Ansøgning om prækvalifikation af videregående uddannelser

Fødevareteknologi

Aarhus Universitet
01/10-2015 08:55
2015-3
Godkendt
Ansøgningstype
Ny uddannelse

Udbudssted
Aarhus

Er institutionen institutionsakkrediteret?
Nej

Er der tidligere søgt om godkendelse af uddannelsen eller udbuddet?
Nej

Uddannelsestype
Professionsbachelor

Uddannelsens fagbetegnelse på dansk fx. kemi
Fødevareteknologi

Uddannelsens fagbetegnelse på engelsk fx. chemistry
Food Technology

Den uddannedes titel på dansk
Diplomingeniør i fødevareteknologi, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed

Den uddannedes titel på engelsk
Bachelor of Engineering in Food Technology

Hvilket hovedområde hører uddannelsen under?
Tekniske område

Hvilke adgangskrav gælder til uddannelsen?

Gymnasial eksamen med følgende specifikke adgangskrav:Matematik A og enten fysik B eller geovidenskab A og enten bioteknologi A eller kemi B


Eller


Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne med følgende specifikke adgangskrav: Matematik A og enten fysik B eller geovidenskab A og enten bioteknologi A eller kemi B


Eller


Anden relevant videregående uddannelse med følgende specifikke adgangskrav: Matematik A og enten fysik B eller geovidenskab A og enten bioteknologi A eller kemi B



Er det et internationalt uddannelsessamarbejde?
Nej

Hvis ja, hvilket samarbejde?

Hvilket sprog udbydes uddannelsen på?
Dansk

Er uddannelsen primært baseret på e-læring?
Nej

ECTS-omfang
210

Beskrivelse af uddannelsen

En diplomingeniør i fødevareteknologi fra Aarhus Universitet uddannes til at arbejde med bæredygtig produktudvikling, processtyring og kvalitetsstyring i fødevareproducerende virksomheder såvel som i virksomheder, der leverer ydelser og produkter til fødevareproduktion. Som fødevareingeniør uddannes man til at deltage i udviklingsarbejde som vedrører fødevarer og fødevareteknologi i både offentlig og privat regi. Ingeniører ansættes på arbejdsmarkedet i mange forskellige jobfunktioner som dækker både ledelse, udvikling, drift, salg, specialist-, konsulent- og rådgivningsfunktioner. Naturlige jobfunktioner for en diplomingeniør i fødevareteknologi vil være produktionsledelse, teknisk salg, driftsstyring, teknisk udvikling, konsulentarbejde og kvalitetsledelse i relation til fødevarebranchen.


Kompetenceprofil


Viden


- Grundlæggende viden indenfor kemi, biokemi, mikrobiologi, matematik og statistik Udviklingsbaseret viden indenfor procesteknik, regulering og instrumentering


- Forstå og reflektere over kemisk og biologisk viden i relation til behandling og forarbejdning af fødevarer


- Forstå og reflektere over den teknologi og de processer der anvendes i fødevareindustrien i forbindelse med behandling og forarbejdningen af fødevarer


- Forstå og reflektere over anvendelsen af matematik og statistik i forbindelse med beregninger, modellering og kvalitetsarbejde knyttet til drift og udvikling af fødevareproduktion


- Udviklingsbaseret viden om innovation, miljøaspekter og lovgivning relevant for fødevareproduktion


Færdigheder


- Anvende grundfaglig og teknisk viden og mestre praktiske færdigheder i forbindelse med produktionsoptimering og udvikling af bæredygtig produktion


- På baggrund af kemisk, biologisk og procesteknisk viden kunne analysere en problemstilling knyttet til fødevareproduktion, udarbejde et relevant løsningsforslag, implementere et løsningsforslag og drifte en løsning.


- Kunne formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og brugere båden indenfor og udenfor fødevareindustrien


Kompetencer


- Arbejde udviklings- og innovationsorienteret i forbindelse med fødevarerelevante projekter


- Skal kunne foretage projektstyring i forbindelse med fødevarerelevante udviklingsprojekter


- Samarbejde professionelt og etisk ansvarligt med fagfæller og med andre interessenter


- Skal i en struktureret sammenhæng kunne tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til fødevareindustri


Uddannelsen tilrettelægges som en professionsorienteret uddannelse, som er rettet direkte mod arbejdsmarkedet. Men uddannelsen vil også give adgang til Aarhus Universitets kandidatuddannelse i molekylær ernæring og fødevareteknologi og civilingeniøruddannelsens miljølinje på kemi og bioteknologi.


Derudover vil relevante videreuddannelsesmuligheder være KU’s kandidatuddannelser i fødevareinnovation og sundhed og i fødevarevidenskab herunder specialiseringerne i ølvidenskab (brygmester) og mejerividenskab (mejeriingeniør) samt kandidatuddannelsen i fødevareteknologi, der udbydes i et samarbejde mellem KU og DTU.


Der er en høj grad af interdisciplinaritet i fødevareingeniøruddannelsen. Uddannelsen kombinerer naturvidenskab, det ingeniørfaglige og det innovative i tilgangen til hele fødevarekæden fra råvarer over fødevareteknologi og processer til færdige produkter. Det er desuden muligt at supplere uddannelsen med et ekstra semesters specialisering (30 ECTS) som forretningsingeniør. Herved kan opnås kompetencer inden for organisation, strategi, forretningsprocesser og værdikæder. Fødevareingeniøruddannelsen udvikles og implementeres i et samarbejde mellem Ingeniørhøjskolen og Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet.


Fra Ingeniørhøjskolens er videnmiljøet bag uddannelsesinitiativet forankret i afdelingen for kemi og bioteknologi, som består af 11 medarbejdere med kompetence og erhvervserfaring inden for bio-, proces- og kemiteknologi. Andre afdelinger supplerer med viden inden for produktions- styring og sensorteknologi. Via det tætte samarbejde med Institut for Ingeniørvidenskab og Kemisk institut integreres forskningsviden inden for relevante områder. Alle ingeniøruddannelserne er optaget i det internationale elitenetværk CDIO. Det betyder, at de lever op til en række krav og standarder, der sikrer høj kvalitet i undervisningen og et klart anvendelsesorienteret og erhvervsrettet fokus. Diplomuddannelserne har et fokuseret erhvervsperspektiv gennem hele forløbet der integrerer casestudier/praktik/projekter i samarbejde med virksomheder, og hvor undervisere og studerende arbejder med nye udviklingsområder. Som eksempler på udviklingsprojekter kan nævnes et innobooster- projekt (støtte af Højteknologifonden) omkring opdyrkning af svampe til brug i forbehandling af biomasser til biogasproduktion og et MUDP-støttet udviklingsprojekt, der handler om at gøre valle til et værdiprodukt på mindre mejerier.


Institut for Fødevarer har ca. 130 medarbejdere. Forskningen ved Institut for Fødevarer omfatter hele kæden fra jord til bord samt de sundhedsgavnlige egenskaber af fødevarer og fødevarekomponenter. Instituttet er i stand til at yde væsentlige bidrag til de globale udfordringer relateret til fødevarer herunder fødevareforsyning, fødevarespild, bæredygtig fødevareproduktion under forandrede klimaforhold og øget forekomst af livsstilssygdomme. Yderligere fokusområder er fødevarekvalitet, differentiering af fødevarer og nye, lettilgængelige og sunde fødevarer. De fleste forskningsaktiviteter udføres i samarbejde med industri-eller forskningspartnere.


Uddannelsens konstituerende faglige elementer

Uddannelsen er tilrettelagt, så obligatoriske kurser udgør 135 ECTS, praktik 30 ECTS, bachelorprojekt 20 ECTS og valgkurser/specialisering 25 ECTS.


I lighed med de øvrige udbudte diplomingeniøruddannelser ved Ingeniørhøjskolen, Aarhus Universitets er der et projekt på hvert af de 4 første semestre. Her bringes uddannelsens fagligheder i spil i forhold til praktiske problemstillinger og personlige og social kompetencer udvikles gennem projektarbejdsformen. På 5. semester skal de studerende i praktik i en virksomhed. På 6. og 7. semestre har de studerende mulighed for at tone deres uddannelse med valgkurser, og 7. semester domineres af bachelorprojektet på 20 ECTS point.


Kursusbeskrivelser for obligatoriske kurser


Almen kemi – 5 ECTS Almen kemi og laboratoriekemi giver grundlaget for både den praktiske brug og beregninger af kemiske stoffer og materialer i den ingeniørmæssige praksis og en baggrund for at kunne tilgå andre fag på studiet, hvor kemisk forståelse og beregninger indgår.


Matematik og statistik 1 – 5 ECTS Kurset skal sammen med Matematik og statistik 2 give de studerende det grundlæggende matematiske og statistiske fundament. Kurset giver de studerende en generel forståelse af hvordan matematiske og statistiske begreber, teorier og teknikker kan bruges i forbindelse med beskrivelse og analyse af forhold og problemstillinger, der er relevante i andre fag på uddannelsen og i ingeniørvirket efter endt uddannelse.


Fødevareproduktion – 5 ECTS Kurset skal give de studerende basal viden om de vigtigste elementer i fødevareproduktion og et overordnet kendskab til den danske fødevareforarbejdningsindustri. Der arbejdes med begreberne ressource-flow og produktionsprocesser i relation til produktionens rentabilitet, fødevarernes kvalitet, ressourceforbrug, miljøpåvirkning og bæredygtighed. De særlige krav til fødevaresikkerhed og den tilknyttede lovgivning inddrages i kurset.


Celle- og mikrobiologi – 5 ECTS Kurset skal give de studerende generel viden om celle- og mikrobiologi og herunder indsigt i metoder relateret til mikroorganismer og deres rolle i fødevaremikrobiologi, industriel mikrobiologi, spildevandsmikrobiologi og mikrobiel økologi.


Matematik og statistik 2 – 5 ECTS Kurset skal sammen med Matematik og statistik 1 give de studerende det grundlæggende matematiske og statistiske fundament.


Projekt 1: Fødevarerelevant basisprojekt – 5 ECTS Den studerende lærer at gennemføre et selvstændigt gruppebaseret projektarbejde, som omhandler en fødevarerelevant problemstilling.


Analytisk kemi – 5 ECTS Analytisk kemi bruges til kvantitativ bestemmelse af et stofs indhold i en prøve. Eksempler er glukose i halm med VIS spektroskopi, eddikesyre i gylle med GC og sulfid i luften med PTR-MS. De grundlæggende teknikker for størstedelen af analytisk udstyr er spektroskopi og kromatografi. På kurset vil de basale teorier derfor blive gennemgået for spektroskopi og kromatografi med udgangspunkt i VIS og TLC, og på den baggrund vil der blive stiftet bekendtskab med de mange mere avancerede analytiske teknikker såsom HPLC, PTR-MS, NIR og AAS. Korrekt kvantifikation er essentielt, og metodevalidering derfor afgørende. Kvalitetssikring inklusiv anvendelse af standarder bliver derfor gennemgået på kurset.


Fysisk kemi – 5 ECTS Kurset i fysisk kemi er grundlæggende i forhold til forståelse af termodynamik og dets anvendelser. Derudover berøreres emnerne elektrokemi/elektroder/korrosion. Mange af de begreber som introduceres i kurset anvendes i kurser senere på studiet. Grundlæggende indføring i de love og sammenhænge der bestemmer kemiske stoffers omsætning af energi og deres fremtræden i form af tilstandsformer, blandingsforhold, faseforhold m.m.


Organisk kemi for bioteknologer – 5 ECTS De studerende opnår viden inden for den organiske kemi, således at de organisk kemiske begreber kan anvendes af de studerende inden for andre fagområder, specielt biokemi og biologisk kemi. Ligeledes udgør kurset fundamentet for senere kurser i organisk kemi og biokemi.


Biokemi – 5 ECTS De studerende vil opnå en basal indsigt i, og forståelse for, biokemiens hovedområder og derved gøre dem i stand til at anvende denne viden til at løse bio- og kemiteknologiske problemstillinger. Kurset omhandler proteiner, lipider og kulhydrater og beskæftiger sig med proteinoprensning, kinetik og metabolisme.


Fødevaremikrobiologi – 5 ECTS Kurset giver et bredt indblik i fødevarerelevant mikrobiologi, og behandler både sygdomsfremkaldende mikroorganismer, mikroorganismer der fordærver fødevarer og mikroorganismer der anvendes til fermentering af fødevarer. Emnerne behandles i forhold til produktion af fødevare og både fødevaresikkerhed og lovgivning på området inddrages.


Projekt 2: Fødevaremikrobiologi – 5 ECTS Der arbejdes projekt- og innovationsorienteret med et mikrobiologisk fødevarerelevant projekt. I kurset introduceres og indøves innovationstænkning i samspil med fødevaremikrobiologi. Samtidigt videreudvikles projektarbejdsformen som introduceret i Projekt 1. Problemstillingen vedrører en reel eller en teoretisk virksomhed, og databehandling indgår i problemløsningen, som skal dokumenteres i en projektrapport.


Kemiske enhedsoperationer 1 – 5 ECTS Hensigten med de kurserne Kemiske enhedsoperationer 1 og 2 er at give de studerende et tilstrækkeligt fundament til at forstå og løse ingeniørmæssige problemer, der forekommer i den procestekniske industri. Den procestekniske industri omfatter bl.a. kemisk, biokemisk og farmaceutisk industri samt dele af fødevareindustrien. I løbet af undervisningsforløbet vil den studerende blive præsenteret for en lang række enhedsoperationer, og der vil blive lagt vægt på at den studerende dels forstår enhedsoperationernes fysisk kemiske grundlag og apparaternes virkemåde, dels at den studerende bliver i stand til at lave beregninger vedr. de enkelte enhedsoperationer. Endelig skal den studerende opnå en forståelse af hvordan de enkelte enhedsoperationer sammensættes til at udgøre komplette procesanlæg.


Fødevarekemi – 10 ECTS Formålet med kurset er, at den studerende arbejder med komponenter i fødevarer og de kemiske og fysisk-kemiske forudsætninger for at opnå indsigt i fødevarers egenskaber og kvalitet og kemiske omdannelser under forarbejdning og opbevaring/lagring. På kurset opnår den studerende indsigt i den kemiske sammensætning og de fysisk/kemiske egenskaber af fødevarernes enkeltkomponenter hvad enten de hidrører direkte fra råmaterialerne eller som tilsætningsstoffer samt samspillet mellem disse, herunder deres ændring/omdannelse under varierende ydre forhold med udgangspunkt i cases indenfor f.eks. kogning, stegning, frysning, lagring og tørring. Især fokuseres på samspillet mellem de enkelte fødevarekomponenters betydning for aroma, smag, tekstur og farve. I kurset arbejder den studerende også med de fysiske størrelser, der karakteriserer fødevarer, herunder volumen, masse, og kemisk sammensætning samt en strukturel beskrivelse af fødevarer (homogenitet/heterogenitet, mikro- og makrostruktur, krystallinske og amorfe materialer). Endelig gennemgås de specifikke dynamiske relationer som reaktionshastigheder, kinetik, reaktionsmekanismer og enzymatisk katalyse.


Fermentering – 5 ECTS At give den studerende indgående forståelse af fermenteringsteknologiske metoder og principper, så den studerende bliver i stand til at deltage i drifts- og udviklingsarbejde indenfor området.


Hygiejnisk design – 5 ECTS God og sikker hygiejne er afgørende for fødevaresikkerheden i forbindelse med produktion og opbevaring af fødevarer. Derfor er der lovgivningskrav på området ligesom, der gælder en række standarder og retningslinjer. På kurset arbejdes der med reglerne på området, og der arbejdes med hygiejnisk design, som en naturlig og afgørende parameter i forbindelse med udviklingen af enhver fødevareproduktion på baggrund af materiale og fødevarekendskab.


 Projekt 3: Fermentering – 5 ECTS - Formålet er at give den studerende praktisk fermenteringsteknologisk eksperimentel erfaring i dele af de teoretisk behandlede emner, således at den studerende bliver i stand til at designe, karakterisere og optimere en fermenteringsproces baseret på kendskab til proceskinetik og mikrobiologi. Der stilles krav til, at der opnås en teoretisk dybde som kræver selvstændig vidensøgning samt krav om en struktureret formidling af projektets resultater, skriftligt og mundtligt. Derudover skal projektet bidrage til træning i projektarbejdsformen. 


Praktisk regulering og instrumentering – 5 ECTS Der findes stort set ikke en produktion der ikke overvåges, styrres og reguleres. Målet er at sikre optimal drift og optimal profit – gerne samtidig. Kurset vil give basiskundskaber i dataopsamling, databehandling samt gængse reguleringsteknikker. Dette belyses endvidere ved at gennemgå nogle af mulighederne inden for simulering. I forbindelse med praktiske øvelser vil der blive indlagt et miniprojekt hvor simpel regulering og instrumentering vil blive implementeret.


Fødevareprocesser – 10 ECTS I fødevareindustrien anvendes en lang række almindelige enhedsoperationer som fx separation, tørring, saltning, opvarmning, frysning, blanding, filtrering, emballering m.m. I kurset arbejdes med disse enhedsoperationer enkelt og i sammenhæng med en hel produktionslinje til forarbejdning af forskellige animalske og vegetabilske råvarer til færdigt produkt. Betydningen af de enkelte enhedsoperationer for produkternes kvalitet i form af sensoriske, fysiske, kemiske og mikrobiologiske forhold belyses og ses i relation til en samlet bæredygtig produktion


Fødevarekvalitet – 5 ECTS Formålet med kurset er, at den studerende opnår en forståelse af begrebet fødevarekvalitet, herunder sensorisk kvalitet, funktionalitet og ernæringsmæssig kvalitet. I kurset vil der være fokus på, kød, mælk og æg samt de plantebaserede fødevarer. Der arbejdes med metoder, som kan anvendes til bestemmelse af fødevarekvalitet. Endvidere behandles fødevarekvalitet i forhold til valg af hensigtsmæssige forarbejdningsteknikker inden for fødevareproduktion.


Kvalitetsstyring – 5 ECTS I fødevareproducerende virksomheder er kvalitetsstyring nøglen til fødevaresikkerhed og ensartet fødevarekvalitet. Området er reguleret af en omfattende både dansk og international lovgivning, som fødevareproducerende virksomheder er underlagt. Med udgangspunkt i lovgivningen, samt kvalitetssystemerne HACCP og ISO 22 000 arbejdes der med kvalitetsstyrring i forhold til konkrete eksempler på fødevareproduktion.


Projekt 4: Procesudvikling – 5 ECTS I projektkurset arbejdes problem- og innovationsorienteret med en praktisk opgave vedrørende en specifik udvalgt enhedsoperation/proces knyttet til fremstilling af en animalsk eller vegetabilsk fødevare. På kurset trænes den studerende i at blive i stand til at udvælge, analysere, designe og optimere et procestrin med henblik på optimering af produktet i en innovativ proces. Projektets teoretiske dybde kræver selvstændig videns-søgning i videnskabelige artikler, og projektet afrapporteres skriftligt i artikelform egnet til publicering og mundtligt på baggrund af en poster.


Ingeniørpraktik – 30 ECTS Gem 53035 BP5IPR1-01 Ingeniørpraktik Formålet med ingeniørpraktikken er, at den studerende i forbindelse med udførelse af opgaver af ingeniørmæssig karakter i en privat eller offentlig virksomhed:


·         får indblik i, hvordan ingeniørmæssige opgaver løses i praksis og herunder får indtryk af, hvordan den indlærte teori finder anvendelse ved løsning af sådanne opgaver


·         erhverver gode arbejdsvaner, gode samarbejdsevner og sans for helhederbliver motiveret til at indtage en ingeniørmæssig holdning til fag og projektarbejde i den efterfølgende del af studiet


Produktions- og virksomhedsmanagement – 5 ECTS Kurset vil give den studerende en grundlæggende forståelse for drift af et produktionsanlæg i forhold til betjening og servicering, og den indflydelse driften har på produktets pris og dermed konkurrencedygtighed. Kurset omhandler de praktiske aspekter, der er forbundet med specifikke valg af enhedsoperationer i forbindelse med en given produktion. Der arbejdes med management, sikkerhed, styringsstrategi, vedligehold og arbejdsplanlægning, samt med økonomi på et overordnet niveau.


Statistik og forsøgsplanlægning – 5 ECTS Kurset vil give den studerende en grundlæggende forståelse for de statistiske dataanalysemetoder der anvendes til procesoptimering samt eksempel på, hvorledes et produktionsanlæg kan optimeres. Kurset vil også give den studerende praktisk erfaring med anvendelse af statistik gennem laboratorieforsøg.


Videnskabsteori for ingeniører – 5 ECTS Kurset vil give den studerende indsigt i ingeniørprofessionens kultur, virkefelt og samspil med omverden. Samtidigt initieres det forberedende arbejde til bachelorprojektet.


Bachelorprojekt – 20 ECTS Ingeniøruddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt, som skal dokumentere den studerendes evne til at anvende ingeniørmæssige teorier og metoder inden for et fagligt afgrænset emne. Bachelorprojektet skal omfatte en selvstændig eksperimentel, empirisk og/eller teoretisk behandling af en praktisk problemstilling i tilknytning til det valgte speciale.  


Begrundet forslag til taxameterindplacering

Diplomingeniøruddannelserne ved Aarhus Universitetet er tekniske uddannelser og modtager UI-takst 3.


Forslag til censorkorps
Uddannelses ønskes tilknyttet censorkorps for ingeniøruddannelserne og de tekniske diplomuddannelser, retning: kemi.

Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil - Upload PDF-fil på max 30 sider. Der kan kun uploades én fil.
Samlet bilag_fødevareteknologi_endelig.pdf

Kort redegørelse for behovet for den nye uddannelse

Fødevaresatsningen står centralt i regeringens og i Region Midtjyllands vækstplaner. Det globale marked for fødevarer og fødevareteknologi er i hastig vækst og fokus er på det danske fødevareerhvervs muligheder for at fastholde og styrke sin position og udnytte de globale vækstmuligheder. En voksende global befolkning og velstandsstigninger nødvendiggør et øget fokus på bæredygtighed og ressourceeffektiv fødevareproduktion og giver stigende efterspørgsel efter fødevarer af høj kvalitet. Der er unikke muligheder for en eksportdreven vækst. Særligt inden for eksport af kvalitetsfødevarer med sundhed og bæredygtighed som centrale elementer samt teknologiske løsninger til ressourceeffektiv fødevareproduktion (se ”Regeringens vækstplan for fødevarer” og ”På vej mod en international fødevareklynge i Danmark”, REG X).


Flere markedsanalyser dokumenterer et stigende kompetencebehov i den danske fødevarebranche og særligt blandt virksomheder med stor innovationskapacitet peges der på behov for ny rekruttering (se bl.a. ”Fødevareingredienser – en dansk styrkeposition”, IFAU 2013 og ”Uddannelsesbehov i fødevareerhvervet”, New insight 2011). Undersøgelserne viser bl.a. et øget behov i fødevarebranchen for kompetencer i forhold til højteknologiske produktionsprocesser, it, fødevaresikkerhed og råvarekendskab.


AU var i 2014 i proces med at udvikle en ny naturvidenskabelig bacheloruddannelse i fødevarer. Formålet med den nye bachelor var at styrke rekrutteringen til AU’s kandidatuddannelse i molekylær ernæring og fødevareteknologi. Initiativet blev drøftet på et møde i aftagerpanelet for jordbrugsuddannelserne i juni 2014 og på en workshop målrettet repræsentanter fra fødevarebranchen i oktober 2014 (Deltagere: Arla, Dupont, AAK, Teknologisk Institut, KMC, SPX, Region Midtjylland samt Landbrug og Fødevarer). Meldingen fra branchen var en klar tilkendegivelse af mangel på kvalificerede fødevarefaglige kandidater. Men der blev peget på, at der er et større behov for en diplomingeniøruddannelse på fødevareområdet med en kombination af teknologi og naturvidenskab. Det vil dels kunne styrke rekrutteringen og det fødevarefaglige/ teknologiske indhold i kandidatuddannelsen i molekylær ernæring og fødevareteknologi, dels direkte kunne imødekomme et uddannelsesbehov hos bl.a. branchens SMV’er (se bilag 2: referater fra juni og oktober 2014).


På den baggrund er der udviklet et oplæg til en ny diplomingeniøruddannelse i fødevareteknologi i et samarbejde mellem Ingeniørhøjskolen og Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet. Oplægget har været sendt til kommentering hos en række repræsentanter fra branchen. Der har været dialog med en række virksomheder herunder Palsgaard, Fuglsang, Carlsberg, Dupont, Arla, Danish Crown, ISIS FOOD, Teknologisk Institut, Hilton Food, SPX, AAK, Tetra PAK, Stauning Whisky, Højmarkslaboratorie samt aftagerrepræsentanter: Landbrug og Fødevarer, Agro Business Park, Danish Food Cluster og Region Midtjylland. Derudover er der afholdt en workshop i april 2015 (deltagere: Dacapo, ISIS FOOD, Danish Crown, KMC, Dupont, Arla, Agro Business Park samt Landbrug og Fødevarer) og i august 2015 (se bilag 2:referater samt resumer af aftagerdialog). Der er generelt stor opbakning til initiativet og en klar tilkendegivelse af et behov, som ikke dækkes i dag. Der er bred tilslutning til ingeniørperspektivet kombineret med en stærk naturvidenskabelig basis.


På workshop i april 2015 blev det fremført, at der er et stort uddannelsesbehov hos SMV’er i fødevarebranchen. Det blev understreget, at det er væsentligt med dimittender, der kender til fødevareområdet og de særlige udfordringer/ mange krav og regler på området. Det blev anført som meget væsentligt, at dimittenderne kan gå direkte ud på arbejdsmarkedet og møde virksomhedernes behov. Det fremførtes, at uddannelsen vil give branchen et løft. Der er flere virksomheder, der tilkendegiver store vanskeligheder med at trække kandidater fra KU/ DTU til Jylland. Udover fødevareproducenter samt fødevareanalyse og rådgivning er der en høj koncentration af underleverandører til procesindustrien i det midtjyske (se bilag 2: referat fra april 2015 samt ”På vej mod en international fødevareklynge i Danmark”, REG X).


For store virksomheder med et højt niveau for specialisering såsom Arla, Dupont, KMC og Teknologisk Institut er der en tilkendegivelse af, at deres behov er på kandidat- og/eller ph.d.-niveau. Men de angiver klart et behov for kandidater med en stærk fødevarefaglig baggrund og en generel styrkelse af rekruttering til branchen (se referater i bilag 2 fra april 2015 og oktober 2014).


Der blev på workshoppen i april 2015 fremført en række justeringsforslag til uddannelsesinitiativet. På det opfølgende møde i august 2015 og i erklæring fra Arla, Danish Crown og fra Landbrug & Fødevarer er der en stor anerkendelse af, at universitetet har imødekommet branchen behov og ønsker (se bilag 2).


Der udbydes beslægtede uddannelser fra AU og KU/ DTU. (Se sammenligning af beslægtede uddannelser i afsnit 3).


Der er endnu ikke færdiguddannet diplomingeniører i bioteknologi (AU) eller i fødevareanalyse (DTU). Men de generelle ledighedstal for nyuddannede diplomingeniører ligger markant under gennemsnittet for videregående uddannelser. I perioden 2002-2011 lå ledigheden gennemsnitligt på omkring 5-6 %. Over den samme periode var ledigheden for de mellemlange ernæringsuddannelser på gennemsnitligt ca. 15 %. Ernæringsuddannelserne er omfattet af regeringens dimensioneringstiltag.


Københavns Universitet udbyder en bacheloruddannelse i fødevarer og ernæring. Langt de fleste dimittender vælger at læse videre. Tilgængelige opgørelser for perioden 2008-2011 viser, at mellem 88 % og 93 % af dimittenderne er under videreuddannelse og ledigheden ligger mellem 0 % og 4 %. Det er muligt på specialiseringen fødevarer, kvalitet og teknologi at supplere med et halvt års praktik og opnå titlen fødevareingeniør. Der udarbejdes ikke særskilte overgangsfrekvenser/ ledighedsopgørelser for fødevareingeniørerne fra KU og det opgøres ikke systematisk, hvor mange der færdiguddannes i forhold til den øvrige gruppe af bachelorer i fødevarer og ernæring. Ifølge studieadministrationen på Science KU uddannes ca. 24 % af de der påbegynder bacheloruddannelsen i fødevarer og ernæring som fødevareingeniører. I 2010 blev det opgjort, at 19 blev færdige som fødevareingeniører. Vurderingen fra studieadministrationen er, at de fleste fødevareingeniører læser videre på en kandidatuddannelse på KU eller på DTU (hvilket understøttes af de nævnte opgørelser). Fødevareingeniørerne fra KU uddannes i samarbejde mellem DTU og KU. Frem til 2007 blev fødevareingeniører uddannet fra både KU og DTU. De nyuddannede levnedsmiddelingeniører (som de blev kaldt på det tidspunkt) fra DTU blev opgjort særskilt og havde gennemsnitligt ca. 5 % ledighed i perioden 2002-2007.


Der er ikke tilgængelige tal for ledighed for molekylær ernæring og fødevareteknologi. Ledighedstal for kandidaterne i fødevarevidenskab/ levnedsmiddelkandidaterne ligger pænt under gennemsnittet for videregående uddannelser. Niveauet er gennemsnitligt ca. omkring 5- 6 % perioden 2007-2011. Der er generelt pænt lave ledighedstal for civilingeniøruddannelserne i perioden 2002-2011 (og særligt for DTU og AU’s dimittender i perioden 2008-11).  


De ernæringstunge kandidatuddannelser fra KU (Humanernæring og klinisk ernæring) har været ramt af overledighed for nyuddannede og er derfor blevet ramt af regeringens dimensioneringstiltag.


 


Kilder vedr. ledighedstal og dimensionering: http://ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/videregaende-uddannelse/dimensionering/dimensioneringsmodellen og


http://ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/statistik-og-analyser/faerdiguddannede/nyuddannedes-beskaeftigelse/Bachelor/naturvidenskab


Det kan samlet set konkluderes, at der i henhold til tilgængelige opgørelser er en lav ledigheden for beslægtede uddannelser og for relevante videreuddannelsesmuligheder (kandidatuddannelser).


Underbygget skøn over det samlede behov for dimittender

Der forventes et årligt optag på 30 studerende på uddannelsen fra den 1. september 2017. Med en forventning om, at ca. 50 % af de færdiguddannede læser videre (og/ eller et mindre frafald fra uddannelsen) forventes der at være maksimalt 15 færdiguddannede diplomingeniører primo 2021. Med den generelle prognose for manglen på ingeniører frem mod 2020 (se ”Prognose for mangel på ingeniører og cand.scient.er, IDA, august 2011) og den generelle interesse og tilkendegivelse af rekrutteringsudfordringer fra fødevarebranchen sammenholdt med de tidligere nævnte markedsanalyser er det universitets vurdering, at der er tilstrækkelig grundlag for en forventning om, at der er behov for uddannelsen og at dimittenderne vil finde relevant beskæftigelse og /eller videreuddannelsesmuligheder.


Hvilke aftagere/aftagerorganisationer har været inddraget i behovsundersøgelsen?

Uddannelsen er udviklet i tæt dialog og med involvering af vægtige aftagere og aftagerrepræsentanter (se en samlet liste i bilag 2). Processen er beskrevet ovenfor.


Det forventes, at de primære aftagere er fødevareproducerende virksomheder, fødevareanalyse/rådgivning samt underleverandører til fødevareproducenter. Der har i udvikling af uddannelsen været involveret repræsentanter fra de stærkeste specialiseringer inden for fødevareproduktion herunder ingrediensproducenter, mejeri og kødproducenter (Arla, Dupont, Palsgaard, KMC, AAK og Danish Crown). Desuden har rådgivningsbranchen og underleverandører til procesteknologi været involveret (Dacapo, SPX, Tetra Pak, Teknologisk Institut og Højmarklaboratoriet /Marinova). Desuden har væsentlige interessenter herunder Landbrug & Fødevarer, Region Midtjylland, Danish Food Cluster og Agro Business Park været inddraget i dialogen (Kilde: ”På vej mod en international fødevareklynge i Danmark”, REG X).


Hvordan er det sikret, at den nye uddannelse matcher det påviste behov?

AU har i udgangspunktet været i proces med udviklingen af en naturvidenskabelig bacheloruddannelse. På klar opfordring fra aftagere og aftagerrepræsentanter har universitet i stedet udviklet en diplomingeniøruddannelse i fødevareteknologi (se bilag 2).  


Der er fremkommet en række ønsker og justeringsforslag til uddannelsesinitiativet (diplomingeniøruddannelsen) både på workshop i april 2015 og via skriftelige input (se referat og resumer i bilag 2). Forslagene er indarbejdet i uddannelsens opbygning og profil. Der er fra virksomheder og aftagerrepræsentanter en klar tilkendegivelse af, at forslaget matcher de ønsker og behov branchen har spillet ind med (se erklæringer fra Arla, Landbrug & Fødevarer og Danish Crown samt referat fra august 2015).


Sammenhæng med eksisterende uddannelser

AU udbyder diplomingeniøruddannelsen i bioteknologi. Uddannelsen giver grundfaglig viden indenfor fag som celle- og mikrobiologi, bio- og proteinkemi og almen og teknisk kemi. Desuden opnås viden om ingeniørrelevante og procestekniske problemstillinger. Der er fokus på det udstyr og de processer der er afgørende for at skabe værdi med udgangspunkt i en grundfaglig viden om kemi og bioteknologi i en industriel sammenhæng. Der er lagt op til en betydelig samlæsning af fag mellem bioteknologi og fødevareteknologi, men den nye diplomingeniøruddannelse i fødevareteknologi adskiller sig væsentligt fra diplomingeniøruddannelsen i bioteknologi ved at inddrage en lang række fagligheder, som er særlig knyttet til udvikling, drift og optimering af fødevareproduktion fra råvare til forbruger. Der opnås udover grundfaglig viden indenfor kemi, biologi og matematik også viden om fødevarekemi, fødevaremikrobiologi, fødevareprocesser, processtyring, procesoptimering, -fødevarerelevant lovgivning, fødevarekvalitet, hygiejnisk design, QA/QC samt bæredygtig produktion.


DTU udbyder en diplomingeniøruddannelse i fødevareanalysen. De grundfaglige fag inden for kemi, biokemi, mikrobiologi og råvarekvalitet overlapper med den nye diplomingeniøruddannelse i fødevareteknologi, men uddannelsen er mere specialiseret med fokus på fødevareanalyse, fødevaresikkerhed, hygiejne og kontrol af fødevarer, hvortil der kursusmæssigt afsættes ca. 60 ECTS-point. Den nye uddannelse har et bredere sigte og retter sig bl.a. mod design, udvikling og drift af fødevareproduktion og forarbejdning både set som en samlet produktionslinje og som delelementer.


Københavns Universitet udbyder en bacheloruddannelse i fødevarer og ernæring. På denne uddannelse lærer man om mad og råvarer fra molekylært niveau til produktionsprocesser i en fødevarevirksomhed og bliver i stand til at arbejde med de udfordringer, der er forbundet med fødevareproduktion, fødevaresikkerhed, fødevarekvalitet, sundhed og ernæring. På første år undervises i kemi, matematik, fødevarefremstilling og molekylærbiologi. Herefter vælges én af de to specialiseringer 1. Fødevarer, sundhed og ernæring, eller 2. Fødevarer, kvalitet og teknologi. Den første specialisering beskæftiger sig med fysiologi, ernæring, sundhed, livskvalitet og sensorik og adskiller sig således væsentligt fra den nye uddannelse i fødevareteknologi.


Den anden specialisering har fokus på fødevareteknologi, hygiejnisk design og andre relevante emner for fødevareproduktion. Der er således et stort overlap mellem denne specialisering og den nye uddannelse i fødevareteknologi. En afgørende forskel er dog, at den nye uddannelse er en diplomingeniøruddannelse og derfor omfatter et ½ års praktikforløb i en virksomhed knyttet til fødevarebranchen. Praktikken ligger på 5. semester og erfaringerne herfra inddrages i uddannelsens sidste år. Dette element er med til at sikre, at diplomingeniørerne fra den nye uddannelse er professionsorienterede, og vi forventer at ca. halvdelen går direkte ud på arbejdsmarkedet, medens den anden halvdel læser videre. Det adskiller uddannelsen fra Fødevarer, kvalitet og teknologi, hvor næsten alle læser videre (se afsnit 2).


På KU/ DTU’s specialisering i fødevarer, kvalitet og teknologi er det også muligt at addere et halvt års praktik. Derved opnås titlen fødevareingeniør. Det er den uddannelse der ligner den nye uddannelse mest, men placeringen af praktikken adskiller de to uddannelser, og den nye uddannelse vurderes med kurserne i kemiske enhedsoperationer og praktisk regulering og instrumentering at have et større teknisk indhold end den Københavnske uddannelse. De fleste uddannede fødevareingeniører fra KU/ DTU læser videre på en kandidatuddannelse (se afsnit 2).  


Erhvervsakademierne Aarhus og Lillebælt udbyder en Professionsbachelor i laboratorie- fødevare- eller procesteknologi. Det er en 1½ års uddannelse for laboranter og procesteknologer. På uddannelsen specialiserer man sig inden for 1) laboratorieteknologi, 2) fødevareteknologi eller 3) procesteknologi. Uddannelsen har et vist overlap med den nye diplomingeniøruddannelse i fødevareteknologi og i nogle tilfælde vil dimittender fra de to uddannelser kunne søge de samme job. Den nye uddannelse er dog på et generelt højere teoretisk niveau og dækker fagligheder indenfor f.eks. fødevarekemi, fødevaremikrobiologi og fermentering, som ikke er omfattet af Erhvervsakademiernes uddannelse.


Der har desuden fra en række af de involverede aftagerrepræsentanter og virksomheder været tilkendegivelse af, at uddannelsen dækker et reelt kompetencehul i uddannelsesudbuddet (Se bl.a. erklæring fra Danish Crown og referat fra april 2015 i bilag 2).


Rekrutteringsgrundlag

Det er ikke forventningen, at udbuddet af den nye fødevareingeniøruddannelse vil have nævneværdige konsekvenser for rekrutteringsgrundlaget for KU/ DTU’s bacheloruddannelse i fødevarer og ernæring og for DTU’s diplomingeniør i fødevareanalyse.


Hvis man ser på de tilgængelige opgørelser over søgningen til bacheuddannelsen i fødevarer og ernæring kommer 90 % af de studerende fra hovedstadsområdet/ Region Sjælland og kun 10 % fra Jylland (Region Midt og Region Syd). I forhold til diplomingeniøruddannelsen i fødevareanalyse fra DTU optager den i henhold til de tilgængelige opgørelser udelukkende studerende fra Region Hovedstaden. Det passer ind i det generelle billede af en generel lav studentermobilitet i Danmark. I hvert tilfælde i forhold til optag på bachelor- og diplomingeniøruddannelser (KOT-optaget).


Kilder: http://ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/statistik-og-analyser/sogning-og-optag-pa-videregaende-uddannelser/grundtal-om-sogning-og-optag/mobilitet-vidergaende-uddannelser/sogemonstre-i-forhold-til-videregaende-uddannelser-2014 og http://ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/statistik-og-analyser/sogning-og-optag-pa-videregaende-uddannelser .


Det er generelt hensigten med udbuddet af den nye fødevareingeniøruddannelse at styrke den generelle rekruttering til fødevarebranchen ved en ny tydelig fødevareindgang. Det er hensigten, at de studerende fra uddannelsen udover optagelse på AU’s kandidatuddannelse i molekylær ernæring og fødevareteknologi og civilingeniøruddannelsens miljølinje på kemi og bioteknologi, også skal kunne optages på KU’s kandidatuddannelser i fødevareinnovation og sundhed og i fødevarevidenskab samt kandidatuddannelsen i fødevareteknologi, der udbydes i et samarbejde mellem KU og DTU. En mulig effekt af den nye uddannelse på AU kan på den baggrund være et styrket rekrutteringsgrundlag også for kandidatuddannelserne inden for fødevareområdet på KU og DTU.


Det er en politisk målsætning i forbindelse med dimensioneringen af en række videregående uddannelser med høj ledighed at flytte optaget til uddannelser med bedre jobmuligheder. Der er fokus på at fremme optaget på mere praksisrettede korterevarende uddannelser udviklet i tæt dialog med virksomheder og industri.


 


Tendensen i de seneste opgørelser over søgning til de videregående uddannelser viser en pæn fremgang til diplomingeniøruddannelserne. Der var således 17 % flere unge der søgte optagelse på en diplomingeniøruddannelse i 2015 i forhold til 2014. Det har resulteret i et øget optag på diplomingeniøruddannelser generelt på 9 %. (Kilde: http://ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/statistik-og-analyser/sogning-og-optag-pa-videregaende-uddannelser ).


Forventet optag

Der forventes et årligt optag på uddannelsen på 30 studerende.


Hvis relevant: forventede praktikaftaler

Der er givet en klar tilkendegivelse fra virksomhederne om, at de gerne vil samarbejde med AU omkring uddannelsen. Virksomhederne vil gerne i tidlig dialog med de studerende og melder klart tilbage til universitetet om at være ambitiøse i forhold til samarbejde med industrien/ integration af industrien i uddannelsen. Flere virksomheder oplyser, at de gerne tager studerende i praktik. Der er ligeledes en meget tydelig tilkendegivelse fra flere virksomheder i forhold til at ville gå ind i et undervisningssamarbejde og bl.a. bidrage med gæstelærere på uddannelsen og opslag af cases/ projektemner (se bilag 2: referat fra april og august 2015 mv.).


Det er desuden erfaringen fra kandidatuddannelsen i molekylær ernæring og fødevareteknologi, at der er flere fødevarevirksomhederne, der er interesserede i at få studerende tilknyttet erhvervsspecialeprojekter end der har kunnet leveres studerende. Ingeniørhøjskolen har i forhold til de allerede udbudte diplomingeniøruddannelser et solidt netværk af relevante praktikvirksomheder herunder i fødevarebranchen over hele landet.


Hermed erklæres, at ansøgning om prækvalifikation er godkendt af institutionens rektor
Ja

Status på ansøgningen
Godkendt

Ansøgningsrunde
2015-3

Afgørelsesbilag - Upload PDF-fil
A6 - Foreløbig godkendelse (juli 2016) - PB i Fødevareteknologi - AU.pdf

Samlet godkendelsesbrev
orientering til AU - godkendelse af ny uddannelse - diplomingeniør i kemi og fødevareteknologi.pdf