Ansøgning om prækvalifikation af videregående uddannelser

skat

Professionshøjskolen Metropol
31/01-2017 13:02
2017-1
Godkendt
Ansøgningstype
Ny uddannelse

Udbudssted
København

Kontaktperson for ansøgningen på uddannelsesinstitutionen
Sonny Englund snen@phmetropol.dk 51632870

Er institutionen institutionsakkrediteret?
Påbegyndt

Er der tidligere søgt om godkendelse af uddannelsen eller udbuddet?
Nej

Uddannelsestype
Professionsbachelor

Uddannelsens fagbetegnelse på dansk fx. kemi
skat

Uddannelsens fagbetegnelse på engelsk fx. chemistry
Tax

Den uddannedes titel på dansk
Professionsbachelor i skat

Den uddannedes titel på engelsk
Bachelor of taxation

Hvilket hovedområde hører uddannelsen under?
Samfundsfaglige område

Hvilke adgangskrav gælder til uddannelsen?


Adgang via erhvervsuddannelse:


Gymnasiale uddannelser giver adgang til uddannelsen på kvote 1


På kvote 2 optages kontoruddannede uden yderlige adgangskrav


Øvrige uddannelser hvor følgende fag er bestået med 02 efter 7-trinsskalaen


  Engelsk på C-niveau og


  Virksomhedsøkonomi på B-niveau eller Erhvervsøkonomi på C-niveau eller Matematik på C-niveau.


  Dansk A-niveau


  Samfundsfag C-niveau


 


Adgangskravene kan opfyldes gennem supplerende adgangskursus.


 



 


Er det et internationalt uddannelsessamarbejde?
Nej

Hvis ja, hvilket samarbejde?

Hvilket sprog udbydes uddannelsen på?
Dansk

Er uddannelsen primært baseret på e-læring?
Nej

ECTS-omfang
210

Beskrivelse af uddannelsen

  Uddannelsens formål


Formålet med professionsbachelor i skat er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne identificere og vurdere samt løse praksisnære og komplekse skattefaglige og regnskabsfaglige problemstillinger og opgaver.


Uddannelsen gennemføres på niveau 6 i den nationale kvalifikationsramme for livslang læring.   


 Uddannelsens mål for læringsudbytte


Viden:


  Den færdiguddannede skal have teoretisk og anvendelsesorienteret viden om skattesystemet, retsreglerne indenfor de skattefaglige emner, om økonomi og regnskab samt om it-systemer og dataindsamling.


  Den færdiguddannede skal have kendskab til juridisk metode, samfundsvidenskabelig metode og økonomisk metode.


  Den færdiguddannede skal have viden om den praktiske retskildeanvendelse.


  Den færdiguddannede skal endvidere kunne forstå og reflektere over teori og metode og den praktiske anvendelse af disse.


 


Færdigheder:


  Den færdiguddannede skal kunne anvende den juridiske metode, den samfundsvidenskabelige metode og den økonomiske metode. Desuden er de skatteretlige retskilder og regnskabsteknik redskaber, som den færdiguddannede skal kunne anvende.


  Den færdiguddannede skal kunne vurdere teoretiske og praktiske skattefaglige problemstillinger samt vælge relevante løsningsmodeller.


  Den færdiguddannede skal være i stand til selvstændigt at finde og formidle skattefaglige problemstillinger og løsningsmodeller til andre uanset vidensniveau hos modtageren.


 


Kompetencer:


  Den færdiguddannede skal kunne håndtere komplekse skattefaglige problemstillinger og situationer.


  Den færdiguddannede skal kunne indgå i fagligt samarbejde med en professionel tilgang til skat og regnskab.


  Den færdiguddannede skal kunne strukturere egen læring og identificere egne læringsbehov indenfor det skattefaglige og regnskabstekniske område.


 


Uddannelsens erhvervssigte


 


Teknologisk Institut har udgivet en rapport ” Afdækning af behov for udvikling af en professionsbacheloruddannelse i skat”, jf. vedlagte bilag, om det danske arbejdsmarkeds behov for at få udviklet og udbudt en ny skattefaglig professionsbacheloruddannelse. Rapporten viser, at der er behov for professionsbachelorer i skat rettet mod både det offentlige og private virksomheder. Den ansøgte uddannelse retter sig derfor både mod det offentlige og det private arbejdsmarked.


På det offentlige arbejdsmarked vil det først og fremmest være styrelser under skatteministeriet som er de naturlige aftagere af dimittender. Et mindre antal dimittenderne vil desuden finde beskæftigelse inden for andre offentlige eller halv offentlige virksomheder f.eks. forsyningsvirksomheder, som har brug for medarbejdere til inddrivelsesopgaven og opgaver vedrørende afregning af moms og afgifter.


På det private arbejdsmarked vil aftagerne først og fremmest være små og mellemstore revisionsvirksomheder, som primært har kunder inden for segmentet små og mellemstore virksomheder. Der vil også være aftagere inden for rådgivningsbranchen, f.eks. landbrugsforeninger (der tæller 3.300 medlemmer på Sjælland og 23.000 på landsplan) og andre brancheorganisationer, som yder skattemæssig rådgivning og sparing til deres medlemmer. En mindre del af dimittenderne vil desuden finde beskæftigelse hos aftagere inden for inkassobranchen, der har brug for viden om inddrivelse eller hos it-relaterede virksomheder, der skal lave systemer til skattebehandling.  Endelig vil der være aftagere inden for større virksomheder, som har brug for skattefaglige kompetencer f.eks. i forbindelse med deres regnskabs- og økonomifunktioner eller inkassofunktioner.


Det faglige miljø


Etableringen af det faglige miljø omkring professionsbachelor i skat vil blive integreret i det eksisterende faglige miljø på Institut for Ledelse og Forvaltning på Professionshøjskolen Metropol. Professionshøjskolen Metropol har siden 2008 udbudt uddannelsen diplom i skat. Der eksisterer således allerede et skattefagligt miljø i form af styringsansvarlig, fagansvarlige og spidskompetente undervisere, der er tilknyttet uddannelsen.


Siden Metropols etablering i 2008 har institutionen været den eneste udbyder af diplomuddannelsen i skat. Uddannelsen har ca. 200 – 300 modulstuderende pr. semester. Styringen af diplomuddannelsen i skat varetages af en chefkonsulent, som har den direkte beskatning som sit primære fagområde og en adjunkt som har indirekte beskatning (moms, afgifter og told) som det primære fagområde. Derudover har diplom i skat et erfarent korps at eksterne undervisere med meget stærke kompetencer inden for de skattefaglige områder i kraft af deres ansættelser hos henholdsvis SKAT, revisionshuse og advokatvirksomheder.


Professionsbachelor i skat kommer til at indgå i et nært fagligt samspil med instituttets øvrige uddannelser, som er diplomuddannelsen og akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, professionsbachelor i offentlig administration samt administrationsøkonomuddannelsen, som alle rummer juridisk metode, samfundsvidenskabelig teori og metode, økonomisk teori og metode, forvaltningsret, økonomi (herunder makro og virksomhedsøkonomi) samt it-systemer.


De faglige elementer som indgår i den kommende professionsbachelor i skat har store ligheder med de faglige elementer der indgår i de eksisterende administrationsuddannelser på Metropol.  F.eks. indeholder disse uddannelser emner som det politiske system, retskilder, juridisk metode, forvaltningsret, samfundsvidenskabelig metode, EU, formidling, økonomi, administration og organisation, hvor det faglige indhold ligger tæt op af hinanden. Underviserne på disse fag, vil derfor kunne varetage undervisningen på professionsbachelor i skat, hvorved en del af undervisningen på uddannelsen vil kunne dækkes ind.


Det faglige miljø omkring uddannelserne består i dag samlet af 12 adjunkter og 12 lektorer.


Hvis uddannelsen prækvalificeres vil der ske en udbygning af det faglige miljø for at dække alle fagområder ind. Det vil ske med ansættelse af yderligere lektorer og adjunkter, ligesom der vil blive tilknyttet eksterne undervisere med fagspecifikke kvalifikationer.


 


Uddannelsens konstituerende faglige elementer

Udkast til indholdet af en professionsbachelor i skat opdelt i kerneområder:



































































Type



Indhold



Bemærkninger



ECTS



 


Obligatorisk


 



 


Samfund og jura


 


  Det politiske system og makroøkonomi med fokus på skatte og afgiftspolitik (Makro)


10 ects


 


  Mødet med kunden


Formidling


Konflikthåndtering


Rådgivning og vejledning


    10 ects


 


  Retskilder og juridisk metode med introduktion til relevante lovområder, samt forvaltningsret


10 ects


 


  Formueret, herunder aftaler, køberet, individet, familieret


10 ects


 



 


Samfund og jura


Området skal give den studerende den baggrundsviden, der er nødvendig for at arbejde videre med de øvrige elementer i uddannelsen.


Samfund og jura er en introduktion til det politiske system og de makroøkonomiske forhold, der har betydning for det skatteretlige område. De studerende får en grundlæggende juridisk viden og nogle personlige redskaber i mødet med virksomheder, kunder og borgere, der skal rådgives, vejledes, kontrolleres eller revideres.


 



 


40 ECTS



 


Obligatorisk



 


Det skattefaglige


 


Processystemet:


  Skatte proces


  Skattestrafferet


  Inddrivelse, inkasso, konkurs


10 ects



Direkte beskatning:


  Fuld/begrænset skattepligt og dobbeltbeskatning


  Personbeskatning


  Erhvervsbeskatning - udvidet


  Selskabsbeskatning 


  Dødsbobeskatning


  Ejendomsvurdering/beskatning


30 ects



Indirekte beskatning:


  Moms


  Told


  Afgifter


25 ects


 



 


Det skattefaglige


Området giver den studerende en grundig indføring i de skattefaglige grunddiscipliner, direkte beskatning, indirekte beskatning samt de skatteretlige procesregler.



 


65 ECTS



 


Obligatorisk



 


Regnskabs forståelse


Internt regnskabsvæsen:


  Regnskabsopbygning


  Bogføring


  Driftsøkonomi


  Omkostninger


  Budget og priskalkulation


  Finansiering


Eksternt regnskabsvæsen:


  Opbygning af årsregnskab


  Analyse og fortolkning af årsregnskab.


Revision og kontrol


  Revisionsmetoder


  Statistik (kvantitativ metode)


  Revisionsteknik



 


Regnskabsforståelse


Området giver den studerende den forståelse for regnskabsopbygning, driftsøkonomi, mikroøkonomi, erhvervsøkonomi og revisionsteknik, som er en nødvendig forudsætning for at kunne gennemføre revision, kontrol og arbejde med praktiske problemstillinger inden for det skattefaglige område.   



 


25 ECTS




 


Obligatorisk



 


IT og databehandling


 


  IT i forbindelse med regnskab, revision og kontrol.


 


  Revision af IT-systemer.


  Behandling og udsøgning af data for komplekse datamængder.


 


  Opbygning og udvikling af komplekse IT-systemer herunder kravspecifikationer.


 


 


 


 



 


IT og databehandling


Området giver den studerende de grundlæggende værktøjer til at anvende IT-baserede løsninger som en integreret del af arbejdet med skattefaglige problemstillinger, samt kendskab til de processer, der er forbundet med udvikling og opbygning af større it-systemer.



 


10 ECTS


 




 


Obligatorisk



 


Praktik
- Den studerende kommer i praktik i privat eller offentligt regi. Formålet med praktikforløbet er, at den studerende får praktisk erfaring med arbejdet med beskatning.


 



 


Praktik


Praktikken giver den studerende mulighed for at skabe sammenhæng mellem teoretiske og praktiske kundskaber.


Praktikken afsluttes med en praktikopgave.


 



 


30 ECTS



Valgmodul



Valgmodul


1)      Tværgående modul


10 ects point


 


2)      Valgmodul á


10 ects point


Der vælges mellem 3 moduler.


 


a)      Speciel inkassojura, Inddrivelse, foged og konkursret.


 


b)      Udvidet kendskab til selskaber: Koncerner, omstrukturering, TP, komplekse økonomiske transaktioner, Internationale relationer.


 


c)       Regnskabsmodul:


Udvidet kendskab til regnskab og revision, IAS (Internationale accounting standarder) og udvidet IT-revision.


 



Valgmodul


Det tværgående modul opfylder Metropols målsætning om at give de studerende forståelse for hinandens professioner.


 


Det andet valgmodul giver de studerende mulighed for at vælge et område, hvor der kan arbejdes i dybden. Valgfaget bygger ovenpå de færdigheder, som de studerende har erhvervet på de obligatoriske moduler.



20ECTS



Bachelor-projekt



Bachelorprojekt



Bachelorprojekt


Den studerende skal selvstændigt kombinere teoretiske, praktiske og udviklingsorienterede uddannelsesdele og formidle dette på et solidt metodisk grundlag.


 



20 ECTS



I alt



 



 



210 ECTS


 


         

 


Forslag til afviklingsplan:









































































































Semester



Samfund og jura



Skatte
fagligt



Regnskab
revision



It



Speciali-sering
valgfag



Praktik



Bachelor
projekt



ECTS



1.



20



 



10



 



 



 



 



30



2.



10



20



 



 



 



 



 



30



3.



 



20



10



 



 



 



 



30



4.



 



15



5



10



 



 



 



30



5.



10



10



 



 



10



 



 



30



6.



 



 



 



 



 



30



 



30



7.



 



 



 



 



10



 



20



30



ECTS



40



65



25



10



20



30



20



210



Begrundet forslag til taxameterindplacering

Professionshøjskolen Metropol foreslår, at Professionsbachelor i skat indplaceres i taxametersystemet på samme vis som professionsbachelor i offentlig administration – CØSA formål 19 – da uddannelserne strukturelt og længdemæssigt svarer til hinanden.


 


Takstmæssigt betyder det:  


1 teori STÅ, 49.600,-


1 praktik STÅ, 12.000,-


Bygningstakst, 5.700,-


Færdiggørelse, 7.700,-


 


Forslag til censorkorps
Der rekrutteres et nyt selvstændigt censorkorps til uddannelsen.

Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil - Upload PDF-fil på max 30 sider. Der kan kun uploades én fil.
Bilag - Samlet.pdf

Kort redegørelse for behovet for den nye uddannelse

Teknologisk Institut har på foranledning af Dansk Told & Skatteforbund udarbejdet en uvildig rapport over det danske arbejdsmarkeds behov for at få udviklet og udbudt en ny skattefaglig professionsbacheloruddannelse.


Forud for rapporten har Dansk Told & Skatteforbund nedsat en udviklingsgruppe med interessenter i en eventuel professionsbacheloruddannelse i skat (udbydende professionshøjskoler, centrale aftagere, herunder SKAT og Dansk Told & Skatteforbund). På baggrund af gruppens positive tilkendegivelser besluttede Dansk Told & Skatteforbund at få udarbejdet en uvildig afdækning af den potentielle efterspørgsel efter dimittender fra en ny professionsbacheloruddannelse, som er målrettet stillinger dels i SKAT, dels i andre offentlige og private virksomheder.


Undersøgelsen blev gennemført med 40 interviews med ledere fra SKAT og andre offentlige myndigheder, med partnere og ledende medarbejdere i revisions-, økonomi-, rådgivnings- og advokatbranchen samt med repræsentanter fra arbejdsgiverorganisationer.


Rapporten introducerer først det skattefaglige arbejdsmarked. Dernæst er de vigtigste udviklingstendenser beskrevet – herunder de konsekvenser, tendenserne har for efterspørgslen på kompetence- og kvalifikationsprofiler. Herefter følger en beskrivelse af den uddannelses- og kompetenceprofil, der efterspørges i nogle af de brancher, hvor skattefaglige professionsbachelorer kan forventes at finde ansættelse. I forlængelse af dette præsenterer rapporten en generisk skattefaglig kompetenceprofil, samt givet et estimat af det nuværende og potentielle arbejdsmarked for professionsbachelorer i skat.


Rapporten konkluderer på side 47: ” Undersøgelsen viser, at der både nu og i fremtiden er en stor efterspørgsel på skattefaglige kompetencer. Både på et højt kvalifikationsniveau til stillinger præget af høj opgavekompleksitet og et behov for dyb specialiseret skattefaglig viden samt på et mellemlangt kvalifikationsniveau svarende til en professionsbachelor i skat. Sidstnævnte kvalifikationsprofil vil både være relevant til de driftsprægede arbejdsopgaver, men også til en række udviklingsopgaver, hvor der er behov for bred skattefaglig og driftsfunderet viden.


Efterspørgslen på kompetencer svarende til et mellemlangt kvalifikationsniveau er særligt stor i SKAT og i den offentlige sektor, men også i små, mellemstore og ikke-specialiserede virksomheder i revisions- og rådgivningsbranchen og til dels også i private virksomheders økonomi- eller skatteafdelinger. Alt efter estimeringsmetode er arbejdsmarkedet for skattefagligt uddannede på et mellemlangt kvalifikationsniveau svarende til en professionsbachelor på nuværende tidspunkt mellem ca. 3.000 og (langt) over 10.000 personer, alt efter hvor bredt dimittenderne ansættes. Endvidere er det vigtigt at påpege, at omkring 2000 af medarbejderne på dette kvalifikationsniveau forlader arbejdsmarkedet over en kommende 10-årig periode, og at arbejdsmarkedet ikke forventes at være præget af negativ jobvækst, da det primært er job på et lavere kvalifikationsniveau, der automatiseres.”


Problemstillingen vedrørende de manglende kompetencer på arbejdsmarkedet er navnligt begrundet i følgende uddannelsesmæssige forhold:


Tidligere fandtes ”Skatterevisoruddannelsen” fra den kommunale skatteforvaltning og ”Fuldmægtiguddannelsen” fra SKAT, der begge var uddannelser med stor praksisnærhed og skattefagligt fokus. Uddannelserne udbydes ikke længere, og en stor del af de personer, der har disse kvalifikationer, er gået på pension eller er tæt på at forlade arbejdstyrken for at gå på pension.


Behovet for og vigtigheden af oprettelsen af en målrettet skatteuddannelse understreges af Aftaletekst til finansloven for 2017 (se sidst i bilaget), hvoraf følgende fremgår:


”Samtidig er aftalepartierne optaget af, at der gennem udvikling af de nuværende medarbejdere og rekruttering af op mod 2.000 nye medarbejdere sikres den relevante kompetencesammensætning i skattevæsenet. I den forbindelse finder aftalepartierne det væsentligt, at der er det efterspurgte udbud af videregående uddannelser samt voksen- og efteruddannelser med et skattefagligt indhold, herunder fx på professions-bachelorniveau.”


http://www.skm.dk/media/1403848/aftaletekst-investeringsplan-2.pdf


http://www.skm.dk/aktuelt/presse/pressemeddelelser/2016/november/bred-politisk-opbakning-til-historiske-investeringer-i-skattevaesenet


Rapporten fra Teknologisk Institut konkluderer, at behovet for øgede kompetencer indenfor skatteområder er lige så stort i den private sektor. Mange mellemstore virksomheder, der arbejder med revision og økonomisk rådgivning har problemer med rekruttering af skattefaglige kompetencer til opgaveløsning på bachelorniveau. Denne situation ser ud til at forværres i fremtiden, da der heller ikke længere uddannes registrerede revisorer efter 2017/2019 ( http://www.fsr.dk/Bliv%20revisor/Revisoreksamen/Kvalifikationseksamen_registrerede%20revisorer ).


På baggrund af rapporten, har Professionshøjskolen Metropol besluttet at gå ind i udviklingsarbejdet af en professionsbachelor i skat. Første skridt i processen har været at vurdere, om erhvervets udtalte interesse for uddannelsen, som den afdækkes i rapporten, er så konkret, at erhvervets parter er interesserede i at forpligte sig til at aftage praktikanter og dimittender fra uddannelsen. For at få dette spørgsmål afklaret, har Professionshøjskolen Metropol udvalgt repræsentanter for de 10 vigtigste aftagerområder og indkaldt dem til to workshops. Formålet med den første workshop var at få afklaret om der var et behov for uddannelsen. Anden workshop var beregnet på at definere indholdet af uddannelsen, dersom første workshop faldt positivt ud.


De 10 aftagerområder repræsenteret var: SKAT, Skatteankestyrelsen, FSR (Foreningen for revisorer), Døssing – (Mellemstort revisionshus), BakerTilly (mellemstor international revisionskæde), Revisorgruppen (sammenslutning af mindre selvstændige revisionskontorer), Gefion (Landbrugskonsulentsammenslutning med medlemmer på Sjælland), CSC (data og it), Dansk Told- og Skatteforbund, SEGES fagforbund for landbrugskonsulenter over hele landet.


Udvælgelsen af ovenstående repræsentanter er sket ud fra følgende overvejelser:


SKAT er den største arbejdsgiver på det skattefaglige område og har mange funktioner, der kræver et praksisnært kendskab. SKAT vil kunne bidrage med et anvendelsesorienteret blik på den nye uddannelse samt med et konkret estimat på hvor mange praktikanter/dimittender, de vil aftage. Skatteankestyrelsen er ligeledes en stor arbejdsplads med brug for skattefaglig viden på forskellige niveauer, og de vil kunne bidrage med lignende vurderinger som SKAT. FSR er sammenslutning af revisorer og deres vurderinger afspejler vurderingerne hos revisionskontorer over hele landet. FSR kan som sammenslutning ikke forpligte deres medlemmer på et konkret antal praktikanter/og dimittender, men baglandet udgør en stor aftagergruppe, og er derfor en vigtig spiller i denne sammenhæng. Døssing, BakerTilly og Revisorgruppen er valgt ud fra at repræsentere henholdsvis det mellemstore revisionshus, en mellemstor international kæde og en sammenslutning af enkelte mindre kontorer. De kan alle forpligte sig til at aftage praktikanter/og dimittender og udtrykke konkrete ønsker til kompetencer hos deres fremtidige medarbejdere. Landbrugskonsulenterne arbejder i høj grad med skat, når de udarbejder regnskaber for landbrugene, derfor er Gefion og SEGES valgt ud for at repræsentere henholdsvis de overordnede holdninger (SEGES) og det konkrete behov (Gefion) indenfor denne branche. CSC er udvalgt for at repræsentere den del af it-sektoren som arbejder med skattefaglige systemer. I arbejdet med skat er det vigtigt at få udviklet hensigtsmæssige og funktionsdygtige it-systemer, der bygger på en god forståelse for, hvilke data der skal kunne trækkes og hvordan. CSC har brug for medarbejdere med viden om både it og skat, og repræsenterer dermed en anden del af aftagerfeltet. Sidst var Dansk Told- og Skatteforbund inviteret som fagforbund for en eventuel kommende professionsbachelor i skat. De er ikke konkrete aftagere af praktikanter og /dimittender, men har stor viden om deres nuværende medlemmers kvalifikationer, funktioner og ansættelsesmuligheder.


På første workshop blev rapportens konklusioner bekræftet. Alle repræsentanter for de forskellige erhvervsgrupper udtrykte interesse i oprettelsen af lige netop en professionsbachelor i skat. Det matcher det behov for kompetencer, som de efterspørger. Grundet alle deltageres behov for øgede kompetencer, udtrykte de ikke blot interesse for uddannelse, men også villighed til at forpligte sig til at aftage praktikanter og ansætte dimittender fra uddannelsen.


Professionshøjskolen Metropol valgte på den baggrund at afholde den anden workshop. På anden workshop blev indholdet af uddannelsen diskuteret og fastlagt. Metropol har selvsagt et ønske om, at uddannelsens indhold reflekterer arbejdsmarkedets behov. Denne ambition var relativ let at indfri, da der blandt parterne stort set var konsensus om, hvad de ønsker sig af en nyuddannet.


De to workshops resulterede i, at de repræsentanter der kunne aftage praktikanter og /dimittender, har indsendt tilkendegivelsesskrivelser, der udtrykker deres konkrete behov for at aftage praktikanter og /dimittender fra uddannelsen. Antallet af tilkendegivelser viser, at der er både praktikpladser og beskæftigelse til det antal studerende, som Professionshøjskolen Metropol årligt påtænker at optage.


I og med, at deltagerne på workshoppen ikke repræsenterer hele arbejdsmarkedet, som rapporten udpeger som aftagere af uddannelsens dimittender, må det vurderes, at det reelle behov på landsbasis er større, end de antal, som erklæringsskrivelserne rummer.


Afslutningsvis kan det nævnes, at der er indgået aftale med repræsentanterne om, at danne en arbejdsgruppe til den mere konkrete udvikling af uddannelsen når/hvis uddannelsen bliver prækvalificeret.


 


Underbygget skøn over det samlede behov for dimittender

Rapporten fra Teknologisk Institut konkluderer på side 25, at den mest retvisende metode til at fastslå et realistisk bud på, hvor stor en andel af arbejdsmarkedet professionsbachelorer i skat ville optage, fremkommer ved at tage udgangspunkt i Dansk Told og Skatteforbunds medlemstal.


På nuværende tidspunkt har Dansk Told & Skatteforbund ca. 3.000 medlemmer, der primært arbejder inden for det skattefaglige område på et kvalifikationsniveau svarende til en professionsbachelor i skat. Medlemmerne er primært ansat hos SKAT og hos andre offentlige myndigheder og er typisk uddannede skatterevisorer eller skattefuldmægtige. Hvis det forudsættes, at medlemmerne i gennemsnit forlader arbejdsmarkedet som 62-årige, så vil omkring 2.000 af de nuværende medlemmer i Dansk Told & Skatteforbund være gået på pension i år 2026. Der er bred enighed blandt rapportens informanter fra SKAT om, at der fortsat vil være et stort behov for medarbejdere på det mellemliggende kompetenceniveau 6 i kvalifikationsrammen i fremtiden, da opgaver på dette niveau ikke forventes at blive automatiseret. Derfor skønnes det, at der i den offentlige sektor eksisterer et nuværende arbejdsmarked på omkring 3.000 medarbejdere på et mellemlangt kvalifikationsniveau, hvoraf op mod 2.000 af disse forventes at forlade arbejdsmarkedet inden for de næste 10 år.


Den største arbejdsgiver for skattefaglige kvalifikationer på niveau 6 er SKAT, der også i dag beskæftiger langt størstedelen af Dansk Told- og Skatteforbunds medlemmer. I kraft af sin størrelse er SKAT en meget vigtig interessent i oprettelsen af en professionsbachelor i skat. SKAT har deltaget på begge møder om uddannelsen og har underskrevet en tilkendegivelsesskrivelse (se bilaget), hvoraf fremgår, at SKAT som følge af et forsigtigt skøn vurderer at ville aftage 50 praktikanter og 50 dimittender årligt fra en professionsbachelor i skat.


Skatteankestyrelsen er en anden vigtig offentlig myndighed, der har brug for at kunne rekruttere på kvalifikationsrammens niveau 6. Tidligere har klagemyndigheden næsten udelukkende haft juridiske kandidater til at behandle klagesagerne, men de seneste år har sagssammensætningen ændret sig. Store sagskomplekser på ejendomsområdet og inddrivelsesområdet er kommet ind og kræver en mere rutinepræget sagsbehandling. Skatteankestyrelsen har som følge heraf udtrykt stor interesse for oprettelsen af en professionsbachelor i skat, og som konkret bidrag til oprettelsen har de fremsendt en tilkendegivelsesskrivelse, hvor de tilkendegiver at ville aftage 35 praktikanter og 35 dimittender årligt, jf. vedlagte bilag fra Skatteankestyrelsen.


I tillæg til de 3.000 personer på et kvalifikationsniveau svarende til en professionsbachelor, der arbejder i forskellige dele af den offentlige sektor, herunder SKAT og Skatteankestyrelsen, viser de gennemførte interview, at der særligt i revisions- og rådgivningsbranchen samt i økonomi- og skatteafdelinger i private virksomheder kan være jobåbninger for personer med skattefaglige kompetencer. Enten i rådgivningsfunktioner eller til at varetage de mere komplekse driftsopgaver, hvor en erhvervsfaglig uddannelse inden for kontor – f.eks. med speciale i skat, revision eller økonomi – ikke længere er tilstrækkelig, men hvor en person med en lang videregående uddannelse typisk vil være overkvalificeret.


I revisionsbranchen og i brancher, der arbejder med finansiel service, findes der i dag over 5.000 virksomheder, der beskæftiger over 20.000 fuldtidsansatte. 7 ud af 11 af rapportens informanter, der er beskæftiget i revisions- og rådgivningsbranchen svarer, at de er interesserede i at ansætte en eller flere professionsbachelorer i skat. Derfor giver et forsigtigt estimat, hvor 60 pct. af virksomhederne i branchen ansætter én person, potentielt ca. 3.000 jobåbninger for dimittender med en mellemlang skattefaglig uddannelse i branchen. Såfremt nogle virksomheder ønsker at ansætte flere end én med en mellemlang skattefaglig baggrund, er der potentielt endnu flere jobåbninger i denne branche.


Der vil også være brug for et mindre antal dimittender indenfor it og databehandling, da der udvikles systemer, der skal anvendes hos SKAT eller til skatteberegning generelt. Herudover findes der 10.000 firmaer i advokatvirksomhedskonsulentbranchen med over 30.000 beskæftigede samt over 10.000 firmaer med 20 eller flere ansatte, hvor en professionsbachelor i skat i mindre omfang også kan komme i betragtning.


Som det fremgår af ovenstående, er det kun muligt at komme med et meget forsigtigt kvantitativt skøn over et potentielt arbejdsmarked for personer med skattefaglige kompetencer på et anvendelsesorienteret niveau. Ud over de ca. 3.000, der arbejder på dette kvalifikationsniveau, så kan arbejdsmarkedet for dette kvalifikationsniveau – alt efter de forudsætninger, der lægges ind i beregningerne – variere fra ca. 6.000 potentielle jobåbninger eller mindre til langt over 10.000 potentielle jobåbninger på tværs af brancher. Rapporten anfører, at der hertil kan lægges eventuelle jobåbninger som følge af en mulig uddannelsessubstitution på det administrative arbejdsmarked, hvor professionsbachelorer i højere grad ansættes til stillinger, der før blev varetaget af personer med en erhvervsfaglig uddannelse.


Afslutningsvis er det vigtigt at påpege, at rapportens informanter vurderer, at der på det skattefaglige arbejdsmarked på et kvalifikationsniveau svarende til en professionsbachelor i de næste mange år fortsat vil blive ansat dimittender. Enten som følge af genbesættelser af eksisterende stillinger, hvor tidligere medarbejdere har skiftet job eller er gået på pension. Eller fordi, der i fremtiden kommer endnu større fokus på det skattefaglige område, hvor der derfor vil opstå nye job. Det skyldes den stigende kompleksitet i lovgivningen, internationaliseringen og den økonomiske integration samt digitaliseringen. På trods af automatiseringen vurderer ingen, at det skatte-faglige arbejdsmarked vil opleve en negativ jobvækst på professionsbachelorniveau og for personer med lange videregående uddannelser. De vurderer, at det primært er rutinejob på et lavere kvalifikationsniveau, der vil blive automatiseret, da opgaverne i højere grad kan sættes på algoritmeform.


Professionshøjskolen Metropol planlægger at starte forsigtigt ud et optag på 50 studerende årligt de første 2 år, hvorefter optaget kan øges til 100 studerende. Herved er der sikkerhed for både praktikpladser til alle studerende og jobmuligheder bagefter.


 


Hvilke aftagere/aftagerorganisationer har været inddraget i behovsundersøgelsen?

Rapporten fra Teknologisk Institut blev bestilt på baggrund af dén interesse, der blev tilkendegivet blandt repræsentanterne fra erhvervet, der var samlet til de indledende møder hos Dansk Told og Skatteforbund. Teknologisk Institut har ved udfærdigelse af rapporten taget udgangspunkt i interviews med de væsentligste interessenter på området. Disse interessenter er SKAT, Skatteankestyrelsen, Landbrugsforeningerne, revisionskontorerne, advokatkontorerne og sammenslutninger af/foreninger for ovenstående. Se rapporten s. 9, 10 og 11, hvor kontaktpersonerne er listet op (efterfølgende er disse kontaktpersoner benævnt ”informanter”).


På baggrund heraf har Professionshøjskolen Metropol udvalgt 10 repræsentanter fra ovenstående interessenter samt en repræsentant fra it-branchen, nærmere bestemt CSC.


Uddannelsen, som den fremstår her, er udviklet i tæt samarbejde med ovennævnte 10 repræsentanter. (se i øvrigt afsnittet ”Kort redegørelse for behovet for den nye uddannelse). Professionshøjskolen Metropol anser, aftagernes ønsker til uddannelsens sammensætning som en vigtig brik i samarbejdet om at skabe en uddannelse, som dækker aftagernes behov bedst muligt. Metropol har derfor valgt i høj grad at følge erhvervets tilkendegivelser vedrørende uddannelsens sammensætning. Dette ses f.eks. i tilkendegivelsesskrivelsen fra Gefion, jf. sidst i vedlagte bilag, hvoraf det fremgår:


”Skolens repræsentanter har været meget lydhøre over for de forslag, der er kommet fra aftagerpanelet. Det er min opfattelse, at man er nået frem til en særdeles brugbar uddannelse, hvor dimittenderne vil være til stor nytte for virksomhederne allerede fra første dag.”


 


Hvordan er det sikret, at den nye uddannelse matcher det påviste behov?

Uddannelsen bliver udviklet i tæt samarbejde med erhvervet (SKAT, revisionsbranchen, CSC, Skatteankestyrelsen og Landbrugsrådgivningen). Der har indledningsvis været afholdt to workshops, hvor branchens ønsker og forventninger er blevet fremsat og siden indarbejdet i uddannelsens foreløbige opbygning. Der ud over har de 10 deltagere på de to workshops tilkendegivet, at de fortsat ønsker at bidrage til videreudviklingen af uddannelsen. F.eks. kan det være af stor betydning, hvilke emner der ligger under de enkelte fag. Derfor vil næste fase af udviklingen af uddannelsen ligeledes ske med en forankring i arbejdsgruppen.


Som eksempel på, at uddannelsen søges at matche det påviste behov hos erhvervet bedst muligt, har Professionshøjskolen Metropol valgt at nedtone den valgfrie del af uddannelsen. Der er et stort og samstemmende ønske fra erhvervet om, at skabe en uddannelse, hvor alle studerende får en meget bred grundlæggende viden, og hvor man som arbejdsgiver ved, hvad man får, og ikke skal sætte sig ind i valgfag og studieretninger for at regne ud, hvad dimittenden egentlig er uddannet i. Erhvervet var ligeledes enigt om, at en eventuel senere specialisering ville folde sig ud som en naturlig følge af arbejdsopgaver og oplæring, på den enkelte arbejdsplads.


Denne enstemmige tilkendegivelse afspejler sig nu tydeligt i den anførte uddannelsesstruktur.


 


Sammenhæng med eksisterende uddannelser

Uddannelsesudbuddet, hvorfra der rekrutteres skattefaglige medarbejdere, falder inden for fire kategorier:


  Erhvervsuddannelser, såsom kontoruddannelsen med specialisering inden for administration, revision og økonomi med elevforløb i en offentlig institution eller i en privat virksomhed.


  Korte videregående uddannelser, såsom finansøkonomuddannelsen, kommunomuddannelsen og jordbrugsteknologiuddannelsen på akademiniveau.


  Mellemlange videregående uddannelser, såsom HA.Jur.-skat, Ba.Jur. og professionsbacheloruddannelsen i offentlig administration.


  Lange videregående uddannelser, såsom Cand.Jur., Cand.Merc.Jur., Cand.Oecon./Cand.Polit., Cand.Oecon.Agro. og Cand.Merc.Aud.


 


 


Fælles for uddannelserne under de 3 første punkter er, at der indgår ingen eller meget få skattefaglige emner. Hvilket i ects betyder mellem 0 og 15 ects point. Professionsbachelor i offentlig administration som Metropol selv er udbyder af, har mulighed for at udbyde valgfag svarende til 30 ects, men SKAT har ikke anset dette for tilstrækkeligt, hvorfor der i praksis ikke oprettes skattefaglige fag på uddannelsen.


 


Desuden findes diplom i skat, som Metropol udbyder. Denne uddannelse er videregående og rummer 40 ects-point, der er skattefagligt relevante. Uddannelsen er et deltidsstudie, hvor man typisk tager et fag pr. semester ved siden af sit arbejde, hvilket betyder at uddannelsen kun sjældent bliver gennemført hurtigere end på 5 år. Uddannelsen er god for de medarbejdere, der har akademiniveau og 2 års erhvervserfaring, hvilket er optagelseskriterierne. Uddannelsen bliver brugt, hvor arbejdsgiver ser en gavn af, at videreuddanne medarbejderen, eller hvor medarbejderne skal omskoles.


 


Når arbejdsgiverne derimod har brug for at rekruttere medarbejdere, der allerede er i besiddelse af en diplom i skat, kommer de til at kannibaliserer på hinanden, da diplomuddannelsen tages under et ansættelsesforhold. Der skal derfor skabes flere dimittender på bachelorniveau.


 


På kandidatuddannelserne ser det anderledes ud. Cand.jur giver mulighed for at samle 45 ects indenfor et skattefagligt emne. Cand.merc.aud har 8 skattefaglige fag á 7,5 ects i udbud. Master i skat er en udelukkende skattefaglig uddannelse, og Master i moms og afgifter er ligeledes en udelukkende skattefaglig uddannelse. Mulighederne for at erhverve kompetencer på kandidatniveau er således i høj grad til stede. Men som tidligere anført, retter kompetencerne på kandidatniveau sig mod andre arbejdsopgaver.


 


Skatterevisor- og fuldmægtiguddannelserne


Tidligere fandtes skatterevisor- og fuldmægtiguddannelserne, der var henholdsvis den kommunale skatteuddannelse og den statslige skatteuddannelse. I og med, at den kommunale ligning blev lagt ind under staten, forsvandt skatterevisoruddannelsen. Desuden ønskede SKAT ikke længere at varetage uddannelsen af medarbejdere internt, og dermed blev også fuldmægtiguddannelsen nedlagt. Tanken var, at SKAT skulle rekruttere eksisterende kompetencer, og at efter- videreuddannelse skulle lægges ud til en uddannelsesinstitution, der kunne certificere medarbejderne. Herved opstod diplom i skat, som Professionshøjskolen udbyder i dag. I dag er det dog sådan, at diplomuddannelsen ikke er et obligatorisk led i ansættelsen hos SKAT. Den enkelte medarbejder skal søge om kursusmidler og selv tilmelde sig uddannelsen.


Hvilke eksisterende kompetencer, SKAT havde tænkt sig at rekruttere, fortaber sig i dag i det uvisse. Dette fremgår også af rapporten, der beskriver problematikken med manglen på kompetencer at rekruttere fra.


Skatterevisor- og fuldmægtiguddannelsen var, da de eksisterede, kendetegnet ved et skattefagligt fokus og en stor praksisorientering. I begge uddannelser oparbejdede de studerende således gennem erhvervsarbejde en væsentlig indsigt i det skattefaglige praksisfelt.


Gennem den tidligere skatterevisoruddannelse fik de studerende en bred basisviden om de forskellige forretningsområder inden for skatteområdet, der var anvendelige til den del af opgaverne inden for skat, som var placeret i kommunerne. Fuldmægtiguddannelsen var SKATs egen interne skatteuddannelse, som tog afsæt i en kombination af en teoretisk skattefaglig indsigt og praksiserfaring. Fuldmægtiguddannelsen gav de studerende et kendskab til skattelovgivningen og en indsigt i, hvordan skatteadministrationen fungerede i praksis. Uddannelsen blev taget samtidig med, at man havde arbejdsfunktion i SKAT, hvilket allerede i studietiden gav de studerende, som samtidig arbejdede, en bred teoretisk og praktisk indsigt i hele skatteområdet. Dette gjorde, at de kunne indgå i driften fuldt ud fra første dag efter fuldendt uddannelse.


Skattefuldmægtige og skatterevisorerne er i dag repræsenteret i både den offentlige og private sektor. Rapporten fra Teknologisk Institut viser, at især skatterevisorer er og har været efterspurgt i både den offentlige og i den private sektor, idet de har et indgående kendskab til skattesystemer og -forhold. Revisionsbranchen har rekrutteret fuldmægtig uddannede, typisk til deres skatteafdeling eller som told, moms og afgiftskonsulenter.


Med oprettelsen af professionsbachelor i skat, vil der komme dimittender på arbejdsmarkedet med de efterspurgte kompetencer.


 


Nuværende uddannelsesudbud


De øvrige uddannelser på markedet er beskrevet under punktet ”sammenhæng med eksisterende uddannelser”. Informanterne fra Teknologisk Instituts rapport vurderer, at der mangler en uddannelse målrettet skat på et anvendelsesorienteret niveau, som tager udgangspunkt i skattefaglig, og skatterelateret fagteori som f.eks. skattejura, men som er praksisorienteret i måden, hvorpå fagteori formidles i undervisningen.


Flere af informanterne understreger, at den skattefaglige profil på et mellemlangt kvalifikationsniveau svarende til en professionsbachelor mangler i det ordinære uddannelsessystem. De nuværende skattefaglige uddannelser dækkes primært  af lange videregående uddannelse, som er teoribaserede.


Informanterne er opmærksomme på, at der findes en række akademiske uddannelser med skattefagligt indhold, og undersøgelsen viser, at flere af arbejdsgiverne forventer at rekruttere akademikere til de mere driftsorienterede sagsbehandleropgaver i fremtiden. Problemet ved det er ifølge informanterne, at akademikernes metodiske og processuelle kompetencer sjældent udnyttes ordentligt i denne type stillinger, og at de samtidig ikke har den brede og anvendelsesorienterede skattefaglighed, der er nødvendig for at løse opgaver i denne type stillinger.


Enkelte af informanterne vurderer herudover, at udbuddet af uddannelser i det ordinære uddannelsessystem målrettet det skattefaglige område helt mangler. Det gælder det indirekte skatteområde – særligt told, moms- og afgiftsområdet. Derudover mangler det brede skattefaglige fokus ifølge flere af informanterne, da skat ofte kun er en mindre del af uddannelserne. De nuværende uddannelser giver således ikke den fulde indføring i skattesystemet og en forståelse af sammenhængene på området, som er afgørende for høj kvalitet i opgaveløsningen og evnen til at arbejde effektivt og problemløsende.


Professionsbachelor i skat vil fylde kompetencegabet. Uddannelsen er i samarbejde med erhvervet tilrettelagt således, at uddannelsen vil give de studerende en solid grundlæggende viden om direkte og indirekte beskatning. Denne viden vil være praksisorienteret og sigte mod driftsorienterede opgaver.


Se ovenstående punkter vedrørende behovet for uddannelsen, hvilke aftagere der har været inddraget og hvordan det er sikret, at den nye uddannelse matcher det påviste behov.


 


Vurdering af uddannelsens plads i uddannelsessystemet


På baggrund af ovenstående vurderes det, at en professionsbachelor i skat ikke vil fortrænge andre uddannelser fra arbejdsmarkedet, men tvært imod fylde et kompetencegab, der vil forværres i de kommende år, da en del af de omhandlede stillinger er besat af personer, der er på vej på pension.


Adgang til professionsbachelor i skat


Gymnasiale ungdomsuddannelser og erhvervsuddannelser vil være adgangsgivende til professionsbachelor i skat.


Efter- og videreuddannelse


Dimittenderne vil ende på kvalifikationsniveau 6.


Uddannelsen vil have dét uddannelsesniveau, der kræves for optagelse på kandidatuddannelser som cand.merc.aud, Master i skat, cand.merc.jur og cand.soc.jur, hvilket sikrer videreuddannelses- og videreudviklingsmuligheder for professionsbachelor i skat.


 


Rekrutteringsgrundlag

Der rekrutteres danske studerende med gymnasiale uddannelser samt studerende fra erhvervsuddannelser.


Jf. afsnittet ”sammenhæng med eksisterende uddannelser” er det vurderingen, at professionsbachelor i skat retter sig til personer med en samfundsfaglig, økonomisk og juridisk interesse, hvilket er en smallere linje, end de øvrige uddannelser på lavere eller samme uddannelsesniveau. Der er således tale om en anden målgruppe, end til de øvrige uddannelser. Professionsbachelor i skat vurderes derfor kun i begrænset omfang at ville påvirke de allerede eksisterende uddannelsers ansøgertal, og det vurderes at være helt usandsynligt, at alle studerende skulle komme fra en enkelt af disse uddannelser. Ansøgerne til Professionsbachelor i skat forventes således rekrutteret bredt.


Generelt har skattefagligheden stort karrierepotentiale også hos de private virksomheder, da bundlinjen hos både virksomheder og private i høj grad kan afhænge af den skattemæssige konstruktion og da alle virksomheder skal leve op til bogføringsloven. Desuden følger der med den øgede globalisering en national udfordring på det skattefaglige område. Optimering af skatteforhold og internationale samarbejder er i denne forbindelse vigtige konkurrenceparametre.


 


Forventet optag

Der forventes et årligt optag på 50 studerende for hver af de to første årlige studiestarter. På nuværende tidspunkt er der forventning om, at tallet kan stige til 100 ved tredje optag, efterhånden som kendskabet til uddannelsen udbredes. Det vil imidlertid kræve dialog med aftagerne som tiden skrider frem, at fastlægge uddannelsens samlede optag.


Hvis relevant: forventede praktikaftaler

Repræsentanterne fra erhvervet, har været meget positive overfor udsigten til at få studerende på Professionsbachelor i skat i praktik. De ser en stor fordel i at kunne se de unge mennesker an og har i høj grad en efterfølgende ansættelse i mente.


Professionshøjskolen Metropol har således – som tidligere nævnt - modtaget skriftlige tilkendegivelser (se sidste 7 sider i vedlagte bilag) fra repræsentanterne for erhvervet, der ønsker at tage studerende i praktik. Disse tilkendegivelser giver grund til at formode, at et langt større antal virksomheder faktisk vil stille praktikpladser til rådighed, når først uddannelsen er en realitet.


Tilkendegivelsesskrivelserne udtrykker tilsammen ønske om både praktikpladser og ansættelse af 100 studerende årligt. Optaget på 50 studerende årligt anses derfor at være en forsigtig start, der vil sikre både praktikpladser og efterfølgende beskæftigelse for de studerende på professionsbachelor.


 


Hermed erklæres, at ansøgning om prækvalifikation er godkendt af institutionens rektor
Ja

Status på ansøgningen
Godkendt

Ansøgningsrunde
2017-1

Afgørelsesbilag - Upload PDF-fil
A6 - Foreløbig godkendelse af ny uddannelse - PB i Skat - Metropol.pdf

Samlet godkendelsesbrev
Orientering til Metropol - Godkendelse af ny uddannelse = PB i skat.pdf