Ny uddannelse

København

Nej

Nej

Professionsbachelor

Professionsbachelor i sikring og sikkerhed

Bachelor in Security and Safety

Uddannelse til professionsbachelor i sikring og sikkerhed

Bachelors Degree Programme in Security and Safety

Tekniske område

Der er følgende adgangskrav til uddannelsen.

•  Erhvervsuddannelsen til sikkerhedsvagt

 

•  Erhvervsuddannelsen til ejendomsservicetekniker

• 
  
  Erhvervsuddannelsen til teknisk designer
  
  


• 
  
  Elektronik- og svagstrømsuddannelsen
  
  


• 
  
  Erhvervsuddannelsen til elektriker.
  
  

 

Samt dansk C, engelsk D, matematik C samt enten kemi C eller naturfag C for de ovennævnte uddannelser.

Gymnasial adgang:

• 
  
  Studentereksamen (stx)
  
  


• 
  

  Højere handelseksamen (hhx)

  
  


• 
  

  Højere teknisk eksamen (htx) 

  
  


• 
  

  Højere forberedelseseksamen (hf) eller eux

  
  

Alle med: 

• 
  

  Fysik på C-niveau eller Kemi på C-niveau eller Naturvidenskabelig faggruppe (HF)

  
  


• 
  

  Samfundsfag på C-niveau eller Historie på A-niveau eller Kultur- og samfundsfaggruppe (HF)
  

  
  

Nej

Dansk

Nej

210

Professionsbacheloruddannelsen i sikring og sikkerheds formål er at uddanne dimittender med viden om, samt færdigheder og kompetencer til at varetage og lede opgaver inden for sikring og sikkerhed.

 

Der er behov for en uddannelse med dette sigte i det danske uddannelsessystem fordi:

1)     Der er et øget fokus på sikring og sikkerhed i det danske samfund.

2)     Den danske sikkerhedsbranche beskriver, at de har en rekrutteringsudfordring når de skal rekruttere medarbejdere til at varetage analyse- og/eller ledelsesopgaver inden for sikring og sikkerhed.

3)     Forsvaret har rekrutteringsudfordringer når de skal rekruttere personer med civile uddannelser, som skal varetage analyse- og/eller ledelsesopgaver inden for sikring og sikkerhed i Forsvaret.

4)     Der eksisterer aktuelt ingen uddannelser på professionsbachelorniveau, som sigter mod at varetage opgaver inden for sikring og sikkerhed.

 

Dimittendprofilen for uddannelsen er derfor som følger.

 

Dimittender fra uddannelsen:

 

Har viden om:

·         Branchen og centrale aktører inden for sikring og sikkerhedsområdet

·         Sikkerhed (på mikro-, mesa-, og makroniveau), risikoforståelse og risikoanalyse herunder centrale begreber, metoder og teorier

·         Projektering, sikringsinstallationer, brandtekniske installationer og brandstrategier

·         Arbejdsmiljøsystemets overordnede opbygning og funktion, herunder arbejdsmiljøforhold i projektering af om- og nybygninger

·         Organisationsformer, ledelse, motivationsteori og organisationskulturer i en national og international kontekst

·         Virksomheder og organisationers risikoværdikæde, risikoportefølje og potentielle risikobegivenheder

·         Gældende lovgivning og normer inden for byggeri og konstruktion; navnlig i relation til brandtekniske forhold, forsikring og sikkerheds- og arbejdsmiljømæssige forhold

·         Sikkerhed og sikring af transport og logistik nationalt og internationalt

·         Sikring af og sikkerhed på lokaliteter

·         Relevante aktøres risikoværdikæde og risikoportefølje

·         Professionens praksis og kan reflektere over anvendelse af praksisrelevant teori og metode

 

 

Færdigheder til at kunne:

 

·         Indsamle og analysere relevante nationale og internationale informationer der er af betydning for branchen

·         Gennemføre risikoidentifikation og risikoanalyse på virksomheds- og organitionsniveau

·         Varetage sikkerhedsgennemgang og brandsyn af bygninger

·         Identificere behov og planlægge design af sikringsinstallationer og brandtekniske installationer

·         Benytte nyeste ledelses- og motivationsteorier

·         Afdække virksomheder og organisationers risikoværdikæde og risikoportefølje og identificere potentielle risikobegivenheder

·         Gennemføre Risk Mapping i forhold til virksomheder/organisationer, projekter og produktion

·         Udarbejde en risikoanalyse i forbindelse med transport

·         Vurdere en virksomhed og organisations bygningsforsikringer, samt at kunne projektere et mindre sikringsprojekt

·         Formidle sikkerhedsmæssige problemstillinger til samarbejdspartnere og kunder

·         Vurdere sikkerheds- og sikringsudfordringer, risikoforhold og sikkerhedshensyn, der bør overvejes i forbindelse med virksomheder og organisationers virke og opgavehåndtering

·         Opsøge, tilegne sig, kritisk vurdere og anvende ny viden i relation til det sikkerheds- og sikringsfaglige felt

 

Kompetencer til at kunne:

·         Vurdere og gennemføre risikoidentifikation og risikoanalyse på virksomheds- og organisationsniveau

·         Vurdere og håndtere forhold, der vedrører sikring af og sikkerhed på lokaliteter

·         Vurdere professionens organisation og ledelse samt operative praksis

·         Vurdere og håndtere kundebehov i forhold til sikring- og sikkerhedsløsninger

·         Foretag en vurdering af sikringsinstallationer og brandtekniske installationer

·         Vurdere og håndtere virksomheder og organisationers risikoværdikæde og risikoportefølje

·         Analysere og vurdere relevant national og international information der er af betydning for branchen

·         Arbejde innovativt på det sikkerheds- og sikringsfaglige område

·         Indgå selvstændigt i samarbejde inden for sikring og sikkerhedsprofessionens fagområde og tværprofessionelt

·         Videreudvikle egen viden, færdigheder og kompetencer samt identificere egne læringsbehov

 

Uddannelsens sigte er ansættelse i private virksomheder inden for sikkerhedsbranchen, større virksomheder med egne sikkerhedsafdelinger og ansættelse i Forsvaret (med henblik på at løse sikring- og sikkerhedsopgaver). 

Uddannelsen er en semesteropdelt professionsbacheloruddannelse og den består af 7 semestre svarende til 210 ECTS-points. Heraf er 60 ECTS-point praktik, som gennemføres i virksomheder i sikkerhedsbranchen, inden for Forsvaret eller i øvrige styrelser under Forsvarsministeriet m.fl. Praktikken har fokus på opgaver inden for sikring og sikkerhed, herunder både generel ledelses-, virksomheds-, organisations- og brancheforståelse samt mere fagspecifikke opgaver. Praktikken understøtter udviklingen af de studerendes praksiskendskab ligesom den generelt understøtter uddannelsens tætte kobling til aftagerfeltet for at sikre uddannelsens relevans. For at styrke de studerendes praksisforståelse vil undervisningen på uddannelsen ligeledes indeholde øvelser og simulation af praksis.

Professionshøjskolen Metropol har via sit udbud af Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen et fagligt miljø, der i nogle sammenhænge matcher fagområder i Professionsbacheloren i sikring og sikkerhed, herunder et forsknings- og udviklingsmiljø, som er i en god udvikling. Ud af en underviserstab på 13 fastansatte undervisere har 4 af underviserne forskningskompetencer i form af en ph.d.. Herudover er yderligere 2 undervisere i gang med at skrive en ph.d.-afhandling. Aktuelt har uddannelsen 5 igangværende forsknings- og udviklingsprojekter (inden for beredskabsfaglig kvalitet, læring fra operative hændelser, kapacitetsopbygning, robusthed og IT-sikkerhed i samfundsvigtige funktioner) ligesom der kontinuerligt arbejdes på at udvikle og igangsætte nye forsknings- og udviklingsaktiviteter.  Gennem Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen besidder Metropol således en række af de kompetencer, der vil være behov for i relation til at kunne udbyde en professionsbachelor i sikring og sikkerhed, herunder også et netværk af eksterne undervisere med kompetencer, som kan være af relevans for uddannelsen. Katastrofe- og Risikomanageruddannelsens faglige miljø vil således understøtte en uddannelse inden for sikring og sikkerhed. Ligesom et udbud af en Professionsbachelor i sikring og sikkerhed vil kunne bidrage til at udvikle og styrke Katastrofe- og Risikomanageruddannelsens faglige miljø, herunder uddannelsens forsknings- og udviklingsmiljø, hvor problemstillinger af relevans for begge uddannelsers fokusområde kan lægges til grund for nye FoU-aktiviteter eksempelvis inden for Crowd Management.

 

Uddannelsen udvikles og udbydes i et samarbejde med erhvervsakademiet Cphbusiness. Ingen erhvervsakademier, har uddannelser med fagligt indhold, der relaterer sig til sikring og sikkerhed, men Cphbusiness udbyder (som flere andre erhvervsakademier) akademiuddannelsen i international transport og logistik som indeholder fagelementer af relevans for professionsbachelor i sikring og sikkerhed. Da Professionshøjskolen Metropol og Cphbusiness igennem en del år har haft et tæt samarbejde (overordnet samarbejdsaftale etableret i 2008), blandt andet om udvikling af Professionsbachelor i International Handel og Markedsføring og udvikling af konkrete adjunktuddannelsesinitiativer, har de to institutioner nu indgået et samarbejde omkring udvikling af Professionsbacheloruddannelsen i sikring og sikkerhed. Samarbejdet er dokumenteret i form af en samarbejdsaftale omkring udvikling og gennemførsel af uddannelsen. Samarbejdsaftalen er vedlagt sidst i bilaget om dokumentation af efterspørgsel på uddannelsen. Af denne fremgår det, at Cphbusiness og Professionshøjskolen Metropol samarbejder om at beskrive uddannelsen i forbindelse med ansøgning om prækvalifikation og potentiel akkrediteringsansøgning. Ved positiv akkreditering samarbejdes der om at sikre kvaliteten af uddannelsens tilrettelæggelse, gennemførelse, evaluering og udvikling. På samme vis planlægges det, at undervisere fra Cphbusiness med kompetencer inden for Professionsbacheloruddannelsen i sikring og sikkerhed underviser på de faglige elementer som deres kompetencer matcher. 

Professionsbacheloren i sikring og sikkerheds indhold og opbygning vil overordnet være som beskrevet i det følgende. Uddannelsens konstituerende faglige elementer afspejles i dimittendprofilen, som beskrevet ovenfor i beskrivelsen af uddannelsen. I arbejdet med en akkreditering/kvalitetssikring og udvikling af en studieordning vil indhold og målbeskrivelse for hele uddannelsen, semestrene og de enkelte fag blive udviklet og uddybet.

 

 

1. semester – Sikring og sikkerhed i praksis (25 ECTS-point teori og 5 ECTS-point praktik)

 

Formålet med semestret er at give de studerende en bred introduktion til Professionsbacheloruddannelsen i sikring og sikkerhed med udgangspunkt i de problemtyper og genstandsfelter, der er inden for sikring og sikkerhed. Ydermere har semestret til formål at introducere til sikring af og sikkerhed på lokaliteter, herunder materialer og konstruktioners funktion og virkemåde i forhold til belastninger, stabilitet og sammenstyrtningsformer. Herudover introduceres de studerende på 1. semester til de studieformer og krav der er til dem på uddannelsen.

På semestret arbejdes der med sikring af lokaliteter, brandkrav samt arbejdsmiljø herunder lovgrundlag og APV. Planlægning inddrages som en faktor af betydning for forebyggelse. Udgangspunktet for denne undervisning vil være traditionelt dansk byggeri suppleret med kendskab til byggeri og konstruktionsmæssige forhold i en international kontekst. I semestret indgår en praktikperiode, hvor de studerede blandt andet får mulighed for at arbejde med sikkerhedsgennemgang ud fra gældende lovgivning.

Indhold:

·         Risikoforståelse, sikkerhed og risikoanalyse på virksomheds- og organisationsniveau herunder centrale begreber, metoder og teorier

·         Lovgivning af relevans for organisationer, der arbejder med sikkerhed og sikring

·         Centrale aktører inden for sikring og sikkerhed

·         Metode og analyse

·         Sikring af og sikkerhed på lokaliteter

·         Arbejdsmiljø

·         Kvantitativ metode og analyse

·         Lovgivning og normer inden for byggeri, konstruktion og arbejdsmiljømæssige forhold navnlig i relation til brandtekniske, sikkerheds- og arbejdsmiljømæssige forhold

·         Sikringsinstallationer, brandtekniske installationer og brandstrategier

·         Bygningsmaterialer herunder statik og påvirkning under ekstraordinære forhold

 

 

2. semester – Organisation og ledelse, samt håndtering af farlige stoffer (18 ECTS-point teori og 12 ECTS-point praktik)

 

Formålet med semesteret er, at give de studerende viden om organisation og ledelse inden for organisationer, som beskæftiger sig med sikring og sikkerhed. Ydermere er formålet med semestret at give de studerende viden om håndtering og transport af farlige stoffer.

 

På semestret arbejdes der indgående med ledelse, motivation, kommunikation, kultur etc. Den viden, de studerende tilegner sig, bliver operationaliseret i praktikken, som har fokus på organisation og ledelse. Herudover arbejdes der med håndtering og transport af farlige stoffer på et operativt niveau.

 

 Indhold:

·         Organisationsformer, organisationsdesign, arbejdsdeling og koordinering

·         Motivationsteorier herunder såvel behovsteorier som procesteorier

·         Kommunikationsteorier og forskellige typer af kommunikation

·         Organisationskultur, herunder faktorer som påvirker kulturen, samt hvordan disse påvirker organisationens fortælling og identitet

·         Forskellige ledelses- og samarbejdsteorier 

·         Observationsmetoder

·         Kendskab til ekspertberedskabernes koordinerende og rådgivende rolle ved kemiske, biologiske, radiologiske, nukleare samt eksplosive (CBRNE)-hændelser

·         Sikkerhedsforanstaltninger og forebyggende tiltag mod CBRNE-hændelser

·         Beskyttelse af personer og miljø, herunder forebyggelse af uheld med farlige stoffer

·         Sikkerhed i forbindelse med transport af farlig gods

 

3. semester – International sikkerhed og udvikling (15 ECTS-point teori og 15 ECTS-point praktik)

 

Formålet med dette semester er, at de studerende opnår viden og færdigheder til at kunne agere i en international kontekst, samt, at de studerende får praksiserfaring med internationale sikkerheds- og sikringsopgaver, som virksomheder og organisationer varetager og udvikler.

 

Anden halvdel af semestret er et praktikforløb, som giver de studerende et grundlæggende kendskab til udfordringer og muligheder, der er i forbindelse med internationalt arbejde og internationale problemstillinger inden for sikrings- og sikkerhedsområdet. Praktikforløbet kan gennemføres hos internationale praktikaftagere, eller nationale praktikaftagere med et internationalt fokus.

 

Indhold:

·         Typer af internationale sikkerheds- og sikringsopgaver  

·         Internationale principper, standarder, etik og rettigheder

·         Koordination og barrierer mellem lokale og nationale myndigheder og internationale aktører inden for sikkerhedsområdet samt forskellige perspektiver af interkulturel ledelse/samarbejde

·         Behovs- og risikoanalyser i relation til design og implementering af internationale projekter

·         Kvalitative metoder

·         Praktikstedets organisationsopbygning

·         Ledelsesmæssige udfordringer og muligheder i forbindelse med internationalt arbejde inden for sikrings- og sikkerhedsområdet

·         Sikkerheds- og sikringsudfordringer, risikoforhold og sikkerhedshensyn, der bør overvejes i forbindelse med praktikstedets virke og opgavehåndtering

 

4. semester – Tværprofessionelt forløb og professionsfaglig metode (27 ECTS-point teori og 3 ECTS-point praktik)

 

Formålet med semestret er, at de studerende får styrket deres evner til at gennemføre opgaveløsning på tværs af professioner og sektorer igennem et tværprofessionelt forløb. Ydermere er formålet med semestret, at de studerende opnår viden og færdigheder inden for metoder til evaluering og databehandling af professionsområdet.

 

I det tværprofessionelle forløb deltager studerende fra alle Metropols professionsuddannelser i naturlige arbejdsfællesskaber med udgangspunkt i konkrete problemstillinger fra praksis. Forløbet har forskellige temaer som offentliggøres fra gang til gang og som alle sætter fokus på samarbejde på tværs af faggrænser. I den metodiske del af semestret arbejdes der med forståelse af sammenhæng mellem problemstilling, videnskabelige metoder og udfaldet af en undersøgelse. Undervisningen har fokus på enkle undersøgelsesdesign med tilsvarende dataindsamling fra praksis, bearbejdning og præsentation. Undervisningen bidrager til, at den studerende udvikler evne til at bearbejde og formidle en problemstilling på et teoretisk og metodisk funderet grundlag.

 

 

Indhold:

·         Aktuelle udfordringer og forandringer i professioner og professionsidentitet

·         Professionens opgaver, roller og ansvar og samspillet med andre professioner i tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhæng

·         Juridiske rammer og etiske aspekter i samarbejdet mellem professioner og sektorer

       ·        Evalueringsteori i en professionsfaglig sammenhæng

·         Videnskabsteori og videnskabelige metoder i en professionsfaglig kontekst

·         Faglig formidling og kommunikativ praksis

 

5. semester – Sikkerhed og risiko på individ- og mesoniveau (30 ECTS-point teori)

 

Formålet med dette semester er, at de studerende får viden om sikkerhed og risiko på mikroniveau dvs. i den enkelte virksomhed/organisation (Enterprise Risk Management) og på individniveau. Samt, at de studerende får viden om sikkerhed og risiko på mesoniveau.

På semestret arbejdes der med Enterprise Risk Management, og den proces, som en virksomhed-/organisationsbestyrelse, ledelse og øvrige medarbejdere benytter til at udvikle strategier på tværs af virksomheden/organisationen. Herudover arbejdes der med at identificere potentielle begivenheder, som kan have indflydelse på virksomheden/organisationens risiko- og trusselsbillede, samt virksomheden/organisationens værdier. Der arbejdes ligeledes med at afdække, hvilke elementer i virksomheden/organisationens nære omgivelser, som der skal være opmærksomhed på, i relation til sikkerhed og risiko.

Indhold:

·         Sikkerhed og risikoforståelse

·         Virksomheder og organisationer ud fra en risikobetragtning

·         Enterprise Risk Management

·         Sikring i relation til forsikring, herunder viden om, hvornår det kan betale sig at være selvforsikret

·         Trusselskendskab – fysisk sikkerhed og informationssikkerhed

·         Personsikkerhed og konflikthåndtering

·         Krisepsykologi

·         Sikkerhedsaspekter og risikoanalyse i relation til transport og logistik

·         Sikring af national og international transport

·         Sikkerhedsaspekter ved håndtering af farligt gods

·         Forsikring og forsikringsjura

·         Projektering

 

6. semester – Sikkerhed og risiko på makroniveau og praksiskendskab (10 ECTS-point teori og 20 ECTS-point praktik)

 

Formålet med semestret er , at de studerende afprøver nogle af de elementer i praksis, som de har lært på 5. semester, samt får viden om sikkerhed og risiko på makroniveau.

På semestret arbejdes der med de opgaver, som organisationer inden for sikrings- og sikkerhedsområdet varetager. Den første del af semestret er et praktikforløb, som giver de studerende et grundlæggende praksiskendskab til udfordringer og muligheder, der er i forbindelse med arbejdet inden for sikrings- og sikkerhedsområdet. I den anden og teoretiske del af semestret vil de studerende få kendskab til, hvilke elementer i organisationens globale omverden, som påvirker den og som organisationen skal have opmærksomhed på i relation til sikkerhed og risiko. Semestret afsluttes med et kort praktikforløb, hvor de studerende vil få afprøvet læringselementerne omkring sikkerhed og risiko på makroniveau i praksis.

Indhold:

·         Praktikstedets arbejdsopgaver

·         Sikkerhedsaspekter og udfordringer på praktikstedet

·         Sikkerheds- og sikringsudfordringer, risikoforhold og sikkerhedshensyn

·         Relevante aktørers risikoværdikæde og risikoportefølje

·         Nationale og internationale påvirkninger af sikkerhedsbranchen – hvilke EU-regler, internationale regler og konventioner påvirker branchen

·         International sikkerhed

·         Internationale trusler – terrortrusler mv.

·         Sikkerhedsbranchen nationalt og internationalt

·         Militære og civile opgaver nationalt og internationalt

·         Sikkerhed i farlige områder

·         Pirateri

·         Særlige forhold, som gør sig gældende inden for arbejdet i den militære sfære

·         Kulturens betydning blandt andet i relation til krisehåndtering

 

7. semester – Valgfrit element og bachelorprojekt (25 ECTS-point teori og 5 ECTS-point praktik)

 

Formålet med semestret er, at de studerende får mulighed for faglig fordybelse inden for temaer, som afspejler aktuelle tendenser inden for fagfeltet og at de studerende opnår kompetencer til selvstændigt at udvælge, tilrettelægge og gennemføre et udviklingsarbejde inden for professionens arbejdsområde med anvendelse af relevant videnskabelig metode.

 

Semestret kan indeholde uddybning af temaer, der i forvejen indgår i uddannelsen eller være supplerende i forhold hertil. Valgfagene afdækkes løbende, men kan eksempelvis være arbejdsmiljø, konfliktteori eller civil/militær samtænkning. Herudover indgår det i semestret, at de studerende tilegner sig færdigheder, der understøtter en selvstændig tilrettelæggelse og udførelse af undersøgelser med anvendelse af udvalgte akademiske fremgangsmåder. De studerende har mulighed for at lade problemstillinger oplevet og evt. bearbejdet i den første del af semestret danne udgangspunkt for professionsbacheloropgaven som semestret afsluttes med. Professionsbacheloropgaven er et selvvalgt udviklingsarbejde inden for det sikrings- og sikkerhedsmæssige felt.

 

Indhold:

·         Sikkerhedsfaglige problemstillinger og forståelse heraf

·         Metode

·         Indholdet i professionsbacheloropgaven afspejler det samlede indhold i uddannelsen som Professionsbachelor i sikring og sikkerhed. De studerende skal således udprøves i forhold til de beskrevne læringsudbytter i dimittendprofilen.

Professionsbachelor i sikring og sikkerhed foreslås indplaceret med samme undervisnings- og bygningstaxameter som Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen, da undervisningsaktiviteterne

og krav til faciliteter og udstyr er tilsvarende Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen. Professionsbacheloruddannelsen i sikring og sikkerhed indeholder planspil, scenarieanalyser og øvrige simulationsaktiviteter, som afspejler den praksis dimittenderne uddannes til. Faciliteter og udstyr på Professionsbacheloruddannelsen i sikring og sikkerhed vil således adskille sig fra det, der anvendes på Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen, da uddannelserne er rettet to forskellige fagfelter og dertilhørende forskellig praksis.   

 

Foreslået taxameter (baseret på niveau for finansår 2015):

 

Teori                                    kr. 69.400

Praktik                                 kr. 12.200

Bygning                               kr. 12.100

Færdiggørelse                      kr. 17.600

Da der ikke eksisterer et censorkorps, som matcher uddannelsens konstituerende elementer foreslås det, at uddannelsen til professionsbachelor i sikring og sikkerhed opretter et selvstændigt censorkorps, hvor der er særligt fokus på at rekruttere censorer fra uddannelsens praksisfelt, herunder personer fra sikkerhedsbranchen, større virksomheder, som beskæftiger sig med sikring og sikkerhed, Politiet, Forsvaret og Hjemmeværnet.

150928 Samlet bilag - pdf.pdf

Professionshøjskolen Metropol har gennem dialog med SikkerhedsBranchen og Forsvaret fået tilkendegivelser om, at de har behov for en ny uddannelse inden for sikkerhed og sikring på professionsbachelorniveau. I det følgende uddybes de to interessenters behov.

Sikkerhedsbranchen

Der ses en tendens til et øget fokus på sikkerhed i samfundet. Dette giver sig blandt andet til udtryk ved øget fokus på terror og sikring (fysisk sikring af bygninger mod indbrud mv.). En brancherapport fra SikkerhedsBranchen fra 2015 viser, at den årlige omsætning i sikkerhedsbranchen er på 4.37 mia. kr. Aktuelt udbydes der ingen videregående uddannelser målrettet denne branche. På nuværende tidspunkt uddannes medarbejdere i sikkerhedsbranchen gennem en række certificerede kurser, som udbydes af private virksomheder og som primært retter sig mod enkelte elementer inden for sikkerhed som eksempelvis eksamineret sikringsleder, der i alt gennemføres på 17 dages undervisning og 2 dages eksamen. Direktør i SikkerhedsBranchen Kasper Skov-Mikkelsen har overfor Metropol tilkendegivet, at branchen aktuelt har en rekrutteringsudfordring, når der skal ansættes medarbejdere til at varetage analyse og ledelsesmæssige funktioner. Dels er der mangel på medarbejdere med det tilstrækkelige kompetenceniveau. Dels har de medarbejdere, som besidder de relevante kompetencer begrænset formel dokumentation for deres kompetenceniveau.

Forsvaret

I kraft af forsvarsforliget 2013-2017 er der sket ændringer af Forsvarsakademiets officersuddannelser og den måde Forsvaret rekrutterer personale på. Ændringerne betyder, at Forsvaret i modsætning til tidligere har behov for at rekruttere en større del af deres ansatte blandt personer med civile uddannelser.

Uddannelsen henvender sig således til såvel det offentlige som det private arbejdsmarked.

 

Fastlæggelse af indholdselementer

Med afsæt i ovenstående tilkendegivelser inviterede Metropol SikkerhedsBranchen og Forsvaret til et møde, hvor det blev drøftet, hvilke kompetencer de to interessenter har behov for og som de har svært ved at få dækket i øjeblikket. Ligesom det blev drøftet, hvilke indholdselementer der vil være af relevans i en ny uddannelse for at tilgodese de aktuelle behov. Opsamling på dette møde fremgår af vedlagte bilag omkring dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofilen. Det viste sig, at der er et overlap i forhold til, hvilke kompetencer SikkerhedsBranchen og Forsvaret hver især efterspørger. Begge interessenter efterspørger eksempelvis dimittender med dybdegående viden om og kompetencer inden for sikring og sikkerhed, analyse af kundebehov og risici, organisation og ledelse, samt vurdering af forsikringsspørgsmål i relation til sikring mv. Der er derfor blevet arbejdet videre med udvikling af en fælles uddannelse, hvor Forsvaret og SikkerhedsBranchen begge er aftagere af dimittenderne. På yderligere et møde, med repræsentanter fra SikkerhedsBranchen, Forsvarsakademiet og Professionshøjskolen Metropol blev indhold i uddannelsen nærmere fastlagt. Resultatet af dette arbejde fremgår af beskrivelsen af uddannelsen og af afsnittet vedrørende uddannelsens konstituerende elementer, som ligeledes er blevet kvalificeret i samarbejde med Cphbusiness.

Behovsafdækning

Efter indholdet i uddannelsen blev fastlagt har Forsvaret gennemført en drøftelse af behovet for uddannelsen, herunder hvor mange praktikpladser der kan stilles til rådighed ved Forsvaret. Forsvarsakademiet har herefter tilkendegivet, at det er deres klare vurdering, at de inden 2017 kan identificere mulige relevante praktikpladser i Forsvaret uden for værnene og i de øvrige styrelser under Forsvarsministeriet til minimum 20 studerende og derefter omkring 40 praktikpladser. Forsvaret har endvidere tilkendegivet, at der forventeligt vil være minimum 40 relevante stillinger (ansøgere til officersuddannelsen) om året inden for Forsvaret som dimittender fra Professionsbachelor i sikring og sikkerhed kan søge. Dekan ved Forsvarsakademiet udtaler i tilkendegivelsen, at "Forsvarsakademiet er af den klare opfattelse, at dimittendprofilen for uddannelsen vil kunne danne et solidt fundament for beskæftigelse inden for Forsvarets Officersuddannelser, og at mange af de elementer, der indgår i uddannelsen, vil relatere sig til den praksis, som Forsvaret agerer i." Forsvarets tilkendegivelse af behovet for uddannelsen og mulighed for at stille praktikpladser til rådighed til studerende på uddannelsen fremgår af vedlagte bilag side 20-21.

SikkerhedsBranchens bestyrelse har haft en overordnet drøftelse af behovet for en professionsbacheloruddannelse i sikring og sikkerhed og var meget positive overfor dette. For at afdække det konkrete behov yderligere har Metropol gennemført en undersøgelse af behovet for uddannelsen blandt virksomhederne i sikkerhedsbranchen. For at sikre repræsentation blandt sikkerhedsbranchens virksomheder og interesser er repræsentanter fra de virksomheder, der sidder i SikkerhedsBranchens bestyrelse blevet interviewet. Virksomhederne, som er repræsenteret i SikkerhedsBranchens bestyrelse er alle større nationale/internationale sikkerhedsfirmaer, samt et enkelt rådgivende firma og de står samlet set for omkring 40-50 % af omsætningen i sikkerhedsbranchen. Samtlige virksomheder i bestyrelsen er blevet inviteret til at deltage i behovsundersøgelsen. 4 ud af de 7 virksomheder repræsenteret i bestyrelsen har deltaget. Heraf har den ene virksomhed, G4S, en markedsandel på ca. 35 % inden for sikring og sikkerhedsmarkedet.

Behovsanalysen blandt sikkerhedsbranchens virksomheder peger på, at der er behov for en uddannelse på videregående uddannelsesniveau, som samler og styrker den viden medarbejdere inden for sikkerhedsbranchen har. Herunder beskrives det, at der er behov for, at der udbydes en uddannelse som giver dimittenderne færdigheder til at kunne udarbejde risikoprofiler og sætte sig i kundens sted og som giver dimittenden færdigheder til at kunne arbejde på et mere strategisk niveau nationalt og internationalt.   

De 4 virksomheder, som deltog i behovsanalysen vurderede, at de samlet set vil kunne aftage 13-20 dimittender om året fra Professionsbacheloruddannelsen i sikring og sikkerhed. En af interviewpersonerne udtalte sig samlet set for alle de rådgivende virksomheder, da han er formand for udvalget for rådgivende virksomheder under SikkerhedsBranchen. De øvrige interviewpersoner udtalte sig alene for deres egne virksomheder. Behovsanalysen pegede herudover på, at der vil kunne tilvejebringes mellem 16-22 praktikpladser blandt de adspurgte virksomheder, heraf 10 praktikpladser blandt de rådgivende virksomheder. De adspurgte virksomheder udgør samlet set mindre end 50 % af sikkerhedsbranchen, hvorfor det må forventes at behovet samlet set er større for hele branchen. Hertil kommer, at der ligeledes må forventes at kunne aftages  dimittender i større virksomheder med afdelinger, der beskæftiger sig med sikring og sikkerhed såsom fx større logistikvirksomheder.

Opsamlinger på interviews gennemført med repræsentanter fra sikkerhedsbranchen fremgår af bilaget fra side 10-19.  Samtlige opsamlinger er godkendt af interviewpersonerne.

I det følgende er udvalgte tilkendegivelser fra potentielle aftager om behovet for uddannelsen indsat.

"Der er et hul mellem, hvad der er af uddannelser og hvad der er brug for. Det er et udtryk for, at vi ikke prioriterer sikkerhed særlig højt i Danmark. Ofte er det først når ulykker opstår der gøres betragtninger om sikring og sikkerhed." Ole Knudsen, administrerende direktør G4S.

 

"Det ville være attraktivt, hvis sikringsbranchen får en lidt mere forsikringsagtig tilgang til tingene – at man ikke kun kigger isoleret set på det, som man har med under armen. Sådan som uddannelsen beskrives, så vil det være en mand som kunne komme ud og lave en decideret risikovurdering for forretningen som ikke kun byder sig til i forhold til om du skal bruge 4 eller 5 kameraer." Casper Wilken, administrerende direktør og ejer SmartGuard

"Vi har mange tekniske folk, vi mangler medarbejdere, som har en anden vinkel. Som jeg ser det vil denne her uddannelse give en langt mere bred viden end udelukkende en teknisk forståelse, hvilket vi har behov for." Henrik Stordal, Siemens Building Technologies

"Risikoafdækning og behovsanalyse - at få udarbejdet projektet og beskrivelser er meget relevant. At kunne identificere risici og være i stand til at italesætte det ”på de bonede gulve” på kundens ledelsesniveau." Niels Brunhede, ALECTIA

"Jeg savner imidlertid personer som kan afdække nye markeder på et mere strategisk niveau både nationalt og internationalt." [udtalt i forhold til de kompetencer personer inden for sikkerhedsbranchen har på nuværende tidspunkt] Ole Knudsen, administrerende direktør G4S

 

" Personer med en Professionsbachelor i sikring og sikkerhed vil blive bedre til at sætte sig i kundens sted og vurdere risikoprofiler for virksomhederne. Det er her jeg ser uddannelsen har en vigtig rolle. Der er behov for personer, der kan yde sparring og salg, hvor der tages afsæt i kundens behov fremfor at tage afsæt i det vi har på hylderne." Henrik Stordal, Siemens Building Technologies

Det samlede behov for dimittender på årlig basis vurderes at være minimum 53. Dette tal er baseret på, at Forsvarsakademiet har tilkendegivet, at der forventeligt vil være minimum 40 relevante stillinger om året inden for Forsvaret som dimittender fra Professionsbachelor i sikring og sikkerhed kan søge. Se Forsvarsakademiets tilkendegivelse i bilaget side 20-21. Ligesom behovet for dimittender er baseret på, at de adspurgte virksomheder inden for sikkerhedsbranchen har tilkendegivet, at de kan aftage 13-20 dimittender på årlig basis. Se bilaget side 10-19. Som beskrevet under behovet for uddannelsen udgør de adspurgte virksomheder samlet set mindre end 50 % af sikkerhedsbranchen, hvorfor det må forventes at behovet samlet set er større for hele sikkerhedsbranchen. Hertil kommer, at der ligeledes må forventes at kunne aftages dimittender i større virksomheder med afdelinger, der beskæftiger sig med sikring og sikkerhed såsom fx større logistikvirksomheder. Herudover vurderes der potentiel mulighed for, at Forsvarets Efterretningstjeneste, Politiet og Politiets Efterretningstjeneste kan aftage dimittender fra uddannelsen.

Antallet af praktikpladser er imidlertid afgørende for uddannelsens dimensionering. Forsvarsakademiet har i den sammenhæng tilkendegivet, at det er deres klare vurdering, at der kan identificeres mulige relevante praktikpladser til minimum 20 studerende inden 2017 og derefter omkring 40 praktikpladser. Virksomheder inden for sikkerhedsbranchen har tilkendegivet, at de kan stille 16-22 praktikpladser til rådighed.

Som beskrevet ovenfor peger behovsundersøgelsen i sikkerhedsbranchen og tilkendegivelsen fra Forsvarsakademiet på, at der er et samlet behov for dimittender på minimum 53 om året. Af hensyn til tilvejebringelsen af praktikpladser til uddannelsens studerende sættes dimensioneringen imidlertid til 45 studerende per år.

Følgende aftagere/aftagerorganisationer har været inddraget i behovsafdækningen:

§  SikkerhedsBranchen

§  Forsvaret, herunder Forsvarsakademiet, Værnsfælles Forsvarskommando og Hjemmeværnskommandoen

§  SmartGuard ApS

§  Siemens, Buildings and Technologies

§  G4S Security Service A/S

§  ALECTIA A/S

 

Som beskrevet ovenfor har repræsentanter fra SikkerhedsBranchen og Forsvarsakademiet indgået i arbejdet med at udvikle uddannelsens indhold.

 

Jf. beskrivelsen af behovet for uddannelsen er interessenter fra sikkerhedsbranchen blevet inddraget i en behovsundersøgelse, hvor de er blevet interviewet omkring behovet for uddannelsen.

 

Forsvarsakademiet har drøftet behovet for uddannelsen samt mulighed for at stille praktikpladser til rådighed til uddannelsen med Værnsfælles Forsvarskommando og Hjemmeværnskommandoen.

  

Dokumentation for interessenternes inddragelse fremgår af den vedhæftede dokumentation.

Sammenhængen mellem indholdet i den nye uddannelse og aftagernes behov er sikret gennem den arbejdsgruppe, som blev nedsat til at fastlægge indholdselementerne, hvor repræsentanter fra Forsvarsakademiet og SikkerhedsBranchen deltog. Da virksomheder inden for sikkerhedsbranchen og Forsvaret er de primære aftagere af uddannelsens dimittender ses deres vurderinger som en sikring af, at der er et match mellem indhold og aftagernes behov.

 

I det følgende er eksempler på sammenhæng mellem uddannelsens indhold og de tilkendegivelser aftagerne kom med om relevante uddannelseselementer.

På møder i arbejdsgruppen blev det af Forsvarsakademiet og SikkerhedsBranchens repræsentanter beskrevet, at det er relevant, at uddannelsens dimittender har et bredt sikkerhedsperspektiv, herunder på det lovgivningsmæssige område, samt forståelse for, hvordan de forskellige aktører arbejder med risikovurderinger. Dette ses især dækket på uddannelsens 1., 3., 5. og 6. semester.

Risikoanalyse og styring på virksomheds- og organisationsniveau blev ligeledes nævnt som relevante indholdselementer. Dette ses især dækket på uddannelsens 1. og 6. semester. Ligesom ledelses- og organisationsforståelse blev fremhævet af relevans for uddannelsens dimittender. Dette indhold ses dækket i uddannelsens 2. og 5. semester.

 

En uddybning af de indholdselementer, som blev beskrevet af henholdsvis Forsvarsakademiet og SikkerhedsBranchens repræsentanter ses af referaterne af arbejdsgruppemøderne, som fremgår af bilaget side 5-8.

 

Udover dialogen i arbejdsgruppen er sammenhængen mellem indhold og behov sikret gennem den dialog Professionshøjskolen Metropol har haft med repræsentanter fra sikkerhedsbranchens virksomheder. I forbindelse med interviews af disse repræsentanter blev der spurgt ind til virksomhedernes behov for kompetencer og sammenhængen til det udkast til uddannelsen, som virksomhederne blev forelagt forud for interviewet. 

Sammenhæng til kortere uddannelser/kurser 

På nuværende tidspunkt uddannes medarbejdere i sikkerhedsbranchen gennem en række certificerede kurser, som udbydes af private virksomheder og som primært retter sig mod enkelte elementer inden for sikkerhed. Et eksempel er Eksamineret Sikringsleder, som udbydes af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) og som samlet består af 17 dages undervisning og 2 dages eksamen. Herudover udbydes en erhvervsuddannelse til sikkerhedsvagt. Denne uddannelse er af 2 års varighed og adgangskrav er 9./10. klasse eller tilsvarende. Uddannelsen er rettet mod at blive sikkerhedsvagt i en offentlig eller privat virksomhed. Der udbydes ligeledes en række AMU-kurser inden for sikring og sikkerhed såsom Grundlæggende vagt og Grundlæggende crowd-control. Der eksisterer på nuværende tidspunkt ingen videregående uddannelser målrettet arbejdet inden for sikkerhedsbranchen.

 

Forsvaret udbyder i samarbejde med UC Syddanmark en akademiuddannelse, som et led i at blive kvalificeret til at påbegynde en officersuddannelse. For at blive optaget på denne uddannelse er det et krav, at man har minimum 2 års praktisk erfaring som militær mellemleder, inden uddannelsen påbegyndes ligesom uddannelsen gennemføres ved siden af tjeneste i et af Forsvarets værn. Professionsbachelor i sikring og sikkerhed adskiller sig således fra denne uddannelse ved at være en civil uddannelse, hvor en gymnasial eksamen er direkte adgangsgivende.

 

Professionsbachelor i sikring og sikkerhed giver en civil uddannelsesvej til ansættelse inden for Forsvaret, samt bidrager til et øget uddannelsesniveau inden for sikkerhedsbranchen. Eksempelvis giver Professionsbachelor i sikring og sikkerhed videreuddannelsesmuligheder for personer, som har gennemført en erhvervsuddannelse som sikkerhedsvagt under forudsætning af, at de herudover har dansk C, engelsk D, matematik C samt enten kemi C eller naturfag C.  

 

Beslægtede uddannelser

Blandt de eksisterende uddannelser i uddannelsessystemet er Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen den uddannelse, som har størst faglig lighed med Professionsbachelor i sikring og sikkerhed. Professionsbachelor i sikring og sikkerhed adskiller sig fra Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen (KRM) ved, at fokus er på sikring og sikkerhed, mens KRM har fokus på forebyggelse og beredskab. Uddannelserne er således beslægtede, men retter sig mod forskellige fagområder og har dermed forskellige genstandsfelter og aftagere. Katastrofe- og Risikomanageruddannelsens aftagerfelt er Redningsberedskabet, Beredskabsstyrelsen og NGO'er. Aftagerfeltet for Professionsbachelor i Sikring og sikkerhed er sikkerhedsbranchen og Forsvaret, samt store og mellemstore virksomheder med egne sikkerhedsafdelinger.

 

Videreuddannelsesmuligheder

Dimittender fra Professionsbachelor i sikring og sikkerhed har mulighed for at videreuddanne sig som fx cand. scient. tech. i Risk and Safety Management AAU/SDU i Esbjerg eller MSc in Security Risk Management KU.

Uddannelsen som professionsbachelor i sikring og sikkerhed henvender sig til følgende primære målgrupper:

1.     Uddannelsessøgende med en gymnasial eksamen, som ønsker at kvalificere sig til at lede/drive aktiviteter inden for sikring og sikkerhed i sikkerhedsvirksomheder eller i sikkerhedsafdelinger i større virksomheder

2.     Uddannelsessøgende med en gymnasial eksamen, som ønsker en karriere inden for Forsvaret, men som foretrækker en civil uddannelse fremfor en længere karrierevej inden for Forsvaret

3.     Medarbejdere inden for sikkerhedsbranchen, som ønsker at få opkvalificeret deres kompetencer til at kunne varetage opgaver på et højt kompleksitetsniveau inden for sikkerhedsbranchen eller i sikkerhedsafdelinger i større virksomheder eller formaliseret dokumentation for kompetenceniveau

4.     Medarbejdere med en erhvervsuddannelse, som ønsker at få opkvalificeret deres kompetencer til at kunne varetage opgaver på et højt kompleksitetsniveau inden for sikkerhedsbranchen eller i sikkerhedsafdelinger i større virksomheder

 

Rekrutteringsgrundlaget beskrevet i målgruppe 2-4 vurderes ikke at have nævneværdige konsekvenser for beslægtede uddannelser. Rekrutteringsgrundlaget beskrevet i målgruppe 1 kan få konsekvenser for rekrutteringsgrundlaget på Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen. Søgning om optag på en af Katastrofe- og Risikomanageruddannelsens 70 pladser per år har været stor i den tid uddannelsen er blevet udbudt (ved seneste ansøgningsrunde sommeren 2015 har i alt 262 studerende søgt om uddannelsen, heraf 161 som førsteprioritet. Dette var en mindre tilbagegang siden 2014, hvor i alt 314 søgte uddannelsen, heraf 188 som førsteprioritet). Da søgningen til Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen er af et sådant omfang vurderes udbuddet af en professionsbachelor i sikring og sikkerhed ikke at få negative konsekvenser for optaget på Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen.

 

 

Der forventes et optag på 45 studerende per år på uddannelsen.

Forsvarsakademiet har tilkendegivet, at der forventeligt vil være minimum 40 relevante stillinger om året inden for Forsvaret som dimittender fra Professionsbachelor i sikring og sikkerhed kan søge. Herudover har de tilkendegivet, at det er deres klare vurdering, at der kan identificeres mulige relevante praktikpladser til minimum 20 studerende inden 2017 og derefter omkring 40 praktikpladser.

Virksomheder inden for sikkerhedsbranchen har tilkendegivet, at de kan aftage 13-20 dimittender på årlig basis og stille 16-22 praktikpladser til rådighed. Tilkendegivelsen er baseret på behovsanalysen. Som beskrevet under behovet for uddannelsen udgør de adspurgte virksomheder samlet set mindre end 50 % af sikkerhedsbranchen, hvorfor det må forventes at behovet samlet set er større for hele sikkerhedsbranchen. Hertil kommer, at der ligeledes må forventes at kunne aftages  dimittender i større virksomheder med afdelinger, der beskæftiger sig med sikring og sikkerhed såsom fx større logistikvirksomheder. Herudover vurderes der potentiel mulighed for, at Forsvarets Efterretningstjeneste, Politiet og Politiets Efterretningstjeneste kan aftage dimittender fra uddannelsen.

Tilkendegivelser fra henholdsvis Forsvaret og virksomheder i sikkerhedsbranchen ses af bilaget 10-21.

Da antallet af praktikpladser er afgørende for at kunne udbyde uddannelsen vurderes et årligt optag på uddannelsen på 45 studerende som hensigtsmæssigt.

 

 

Jævnfør beskrivelsen ovenfor har Forsvarsakademiet tilkendegivet, at det er deres klare vurdering, at der kan identificeres mulige relevante praktikpladser til minimum 20 studerende inden 2017 og derefter omkring 40 praktikpladser til studerende på uddannelsen.

 

Virksomheder inden for sikkerhedsbranchen har tilkendegivet, at de kan stille 16-22 praktikpladser til rådighed.

 

 

 

Ja

Afslag

2015-3

A7 - Udkast til afslag på godkendelse - PB i Sikring og sikkerhed på Metropol.pdf