Ansøgning om prækvalifikation af videregående uddannelser

Sundhed og Informatik

Københavns Universitet
30/01-2017 12:42
2017-1
Afslag
Ansøgningstype
Ny uddannelse

Udbudssted
Københavns Universitet

Kontaktperson for ansøgningen på uddannelsesinstitutionen
OPMÆRKSOMHEDEN henledes på at Kandidatuddannelsen i Sundhed og informatik (tidl. Kandidatuddannelsen i IT og sundhed, se note**) er en eksisterende uddannelse, der pt. udbydes på dansk. Det Sundhedsvidenskabelige fakultet ønsker at udbyde uddannelsen på engelsk og søger jf. bestemmelserne om skift af undervisningssprog om prækvalificering for nye uddannelser. Opnås godkendelse, vil KA i sundhed og informatik fremadrettet blive udbudt på engelsk og udbuddet af uddannelsen på dansk, afvikles efter gældende lovgivning og praksis på det sundhedsvidenskabelige fakultet. KONTAKTPERSONER; LARS KAYSER, Lektor, Studieleder, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afdeling for Social Medicin, TLF: +45 3532 7291, Mobil: +45 2875 7291, lk@sund.ku.dk og KAMMA TULINIUS, Fakultetsservice, Sektion for Uddannelseskvalitet og Ledelsesinformation, TLF: +45 3532 6286, ktu@sund.ku.dk

Er institutionen institutionsakkrediteret?
Påbegyndt

Er der tidligere søgt om godkendelse af uddannelsen eller udbuddet?
Nej

Uddannelsestype
Kandidat

Uddannelsens fagbetegnelse på dansk fx. kemi
Sundhed og Informatik

Uddannelsens fagbetegnelse på engelsk fx. chemistry
Health and Informatics

Den uddannedes titel på dansk
Cand.san. i sundhed og informatik

Den uddannedes titel på engelsk
Master of Science (MSc) in Health (Health Informatics)

Hvilket hovedområde hører uddannelsen under?
Sundhedsvidenskab

Hvilke adgangskrav gælder til uddannelsen?

Bacheloruddannelsen i sundhed og informatik (tidl. it og sundhed, se note **) er direkte adgangsgivende.


Ansøgere med tilsvarende eller relateret BA fra et dansk eller udenlandsk universitet, kan søge om optagelse på uddannelsen.


En individuel helhedsvurdering af faglige kvalifikationer, CV og motiveret ansøgning foretages af et optagelsesudvalg.


KRAV TIL FAGLIGE KOMPETENCER
Ansøgere med en naturvidenskabelig, teknisk videnskabelig bacheloruddannelse eller anden sundhedsvidenskabelig bacheloruddannelse end BA i sundhed og informatik kan optages, hvis ansøger har bestået minimum 10 ECTS-point inden for områderne udvikling af informationssystemer eller programmering og 10 ECTS-point indenfor området humanbiologi eller sygdomslære.


Ansøgere skal have dokumenteret kompetencer i engelsk på B-niveau svarende til TOEFEL paper-based med min. 560 points, TOEFEL internet-based med min.83 points, IELTS (academic or general) test med min. 6,5 points eller Cambridge Certificate of advanced English (CAE) bestået.


Adgangskravene sikrer optag af studerende, der har de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre kandidatuddannelsen i sundhed og informatik.


**Note: Bachelor- og kandidatuddannelsen i sundhed og informatik er indtil 2016 blevet udbudt under navnet ”Bachelor- og kandidatuddannelsen i It og Sundhed”. Fra september 2016 er de to uddannelser blevet udbudt under navnet ”Bachelor- og kandidatuddannelsen i Sundhed og Informatik”.


Er det et internationalt uddannelsessamarbejde?
Nej

Hvis ja, hvilket samarbejde?

Det er hensigten i 2017 at søge om EIT-Health labelling af uddannelsen, såfremt den bliver prækvalificeret. Uddannelsens kurser forventes således fremadrettet at indgå i det udbud af studieaktiviteter, der er samlet i EIT-Health Knowledge and Innovation Community i regi af EU.


EIT (European Institute of Innovation and Technology) er et offentlig-privat innovations partnerskab, mellem virksomheder, forskningscentre og universiteter fra Europa. Målet med EIT er at skabe rammer for et givtigt vækstgrundlag for Innovation og entreprenørskab. Mere information om KU's engagement i EIT fremgår her http://eit.ku.dk/
Hvilket sprog udbydes uddannelsen på?


Hvilket sprog udbydes uddannelsen på?
Engelsk

Er uddannelsen primært baseret på e-læring?
Nej

ECTS-omfang
120

Beskrivelse af uddannelsen

De første kandidater fra kandidatuddannelsen i sundhed og informatik dimitterede september 2014.


andidatuddannelsen i sundhed og informatik udbydes af Københavns Universitet (KU) i et samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Kurserne udbydes af Institut for Folkesundhedsvidenskab, Institut for Biomedicin og Institut for Klinisk Medicin på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Datalogisk Institut på Det Naturvidenskabelige Fakultet (KU) og Institut for Matematik og Computer Science (DTU). Uddannelsen har til formål på et tværfagligt videnskabeligt grundlag inden for sundhed og informatik, at kvalificere den færdige kandidat til at arbejde med opgaver i både den offentlige og private sektor. For at indfri dette er uddannelsen bygget op om tre kerneområder: krop og sundhed, data og datahåndtering samt innovation og projektledelse.


Uddannelsens sigte er at uddanne dimittender, der kan fungere som ”Masters in Health Informatics” og bidrage aktivt til såvel innovation, udvikling, implementering og evaluering af it-relaterede løsninger i sundheds- og omsorgssektoren. Dimittenderne har ikke kun et grundigt kendskab til informationsteknologi men også viden om projektledelse i sundhedsvæsenet, dets organisering og brugere i bred forstand (patienter og sundhedspersonale), altså viden om den kontekst teknologien skal implementeres i. Dimittenderne har kompetencer til implementering af informationsteknologi, der kan anvendes til udvikling af nye principper og teknikker for overvågning, diagnostik, behandling, forskning og dialog med patienter. Desuden har dimittenderne opnået viden om de data/informationer, der er grundlaget for kvalitetsmonitorering, kvalitetssikring og udvikling af sundhedsvæsenet, således at de kan bidrage til udviklingen af sundhedsdata og deres anvendelse.


KOMPETENCEPROFIL FOR KANDIDATUDDANNELSEN I SUNDHED OG INFORMATIK
Efter endt uddannelse har kandidater i sundhed og informatik opnået viden, færdigheder og kompetencer som beskrevet nedenfor:


VIDEN
Har opnået viden på et højt internationalt niveau om datatyper og håndtering af data i sundhedssektoren og de bagvedliggende dataregistre og kvalitetsbaser


Har opnået viden om modeller for databehandling og udveksling på makro-, meso- og mikroniveau i sundheds- og omsorgssektoren.


Har opnået viden på et højt internationalt fagligt niveau om forskningsmetoder til at belyse betydningen af og interaktionen mellem brugerne, teknologien og den organisatoriske tilknytning ved udvikling (design og kravspecifikationer), implementering og vedligeholdelse af teknologibaserede løsninger til sundheds- og omsorgsområdet nationalt og internationalt.


Har opnået viden om internationalt anerkendte projektledelses- og evalueringsmodeller, herunder medicinsk teknologivurdering, og deres anvendelse i sundheds- og omsorgssektoren.


Kan selvstændigt identificere, formulere og løse komplekse problemer, der er opstået i relation til implementering og eller anvendelse af teknologiske løsninger i sundheds- og omsorgssektoren.


FÆRDIGHEDER
Kan selvstændigt tilrettelægge et mindre it-projekt med leverance til sundheds- og omsorgssektoren; udfærdigelse af design- og kravsspecifikation, udvikling af teknologi, herunder løsninger til datahåndtering, og evaluering af denne.


Kan på et internationalt højt niveau selvstændigt tilrettelægge implementering og evaluering i forbindelse med anskaffelse af teknologi i sundheds- og omsorgssektoren. Herunder være i stand til at vælge relevante projekt- og evalueringsmodeller.


Er i stand til at vælge relevante kvalitative og kvantitative metoder i forhold til afdækning af behov, formativ evaluering af processer og følge op på teknologiske løsninger i sundheds- og omsorgssektoren.


Kan analysere komplekse problemstillinger, der udspringer af anvendelse af teknologi i en sundheds- eller omsorgsorganisation og kan formidle resultaterne i både faglige termer til de involverede parter og formidle til den almene befolkning i et klart sprog både skriftligt og mundtligt.


KOMPETENCER
Kan lede innovative, komplekse og uforudsigelige, udviklings- og implementeringsprojekter i sundhedssektoren, herunder projekter der indebærer nye løsningsmodeller.


Kan selvstændigt påtage sig fagligt, etisk og samfundsmæssigt ansvar for at rådgive om udnyttelse af forskningsresultater i sundheds og velfærdsteknologi.


Kan selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. i områderne sundhed, teknologi og organisation.


Uddannelsens konstituerende faglige elementer

En skematisk oversigt over undervisningselementerne - herunder de valgfrie elementer – og deres fordeling på semestre og blokke samt hvilken undervisningsinstitution, der udbyder dem, fremgår af bilag 5 i den vedlagte behovsanalyse.


Der er i 2016 gennemført en behovsanalyse for uddannelsen, hvor behovet for engelskkompetencer og aftagernes behov for uddannelsens faglige kompetencer er kortlagt og analyseret. Analysen er anvendt som grundlag for justering af de eksisterende kurser for sikre at uddannelsen matcher aftagernes behov bedst muligt herunder deres ønske om tværfaglige kompetencer i sundhed og IT/Teknologi. Nedenstående kurser er resultatet af den udviklingsproces, der er beskrevet i afsnittet "hvordan er det sikret, at den nye uddannelse matcher det påviste behov?"


For at indfri uddannelsen sigte beskrevet i afsnittet ”beskrivelse af uddannelsen” samt for at skabe sammenhæng i og understøtte uddannelsens tværvidenskabelige fagområde er det tilstræbt at kurserne i videst muligt omfang inddrager to eller alle tre kernefaglige områder: krop og sundhed, data og datahåndtering samt innovation og projektledelse.


Undervisningen på uddannelsen tager afsæt i studenteraktiverende undervisningsprincipper og vil inddrage praksis-feltet både i form af cases og med bidrag fra eksterne undervisere. Dette vil udover den forskningsbaserede undervisning også sikre relevans og ”employability” af de færdige kandidater. Der vil blive anvendt en kombination af forelæsninger, holdundervisning, projekter og blended learning. For at sikre en dækkende forståelse af sundhedsinformatik i praksis inddrages der både nationale og internationale cases. Danmark er internationalt set unikt og i mange sammenhænge forbilledligt i sin infrastruktur, der perspektiveres med internationale cases der bidrager med indsigt i forskellige udviklinger i Europa og andre verdensdele.


Alle uddannelsens kurser vil blive udbudt på engelsk såfremt nærværende ansøgning godkendes.


Uddannelsens konstituerende faglige elementer er følgende:


1. SEMESTER 1. BLOK
PATIENTFORLØB - SYGDOM, DIAGNOSTIK OG BEHANDLING, 7,5 ECTS-POINT
Kurset giver en overordnet gennemgang af sygdomslære, diagnostiske metoder, behandlingsmetoder og teknikker, hospitalers indretning, fordeling af opgaver mellem primær og sekundær sektor og imellem afdelinger på et hospital. Patientens vej gennem sundhedssektoren gennemgås, og sundhedspersonalets opgaver i forhold hertil belyses. Kurset indeholder elementer af generel sygdomslære, diagnostisk metode og behandling. Kurset tager udgangspunkt i primært de kroniske tilstande og de tilknyttede patientforløb i hele sundhedssektoren, og hvilke diagnostiske og terapeutiske procedurer og teknologier der tages i brug. Der indgår patientsygehistorier, der illustrerer hvorledes den kliniske indsamling af data foregår og efterfølgende anvendes i forløbet.


MEDICINSK TEKNOLOGISK INNOVATION OG SAMFUND, 5 ECTS-POINT
Kurset består af en introduktion til teknologianalytiske teorier og disse teoriers anvendelse i specifikke analyser af medicinsk teknologisk innovation som en social proces. Der sættes fokus på historiske, kulturelle, etiske, politiske og juridiske dimensioner af den teknologiske formningsproces og samspillet mellem innovation, samfundsmæssig kontekst og brugssituationer.
Gennem introduktion til teknologianalytisk teori gøres de studerende i stand til at analysere de samfundsmæssige og etiske implikationer af medicinsk teknologisk innovation og opnår herved en forståelse for de gensidige formningsprocesser mellem innovation og anvendelse. De studerende vil blive bekendte med en række metoder og strategier til belysning og håndtering af etiske implikationer af medicinske teknologier, ligesom de opnår basal viden om juridiske forhold af betydning for medicinsk teknologisk innovation af særlig relevans i forhold til sundheds-it. Endeligt er det formålet at gøre de studerende i stand til at forholde sig refleksivt og kritisk til egen praksis som teknologiske innovatører.
Kurset giver en forståelse af samspillet mellem innovationsprocesser og det omgivende samfund. De studerende gøres i stand til at identificere relevante stakeholders og sociale og etiske problematikker samt analysere og håndtere utilsigtede samfundsmæssige og etiske implikationer af digitale innovationer på sundhedsområdet. International sammenhæng omtales dette som ELSI – Ethical, Legal and Social Implications of technology and innovation. De studerende uddannes således til at udvikle en kritisk og etisk tilgang til udvikling og anvendelse af teknologi.


1. SEMESTER 2. BLOK
UX DESIGN PROTOTYPING IN IT AND HEALTH, 10 ECTS-POINT:
Kurset forudsætter viden om interaktionsdesign og HCI som for eksempel er opnået ved gennemførsel af bacheloruddannelsen i sundhedsinformatik.
Kurset har til formål at gøre de studerende i stand til at anvende lean prototyping udvikling til UX (user experience) design til personaliserede IT sundhedsapplikationer. De studerende vil lære at anvende lean prototype modelling, forretningsmodel modellering og hierarkisk user story mapping som basis for agilt at udvikle og validere prototyper som minimum viable products. Studerende vil efter kurset kunne identificere, modellere og prioritere brugerbehov; modellere interaktioner og implementere designmønstre i et UX prototype design; designe og validere et MVP produkt baseret på iterativ UX prototypeudvikling.
Kurset vil endvidere inddrage brug at kognitivt måleudstyr (EEG, eye tracking) som demonstrator devices i system design.


PUBLIC HEALTH INFORMATICS, 7,5 ECTS-POINT:
Kursets fokus er rettet mod hvilke data der findes i de nationale sundhedsregistre og hvordan disse kan anvendes til analyser og beslutningsgrundlag.
Der undervises således i, hvordan data, fra de nationale sundhedsregistre sammen med aktuelle data fra klinikken (fx hjemmemonitorering) giver mulighed for dynamisk registrering og data analyser (fx prediktion, mining og modellering).
Dataregistrering danner grundlag for sygdomsovervågning og beslutninger, fx stillingtagen til hvornår vi har epidemier, og om vi skal advare når en influenza eller mæslingeepidemi bryder ud.


2. SEMESTER BLOK 3 OG 4
HEALTH ANALYTICS, 10 ECTS-POINT
Kurset belyser, hvorledes sundhedsinformationssystemer designes, udvikles, implementeres og bruges effektivt i sundhedssektoren. Kompleksiteten af informationssystemer i sundhedssektoren gør det særlig vigtigt, at studerende får indblik i udfordringer ved og teknikker til samordning og sikring af dynamik, både på organisation-, system- og dataniveau. Den studerende skal forstå, hvordan informationssystemerne ofte har et dobbelt sigte: For det første skal systemet effektivt understøtte de rutinemæssige arbejdsgange; for det andet skal de registrerede informationer bruges som grundlag for beslutningsstøtte, optimering og kvalitetssikring. I begge situationer, skal de studerende forstå at sundhedsdata stiller særlige sikkerhedsmæssige krav. Den studerende skal kunne forholde sig kritisk overfor danske sundhedsinformationssystemer i forhold til internationale sundhedssystemer.


SUNDHEDSTEKNOLOGI, 10 ECTS-POINT
Kurset dækker en fuld produktudviklingscyklus hvor en teknologisk løsning til hjemmebrug udvikles og bruges som case. De studerende bruger en sundhedsvidenskabelig baggrund til at definere en målgruppe og lave en behovsanalyse. Dette bruges som indgang til design, implementering og evaluering af løsningsforslag.
Der lægges vægt på at brugerens behov er klart afdækket før implementering finder sted, og at den udviklede applikation testes og evalueres på baggrund af de i forløbet identificerede behov.
Den overordnede målsætning med kurset er at den studerende tilegner sig viden om og færdigheder i at opstille specifikationer, designe og implementere sundhedsteknologiske løsninger, herunder anvendelse af programmeringsrammer, sensorer, databaser, og analyser.


INNOVATION, IMPLEMENTATION AND EVALUATION, 10 ECTS-POINT
Kurset går ind i den fulde innovationscyklus fra idé til behovsafdækning, kravsspecifikationer, implementering og evalueringer. Kurset introducerer en række innovations- og projektmodeller, og de studerende skal selv foretage en analyse af en implementering ud fra en valgt model. Fokus er sundhedsområdet og den samtidige betragtning på organisation og teknologi. I forløbet vil etablerede projekt- og evalueringsmodeller blive fremlagt, diskuteret og anvendt, for at give de studerende viden om og færdigheder i at arbejde med implementering og evaluering af it-basered løsninger i en sundheds- og omsorgskontekst.


3.SEMESTER BLOK 1 OG 2
ELECTIVES COURSES (VARYING ECTS-POINTS) IN TOTAL 30 ECTS-POINT
Der vil blive tilbudt kurser, der giver mulighed for at uddybe de områder, der undervises i, i det første studieår. Der tilbydes dels et innovations- og entreprenørskabsforløb med fokus på udvikling og implementering af nye løsninger, et forløb med fokus på anvendelse af data i sundhedssektoren og endeligt et internationalt forløb, der inkluderer et udvekslingsophold. Aktiviteterne tilrettelægges så de kan lægge op til specialeskrivning og involvering af eksterne partnere i specialeforløbet.


4.SEMESTER BLOK 3 OG 4
MASTER’S THEISIS, 30 ECTS-POINT
Den studerende skal arbejde selvstændigt med et mindre forskningsprojekt inden for det faglige felt. Specialet skal demonstrere den studerendes evne til på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et relevant, afgrænset emne indenfor det videnskabelige område sundhed og informatik. Formålet med kandidatspecialet er, at den studerende efter forløbet kan arbejde problemorienteret, selvstændigt og videnskabeligt med et selvvalgt projekt inden for emneområdet sundhed og informatik. Kandidatspecialet kan fx være en analyse af empiriske data, som den studerende selv har medvirket til at indsamle, bestå i en litteraturbaseret analyse, en metodeudvikling eller en systematisk oversigtsartikel. Valget af arbejdsform træffes i samarbejde med hovedvejleder ud fra dennes fagtradition.


Begrundet forslag til taxameterindplacering

Den nuværende dansksprogede uddannelse er indplaceret under det sundhedsvidenskabelige hovedområde. Denne indplacering ønskes opretholdt. Uddannelsen søges uændret indplaceret i takstgruppe 3.


Uddannelsen er en tværinstitutionel uddannelse hvor de enkelte undervisningselementer udbydes af det Sundhedsvidenskabelige og det Naturvidenskabelige fakultet på Københavns Universitet samt Danmarks Tekniske Universitet.


Alle tre videnskabelige retninger indplaceres jf. vejledningen til prækvalificering på takst 3.


Forslag til censorkorps
Censorkorpset for Folkesundhedsvidenskabelige og Relaterede Uddannelser

Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil - Upload PDF-fil på max 30 sider. Der kan kun uploades én fil.
Behovsanalyse Sundhed og informatik.pdf

Kort redegørelse for behovet for den nye uddannelse

BESKÆFTIGELSESSTATISTIK FOR UDDANNELSENS DIMITTENDER
Jævnfør den vedlagte behovsanalyse er der indhentet beskæftigelsesstatistik fra Danmarks Statistik, der viser at, der er 90% beskæftigelse for de to første dimittendårgange 2014 og 2015.


BEHOV FOR UDDANNELSENS KOMPETENCER
I den vedlagte behovsanalyse beskrives behovet for uddannelsen og uddannelsens kompetencer. Det fremgår af analysen, at 62% af de potentielle aftagere af uddannelsens dimittender forventer, at deres behov for at ansætte dimittender fra uddannelsen om 3 år vil være øget, i forhold til det behov de har i dag. Desuden svarer 24% af aftagerne, at de forventer at deres behov vil være uændret om 3 år.
Hertil kommer at langt den overvejende del af de potentielle aftagere angiver, at de har moderat til stort behov for de 6 kompetencer, der er beskrevet i detaljer i tabel 5 i den vedlagte behovsanalyse og som dækker uddannelsens kerne faglige område.


ØGET DIGITALISERING I SUNDHEDSSEKTOREN
Ligesom alle andre offentlige institutioner i Danmark er sundhedsvæsnet de seneste 15-20 år gradvist blevet mere og mere digitaliseret. Digitaliseringen i sundhedssektoren pågår fortsat og en optimal vedligeholdelse, udvikling og udnyttelse af denne kræver kandidater, der har viden om grundlæggende sundhedsvidenskabelige metoder og fagområder, klinisk arbejdsgange og proces- og organisationsforståelse i sundhedsvæsnet samt IT-systemers muligheder, begrænsninger og udviklingspotentiale.
Den øgede digitalisering, er ikke blevet fulgt af en tilsvarende forøgelse af dimittender med IT-kompetencer, med mangel på dimittender med IT-kompetencer til følge.


GENERELLE TENDENSER I BEHOV FOR IT- OG ELEKTRONIKKANDIDATER I 2020:
I"PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for it- og elektronikkandidater i 2020", udarbejdet af Dansk Industri (DI) fremgår det på side 5., at det aktuelle udækkede behov for IT- og elektronik kandidater i ITEK-branchen (Elektronikindustri, Fremstilling af elektrisk udstyr, Telekommunikation samt It- og informationstjenester) er 500. I samme rapport på side 2 fremskrives dette udækkede behov til at være 3000 i 2020. Dansk Industri forudser altså på det helt overordnede plan et udækket behov for IT og Elektronikkandidater og tilføjer at dette udækkede behov må forventes at være endnu større, eftersom de kun har analyseret behovet i ITK-branchen og ikke har medregnet den øgede digitalisering i andre brancher, hvilket meget vel kunne omfatte sundheds- og omsorgssektoren.


Underbygget skøn over det samlede behov for dimittender

I betragtning af at:
• 90% af kandidaterne fra dimittendårgang 2014 og 2015 er i beskæftigelse.


• Dansk Industris analyse forudsiger en betragtelig mangel på kandidater med IT-kompetencer i 2020.


• to tredjedele af de potentielle aftagere i spørgeskemaundersøgelsen forventer at deres behov for ansættelse af uddannelsens dimittender vil være øget om tre år.


• en fjerdedel af de potentielle aftagere forventer at have et uændret behov for ansættelse af uddannelsens kandidater om 3 år.


• sundheds- og omsorgssektoren forventes at implementer flere og flere digitale løsninger, hvilket ud over kompetenceefterspørgslen til selve implementeringen også vil fordre øgede ressourcer til vedligeholdelse og opgradering af systemerne og deres anvendelse.


Skønnes det, at behovet for uddannelsen i løbet af de næste tre til fem år vil være på et niveau, hvor der årligt efterspørges mellem 50 og 60 dimittender.


Hvilke aftagere/aftagerorganisationer har været inddraget i behovsundersøgelsen?

Behovsundersøgelsen er blevet gennemført som en spørgeskemaundersøgelse. I behovsundersøgelsen blev 115 aftagere fordelt på nedenstående kategorier af virksomheder og organisationer kontaktet. Knap halvdelen af aftagerne har svaret på henvendelsen. Der er indhentet besvarelser fra både den offentlige sektor og det private erhvervsliv; små, mellemstore og store virksomheder og alle nedenstående kategorier er repræsenteret med en eller flere besvarelser. En detaljeret liste over aftagere der har besvaret spørgeskemaet indgår som bilag 3 i den vedlagte behovsanalyse


• Kommuner og kommunale institutioner
• Uddannelses- og forskningsinstitution
• Regionale institutioner
• Nationale offentlig institution
• Leverandører til slutbrugere
• Medico-teknisk industri
• IT-virksomheder
• Patientforeninger
• Pharma industri
• GTS – institutter
• Konsulent- eller rådgivningsvirksomheder


Hvordan er det sikret, at den nye uddannelse matcher det påviste behov?

For at sikre at uddannelsen fortsat imødekommer aftagernes behov blev den vedlagte behovsanalyse udarbejdet i 2016. Analysen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse samt beskæftigelsesstatistik fra Danmarks Statistik.
Særligt aftagernes besvarelser på spørgeskema har givet information på detailniveau om hvilket behov, aftagerne har for uddannelsens kompetencer. Aftagernes besvarelser bekræfter, at der er et behov for de kompetencer dimittenderne hidtil har fået på uddannelsen. Samtidigt har besvarelserne givet anledning til justeringer af uddannelsens kursusudbud. Disse justeringer er blevet udarbejdet på baggrund af processen skitseret nedenfor.


FØRSTE REFLEKTIONER OVER AFTAGERNES BESVARELSER
Efter indhentelse af besvarelser på spørgeskemaet er besvarelserne blevet fremlagt til kommentering for såvel uddannelsens aftagerpanel som to internationale eksterne eksperter indenfor uddannelsens fagområde:
• Professor Andre Kushniruk, University of Victoria, Canada
• John Crawford, European Healthcare Industry Leader, IBM


UDVIKLINGSSEMINAR
Refleksioner og kommentarer fra aftagerpanelet og de eksterne eksperter er herefter blevet fremlagt på et udviklingsseminar for bachelor- og kandidatuddannelsen i sundhed og informatik. Studienævnsmedlemmer herunder studienævnsformand og næstformand, studerende, kursusledere samt de internationale eksterne eksperter deltog i seminaret.
Seminaret blev indledt med inspirationsoplæg fra de internationale eksterne eksperter, der fremlagde deres vurdering af tendenser og behov inden for fagområdet sundhed og informatik.
Seminaret blev afsluttet med en workshop hvor to grupper udarbejdede forslag til hvordan resultaterne af behovsundersøgelsen, anbefalinger fra aftagerpanelet og de internationale eksterne eksperter kunne omsættes i ændringer for uddannelsen.


JUSTERING AF KURSER
Resultatet af gruppernes arbejde var to stort set identiske forslag til en ny kursusstruktur, der bygger på den nuværende danske uddannelses elementer. Men samtidig introducerer nye fagområder, der er med til at skabe en større sammenhæng mellem de involverede institutioner og kan bidrage til at sikre et internationalt relevant indhold i uddannelsen.
Det er i uddannelsen sikret, at der både ud fra en klinisk, en folkesundhedsvidenskabelig, teknologisk og datalogisk vinkel opnås viden, færdigheder og kompetence indenfor udvikling, implementering og evaluering af både danske og udenlandsk leverede løsninger i et internationalt perspektiv og miljø som ønsket af de kommende aftagere jvf. behovsanalysen.


KVALITETSSIKRING AF JUSTEREDE KURSER
Efter udarbejdelsen af nye kursusbeskrivelser er disse blevet forelagt uddannelsens studienævn og aftagerpanel. Derudover er de blevet forelagt for uddannelsens rådgivende udvalg, der omfatter repræsentanter fra de tre institutioner, der bidrager til uddannelsen.
Der har været bred enighed om, at de ændrede kurser vil kunne forventes at indfri de behov for kompetencer som aftagerne har tilkendegivet i spørgeskemaundersøgelsen.


Sammenhæng med eksisterende uddannelser

Uddannelsen sigter primært på - som det fremgår af afsnittet "rekrutteringsgrundlag" nedenfor - at rekruttere bachelorstuderende fra BA i sundhed og informatik i Danmark samt udenlandske sundhedsvidenskabelige, naturvidenskabelige eller teknisk videnskabelige bachelorstuderer med en tilsvarende bacheloruddannelse.
For at indkredse hvilke uddannelser, der er beslægtede med KA i sundhed og informatik, er der gennemført en søgning på søgeordene: Sundhed, Medicin, Informatik, teknologi og IT i den danske uddannelsesguide. Søgeresultatet er derefter blevet reduceret til uddannelser med en tværfaglig profil, der dækker to eller flere af følgende fagområder: Medikoteknologi, Data/Datahåndtering/ Programmering, Sundhedsvidenskab og Organisation, ledelse og projektledelse.


MEDIKOTEKNOLOGI, DATA/DATAHÅNDTERING/ PROGRAMMERING OG SUNDHEDSVIDENSKAB
• Medicin og Teknologi KA (DTU og KU) Udbydes på engelsk
• Civilingeniør i Velfærdsteknologi KA (SDU)


Uddannelserne i denne gruppe adskiller sig fra KA i sundhed og informatik ved, at de har et meget stærkt fokus på udvikling af medikoteknisk apparatur, og programmering for dette. Uddannelserne har således fokus på måling, dataanalyse og modellering af kroppens funktioner. Forståelse for og viden om sundhedsvidenskabelig informatik indgår kun i Civilingeniør i velfærdsteknologi med specialiseringen Sundheds IT. Sundhedsinformatik bliver dog på denne uddannelse ikke bakket op af undervisning i den kontekst systemerne skal implementeres i.
Begge uddannelser adskiller sig således fra KA i sundhed og informatik ved deres føromtalte fokus på medikoteknik samt manglende viden om teorier og metoder for projektledelse og organisation i sundhedssektoren. Erhvervssigtet er derfor også i højere grad udvikling of vedligeholdelse af medikotekniks udstyr og ikke som Sundhed og Informatiks erhvervssigte; udvikling og implementering af sundhedssystemer i sundheds- og omsorgssektoren.


MEDIKOTEKNOLOGI + SUNDHEDSVIDENSKAB+ ORGANISATION/LEDELSE/PROJEKTLEDELSE
• Klinisk Videnskab og Teknologi KA. (AAU)
• Biomedicinsk teknologi Civilingeniør (AU)
• Biomedicinsk teknik KA (AU)


Uddannelserne i denne gruppe har ligesom den forrige gruppe et stærkt fokus på udvikling af medikoteknologisk apparatur, men til forskel fra den forrige gruppe har disse uddannelser et større eller mindre element at viden om sundheds- og omsorgssektorens organisering.
Klinisk Videnskab og Teknologi sigter på optagelse af professionsbachelorer fra sundhedssektoren. Desuden undervises der i sundhedssektorens organisation, klinisk praksis og implementering. Men det er teknologi, medikoteknologi og implementering af dette der er fokus på KA i klinisk videnskab og teknologi og ikke sundhedsinformatik, informationsteknologi og implementering af dette i sundhedssektoren.
Uddannelserne Biomedicinsk teknologi(civilingeniør), der optager diplomingeniører og Biomedicinsk teknik, der optager sundhedsvidenskabelige bachelorer og professionsbachelorer, er med undtagelse af få kurser samlæste hvorved undervisningen foregår i et tværfagligt studiemiljø i tillæg til uddannelsens tværfaglige fokus. Uddannelsen adskiller sig dog fra KA i sundhed og informatik ved at organisationsforståelsen primært er baseret på erfaring og ikke viden om teorier og metoder for sundhedssektorens organisering og arbejdsgange. Dimittenderne fra disse uddannelser kan således ikke forventes at have den samme viden om og kompetence i at drive implementerings og forandringsprojekter i sundhedssektoren.


DATA/DATAHÅNDTERING/PROGRAMERING + SUNDHEDSVIDENSKAB
• Biomedical Engineering and Informatics (Sundhedsteknologi) KA (AAU) Udbydes på engelsk
• Kvantitativ Biologi og Sygdomsmodellering KA (DTU og KU) Udbydes fra 2018 Udbydes på engelsk
• Biomedicinsk informatik KA (SDU) Udbydes på engelsk
• Bioinformatik KA (AU) Udbydes på engelsk
• Bioinformatik KA (KU) Udbydes på engelsk
• Bioinformatik og systembiologi KA (DTU) Udbydes på engelsk


Uddannelserne i denne gruppe er stærkt orienteret mod modellering og analyse af komplekse og dynamiske biologiske og biomedicinske data, herunder sekvenser af data rettet mod øget indsigt i sygdomme samt udvikling af medicin og vacciner. Ud over at uddannelserne ikke omfatter viden om sundhedssektorens organisation, er erhvervssigtet rettet mod den farmaceutiske og biomedicinske industri. Nogle af uddannelserne er ligesom KA i sundhed og Informatik rettet mod den offentlige sektor, men det er i højere grad teknisk systemudvikling på baggrund af store og komplekse datasæt end implementering og udvikling af sundheds-IT i sundhedssektoren, der er i fokus på uddannelserne.


SUNDHEDSVIDENSKAB + ORGANISATION OG LEDELSE
• Folkesundhedsvidenskab KA (AAU)
• Folkesundhedsvidenskab KA (AU)
• Folkesundhedsvidenskab KA (KU)
• Folkesundhedsvidenskab KA (SDU) Udbydes på engelsk


Folkesundhedsvidenskab adskiller sig fra kandidatuddannelsen i sundhed og informatik ved at have fokus på organisatoriske, strukturelle, økonomiske, sociale og politiske faktorer af sundheds- og omsorgssektoren. Folkesundhedsuddannelserne retter sig mod oplysning, forebyggelse og strategiske sundhedsindsatser med udgangspunkt i økonomiske, sociale og politiske faktorer og i meget mindre grad mod udvikling af sundheds informatik i sundheds- og omsorgssektoren.


DATA/DATAHÅNDTERING/PROGRAMERING + ORGANISATION/LEDELSE/PROJEKTLEDELSE
• Digital innovation og management KA (ITU) Udbydes på engelsk
• Sundhedsinnovation KA (CBS) Udbydes på engelsk


Uddannelserne i denne gruppe er først og fremmest rettet mod ledelse af innovation, og for KA i sundhedsinnovations vedkommende innovation i sundhedssektoren. KA i sundhedsinnovation indeholder dog ikke programmering og indsigt i datahåndtering og databaser i sundhedssektoren. KA i Digital innovation har i tillæg til viden om organisation og ledelse som udgangspunkt for innovation også en stærk faglig indsigt i IT systemer og ligner KA i sundhed og Informatik på dette punkt, men mangler så til gengæld indsigt i sundhedsvidenskab og sundhedssektorens organisation.
Samlet set er der ingen af de ovennævnte 17 kandidatuddannelser der har det samme erhvervssigte som KA i Sundhed og Informatik.


Rekrutteringsgrundlag

Bachelorstuderende i Sundhed og informatik, der har retskrav på optagelse, er det primære rekrutteringsgrundlag for uddannelsen.


Eftersom uddannelsen ønskes udbudt på engelsk fremover, bliver der iværksat en rekrutteringsindsats for at tiltrække engelsksprogede studerende, der kan honorere de tidligere beskrevet adgangskrav.


Forventet optag

Det forventes at optaget på uddannelsen i løbet af en årrække øges til et niveau mellem 50 og 60


Hvis relevant: forventede praktikaftaler

Ikke relevant


Hermed erklæres, at ansøgning om prækvalifikation er godkendt af institutionens rektor
Ja

Status på ansøgningen
Afslag

Ansøgningsrunde
2017-1

Afgørelsesbilag - Upload PDF-fil
A2 - Afslag på godkendelse - KA i Sundhed og informatik - KU.pdf

Samlet godkendelsesbrev