Ansøgning om prækvalifikation af videregående uddannelser

Robotteknologi

Aalborg Universitet
02/10-2017 09:31
2017-2
Godkendt
Ansøgningstype
Ny uddannelse

Udbudssted
Aalborg Universitet, Aalborg.

Kontaktperson for ansøgningen på uddannelsesinstitutionen
Sebastian Bue Rakov Souschef | Uddannelsessekretariatet Fakultetskontoret for ENGINEERING, SUND og TECH Tlf.: (+45) 9940 9681 | Mobil: 6196 7075 | Email: sbr@adm.aau.dk | Web: www.aau.dk Aalborg Universitet | Niels Jernes Vej 10 | 9220 Aalborg Øst

Er institutionen institutionsakkrediteret?
Betinget

Er der tidligere søgt om godkendelse af uddannelsen eller udbuddet?
Nej

Uddannelsestype
Kandidat

Uddannelsens fagbetegnelse på dansk fx. kemi
Robotteknologi

Uddannelsens fagbetegnelse på engelsk fx. chemistry
Robotics

Den uddannedes titel på dansk
Civilingeniør, cand.polyt. i robotteknologi

Den uddannedes titel på engelsk
Master of Science (MSc) in Engineering (Robotics)

Hvilket hovedområde hører uddannelsen under?
Teknisk videnskab

Hvilke adgangskrav gælder til uddannelsen?

Bachelor i robotteknologi fra Aalborg Universitet vil give retskrav til optagelse på uddannelsen.


 


Følgende uddannelser vil give direkte adgang til optagelse på uddannelsen:


·         Bachelor i elektronik og it fra Aalborg Universitet


·         Bachelor i internetteknologier og computersystemer fra Aalborg Universitet


·         Bachelor i robottekr giver direkte adgang til optagelse på uddannelsen:nologi fra Syddansk Universitet


 


 


Er det et internationalt uddannelsessamarbejde, herunder Erasmus, fællesuddannelse og lign.?
Nej

Hvis ja, hvilket samarbejde?

Hvilket sprog udbydes uddannelsen på?
Engelsk

Er uddannelsen primært baseret på e-læring?
Nej

ECTS-omfang
120

Beskrivelse af uddannelsens formål og erhvervssigte

Kandidatuddannelsen i robotteknologi skal udgøre den naturlige forlængelse af Aalborg Universitetets engelsksprogede bacheloruddannelse i robotteknologi, der blev positivt akkrediteret i 2013 og udbudt for første gang i 2014. Bacheloruddannelsen blev godkendt til udbud på engelsk, idet dimittenderne skal kunne begå sig på et dansk arbejdsmarked, der ift. civilingeniører i robotteknologi stiller store krav til international viden, internationalt samarbejde, evne til samarbejde med andre fagligheder, hvor engelsk er det primære arbejdssprog, og interkulturelle kompetencer. Bachelorerne i robotteknologi har pt. ikke retskrav på optagelse på en kandidatuddannelse inden for robotteknologi, hvilket hverken er hensigtsmæssigt ift. at opfylde det danske arbejdsmarkeds behov for civilingeniører i robotteknologi eller ift. bachelorernes muligheder for at videreuddanne sig inden for deres bacheloruddannelses fagområde. Bachelorerne i robotteknologi har således indtil videre retskrav til den engelsksprogede kandidatuddannelse i regulering og automation på AAU.


 


Det overordnede mål med kandidatuddannelsen er, at den studerende opnår forståelse af de problemstillinger, som virksomheder, rådgivende ingeniører, serviceinstitutter og forskningsinstitutioner møder i forbindelse med anvendelse af robotter og automation, samt at de bliver i stand til at omsætte denne viden i professionel praksis. Den studerende opnår kompetencer til selvstændigt at varetage udviklings-, analyse-, og serviceopgaver i både private og offentlige virksomheder. Derudover forberedes den studerende på en erhvervsfunktion, der fordrer kommunikation og samarbejde med andre faggrupper om sådanne problemstillinger og opgaver. Dette er netop afgørende inden for robotteknologi, som i sin natur involverer en række fagområder fra mekanik til elektronik og software. Uddannelsen og dens dimittender vil opfylde et aftagerbehov for tværfaglige, teknologisk funderede kompetencer, som integrerer forskellige fagteknologiske perspektiver i udnyttelsen af avanceret robotteknologi. Virksomhederne søger medarbejdere, der har stærke kompetencer i forhold til en problemløsende tilgang i samarbejdet med andre fagpersoner. Medarbejderne skal kunne anvende deres teoretiske og metodiske viden på virkeligheden, så det skaber værdi for virksomhederne. Kandidater fra Aalborg Universitet fremhæves som særligt dygtige til dette, grundet den projektbaserede tilgang på studierne (se afsnittet Sammenhængen mellem uddannelsens kompetenceprofil og uddannelsens erhvervssigte i ”Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil”).


 


Inden for det tekniske område robotteknologi, har uddannelsen således et bredt erhvervssigte, men henvender sig dog primært de to arketyper af virksomheder (små og store), der er specialiseret i udvikling, produktion og/eller installation af robotter eller ved at robotter indgår i udvikling, produktion eller installation af et andet produkt.


 


Uddannelsen adskiller sig fra et begrænset antal beslægtede uddannelser med lignende erhvervssigte primært ved kompetencer inden for Mobile robotter (navigation, mobilitet, sikkerhed, computer vision), Samarbejdende robotter (menneske-robot interaktion, manipulation, menneske-robot konvergens, etik), Robot-system integration (planlægning, beslutningsstøtte). Elementer, det er Aalborg Universitets vurdering er af afgørende betydning i fremtidens robotsystemer. 


Uddannelsens struktur og konstituerende faglige elementer

Uddannelsen er tilrettelagt som en sammenhængende uddannelse med en naturlig faglig progression, som kan gennemføres inden for den fastsatte tidsramme på 2 år. Uddannelsen består af 120 ECTS-point, fordelt på 4 semestre med hver 30 ECTS-point. Hvert semester består af et projektmodul og på 1.-3. semester desuden af kursusmoduler. Kursusmodulerne giver den studerende viden, færdigheder og kompetencer til at arbejde med metode og teori inden for et afgrænset område, mens projektmodulerne vil sætte dette i en tværfaglig problemorienteret kontekst, hvor viden, færdigheder og kompetencer anvendes på en måde svarende til anvendelsen i industrien. Industrielt relevante problemstillinger vil udgøre grundlaget for projekterne og vil udføres i tæt samarbejde med både danske og internationale virksomheder, hvilket bl.a. vil bidrage til at sikre en tæt kobling mellem dimittendernes kompetencer og aftagernes behov samt til en glat overgang til beskæftigelse for dimittenderne.


 


Uddannelsen er tilrettelagt med et fagligt indhold, der dækker fremtidens robotsystemer som vil være mobile, samarbejde med mennesker eller med hinanden, samt virke i en lang række nye sammenhænge. Dette afspejles i uddannelsens opbygning, hvor fokus på 1. semester er på mobile robotter, på 2. semester samarbejdende robotter og på 3. semester robotter i en kontekst.


 


Nedenfor beskrives uddannelsens konstituerende elementer, herunder titel, antal ECTS-point og beskrivelse af mål og indhold for hvert modul. For uddybende beskrivelser henvises der til udkastet til uddannelens studieordning, der er vedlagt som bilag 4.


 


1. semester


Projektmodul: Avancerede mobile robotter (15 ETCS-point)


En vigtig klasse af robotter er mobile robotter. Et mobilt robotsystem kræver opfattelse af omgivelserne, beslutningstagning og aktuering. Til dette formål vil dette projektmodul lære den studerende, hvordan man analyserer og implementerer disse evner i en mobil robotanvendelse.


 


Kursusmodul: Robotnavigation (5 ETCS-point)


Et mobilt robotsystem skal kunne navigere i sit miljø. I løbet af dette kursus vil den studerende lære at programmere robotter til at selv-lokalisere ved hjælp af en kombination af sensorer og at planlægge stier og baner, der undgår forhindringer.


 


Kursusmodul: Robotmobilitet (5 ETCS-point)


Mobile robotter bruger deres motorer og sensorer til at bevæge sig rundt. Dette kursus fokuserer derfor på teorier og metoder i forbindelse med modellering, simulering og styring af mobile robotsystemer.


 


Kursusmodul: Avanceret perception (5 ETCS-point)


Et robotsystem kræver bevidsthed om dets kontekst, dvs. objekter og mennesker i nærheden. Til dette formål vil den studerende i dette kursus lære, hvordan man bruger computersyn og mønstergenkendelsesmetoder til at estimere typen af ​​objekter i omgivelserne og opholdsstedet for personer i nærheden.


 


2. semester


Projektmodul: Samarbejdende robotter (15 ETCS-point)


Samarbejdende robotter er robotter, der er designet til at fungere sammen med mennesker og ikke for mennesker. Formålet med dette projekt er at give den studerende kernekompetencer, der gør vedkommende i stand til at analysere, designe og implementere robotsystemer, der interagerer og/eller integrerer med mennesker.


 


Kursusmodul: Objektmanipulation og task-planlægning (5 ETCS-point)


Et robotsystem kan manipulere genstande i sit miljø for at udføre en given opgave. Dette kursus går i detaljer med metoder til modellering, planlægning og kontrol af sådanne opgaver. Et særligt fokus er kraftmoment og impedanskontrol. Kurset præsenterer metoder til automatisk planlægning af sekvenser af elementære operationer.


 


Kursusmodul: Menneske-robot-interaktion (5 ETCS-point)


Samspillet mellem menneske og robot er afgørende for succesfulde samarbejdende robotter. Dette kursus fokuserer på at give den studerende en forståelse af fundamentet for menneskelig opfattelse, interaktionsadfærd og hvordan man anvender dette sammen med teknologi til succesfuldt at løse opgaver med samarbejdende robotter.


 


Kursusmodul: Menneskelig bionics (5 ETCS-point)


Kontrollerbare biomekaniske anordninger føjet til eller fusioneret med menneskekroppen har potentialet til at forbedre og berige hverdagen for mennesker. Dette kursus giver en forståelse af hvordan sådanne systemer kan udformes, implementeres og evalueres. Den studerende vil være udstyret med viden og færdigheder inden for bionik med fokus på humanhjælp og rehabiliterende robotteknologi.


 


3. semester


For det tredje semester er temaet robotter i en kontekst, og den studerende har valgfrihed mellem en række projektmoduler samt kurser:


 


Den studerende vælger et af de beskrevne projektmoduler, A-C. Modul A giver den studerende mulighed for at lave et mere forskningsorienteret projekt. Modul B giver den studerende mulighed for at omsætte sin viden og ideer inden for robotsystemer til forretning, mens modul C er et projektorienteret forløb i en virksomhed. Der er desuden mulighed for studier ved et andet universitet eller langt specialeprojekt, hvis der i projektet indgår eksperimentelle elementer.


 


Projektmodul A og B suppleres af kursusmodulerne Readings in robotics og Innovation og entreprenørskab.


 


Projektmodul A: Kontekstuelle robotter (20 ETCS-point)


Et avanceret robotsystem vil altid blive integreret i en bestemt kontekst. Dette semesters fokus er at udsætte den studerende for forskellige sammenhænge og dermed tilskynde til en mere holistisk tankegang. Dette projekt vil lære den studerende at vælge relevante state-of-the-art metoder fra kontekstbaseret robotik og syntetisere dem i en ny kontekst for at skabe ny viden og løsninger.


 


Projektmodul B: Entreprenørskab i praksis (20 ETCS-point)


Dette projekt vil lære den studerende at udvikle iværksætterpraksis og udvikle konceptuelle løsninger ved at kombinere innovation og / eller iværksætterteorier med empirisk indsigt.


 


Projektmodul C: Projektorienteret forløb i en virksomhed (30 ECTS-point)


Et projektorienteret forløb godkendt af virksomheden, en AAU-vejleder og Studienævn for Elektronik og IT, hvor den studerede gennemfører et akademisk projekt med udgangspunkt i en problemstilling, der er relevant for virksomheden.


 


Kursusmodul: Readings in robotics (5 ETCS-point)


Målet med dette kursus er at skabe grundlaget for at udføre forskning inden for robotik. Kurset tager en praktisk tilgang og fokuserer på det håndværk, der er behov for som videnskabsmand. Studerende udforsker state-of-the-art teorier og teknikker på en formaliseret måde ved at analysere et udvalg af forskningstekster, der er fundamentale for robotik gennem fx artikelpræsentation, reproduktion af eksperimenter mv.


 


Kursusmodul: Innovation og entreprenørskab (5 ETCS-point)


Robotik er et fagområde præget af et højt niveau af innovation og iværksætteri. Dette kursus vil lære den studerende det grundlæggende i innovationsbaserede iværksætterprocesser, forretningsmodellering og sætte den studerende i stand til at lave en start-up virksomhed.


 


4. semester


Projektmodul: Kandidatspeciale (30 ETCS-point)


 


På dette semester vil den studerende udarbejde sit kandidatspeciale. Specialet giver den studerende viden på det højeste internationale niveau om mindst et af kerneområderne i uddannelsen og sætter vedkommende i stand til at reflektere over det videnskabelige grundlag for sin viden. Dette indbefatter analyse og beskrivelse af det valgte problem ved anvendelse af relevante teorier, metoder og eksperimentelle data. Modulet gør også den studerende i stand til at kommunikere videnskabelige problemer skriftligt og mundtligt til specialister og ikke-specialister, samt selvstændigt at kunne indlede og udføre samarbejde inden for disciplinen og tværfagligt, samt tage et professionelt ansvar. Den studerende vil efterfølgende selvstændigt tage ansvar for sin egen faglige udvikling og videre specialisering.


Begrundet forslag til taxameterindplacering

Takst 3. Der er tale om en ren tekniskvidenskabelig civilingeniøruddannelse.


Forslag til censorkorps
Ingeniøruddannelsernes landsdækkende censorkorps; elektro.

Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil - Upload PDF-fil på max 30 sider. Der kan kun uploades én fil.
Dokumentation af efterspørgsel samt aftagerrapport (bilag til dokumentationsrapporten).pdf

Kort redegørelse for det nationale og regionale behov for den nye uddannelse

Ingeniørledigheden var i april 2017, 1,7 % (IDA). Bruttoledigheden for civilingeniører inden for Elektronik og IT var i Region Nordjylland 1 % i april 2017. Bruttoledighedsfrekvensen for dimittender fra 2013 (som er det senest opgjorte år) på tværs af beslægtede uddannelser opgjort som et gennemsnit over 4.-7. kvartal efter dimission ligger på under 6 %, hvilket er væsentligt lavere end den gennemsnitlige ledighed i 4.-7. kvartal på 11 % for civilingeniører uddannet i 2013 generelt (se tabel 3 i ”Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil”).


 


I de kommende år vil der være en udtalt risiko for en generel mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater på det danske arbejdsmarked. Fremskrivninger foretaget af IDA og DA fra 2015 viser, at der potentielt er tale om en mangel på ca. 7.500 ingeniører i 2020 og ca. 9.000 i 2025.[1] 


 


Regeringen har været med til at sætte fokus på robotteknologi via dens ønske om ’at fremme automatisering og ny teknologi i små og mellemstore produktionsvirksomheder i hele landet’,[2] og regeringen har pointeret potentialet især ved små og mellemstore virksomheder.[3]


 


Dansk Industri vurderede i 2016, at over 60 % af danske industrivirksomheder endnu ikke udnytter potentialet fra robot- og automationsløsninger fordi, de ikke kan få den nødvendige arbejdskraft inden for området.[4] Samtidigt har Dansk Metal vurderet, at danske virksomheder skal fordoble antallet af robot- og automationsløsninger for at følge med udviklingen på det industrielle område,[5] samt hjemtage udflyttede virksomheder.[6] Politiken vurderede i 2016, at der aktuelt mangler 200 ingeniører inden for området.[7]


 


Universitetet har i 2017 af Epinion fået gennemført en undersøgelse blandt danske aftagervirksomheder med fokus på at afdække behovet for en engelsksproget kandidatuddannelse i robotteknologi med den ansøgte nye uddannelses faglige profil (se bilag 6 i vedlagte aftagerrapport); herunder en telefonisk spørgeskemaundersøgelse blandt 142 aftagervirksomheder, kvalitative dybdeinterviews med 9 centrale virksomheder samt en desk research af relevante analyser vedr. udbud og efterspørgsel på ingeniører.


 


Den gennemførte spørgeskemaundersøgelse blandt 142 aftagere viser (se afsnit 4.2 i bilag 6 i vedlagte aftagerrapport), at næsten alle de virksomheder (92 %), som beskæftiger sig med udvikling af robotter, produktion af robotter og/eller installation af robotter, aktuelt oplever et udækket behov for ingeniører med kompetencer inden for robotteknologi. I mange af de virksomheder (67 %), hvor robotter indgår i selve udviklingen af virksomhedens produkter, produktionen af produkter og/eller installationen af produkter, oplever et behov for ingeniører med kompetencer inden for robotteknologi.


 


Ingeniørerne med kompetencer inden for robotteknologi udgør 2,5 % af det samlede antal ingeniører i de adspurgte virksomheder. Virksomhederne forventer at have 3.990 ingeniører ansat i 2020, herunder at de vil have behov for 167 ingeniører med kompetencer inden for robotteknologi. Det betyder, at robotingeniørernes andel af alle ingeniører ansat i virksomhederne forventes at stige til 4,2 %. Stigningen i det forventede behov for ingeniører med kompetencer inden for robotteknologi frem mod 2020 er således på 84 %. I samme periode forventer virksomhederne, at antallet af ingeniører generelt stiger med 10 %, og behovet for robotingeniører må derfor forventes at overgå stigningen i det generelle behov for ingeniører. Denne udvikling er beskrevet i figur 6 i ”Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil”.


 


18 % af undersøgelsens virksomheder oplever i høj grad et behov for ingeniører med kompetencer inden for robotteknologi, og 20 % af virksomhederne forventer i høj grad at have dette behov i 2020.


 


Uddannelsens faglige elementer og kompetenceprofil er blevet udarbejdet på basis af dialogmøder med aftagergruppen for Studienævn for Elektronik og IT og med aftagerpanelet for Skolen for Informations- og Kommunikationsteknologi på AAU (for en uddybende beskrivelse af forløbet, se ”Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil”). Til supplering af aftagerdialogen er der gennemført en telefonisk spørgeskemaundersøgelse blandt 142 potentielle aftagervirksomheder. I spørgeskemaundersøgelsen blev virksomhederne bedt om at forholde sig til centrale faglige kompetencer og kvalifikationer i uddannelsen. Både hvad angår de centrale organisatoriske og faglige kompetencer er der et godt match med virksomhedernes behov nu og i fremtiden (se figur 2 og figur 3 i ”Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil”). Virksomhederne vurderer, at der bliver et øget behov for de faglige kompetencer, uddannelsens dimittender vil have. Kompetencer inden for regulering er den eneste undtagelse, men dette er en kompetence, som mange af virksomhederne, der på nuværende tidspunkt arbejder med robotter, fremhæver som central. De virksomheder der har et aktuelt behov for kompetencer inden for robotteknologi ser profilen som relevant. De hæfter sig ved forskellige elementer i fagpakken, som igen referer til deres egne karakteristika og behov. De specialiserede virksomheder ser en profil, de på nuværende tidspunkt efterspørger, men har vanskeligt ved at rekruttere.


 


Afhængig af virksomhedernes størrelse og niveau af specialisering inden for robotteknologi opfattes profilen som værende en specialist- eller generalistprofil. Uddannelsens opbygning understøtter robotteknologiens flerfaglige natur, men gør det muligt for den studerende aktivt at vælge en profil der er mere specialiseret gennem projektvalg på de to første semestre, samt den frihed, der ligger i 3. og 4. semester både på kursus- og projektsiden.


 


Som fagområde er robotteknologi fuldstændig domineret af engelsksproget litteratur, og for at få adgang til den nyeste viden er det afgørende at have en dyb forståelse for begreber og metoder på engelsk. For at de studerende skal kunne deltage i den faglige diskussion på højeste niveau vil der kræves en dyb forståelse, som kun kan opnås ved at engelsk er en indlejret del af uddannelsen. Som et relativt nyt forskningsområde, der primært har udviklet sig i en internationaliseret verden, er der meget begrænset dansk litteratur eller terminologi på området. Udviklere og forskere agerer internationalt, hvorfor studerende opnår den bedste basis for deres udvikling og efteruddannelse ved også at tage dette udgangspunkt.


 


Antallet af videnskabelige publikationer inden for robotteknologi er steget med 134 %, hvis man sammenligner perioden 1990-1999 med 2000-2009, og disse er primært på engelsk. Dette afspejler et fagområde i rivende udvikling, hvor antallet af nye resultater vokser dramatisk. For at give de studerende den bedst mulige basis for at udnytte og deltage i denne vidensudvikling igennem deres studie, men også efterfølgende, er det afgørende, at de lærer at samarbejde og formidle på et højt teknisk niveau på engelsk. Netværket af virksomheder og institutioner, der deltager aktivt i denne udvikling bruger alle engelsk som det primære arbejdssprog. Med kandidater uddannet med engelsk som en indlejret del af uddannelsen vil de aftagere, der orienterer sig mod det internationale marked eller som indgår i internationale samarbejder, fx finansieret under EU’s forskningsprogrammer, stå stærkere. Endvidere er flere succesfulde danske robotvirksomheder (fx UR) i de senere år overtaget af internationale aktører, og i forhold til større specialiserede virksomheder, har Epinion-undersøgelsen vist, at koncernsproget normalt er engelsk. Kandidaterne skal således kunne samarbejde på et højt teknisk fagligt niveau med engelsktalende ansatte og samarbejdsparterne. Kandidater med en engelsksproget uddannelse vil også her stå stærkere.


 


Behovsundersøgelsen har således vurderet virksomhedernes holdning til ansættelse af engelsksprogede ingeniører med kompetence inden for robotteknologi. 32 % af virksomhederne har i dag engelsksprogede ingeniørfaglige ansat og 25 % af virksomhederne angiver, at de i høj grad vil være interesseret i fremover at ansætte engelsksprogede ingeniører. Kandidaterne kan forvente at komme til at indgå i teams, hvor arbejdssproget er engelsk, og en engelsksproget uddannelse vil derfor være en styrke. Behovsundersøgelsen viste, at de fleste ansatte indgår i teams og arbejdsfællesskaber, hvor kollegerne har en anden uddannelsesmæssig og/eller kulturel baggrund. Virksomhederne efterlyser således organisatoriske kompetencer, som omfatter projektledelse, fremmedsprog, interkulturel forståelse, problemløsende tilgang, evne til at arbejdet på tværs af faglighed, evne til at kommunikere, evne til at samarbejde i teams og evne til at arbejde selvstændigt. Med en engelsksproget uddannelse sammenholdt med en problemorienteret læringsform styrkes kompetencerne for kandidater i robotteknologi på netop disse områder.


 


I de kvalitative dybdeinterviews peger virksomhederne på, at de har så stort et behov for medarbejdere med specifikke kompetencer, at de orienterer sig mod udlandet. I sådanne tilfælde er det udelukkende kompetencerne hos den ansatte, der er afgørende.


 


70 % af de studerende på bacheloruddannelsen i robotteknologi på Aalborg Universitet er danskere, mens de resterende 30 % primært kommer fra Europa. Der fastsættes på den ansøgte kandidatuddannelse i robotteknologi adgangsbegrænsning svarende til, at langt hovedparten (omkring 50 ud af det forventede optag på ca. 60 studerende) af de optagne vil være bachelorer i robotteknologi fra Aalborg Universitet, der vil blive optaget via retskrav (jf. redegørelsen under ”Forventet optag”). De øvrige studerende på kandidatuddannelsen forventes primært optaget pba. en af de direkte adgangsgivende bacheloruddannelser fra AAU, hvor langt størstedelen af dimittenderne også er danskere. På kandidatuddannelsen i robotteknologi forventes dermed en fordeling mellem danske og udenlandske studerende, der svarer til fordelingen på bacheloruddannelsen i robotteknologi, hvilket vurderes at stemme godt overens med det forhold, at 25 % af aftagervirksomhederne er interesserede i at ansætte ikke-dansksprogede ingeniører. Også i denne henseende stemmer uddannelsens udbud på engelsk godt overens med de interesser, aftagerne har tilkendegivet.


 


Internationale studerende, der færdiggør deres uddannelse i Danmark og opnår ansættelse i en dansk virksomhed, øger udbuddet af kvalificeret arbejdskraft i landet, og de udgør dermed et betydeligt potentiale. Potentialet kan inden for robotteknologi indløses, eftersom der er god efterspørgsel på såvel kandidater med denne profil som ingeniører generelt. Ifølge analyse fra DI[8], giver de internationale tekniske kandidater størst værdi, fordi de i størst omfang bliver i landet efter endt uddannelse, kommer hurtigst i job og tjener mest (ca. 34.000 om måneden i 2016-tal). 62 % af de tekniske kandidater bliver i Danmark. Dette understøttes af Aalborg Universitets egne tal for uddannelser på universitetet, der er sammenlignelige med robotteknologi for årgangen 2016. Af 29 internationale kandidater fra disse beslægtede uddannelser, indgår 66 % i den danske arbejdsstyrke et år efter deres afsluttende eksamen. Dette er således signifikant over niveauet for fastholdensen på landsplan, der ligger på ca. 40 %.[9] Universitetet arbejder i skrivende stund på at indsamle information om arbejdsmarkedstilknytningen blandt dets udenlandske dimittender.


 


Med de lave ledighedsgrader for beslægtede uddannelser, en betydelig risiko for overordnet mangel på civilingeniører og en forventet stigning på 84 % i behovet for kandidater inden for robotteknologi blandt aftagervirksomheder er det tydeligt, at der vil være stor efterspørgsel på kandidaterne. Udbud af uddannelsen på engelsk vil matche virksomhedernes behov, og det forventes, at uddannelsens dimittender i langt overvejende grad vil finde beskæftigelse i Danmark efter endt uddannelse. For det første fordi hovedparten af dimittenderne vil være danskere. For det andet fordi størstedelen af de internationale kandidater fra uddannelsen også vil have en bachelorgrad fra AAU og derved have boet i Danmark i fem år, når de dimitterer. For det tredje fordi det, pba. af data fra beslægtede kandidatuddannelser på AAU og for tekniske kandidater på landsplan, er sandsynligt, at også hovedparten af de forholdsvist få udenlandske dimittender uden dansk bachelorgrad vil udbyde deres kompetencer til aftagervirksomheder på det danske arbejdsmarked. Kandidatuddannelsen vil dermed kunne bidrage til at imødegå behovet på det danske arbejdsmarked for civilingeniører med en stærk, engelsksproget robotteknologisk faglighed på internationalt niveau; især i form af flere danske civilingeniører i robotteknologi, men også ved at bidrage til at indløse det fulde potentiale for det danske samfund og arbejdsmarked, der ligger i, at internationale studerende læser i Danmark.


 


Behovet for uddannelsen er uddybende dokumenteret i afsnittet "Vurdering af det samfundsmæssige behov for uddannelsen" i ”Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil”.


 









[2] Danmarks Nationale Reformprogram (2016), side 45




[3] Regeringen (2016): Stort automatiseringspotentiale hos små og mellemstore virksomheder




[4] Dansk Industri (2016): Ny teknologi kræver nye kompetencer i dansk produktion




[5] Dansk Metal (2016): Danmark skal have 5000 flere robotter i industrien for at blive verdensførende




[6] Dansk Metal (2016): Robotter baner vejen for hjemtagning af produktion




[7] Politiken (2016): Danmark mangler folk, der kan lave robotter






Underbygget skøn over det nationale og regionale behov for dimittender

De årlige optagelsestal på bacheloruddannelserne i robotteknologi på Syddansk Universitet og Aalborg Universitet er ca. 75 hvert sted. Såfremt AAU fra 2018 kan udbyde kandidatuddannelsen i robotteknologi vil der samlet set i Danmark i 2025 være omkring 1000 ingeniører inden for robotteknologi. I forhold til den samlede bestand af ingeniører, der vil vokse til ca. 75.000, vil disse ingeniører udgøre en meget beskeden andel. Men det er alligevel en strategisk vigtig andel. En andel, der stiger fra ca. 2 % til 4 %, kan have stor betydning for, at virksomhederne vil få det nødvendige antal robotingeniører.


 


Den registerbaserede trendanalyse, som Epinion har foretaget for Aalborg Universitet (bilag 6 i vedlagte aftagerrapport), viser, at der baseret på både nationale og internationale fremskrivninger kan forventes et godt aftræk på arbejdsmarkedet for kandidater med specialisering i robotteknologi. Det nationale udbud af civilingeniører i robotteknologi vil, med uændret optag på SDU og det forventede optag på kandidatuddannelsen i AAU, stige til ca. 1000 i 2025 fra det nuværende lave niveau. Med en fortsættelse af stigningstakten i den generelle ingeniørefterspørgsel også for robotteknologi vil der stadig mangle 100-300 robotingeniører i 2025, selvom kandidatuddannelsen i robotteknologi på AAU godkendes. Spørgeskemaundersøgelsen blandt aftagervirksomheder viser, virksomhederne forventer robotingeniørernes andel af alle ingeniører ansat i virksomhederne stiger med 84 % frem imod 2020, hvilket underbygger prognosen på op til 300 manglende nyuddannede ingeniører med robotkompetencer i 2025. Dette er nationale tal, som skønnes relevante, eftersom Aalborg Universitet uddanner civilingeniører til hele det danske arbejdsmarked.


 


Behovsundersøgelsen viser, at behovet for ingeniører med robotkompetencer er størst i Region Hovedstaden og Region Midtjylland, og mindst i Region Sjælland og Region Nordjylland, hvilket formentlig hænger sammen med virksomhedssammensætningen i regionerne. Dog oplever 32 % af de nordjyske virksomheder i dag et behov for ingeniører med kompetencer inden for robotteknologi. Det relativt større behov i Region Hovedstaden og Region Midtjylland skal derfor også ses i lyset af den generelt store efterspørgsel på kompetencerne. Kandidater i robotteknologi fra AAU vil medvirke til at imødegå behovet nationalt, men den geografiske nærhed betyder også, at det er forventeligt, at kandidaterne i særlig grad vil bidrage til at opfylde de midt- og nordjyske virksomheders behov for kompetencerne. Kandidatuddannelsens fokus på fremtidens robotter, der er mobile, samarbejdende og i interaktion med mennesker, understøtter desuden en bredere anvendelse af robotteknologi blandt andet hos mindre og mellemstore virksomheder, hvorved uddannelsen forventes at kunne medvirke til at fremme anvendelsen af robotteknologi i Region Nordjylland. Kandidatuddannelsen i robotteknologi vil således kunne understøtte regeringens ønske om ”… at fremme automatisering og ny teknologi i små og mellemstore produktionsvirksomheder i hele landet”.[1][2].


 








[1] Danmarks Nationale Reformprogram (2016), side 45. 




[2] Regeringen (2016): Stort automatiseringspotentiale hos små og mellemstore virksomheder.




Hvilke aftagere har været inddraget i behovsundersøgelsen?

Uddannelsen har været diskuteret på dialogmøder med aftagergruppen for Studienævn for Elektronik og IT (markeret med '*' i nedenstående liste) samt aftagerpanelet for Skole for Informations- og Kommunikationsteknologi, som omfatter følgende medlemmer:


·         Henrik Weide, Game Programmer, CEGO


·         Gitte Klitgaard, Founder and Agile Coach, Native Wired


·         Thomas Jørgensen, Director, Elsevier


·         Dan Hyltoft Lund, ICT Consultant, Hinas


·         Philip Bredahl, First Vice President, Danske Bank


·         André Rogaczewski, CEO & Co-founder, Netcompany


·         Claus Stadel Pedersen, User Experience Designer, Jyske Bank *


·         Jan Aagaard, Senior Vice President (R&D), DEIF A/S *


·         Claus Thybo, Head of Control Functions, Vestas *


·         Rune Domsten, CEO, 3D Visionlab og Domsten2000 *


·         Troels Emil Kolding, Senior Specialist, Nokia Siemens Networks *


·         Claus Siggaard Andersen, Programme Manager, Telenor *


·         Søren Eskildsen, Specialist/COO, BookBites A/S


·         Bjørn Flindt Temte, Digital transformation lead, Karnov Group


·         Danny Havmand Langhoff Nielsen, Adjunkt, Zealand Business College (ZBC)


·         Michael R. Schmidt, Consultant, Moment


·         Allan Kim Koudal, Udvikler, GroupM


·         Alex Patrick Hauge, Microsoft Dynamics AX Developer, Fujitsu A/S


·         Christian Møller Takle, Senior Software Engineer, Moixa 


 


Med hjælp fra Epinion er der desuden gennemført en aftageranalyse (bilag 6 i aftagerrapporten) med henblik på at kortlægge behovet for højtuddannede med kompetence inden for robotteknologi, afdække hvorvidt der er et match mellem kompetenceprofilen for den foreslåede engelsksprogede kandidatuddannelse i robotteknologi og industriens behov for højtuddannede med kompetence inden for robotteknologi samt afdække potentielle aftagervirksomheders holdning til ansættelse af ikke-dansktalende højtuddannede med kompetence inden for robotteknologi.


 


Behovsanalysen involverede en telefonisk spørgeskemaundersøgelse blandt 142 virksomheder i relevante brancher. I 29 % af de adspurgte virksomheder indgår robotter enten i produktionen, udviklingen og/eller installationen af virksomhedens produkter. Desuden er der gennemført ni kvalitative dybdeinterview med potentielle aftagervirksomheder. Brancher og aftagervirksomheder er udvalgt ud fra en vurdering af uddannelsens erhvervssigte og centrale mulige aftagere, regionalt og nationalt. De ni aftagere er: Rope Robotics A/S, Teknologisk Institut, Technicon A/S, Wallmo A/S, LEGO A/S, Dansk Robotnetværk, Bila A/S, Grundfos A/S og MIR A/S.


 


Følgende fire overordnede konklusioner præsenterer behovsundersøgelsens resultater baseret på disse datakilder:


 


-       Der er et nationalt behov for kompetencer inden for robotteknologi.
18 % af undersøgelsens virksomheder oplever i høj grad et behov for ingeniører med kompetencer inden for robotteknologi, og 20 % af virksomhederne forventer i høj grad at have dette behov i 2020. Det er særligt store virksomheder og virksomheder som arbejder med produktion, udvikling og/eller installation af robotter, der oplever et behov.


-       Med en fortsættelse af stigningstakten i ingeniørefterspørgslen, vil der mangle mellem 100-300 robotteknologer i 2025. 
Med uændret optag på bacheloruddannelserne i robotteknologi og forudsat, at der etableres en kandidatuddannelse i robotteknologi på Aalborg Universitet, vil det nationale udbud af civilingeniører med speciale i robotteknologi stige til ca. 1000 i 2025 fra det nuværende lave niveau. Der vil stadig mangle mellem 100-300 nyuddannede ingeniører med speciale i robotteknologi.


-       Der er et match mellem kompetenceprofilen for den foreslåede kandidatuddannelse i robotteknologi og industriens behov for højtuddannede med kompetence inden for robotteknologi.
Store, specialiserede virksomheder har det største aktuelle behov for ingeniører med kompetencer inden for robotteknologi. De ansætter særligt medarbejdere med kompetencer inden for robotteknologi – såvel medarbejdere med generalist- som specialistkompetencer. Denne type virksomheder ser generelt et stigende behov for ingeniører med kompetencer inden for robotteknologi. Der er et match mellem disse virksomheders behov og kandidater med uddannelsens kompetenceprofil.


 


-       En markant andel af potentielle aftagervirksomheder ansætter engelsksprogede ingeniører med kompetence inden for robotteknologi. 
25 % af virksomhederne angiver, at de i høj grad vil være interesseret i fremover at ansætte engelsksprogede ingeniører. Af de virksomheder der allerede har ikke-dansk-talende ingeniører ansat, er 60 % interesserede i fremover at ansætte engelsksprogede ingeniører. Nogle virksomheder har så stort et behov for medarbejdere med specifikke kompetencer, at de orienterer sig mod udlandet. I sådanne tilfælde er det udelukkende kompetencerne hos den ansatte, der er afgørende og virksomhederne nævner, at det er en fordel, at disse har en uddannelse fra Danmark, idet det dermed er nemmere at vurdere kompetencerne.  


Hvordan er det konkret sikret, at den nye uddannelse matcher det påviste behov?

I behovsundersøgelsen (se aftagerrapporten bilag 6) er det blevet undersøgt, hvilke tekniske og organisatoriske kompetencer ingeniørfaglige ansatte anvender i virksomhederne, samt hvilke kompetencer virksomhederne vurderer, der bliver større behov for de kommende tre år frem mod 2020.


 


43 % af virksomhederne vurderer, at civilingeniører fra robotteknologi fra Aalborg Universitet (beskrevet med kompetenceprofilen) vil være relevante at ansætte i deres virksomhed. 13 % svarer, at de i høj grad vil være relevante.


 


Inden for det tekniske område robotteknologi, har uddannelsen et bredt erhvervssigte, men henvender sig dog primært til de to arketyper af virksomheder (små og store), der er specialiseret i udvikling, produktion og/eller installation af robotter eller ved at robotter indgår i udvikling, produktion eller installation af et andet produkt. I figur 4 i aftagerrapportens bilag 6 er match mellem kompetenceprofil og aftagernes behov fordelt på fire arketyper. Der er et match mellem uddannelsens og dens dimittenders kompetencer og behovet blandt de to arketyper af virksomherder, som kandidatuddannelsen er målrettet.


 


I figur 2 og figur 3 i ”Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil” er behovet for specifikke kompetencer illustreret baseret på svar fra blandt virksomheder, der i dag eller om tre år oplever et behov for medarbejdere med kompetencer inden for robotteknologi. Den gennemgående tendens for de tekniske kompetencer er, at behovet er stigende. Virksomhederne vurderer altså, at der inden for de kommende tre år vil være et større behov for seks ud af syv faglige og tekniske kompetencer. Blandt de tekniske kompetencer er der stillet spørgsmål til en række af de kompetencer, der er delvist unikke i forhold til eksisterende uddannelser. Dette inkluderer Mobile robotter (navigation, mobilitet, sikkerhed, computer vision), Samarbejdende robotter (menneske-robot-interaktion, manipulation, menneske-robot-konvergens, etik) samt Robot-system integration (planlægning, beslutningsstøtte). Virksomhederne ser et stigende behov for disse kompetencer. Det dominerende nuværende og fremtidige behov er software og programmering. Formelle software- og programmeringskompetencer er en integreret del af bacheloruddannelsen, og på kandidatuddannelsen er de en væsentlig del af problemløsningen i forhold til flere af ovenstående kompetencer. 


 


De interviewede virksomheder med et aktuelt behov for kompetencer inden for robotteknologi ser profilen som yderst relevant. De hæfter sig ved forskellige elementer i fagpakken, som igen referer til deres egne karakteristika og behov. De specialiserede virksomheder ser en profil, de på nuværende tidspunkt efterspørger, men har vanskeligt ved at rekruttere.


 


Det er en gennemgående pointe, at virksomhederne søger medarbejdere, der har stærke kompetencer i forhold til en problemløsende tilgang inden for robotteknologi og som kan samarbejde med andre fagpersoner. Medarbejderne skal kunne anvende deres teoretiske og metodiske viden på virkeligheden, så det skaber værdi for virksomhederne. De organisatoriske kompetencer, som omfatter projektledelse, fremmedsprog, interkulturel forståelse, problemløsende tilgang, evne til at arbejde på tværs af faglighed, evne til at kommunikere, evne til at samarbejde i teams og evne til at arbejde selvstændigt, anvendes både meget af robotingeniører og andre ingeniører – og anvendes i øvrigt mere end specialistkompetencerne. Dette skyldes, at de fleste ansatte indgår i teams og arbejdsfællesskaber, hvor kollegerne har en anden uddannelsesmæssig eller kulturel baggrund. Det er ligeledes vigtigt, at den ansatte kan arbejde selvstændigt og anvender en problemløsnende tilgang.


 


39 % af de virksomheder, som angiver, at civilingeniører i robotteknologi fra AAU vil være relevante at ansætte nu eller i fremtiden, har på nuværende tidspunkt ansat ingeniører med kompetencer inden for robotteknologi. 81 % af virksomhederne, som beskæftiger sig med udvikling af robotter, produktion af robotter og/eller installation af robotter, vurderer, at det er relevant at ansætte civilingeniører i robotteknologi fra Aalborg Universitet. 61 % af virksomhederne, hvor robotter indgår i udviklingen af produkter, produktion af produkter og/eller installation af produkter, vurderer ligeledes, at robotingeniørerne er relevante at ansætte nu eller i fremtiden.


 


Aalborg Universitet konkluderer på ovenstående baggrund, at uddannelsens indhold matcher aftagernes behov, og at der er sammenhæng mellem uddannelsens kompetenceprofil og uddannelsens erhvervssigte.


 


Beskriv ligheder og forskelle til beslægtede uddannelser, herunder beskæftigelse og eventual dimensionering.

Uddannelsen henvender sig primært til bachelorer i robotteknologi fra AAU, der med kandidatuddannelsen vil få den retskravsuddannelse inden for deres fagområde, som er efterspurgt af arbejdsmarkedet.


 


Uddannelsens dimittender vil kunne videreuddanne sig på forskellig vis afhængig af jobfunktion og karriereperspektiv. Fora som EURobotics, IEEE Robot and Automation Society, Robocluster, DAu, og DIRA udbyder en række robotteknologiske aktiviteter og seminarer, der er relevante som specifik teknisk videreuddannelse og kompetenceudvikling. I flere af disse fora, foregår kommunikationen på engelsk og en det er en væsentlig forudsætning, at man har dyb teknisk forståelse af begreber og metoder på engelsk. I funktioner med ledelse vil en masteruddannelse i ledelse kunne være relevant. Endelig vil kandidatuddannelsen kunne udgøre grundlaget for ph.d.-indskrivning, hvis dimittenden ønsker at gå forskervejen.


 


Universitetet har undervejs i udviklingen af uddannelsen gennemført en analyse af en række eksisterende uddannelser baseret på deres indhold og erhvervssigte for at sikre, at ansøgte uddannelse dels bidrager til øget sammenhæng i det danske uddannelsessystem, dels ikke vil resultete i forringelser af vilkårene for de beslægtede uddannelser. Analysen har dog vist, kandidatuddannelsen i robotteknologi på SDU er den eneste reelt nært beslægtede uddannelse i Danmark. Følgende uddannelser er blevet gennemgået i den sammenlignende analyse:


 



  • Robotteknologi, cand.polyt. 2 år, Syddansk Universitet

  • Elektroteknologi, cand.polyt. 2 år, Danmarks Tekniske Universitet

  • Mekanik, cand.polyt. 2 år, Aarhus Universitet

  • Vision, grafik og interaktive systemer, cand.polyt. 2 år, AAU

  • Regulering og automation, cand.polyt. 2 år, AAU

  • Sundhedsteknologi, cand.polyt. 2 år, AAU

  • Virksomhedsteknologi, cand.polyt. 2 år, AAU

  • Energiteknologi (specialisering i mekatronik og regulering), cand.polyt. 2 år, AAU


 


Robotteknologi, cand.polyt. 2 år, Syddansk Universitet, Odense


Den nærmest beslægtede uddannelse i Danmark er kandidatuddannelsen i robotteknologi på SDU, der i 2015 havde 37 dimittender.[1] Uddannelsen udbydes på engelsk og har et erhvervssigte, der minder om den ansøgte uddannelse, men inkluderer ikke formelle kompetencer inden for samarbejdende robotter og menneske-robot-interaktion. Uddannelsen har to specialiseringer i hhv. drone- og robotteknologi. Specialiseringen i robotteknologi baserer sig på et videnskabeligt fundament inden for grundlæggende kunstig intelligens, billedbehandling og robot-systemdesign. Der er i uddannelsen ikke direkte elementer af menneske-robot-interaktion eller samarbejdende robotter, som der vil være i den udviklede uddannelse på AAU. Der er et delvist overlap med hensyn til robot-mobilitet, mens der mht. robot-perception (computer vision), motion planning, og robot-systemdesign er større elementer af overlap. 


 


Elektroteknologi, cand.polyt. 2 år, Danmarks Tekniske Universitet


DTU giver på kandidatuddannelsen elektroteknologi de studerende mulighed for at specialisere inden for automation og robotteknologi. Specialiseringen udbydes på engelsk og har et erhvervssigte, der i nogen grad minder om den foreslåede uddannelse. De studerende kan opnå generelle robot-kompetencer med en stærk basis i regulering, men opnår ikke specifikke kompetencer inden for samarbejdende robotter og menneske-robot-interaktion. De studerende opnår ikke en specialiseringstitel i robotteknologi. Alle tager det generelle kursus i lineær regulering og der er mulighed for at tage projektorienterede kurser i avancerede autonome robotter, robotter og intelligente systemer. Disse kurser har elementer af overlap med første semester af den foreslåede uddannelse på nær computer vision-elementet af robot-perception. Der undervises på denne uddannelse ikke direkte i samarbejdende robotter og menneske-robot-interaktion. 


 


Mekanik, cand.polyt. 2 år, Aarhus Universitet


Aarhus Universitet har pt. ikke en egentlig robotik-uddannelse. Der tilbydes dog en række kurser til AU's masterprogram i Mekanik som muliggør, at de studerende kan arbejde med robotik i løbet af deres studie. I den forbindelse udbydes der et robotkursus på 5 ECTS-point. Dette kursus indeholder elementer, som udbydes på bacheloruddannelsen i robotteknologi på AAU. Ligeledes udbydes der kurser i Sensing and Sensor Technology og Control Theory. AU's uddannelse har fokus på mekanik og indeholder ikke de samme elementer, som i den foreslåede kandidatuddannelse på AAU. Erhvervssigtet er knyttet tæt op på mekaniske kompetencer.


 


Vision, grafik og interaktive systemer, cand.polyt. 2 år, AAU 


På denne uddannelse undervises bl.a. i automatisk analyse af billeder, hvilket også vil være en del af den foreslåede kandidatuddannelse i robotteknologi. Forskellen består primært i, at uddannelsen fokuserer på billeder fra stationære kameraer, hvorimod fokus på kandidatuddannelsen i robotteknologi er analyse af billeder fra bevægelige kameraer, fx fra en drone. På kandidatuddannelsen i robotteknologi vil der, som på kandidatuddannelse i vision, grafik og interaktive systemer, blive undervist i interaktive systemer. På sidstnævnte uddannelse er fokus dog på interaktionen mellem mennesket og generelle IT-systemer, mens der på kandidatuddannelsen i robotteknologi vil blive fokuseret på den direkte interaktion, der foregår mellem menneske og robot. Erhvervssigtet for kandidatuddannelsen i vision, grafik og interaktive systemer er knyttet tæt op på computer-vision-kompetencerne.


 


Regulering og automation, cand.polyt. 2 år, AAU 
Uddannelsen har fokus på modellering og regulering af dynamiske systemer, herunder elektromekaniske systemer, og dermed også robotter. Der er således et overlap for så vidt angår sensor feedback og regulering (herunder path/trajectory following og lignende). Uddannelsen tilbyder imidlertid ikke kurser i computer vision, path planning, task management eller andre aspekter af kunstig intelligens. Robotløsninger, der skal kunne indgå direkte i en menneskelig/social kontekst, er heller ikke en del af pensum for denne uddannelse. Erhvervssigtet for kandidatuddannelsen i regulering og automation er knyttet tæt op på kompetencerne inden for regulering.


 


Sundhedsteknologi, cand.polyt. 2 år, AAU
På uddannelsen arbejdes der med projekter inden for temaerne biomedicinske signaler og information, biomedicinske informationssystemer, anvendt biomedicin og informatik.
Uddannelsen adresserer medicinske emner fremfor robotrelaterede emner. Det eneste kursus, der i øjeblikket inddrager robotrelaterede emner, er rehabilitering og assisterende systemer, og dette er kun i 1-2 forelæsninger, hvor der er fokus på effekten af applikationen af robotten og dertilhørende patologi og ikke på konstruktionen af / teknikken i robotten. Erhvervssigtet for kandidatuddannelsen i sundhedsteknologi er knyttet tæt op på sundhedsteknologien.


 


Virksomhedsteknologi, cand.polyt. 2 år, AAU  


Uddannelsen omhandler industriel produktion med fokus på produktionsteknologier og produktionsprocesser, og forståelsen af hvordan disse elementer indgår i en systemmæssig sammenhæng. De studerende opnår et begrænset kendskab til robotteknologi med fokus på integration af machine vision og robotter. Derudover arbejder de studerende kun med robotteknologi, hvis dette giver mening i deres semesterprojektet. Studerende opnår således ikke kompetencer til at udvikle avancerede robotteknologier, der indeholder aspekter som programmering, simulering, kontrol, elektronik, machine learning, og computer vision. Erhvervssigtet for kandidatuddannelsen i virksomhedsteknologi er knyttet tæt op på produktionskompetencerne.


 


Energiteknologi (specialisering i mekatronik og regulering), cand.polyt. 2 år, AAU


Dette er et speciale under uddannelsen i energiteknologi, og fokus er på energiintensive systemer, herunder specielt hydrauliske og elektriske motorer. Der er et begrænset overlap, hvad angår feedback og regulering i relation til kurset i robot mobilitet. Robotsensorer, task planning, perception og menneske-robot-interaktion indgår ikke i uddannelsen. Erhvervssigtet for kandidatuddannelsen i energiteknologi med specialisering i mekatronik og regulering er knyttet tæt op de energiteknologiske kompetencer. 


 


De beslægtede uddannelser giver således ikke præcis samme faglighed som den foreslåede kandidatuddannelse i robotteknologi. De relevante eksisterende uddannelser på Aalborg Universitet har alle et mere snævert fagligt fokus og robotter kan indgå som et af mange anvendelsesområder. Den studerende vil fx typisk tage afsæt i fagets profil og fokusere på for eksempel elektronik og informationsteknologi, mens menneske-robot-interaktion kun angribes overfladisk. Robotsystemer er i deres natur mekaniske, elektroniske IT-systemer, der indgår i en interaktion med omgivelserne, som kan være fx produktionssystemer og mennesker. For at opnå en tilstrækkelig basis for helhedsbetragtninger kræves en flerfaglig forståelse, der dækker alle disse områder. Dette er netop, hvad kandidatuddannelsen i robotteknologi, i modsætning til de eksisterende uddannelser, vil sikre at dens kandidater mestrer.


 


Sammenligningen med øvrige eksisterende danske uddannelser viser, at der er elementer af overlap i kompetencerne og erhvervssigtet. Det primære overlap er med kandidatuddannelsen i robotteknologi på SDU og i noget mindre grad med kandidatuddannelsen i elektroteknologi (automation og robotteknologi) på DTU. SDU-uddannelsen har et vist overlap i erhvervssigtet, mens uddannelsen på DTU har et noget mindre overlap i erhvervssigte. Begge uddannelser adskiller sig dog fra den ansøgte uddannelse ved kun i begrænset omfang at adressere samarbejdende robotter, som er et centralt element i den foreslåede uddannelse. Uddannelsen tager afsæt i nye anvendelser af robotteknologi, hvor robotter indgår i et tættere samarbejde med mennesker. De er således mobile (navigation, mobilitet, sikkerhed, computer vision), samarbejdende (menneske-robot-interaktion, manipulation, menneske-robot-konvergens, etik) og integrerede (planlægning og beslutningsstøtte). Dette åbner nye faglige udfordringer, som uddannelsen adresserer specifikt gennem kursus- og projektmoduler.


 


De to andre uddanneler har elementer, der understøtter dette i nogen grad, og mobile robotter er således et centralt anvendelsesområde i alle uddannelserne. Uddannelserne på SDU og DTU inkorporerer dog ikke samarbejde, og dermed menneske-robot-interaktion udtrykt eksplicit i studieordningerne.


 


Kandidater fra den foreslåede uddannelse vil således have unikke kompetencer i forhold til det danske arbejdsmarked, og vil kunne medvirke til at understøtte en udvikling hvor robotterne flytter fra frabriksgulvet og ud blandt os alle. Dette kræver en unik forståelse af samspillet mellem menneske og robot, samt samarbejde mellem robotter og mennesker. Ingeniører med den foreslåede uddannelse vil positivt kunne bidrage med sådanne kompetencer.


 


Med et stigende nationalt behov for ingeniører, der overstiger antallet af dimittender samt et behov for kompetencer inden for robotteknologi, der er markant højere end behovet for ingeniører generelt, er der en volumen i efterspørgslen, der giver plads til en ny uddannelse i robotteknologi, uden at dette får negativ virkning på eksisterende uddannelser (se afsnittet "Behovet for uddannelsen på det fremtidige arbejdsmarked" i ” Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil”). Den unikke faglige profil af den foreslåede uddannelse er desuden blevet modtaget positivt af aftagere og i behovsundersøgelsen anskuet i sammenhæng med de nærmest beslægtede uddannelser.


 



Rekrutteringsgrundlag og videreuddannelsesmuligheder

Rekrutteringsgrundlaget er bachelorer i robotteknologi – primært de ca. 50 bachelorer, der ventes at dimittere årligt fra bacheloruddannelsen i robotteknologi på Aalborg Universitet i årene 2018 og frem.


Forventet optag på de første 3 år af uddannelsen

Erfaringsmæssigt vælger omkring 90 % af bachelorerne inden for det tekniske hovedområde på AAU at søge om optagelse på en af universitetets tekniske kandidatuddannelser. På denne baggrund forventes således ca. 50 bachelorer i robotteknologi fra AAU årligt at søge om optagelse på kandidatuddannelsen i robotteknologi, idet kun en meget begrænset del af disse bachelorer ventes at søge om optagelse på andre tekniske kandidatuddannelser på AAU. Dertil kommer et forventet mindre antal bachelorer fra andre uddannelser på AAU og andre universiteter, således at det samlede forventede optag vil være på ca. 60 studerende årligt. 


Hvis relevant: forventede praktikaftaler

Ikke relevant for kandidatuddannelsen i robotteknologi.


Øvrige bemærkninger til ansøgningen

Ingen yderligere bemærkninger.


Hermed erklæres, at ansøgning om prækvalifikation er godkendt af institutionens rektor
Ja

Status på ansøgningen
Godkendt

Ansøgningsrunde
2017-2

Afgørelsesbilag - Upload PDF-fil
A4 - Foreløbig godkendelse af ny uddannelse - KA i robotics - AAU.pdf

Samlet godkendelsesbrev - Upload PDF-fil
Orientering til AAU - Godkendelse af ny uddannelse - KA i robotteknologi.pdf