Master - Vindenergi - Danmarks Tekniske Universitet

Relevant bacheloruddannelse og minimum 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse (jf. masterbekendtgørelsen). Da uddannelsen udbydes på engelsk, er det desuden et krav, at den studerende har engelsk på B-niveau eller tilsvarende.

Uddannelsen tilrettelægges som deltidsundervisning inden for en tidsramme på normalt to år. Uddannelsen berører alle de væsentligste aspekter af vindenergi, herunder miljømæssige aspekter, økonomi og levetid af vindmølleparker, samt mekaniske og elektriske beregninger på møller og møllevinger. Det overordnede mål er at skabe et fagligt overblik til nytte for de, der arbejder (eller vil arbejde) indenfor et isoleret fagområde hos eksempelvis energiselskaber, vindmøllefabrikanter og underleverandører til vindmøllekomponenter

Uddannelsens foreløbige studieplan består af ni kurser med et omfang á 5 ECTS (se studieplan og kompetenceprofil). Kurserne dækker tilsammen alle væsentlige aspekter af vindenergiområdet, og de er funderet i forskningsaktiviteter på DTU. Derudover vil der være et afsluttende projekt, som udløser 15 ECTS point. Undervisningsformen er så vidt muligt E-baseret, dog vil der være krav om fremmøde enkelte gange i løbet af uddannelsen, eksempelvis i forbindelse med forsvar af afgangsprojektet. Kurserne vil bestå af en variation mellem lektioner, regneopgaver, digitale quizzer, projektarbejde og rapporter med og uden ’peer assessment’. Der lægges stor vægt på en løbende dialog mellem undervisere og studerende igennem hele uddannelsen.

Kandidater, der har gennemført uddannelsen forventes at leve op til uddannelsens mål for læringsudbytte.

Uddannelsen har en bred faglig profil, som er begrundet i et gennemgående ønske fra industriens side. Aftagerdialogen har tydeligt afspejlet, at medarbejdere i den danske vindenergiindustri oftest er specialister på meget højt niveau, men at der til gengæld mangler et tilbud, der kan give et bredere, sammenhængende kendskab til branchen – for eksempel til livscyklus for et helt vindenergiprojekt samt de økonomiske konsekvenser af beslutninger i designprocessen.

Der er taget højde for disse tilbagemeldinger i udviklingen af uddannelsen, som derfor er bygget op således, at alle de væsentligste aspekter af vindenergi, herunder miljømæssige aspekter, økonomi og levetid af vindmølleparker, samt mekaniske og elektriske beregninger på møller og møllevinger berøres. 

Uddannelsen skal placeres under takst 3, da uddannelsen i lighed med DTU’s øvrige uddannelser er baseret på et stærk teknisk-naturvidenskabeligt fundament og sikrer den færdige dimittender et solidt grundlag for at udføre beregninger, analysere måledata og designe og optimere vindmølleparker.

Udnyttelsen af vind som energikilde har i mange år været en branche i kraftig vækst. Den seneste opgørelse viser, at der ved udgangen af 2014 var installeret en samlet global kapacitet af vindenergi på 372 giga Watt med en vækstrate på mere end 18 % over de se seneste fem år. En femskrivning viser, at kapaciteten næsten vil fordobles frem mod 2019 og yderligere fordobles frem mod 2025<!--[if !supportFootnotes]-->[1]<!--[endif]-->. Der vil derfor sideløbende været et stigende behov for uddannelse og efteruddannelse af en lang række aktører i vindenergiindustrien. Behovet for arbejdskraft er analyseret i rapporten ”Strategic Energy Technology Plan Study on Energy Education and training in Europe”. Flere rapporter anslår desuden, at vindenergibranchen alene i Europa vil beskæftige ca. 330.000 personer i 2020 og at beskæftigelsen vil stige med yderligere 50.000 personer over de følgende ti år. I runde tal vil ca. halvdelen af arbejdsstyrken inden for området være beskæftiget med ingeniøropgaver, forskning og udvikling, projektledelse eller andre funktioner, hvor en længerevarende uddannelse er en forudsætning.

I den forbindelse er det således værd at bemærke, at SET Planen vedrørende ”Education and Training” giver en række anbefalinger til, hvordan universiteterne kan imødekomme fælleseuropæiske samfundsøkonomiske målsætninger. I forbindelse med oprettelse af den nye deltidsmasteruddannelse i Vindenergi skal særligt fremhæves (se også[2], s. 573).

• Increase number of interdisciplinary programmes on Master level


• Enable career changes between university and industry


• Increase number of life-long learning opportunities


• Create/increase support or funding schemes for professionals for part-time continuing education


• Educational institutions working in networks should be encouraged to introduce more flexibility with


• Greater variety of study modes like part-time, distance, and modular learning as well as continuing


• Education for adult returners and others already in the labor market

Baseret på samtalerne med aftagerne (se også hovedansøgningen, s. 3-7), er det vurderingen, at der allerede er et stort behov for efteruddannelse af ingeniører og andre personalegrupper inden for området. Alle de store aktører i vindindustrien, som DTU har været i dialog med, ser positivt på uddannelsen, og vurderer, at man vil benytte sig af den, når den er oprettet. 

Se bilag 1

DTU har været i dialog med en række af de for uddannelsen relevante aftagere, både med henblik på at kvalificere uddannelsens indhold og for at afdække behovet for kandidater. Baseret på samtalerne er det den samlede vurdering, at den danske vindenergiindustri pt oplever et stort behov for flere og bedre uddannede ingeniører.

Møderne med aftagerne har givet mange nyttige og relevante bidrag til justeringer af de oprindelige planer for uddannelsen. Disse bidrag er blevet brugt i processen med at definere indholdet af uddannelsen, således at den bedst muligt passer til aftagernes behov og til det generelle sigte med uddannelsen om at uddanne ingeniører til det danske arbejdsmarked. Aftagerdialogen har især koncentreret sig om fagligheden i uddannelsen, som er blevet en smule bredere, end i den oprindelige version.

Masteruddannelsen i vindenergi henvender sig til engelsktalende uddannelsessøgende, der har en relevant bacheloruddannelse og minimum 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse (jf. masterbekendtgørelsen). Da uddannelsen udbydes på engelsk, er det desuden et krav, at den studerende har engelsk på B-niveau eller tilsvarende.

Dimittender fra uddannelsen forventes primært at bruge uddannelsen som kompetenceløft i forbindelse med nuværende job, men uddannelsen kan føre til, at dimittenden vælger at søge videre studier på DTU, ved en række højere læreanstalter/universiteter i Danmark eller udlandet, idet masteruddannelsen formelt kvalificerer til en ph.d-uddannelse. Et sådant projekt vil fx kunne gennemføres i samarbejde med virksomheder (fx inden for erhvervsforskerordningen). 

 På Danmarks Tekniske Universitet udbydes allerede en toårig kandidatuddannelse i Vindenergi, som er blevet akkrediteret og godkendt af ACE Denmark i 2008 (og turnusakkrediteret i 2013), samt en ligeledes to årig Erasmus Mundus uddannelse i Vindenergi (akkrediteret i 2011). Uddannelserne anses for at være førende af deres slags i Europa og således har DTU allerede et udbud inden for vindenergi på allerhøjeste internationale niveau. 

 På landsplan findes ingen andre kandidat- eller masteruddannelser inden for vindenergi. De tættest beslægtede uddannelser er hhv. kandidatuddannelsen i Bæredygtig Energi’ og diplomingeniøruddannelsen i Energiteknik, der ligeledes udbydes på DTU. Dimittender fra den sidstnævnte uddannelse kan efter optjent erhvervserfaring være mulige studerende på den nye deltidsmasteruddannelse i Vindenergi.

Se ovenfor

Da uddannelsen udbydes digitalt, er optaget ikke betinget af et antal fysiske pladser. For at kunne udbyde kvalificeret undrevisning, vejledning og feed back på opgaver er det DTU's ønske, at optaget på uddannelsen begrænsest til 20-30 kursister pr. år.

Ikke relevant