Ansøgning om prækvalifikation af videregående uddannelser

Akademiuddannelse i automation og drift

Københavns Maskinmesterskole
01/06-2015 09:33
2015-2
Afslag
Ansøgningstype
Nyt udbud af ny uddannelse

Udbudssted
Maskinmesterskolen København

Er institutionen institutionsakkrediteret?
Nej

Er der tidligere søgt om godkendelse af uddannelsen eller udbuddet?
Nej

Uddannelsestype
Akademiuddannelse

Uddannelsens fagbetegnelse på dansk fx. kemi
Akademiuddannelse i automation og drift

Uddannelsens fagbetegnelse på engelsk fx. chemistry
Academy Profession (AP) Degree in Automation and Operation

Den uddannedes titel på dansk
AU i automation og drift

Den uddannedes titel på engelsk
AP Degree in Automation and Operation

Hvilket hovedområde hører uddannelsen under?
Tekniske område

Hvilke adgangskrav gælder til uddannelsen?

Adgang til optagelse på Akademiuddannelse i automation og drift eller enkelte moduler herfra er betinget af, at ansøgeren har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse mindst på niveau med en relevant erhvervsuddannelse, en relevant grunduddannelse for voksne (GVU), en gymnasial uddannelse. Ansøger skal desuden have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse eller opnået sideløbende med den adgangsgivende uddannelse.


Institutionen kan optage ansøgere, der ikke har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed.



Er det et internationalt uddannelsessamarbejde?
Nej

Hvis ja, hvilket samarbejde?

Hvilket sprog udbydes uddannelsen på?
Dansk

Er uddannelsen primært baseret på e-læring?
Nej

ECTS-omfang
60

Beskrivelse af uddannelsen

IKke relevant, da uddannelsen er prækvalificeret.


Uddannelsens konstituerende faglige elementer

Ikke relevant, da uddannelsen er prækvalificeret.


Begrundet forslag til taxameterindplacering

Ikke relevant, da uddannelsen er prækvalificeret.


Forslag til censorkorps
Censorsekretariatet, Porthusgade 1, 9000 Aalborg, tlf. 7269 8700

Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil - Upload PDF-fil på max 30 sider. Der kan kun uploades én fil.
Praekvalificering bilagsoversigt.pdf

Behov for nyt udbud

Indledningsvis skal det oplyses, at maskinmesterskolerne er inviteret med i arbejdet om VEU-udmøntning, idet maskinmesterskolerne har stærke kompetencer på det tekniske område. Konkret deltager Maskinmesterskolen København i regeringens nedsatte referencegruppe, hvor både ministeriet, arbejdsmarkedspartner  og uddannelsessektoren er repræsenteret. Ligeledes deltager Maskinmesterskolen i nedsatte arbejdsgrupper under referencegruppen.


Behovsanalyse for Akademiuddannelse i automation og drift


Som udgangspunkt henvises til den behovsanalyse, der er udarbejdet i forbindelse med udviklingen af den nye uddannelse ”Akademiuddannelsen i automation og drift”. Denne behovsanalyse blev iværksat, da en række forbund (herunder DI og Dansk Metal) henvendte sig til fællesudvalget for Serviceproduktion, It, Bygge og anlæg, fordi de oplevede en stigende efterspørgsel blandt deres medlemmer for videreuddannelse på deltid inden for automationsområdet. Fællesudvalgets opgave er blandt andet at sikre, at uddannelsesporteføljen på området svarer til efterspørgslen på arbejdsmarkedet. Uddannelse- og Forskningsministeriet bevilliget de 1.500.000 kr. til fællesudvalgets arbejde i studieåret 2014, hvoraf der er ansøgt om 276.000 kr. til udvikling af en akademiuddannelse inden for automation. 


Behovsanalysens konklusion går blandt andet på følgende punkter (se bilag 1):



  • Fra 1993 til 2013 er andelen af personer med en KVU/MVU uddannelse steget fra 10% til 17% i industrien. Stigningstendens ventes at blive for- stærket i de kommende år. Udviklingen betyder, at behovet for medarbejdere i industrien med KVU/MVU uddannelse stiger markant. Den samme tendens ses inden for offshore olie og gas.

  • Med en samlet automatiseringsgrad på omkring 30% er der et stort potentiale for yderligere automatisering af produktionsprocesserne i danske industrivirksomheder. På den afholdte workshop og under virksomhedsbesøgene gav de deltagende virksomheder generelt udtryk for, at der er et stærkt fokus på netop at øge automationsgraden i produktio- nen, og det kræver højere uddannelse.

  • En helt afgørende udviklingstendens i industriel automation er, at kravene til data- og informationsbehandling vokser på alle niveauer i virksomhedernes automationsbestræbelser. Dette stiller særlige uddannelses- mæssige krav inden for dette område i forhold til arbejdsopgaverne i industrien.

  • Inden for udvikling og konstruktion af den automatiktekniske del af automatiske maskiner og anlæg betoner virksomhederne i industrien stærkt, at indsigt i lovgivning, direktiver, reglementer og standarder er helt afgørende for at kunne varetage opgaver inden for dette felt. Inden for offshore er viden om udvikling og konstruktion det afgørende.


Vækstplan DK


Akademiuddannelsen i automation og drift bidrager til grundlaget for regeringens ”Vækstplan DK – stærkere virksomheder og flere job”, herunder mere og bedre voksen- og efteruddannelse. Her er der afsat en samlet pulje på 1. mia kr. til et markant kompetenceløft, idet voksen- og efteruddannelsesindsatsen er en vigtig del af den samlede uddannelsesindsats, der understøtter den løbende opkvalificering af arbejdsstyrken i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov. Konkret er afsat i alt godt 355 mio. Kr. i 2014-2020 til styrkede muligheder og øget aktivitet på videregående voksen- og efteruddannelse. Flere faglærte skal have mulighed for at tage uddannelse på videregående niveau, hvorfor der skal ske en markant fornyelse og forbedring af videreuddannelsesmulighederne for faglærte, hvor der navnlig på det tekniske område i en årrække har været meget lav aktivitet. De ca. 355 mio. kr. er øremærket til følgende tre indsatsområder (se bilag 2):



  • Flere faglærte skal have en videregående uddannelse: Indsatsen skal munde ud i oprettelsen af flere nye uddannelser navnlig på det tekniske område.

  • Bedre adgang til videregående VEU for faglærte: Indsatsen skal styrke brugen af realkompetencevurdering med henblik på, at det bidrager til en kvalificeret afkortning. Endvidere styrkes faglærtes muligheder for deltidsuddannelser inden for det maritime og det kunstneriske område.

  • Faglærtes økonomiske tilskyndelse til uddannelse styrkes: Indsatsen skal hjælpe de nye uddannelser i gang og understøtte aktivitetsudviklingen, hvorfor der lægges op til at sænke deltagerbetalingen på disse uddannelser.


”Det Blå Danmark”


Rapporten ”Det Blå Danmark” – arbejdskraft, kompetence- og uddannelsesbehov beskriver ”Det Blå Danmark” som en af Danmarks stærkest erhvervsmæssige styrkepositioner, hvor danske maritime virksomheder står for 24 % af den samlede danske eksport og for godt 10% af den samlede produktion i Danmark. Rapporten understøtter dermed regeringens vækstplan DK, der blandt andet lægger op til en satsning på miljø- og energieffektive maritime løsninger og kvalitetsskibsfart, ligesom både offshore området og Arktis fremhæves som potentielle vækstområder. Blandt de største og vigtigste medarbejdergrupper i Det Blå Danmark er de erhvervsuddannede. I alt 40% af de 115.000 personer, der er direkte eller indirekte beskæftiget inden for Det Blå Danmark, har en erhvervsfaglige uddannelse. Formålet med undersøgelsen har været at få identificeret de erhvervsuddannede fremtidige kompetencebehov som følge af internationalisering og fortsat stigende krav om innovativ, teknologisk og miljømæssige udvikling på området. Endvidere har formålet været at give anbefalinger til uddannelsesområdet for at kunne imødegå de nye krav.


En af konklusionerne i rapporten er blandt andet, at der skal være et større fokus på efteruddannelse. Grunduddannelserne er gode og konkurrencedygtige, men specialiseringen er noget der sker efterfølgende i virksomhederne. Her vurderer hele 70% af virksomhederne et stort potentiale i at styrke efteruddannelsesmulighederne inden for den maritime sektor (se bilag 3 og 4).


Offshore branchens kompetencebehov


Rapporten ”Afdækning af kompetencebehov til offshore branchen” understøtter tillige regeringens ”Danmark i arbejde – vækstplan for Det Blå Danmark”, som blandt andet påpeger behov for at sikre tilstrækkelig relevante kompetencer på teknisk ekspertise i offshore branchen.


To af de konkrete initiativer som foreslås er (se bilag 5):



  • Der skal ske en indsats for at styrke de relevante faglærte uddannelser med henblik på beskæftigelse i offshore branchen blandt andet på de tekniske kompetencer.

  • Der skal identificeres relevante fleksible efteruddannelsesmuligheder, herunder på akademiniveau til faglærte, så det er muligt at videreuddanne sig til beskæftigelse i offshore branchen samtidig med, at man er i beskæftigelse. 


Rapporten ”Kortlægning af den danske Offshore branche” viser ligeledes et stort behov for kompetenceudvikling. Kortlægningen viser blandt andet, at den næststørste vækstbarriere (44 % af de adspurgte virksomheder) i offshore branchen er mangel på kvalificeret arbejdskraft. Kortlægningen viser endvidere, at der er 27.000 fuldtidsbeskæftigede inden for offshore/energiproduktion i Danmark fra 2012, ca. 11.000 er beskæftiget inden for vind- og bølgeenergi, og ca. 16.000 er beskæftiget inden for olie og gas. Det forventes, at beskæftigelsen udvikler sig kraftigt og positivt, og når 36.000 fuldtidsbeskæftigede i 2015 og op mod 50.000 i 2020.


Ansættelse inden for offshore finder typiske sted i industrivirksomheder, i virksomheder der beskæftiger sig med råstofindvinding, i virksomheder der arbejder med vind- og bølgeenergi samt vidensservice. Beskæftigelsen inden for vidensservice forventes at opleve en vækst på 170 %. Flertallet af ansatte inden for offshore befinder sig i region Syddanmark, dog er flere en 10.000 ansat i virksomheder på Sjælland og i hovedstaden.


Regional uddybning af de forskellige analyser og undersøgelser


Undervisningsministeriets (UVM) database over virksomheder, der er godkendt til at have praktikplads inden for automation- og procesuddannelse på EUD-niveau viser, at der findes godt 600 virksomheder på landsplan, hvoraf de godt 200 ligger øst for Storebælt. Det vurderes dog, at antallet af virksomheder der anvender automation må antages at være større end UVM’s database, idet det kan være virksomheder som også ansætter elektrikere, industriteknikere m.fl.


Maskinmesterskolen København servicerer en lang række virksomheder regionalt (inden for institutionens dækningsområde) på produktion det tekniske områder, herunder også offshore branchen:



  • Novo Nordisk

  • DONG Energy

  • SIEMENS Wind Power

  • MÆRSK Drilling

  • Vattenfall

  • Dansk Shell


Med afsæt i ovenstående skønner Maskinmesterskolen København forsigtigt, at vi forventer at skulle servicere ca. 200 virksomheder øst for Storebælt.


Det skal i vørigt oplyses, at Maskinmesterskolen København forsøger at etablerer et udbudssamarbejde med Københavns Erhvervsakademi (KEA) - se bilag 6.


Rekrutteringsgrundlag

Akademiuddannelsen i automation og drift henvender sig primært til tre virksomhedsmålgrupper: 



  • Elektronikvirksomhedere: Medarbejdere med behov for opkvalificering indenfor og viden om automation for bedre at kunne servicere kunderne.

  • Produktionsvirksomheder (inkl. energiområdet): Medarbejdere hvis jobfunktion, hvor automation indgår som en del af den daglige drift – eller hvor virksomheden overvejer at indkøbe mere avanceret teknisk udstyr (robot/anvende automation) for at ændre produktionsprocesserne.

  • Industrivirksomheder: De beskæftigede i offshore branchen er ansat i industrivirksomheder samt råstofvinding for olie- og gassektorens vedkommende. Medarbejdere hvis jobfunktion er praktisk installation og drift af automatiske/offshore anlæg i produktionstekniske miljøer.


Det fælles kendetegn ved virksomhederne er deres begrundelse for et uddannelsesbehov for den hurtige og meget omfattende automatisering af mange former for produktion i Danmark. Det er derfor afgørende for virksomhedernes konkurrenceposition, at medarbejderne kan forblive i jobbet og samtidig kompetenceudvikle sig ved siden af på et videregående niveau.


Medarbejderne i de nævnte virksomhedsmålgrupper er typiske faglærte (dvs. har en erhvervsuddannelse), der kan supplere deres grunduddannelse med automattekniske kompetencer gennem denne efteruddannelsesmulighed. Derved bidrager de til at styrke deres virksomheds konkurrencemæssige position.


De forbund som har været med til at sætte dette udviklingsarbejde i gang om akademiuddannelsen i automation og drift har været med til at beregne det aktuelle rekrutteringsgrundlag. Ud fra dette skønnes der i Østdanmark at være ca. 600 faglærte som et umiddelbart rekrutteringsgrundlag for denne akademiuddannelse (se bilag 7).


Sammenhæng i uddannelsessystemet


Dimittender fra akademiuddannelsen i automation og drift, som ønsker at videreuddanne sig, kvalificerer sig eksempelvis til studiet profressionsbacheloruddannelsen Maskinmester eller dele heraf (f.eks. valgfagspakke i offshore), som udbydes på Maskinmesteruddannelse København.



Efter afsluttet Maskinmesteruddannelse er det muligt at videreuddanne til cand.tech. i maritim teknologi på Syddansk Universitet.


Forventet optag

ca. 25 studerende pr. år


Hvis relevant: forventede praktikaftaler

Ikke relevant.


Hermed erklæres, at ansøgning om prækvalifikation er godkendt af institutionens rektor
Ja

Status på ansøgningen
Afslag

Ansøgningsrunde
2015-2

Afgørelsesbilag - Upload PDF-fil
Udkast til afgørelse om afslag på godkendelse af udbud (MSK).pdf

Samlet godkendelsesbrev