiske målsætninger findes:


- ”I 2020 har vi sammen med energisektoren styrket Danmarks position som et land, der tiltrækker investeringer i bæredygtig energi.
- ”I 2020 har vi forbedret løsninger af Energinets opgaver gennem digitalisering og innovation.
- ”I 2020 har vi fremmet innovation i energisektoren gennem samarbejde om eksperimen-ter for smarte energiløsninger i den grønne omstilling.


For at støtte en sådan udvikling vil der i fremtiden være et stort behov for el-ingeniører, som kan kombinere stærke kompetencer inden for el- og energiteknologi baseret på bæredygtige løsninger med viden om ICT og disruptiv teknologiudvikling.


Skal Danmark udnytte det globale vækstpotentiale inden for området kræves samtidig ingeniører med stærke kompetencer på innovation og entreprenørskab, der forstår at indtænke energiløsningerne i fremtidens digitale samfund. Den foreslåede bacheloruddannelse skal lægge fundamentet til sådan en profil.


Se desuden ’Kriterium 1’ i hovedansøgningen.


Underbygget skøn over det nationale og regionale behov for dimittender

Ingeniører med viden om især elektrisk energi (stærkstrøm) har adskillige gange været omtalt af industrien som et af de ingeniørområder med størst mangel [https://ing.dk/artikel/staerkstromsingeniorer-er-akut-mangelvare-i-danske-virksomheder-135579; https://ing.dk/artikel/mangel-pa-staerkstromsingeniorer-sender-produktion-ud-af-landet-119128]. Det vurderes, at der allerede i dag er et udækket behov på 50 ingeniører om året.


Uddannelsen vil kunne bidrage til at adressere dagens efterslæb. Men en lige så stor force ved uddannelsen er, at den kan skabe fundamentet for de betydelige erhvervsmæssige muligheder, der eksisterer for vækst og eksport, og er målrettet en profil, som ikke opnås af ingeniører på energiområdet i dag. Baseret på ovenstående tal vurderes det, at der i Danmark vil være et behov for nyuddannede ingeniører inden for uddannelsens område på minimum yderligere 50 nyuddannede ingeniører om året, svarende til minimum 5% af de 34.000 job, der kan skabes på området ved en gennemsnitlig karrierelængde på 34 år.


Det samlede udækkede behov udgør dermed minimum 100 nyuddannede ingeniører om året. Det forventes, at uddannelsen kan levere en central del af dette behov med et optag på omkring 60 studerende om året. Med udgangspunkt i uddannelsens kompetenceprofil vil en del af kandidaterne også kunne finde over i tilstødende brancher, eksempelvis jernbanesektoren, vandforsyningssektoren, telesektoren og miljøsektoren.


Se desuden ’Kriterium 1’ i hovedansøgningen.


Hvilke aftagere har været inddraget i behovsundersøgelsen?

Behovet for uddannelsen er undersøgt grundigt ved, at DTU har været i dialog med en lang række af de for uddannelsen relevante aftagere (se oversigt over dialog med aftagere i bilag 1). Aftagernes inddragelse er sket med henblik på at kvalificere de kompetencer, som uddannelsen giver samt afdække aftagernes eksisterende og kommende behov for kandidater.


Dialogen med aftagerne foregik på forskellige niveauer:


a) Direkte kontakt til eksterne aftagere, personligt, telefonisk og per mail.
b) Via DTU’s Aftagerpanel, som repræsenterer relevante danske aftagere
c) Via styrekomitéer for relevante centre/organisationer på DTU


Den samlede aftagerdialog har omfattet inddragelse af 32 virksomheder, heraf 16 ved bilateral henvendelse og 16 ved dialog i diverse komiteer og udvalg (nogle virksomheder optræder både individuelt og via deltagelse i komité/udvalg).


Derudover har der været dialog med studielederne for tre kandidatuddannelser på DTU, som er fagligt relevante at fortsætte på for bachelorerne fra Energi og Teknologi.


Aftagerne besidder en bred vifte af stillinger i virksomhederne. Dette vidner sammen med den mangfoldige sammensætning af virksomheder om, at aftagerdialogen dækker et repræsentativt udvalg af kommende aftagere inden for energi i Danmark.


Se desuden ’Kriterium 1’ i hovedansøgningen.


Hvordan er det konkret sikret, at den nye uddannelse matcher det påviste behov?

Med baggrund i de beskrevne behov for ingeniører med kompetencer, som kan sikre et fremtidigt lavemissionssamfund baseret på vedvarende energi, samt feedback fra aftagerne repræsenteret i DTU’s Aftagerpanel, Advisory Board for DTU Elektro og de direkte kontaktede aftagere beskrives her, hvordan de studerendes konkrete kompetencer matcher det påviste behov for ingeniører, der i højere grad kan kombinere klassiske kompetencer med digitale kompetencer og innovationsevne.


Elektriske og energitekniske grundkompetencer
Sikrer fagligt velfunderede ingeniører, som har en baggrund i de elektriske og energitekniske færdigheder på komponentniveau såvel som i forbindelse med intelligente energisystemer. De elektriske grundkompetencer sikrer, at bacheloren kan læse videre på en elektrisk specialisering på kandidatniveau. Desuden er disse klassiske kompetencer forudsætning for, at ingeniøren kan fungere inden for energibranchen.


Digitale kompetencer
Sikrer ingeniører, hvis kvalifikationer understøtter den igangværende digitalisering af samfundet med fokus på energi. Der er også inden for energi et klart behov for kompetencer i store datamængder, statistik og ingeniører, som kan udvikle algoritmer, der håndterer information og kommunikation mellem forskellige infrastrukturer, og energikomponenter med indbygget intelligens.


Innovation
Sikrer ingeniører med forståelse for sammenhænge, der gør dem i stand til at tænke innovativt og komme op ned nye løsninger. Innovationselementet er særdeles vigtigt inden for energi, da udfordringerne på energiområdet i høj grad vil blive løst via nye løsninger, som også findes uden for den etablerede branche. Dette kræver indsigt i entreprenørskab og evnen til at teste løsninger i realistiske rammer, såsom pålidelighed, økonomi og miljø.


Sammen med en kandidatuddannelse i Elektroteknologi, Bæredygtig Energi eller Vindenergi dannes således en kandidatprofil, som ikke kun dækker behovet i energibranchen, men også i brancher, som f.eks., transport, miljø, byggeri, som har tæt relation til det elektriske system og som ligeledes oplever betydelige ændringer mod mere intelligente systemer i samspil med andre infrastrukturer.


Uddannelsens indhold dækker altså aftagernes behov:


Citat af Jakob Fredsted, Senior VP, R&D, Danfoss Drives A/S: Grøn energi og ikke mindst effektiv energi udnyttelse er nøgleord, for mange danske virksomheder og uddannelsen vil underbygge en stærk dansk base indenfor dette område. Der er dermed en god base for fremtidige job inden for disse sektorer og der er yderst vigtigt at sikre kompetente kandidater, som denne uddannelse vil bidrage til.


Se desuden ’Kriterium 1’ i hovedansøgningen.


Beskriv ligheder og forskelle til beslægtede uddannelser, herunder beskæftigelse og eventual dimensionering.

Der udbydes i Danmark ingeniøruddannelser inden for energiområdet, der tilsammen vil have et begrænset fagligt overlap med den nye uddannelse i Energi og Teknologi, især da kompetenceprofilen med fokus på elektriske, digitale og innovative kompetencer er unik. Af samme grund kan uddannelsen tiltrække en ny målgruppe og vil efter endt kandidatuddannelse bidrage til en højkvalificeret kandidattype, som matcher aftagernes behov, uden at man ved oprettelsen af uddannelsen trækker studerende fra andre ingeniøruddannelser.


For yderligere information om sammenhæng i uddannelsessystemet, se ’Kriterium 2’ i hovedansøgningen samt bilag 6.


Rekrutteringsgrundlag og videreuddannelsesmuligheder

Bacheloruddannelsen i Energi og Teknologi henvender sig til uddannelsessøgende med en relevant gymnasial ungdomsuddannelse.


Bachelorer med en uddannelse i Energi og Teknologi forventes primært at fortsætte i uddannelsessystemet på en kandidatuddannelse på DTU eller på andre universiteter. Uddannelsen vil ud over optag på kandidatuddannelsen i Elektroteknologi (DTU), hvor dimittender vil have retskrav, også give adgang til blandt andre Bæredygtig Energi (DTU) og Vindenergi (DTU). Bachelorerne vil også kunne søge optagelse på Energiteknik (AAU), Energiteknologi (SDU), Elektronik (SDU) og Elektroteknologi (AU).


For yderligere information om sammenhæng i uddannelsessystemet, se ’Kriterium 2’ i hovedansøgning.


Forventet optag på de første 3 år af uddannelsen

Et optag på 40 studerende det første år, 50 studerende det andet år og 60 studerende det tredje og de efterfølgende år kan betragtes som hensigtsmæssigt for at sikre optimal start med mulighed for erfaringsopsamling og en gradvis udvikling af de tilgængelige ressourcer. Det vil sige, at der forventes et optag på 150 studerende de første 3 år.


Hvis relevant: forventede praktikaftaler

Øvrige bemærkninger til ansøgningen

Hermed erklæres, at ansøgning om prækvalifikation er godkendt af institutionens rektor
Ja

Status på ansøgningen
Indsendt

Ansøgningsrunde
2017-2

Afgørelsesbilag - Upload PDF-fil

Samlet godkendelsesbrev - Upload PDF-fil