Ansøgning om prækvalifikation af videregående uddannelser

Transnational og Cross border Journalistik

Roskilde Universitet
03/02-2014 09:07
2014 - 1
Afslag
Ansøgningstype
Ny uddannelse

Udbudssted
Roskilde

Er institutionen institutionsakkrediteret?
Nej

Er der tidligere søgt om godkendelse af uddannelsen eller udbuddet?
Nej

Uddannelsestype
Kandidat

Uddannelsens fagbetegnelse på dansk fx. kemi
Transnational og Cross border Journalistik

Uddannelsens fagbetegnelse på engelsk fx. chemistry
Transnational Journalism and Cross border reporting

Den uddannedes titel på dansk
cand.mag

Den uddannedes titel på engelsk
Master of Arts

Hvilket hovedområde hører uddannelsen under?
Humaniora

Hvilke adgangskrav gælder til uddannelsen?
Bachelor fra RUC med journalistik som det ene bachelorfag
Bachelor i journalistik fra SDU
Bachelor i journalistik fra udenlandsk universitet
Professionsbachelor i journalistik fra Danmarks medie- og journalist højskole

Hvis der er flere ansøgere end der er ledige pladser, prioriteres denne gruppe af ansøgere på baggrund af enten:

A) karakteren i bachelorprojektet eller
B) gennemsnittet af opnåede karakterer på hele bacheloruddannelsen (simpelt gennemsnit).

Ansøgere prioriteres på baggrund af den af ovenstående karaktermuligheder, der er højest. Det vil sige, hvis den studerende har fået 10 i dit bachelorprojekt og har et gennemsnit hele uddannelsen på 7,5, er det karakteren 10, der er gældende – og omvendt.

Engelsk B-niveau

Er det et internationalt uddannelsessamarbejde?
Nej

Hvis ja, hvilket samarbejde?

Hvilket sprog udbydes uddannelsen på?
Engelsk

Er uddannelsen primært baseret på e-læring?
Nej

ECTS-omfang
120

Beskrivelse af uddannelsen
Indledning

Kritisk journalistik og demokrati udgør en væsentlig del af den vestlige verdens demokratiforståelse. Journalistikken er vokset op med det nationale demokrati, og journalistikken udfordres derfor også af det stadige mere transnationale demokrati som er opstået i EU. Dette er en problemstilling, der gør sig gældende i samtlige af EU’s medlemsstater. Både dansk og international forskning i journalistik peger således på, at journalistik om EU, eller journalistik om EU’s mange regionale samarbejder (som f.eks omkring Øresundsregionen), har svært ved at komme på mediernes dagsorden. Dette sker samtidig med, at EU udvikler tættere og tættere politiske bånd både transnationalt og inden for de mange regionale samarbejder.

Med udviklingen af ny teknologi, og nye finansieringsformer for journalistik, er der dog sket et skred i den journalistiske dækning. Journalister, der er finansieret af fonde eller EU, og som arbejder sammen i netværk på tværs af landegrænser om at opbygge store mængder af fælles data (såkaldt Big data), har i stigende grad held til at sælge deres historier til nyhedsmedier i hele EU. Den internationale uddannelse, ”Transnational Journalism and Cross Border Reporting”, har til hensigt uddanne journalister med evner til at samarbejde i netværk på tværs af landegrænser og færdigheder i at bruge ny-tekonologi, særligt big data, til at sætte transnationale dagsordner.

Disse nye journalister skal arbejde på et nyt, fremvoksende arbejdsmarked, der er både nationalt, transnationalt og regionalt. For eksempel har journalister fra forskellige EU-lande arbejdet sammen om at afdække præcis, hvilke virksomheder, som modtog støtte fra EU-landsbrugsstøtte (se Farmsubsidy.org #sthash.hjw5o7hB.dpuf), ligesom journalister i Saar-Lor-Lux regionen, der er et grænseområde mellem Tyskland, Frankrig, Belgien og Luxemburg, samarbejder om at producere fælles nyheder. I Øresundsregionen er et helt nyt nyhedsbureau blevet oprettet, News Øresund (http://www.oresundmediaplatform.org/?page_id=55), med det formål at betjene danske og svenske medier med nyheder fra Øresundsregionen.

Formål

Transnational Journalism and Cross Border Reporting er en international kandidatuddannelse, der henvender sig til studerende (fra hele EU) med en bachelorgrad i journalistik, som ønsker at opbygge særlige kompetencer til at arbejde med journalistik på tværs af landegrænser.

Uddannelsen bygger på et todelt teoretisk fundament. For det første bygger uddannelsen på den eksisterende forskning om journalistik og EU. Her henvises for eksempel til overgangen fra government til governance som gør, at den nationale journalistik ikke længere (behøver) at stoppe ved den nationale grænse. Tanken bag Transnational Journalism and Cross Border Reporting er således at nytænke den politiske journalistik til det moderne, transnationale politiske landkort. Men da forskningen, og journalistiske erfaringer, viser store forskelle på journalistiske metoder, selvforståelser, praksisser og etiske regler på tværs af landene i EU, vil en del af uddannelsen også beskæftige sig med forskellene mellem mediesystemer, journalistiske kulturer og redaktionelle praksisser på tværs af grænser.

For det andet bygger uddannelsen på udviklingen inden for ny teknologi og af denne årsag udbydes uddannelsen i samarbejde med Datalogi og Informatik på RUC. En væsentlig del af uddannelsen formål vil således være udviklingen af datajournalistik forstået som journalistik baseret på den selvstændige fremskaffelse og bearbejdelse af store mængder af data. Her fokuseres på indsamling, bearbejdning, analyse og præsentation af data med særligt fokus på brug offentligt tilgængelige data, aktindsigt i data og anden fremskaffelse af data, datamining, brug af databaser, statistik og visualisering af data. Centrale emner i grænseområdet imellem fagene er bl.a. social netværksanalyse, mining i ’social media data’, mashups der sammenstiller komplekse udtræk fra store mængder af data, præsentation af data som levende fortællinger, der udvikler sig dynamisk, fremstilling af data ved brug af grafisk visualisering og sproglig præsentation snarere end tal.

Erhvervssigte

Uddannelsen Transnational Journalism og Cross Border Reporting retter sig både mod det traditionelle nationale journalistiske arbejdsmarked og det fremvoksende nye internationale journalistiske netværksarbejdsmarked for ’entrepreneurial journalists’, som det kaldes internationalt (Se endvidere afsnittet ’Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil). Skønt det traditionelle journalistiske arbejdsmarked er truet af en mere skrøbelig økonomi hos medierne, fokuserer traditionelle medier i stigende grad på at ansætte journalistiske medarbejdere med bedre kompetencer i forhold til for eksempel ny-teknologi. DR har således oprettet en særlig data-redaktion i 2013. Samtidig har opbruddet i mediestrukturer samt de internationale udfordringer, journalister står overfor, også ført til nye former for finansiering af journalistik.

Hvad tv-produktionsselskaber har praktiseret i årevis, breder sig nu også i journalistikken: Freelancejournalister, fastansatte journalister, centre for undersøgende journalistik arbejder sammen hen over grænser, deres journalistik bliver finansieret af en stribe forskellige kilder og offentliggjort i både klassiske og nye medier. Finansieringen kommer fra medier, fra offentlige puljer, fra private fonde, fra crowd-funding eller kommercielle indtægtskilder med relation til journalistikken. Overordnet er det vigtigt at bevare den redaktionelle uafhængighed.

Også udgiverne for de klassiske medier begynder at interessere sig for alternative finansieringsmetoder, forbundet for den europæiske magazinpresse tilbyder eksempelvis crowd funding-kurser til forlag og har igangsat en arbejdsgruppe, hvor cross-border journalister, fonde og de store forlæggere mødes.

“The media landscape and journalism demand additional competences to lift classic journalism to the next level. At EMMA we are exploring the new funding and revenue models for quality journalism in Europe. Entrepreneurial journalists who work across borders are going to be crucial players in these developments“

Max von Abendroth, executive director, European Magazine Media Association

Det nye internationalt orienterede journalistiske arbejdsmarked er baggrunden for, at en del af uddannelsen retter sig mod at give de studerende kompetencer inden for fx ansøgninger til internationale fonde eller anden finansiering og forretningsmodeller, der ikke kompromitterer den journalistiske uafhængighed. Dermed vil de studerende have unikke muligheder for at starte som selvstændige efter endt uddannelse, ligesom de vil kunne søge arbejde i de eksisterende medievirksomheder både nationalt og internationalt til både journalistiske og projektorienterede opgaver.

Sammenhæng med eksisterende uddannelsesudbud

Der er tale om en international uddannelse, der er skabt med det formål at få journalister i forskellige lande til at arbejde sammen på tværs af grænser og dermed opnå en større international gennemslagskraft med deres historier. Journalistuddannelser i det meste af verden har traditionelt været bacheloruddannelser, men nu bliver journalistik også i stigende grad udbudt som kandidatuddannelse. Derfor anses der at være et marked for en international kandidatuddannelse med vægt på både teori og nye praktiske færdigheder, herunder evnen til at håndtere og generere data samt evnen til i højere grad at finansiere sin egen journalistik via fondsmidler og EU-midler. Uddannelsens fokus på både grænsekrydsende journalistik (cross border reporting) og datajournalistik, gør uddannelsen til en unik uddannelse, der så vidt vides ikke findes noget andet sted i verden (se endvidere afsnit 2). De kompetencer, som uddannelsesforslaget giver, vil ikke kunne opnås i en traditionel kombinationsuddannelse på RUC mellem eksempelvis Journalistik og Datalogi. Uddannelsen er international i sit scope (og på engelsk), hvor Journalistik i sin nuværende form som er rettet mod danske medier, indgår i et dansk praktiksystem og findes derfor ikke i en international version.

Desuden ville de særlige kompetencer (se uddannelsens konstituerende faglige elementer) og den ægte internationalisering og sammen- og nytænkning af Journalistik og Datalogi, der ligger i dette uddannelsesforslag, ikke kunne opnås ved at kombinere 2 engelsksprogede udgaver af henholdsvis Journalistik og Datalogi, ligesom kvalificeringen til et ændret arbejdsmarked, hvor journalisterne skal arbejde selvstændigt i netværk på tværs af landegrænser heller ikke kan opnås ved alene at kombinere to kandidatfag, som ellers er traditionelt på RUC.

I tillæg til disse aspekter vil uddannelse også opfylde Roskilde Universitets Internationale Uddannelsesstrategis krav til en ’International Uddannelse’ (International Uddannelsesstrategi s. 3-6). Det betyder, at de studerende er rekrutteret på en sådan måde at de i stort omfang har en naturlig tilknytning til de problematikker som uddannelsen berører. Underviserne på uddannelse vil alle være certificerede til at varetage international undervisning og vejledning efter RUC’s regler.

Uddannelsen i Transnational Journalism and Cross Border Reporting understøtter RUC’s vision og strategi ved at adressere dimensionerne: Viden, sprog, interkulturalitet og handlings-, lærings- og interaktionsdimensionen (jf. RUC International Uddannelsesstrategi s. 2).

Uddannelsens konstituerende faglige elementer
Uddannelsen er opbygget som resten af RUC’s uddannelse med 3 kurser a 5 EFCTS og et projekt pr. semester af 15 ECTS. Uddannelsen er delt op i 3 semestre med hvert deres fokus og afsluttes med et speciale (4. semester)

1.semester

1. Kursus (5 ECTS) Fra national til transnational politik– kursus om den transnationale og regionale politiske udvikling med fokus på EU, Europas regionale politiske samarbejde og den generelle diskussion om overgangen fra government til governance.

2. Kursus (5 ECTS) Mediesystemer – kursus om de strukturelle forskelle (historiske, politiske, økonomiske) mellem forskellige mediesystemer. Inden for Europa eksisterer der hele tre forskellige mediesystemer. Dette kursus redegør for de historiske, politiske og kulturelle forskelle mellem politisk journalistik inden for Europa.

3. Kursus (5 ECTS) Cross broder reporting – i teori og praksis. Dette kursus fokuserer på de eksisterende teoretiske og praktiske erfaringer inden for den transnationale journalistik. Hvilke udfordringer har journalister, der arbejde med internationale historier – uanset om det er i et grænseland mellem to EU-lande, i EU generelt eller globalt. Kurset introducerer de vigtigste metodiske trin inklusive entrepreneurial journalism.

1. semesterprojekt (15 ECTS).
Projektet består af to dele. En journalistisk produktion og en akademisk rapport, der ud fra den relevante teori på 1. semester, forholder sig analyserende og kritisk til produktionen. I bedømmelsen tæller rapporten 3/5 dele, mens produktionen tæller 2/5. I produktionen tager de studerende udgangspunkt i en tidligere produceret og udgivet historie med et cross border perspektiv. På baggrund af de tidligere historier, skal de studerende kontakte kilder og skrive nye historier, der samler op på den udvikling, som tidligere er blevet beskrevet. De studerende skal derudover aflevere en akademisk rapport, der forholder sig refleksivt og kritisk til både produktionerne og produktionsforløbet.

2. semester

1. Kursus (5 ECTS): Metoder i den undersøgende journalistik tilpasset de særlige behov for crossborder reporting. Nye metodiske elementer vil løbende blive inddraget. Dette kursus fokuserer ikke mindst også på grænselandet mellem videnskabelige og journalistiske metoder til research samt på finansiering af cross border journalistik.

2. Kursus (5 ECTS) Journalistisk etik og kultur på tværs af grænser – teoretisk kursus om de interne journalistiske udfordringer ved at bedrive cross border reporting.

3. Kursus (5 ECTS) Datajournalistik i et i et cross border perspektiv – dette kursus har fokus på forskellige redskaber, der anvendes inden for datajournalistik.

2. semesterprojekt (15 ECTS)
Projektet diskuterer og analyserer en problemstilling, der enten relaterer sig til forskellige typer af metoder inden for den undersøgende journalistik, eller i forhold til forskelle mellem journalistiske kulturer og etiske praksisser på tværs af landene i Europa.


3. Semester

1. Kursus (5 ECTS) Kursus i offentlig ret/aktindsigt/informationsfrihed på EU niveau

2. Kursus (5 ECTS) Opbygning af databaser og brug af statistik

3. Kursus. (5 ECTS) Datafortællinger – sådan fortæller du historier med Big Data (visualisering, mashups osv.)

3. Semesterprojekt
Dette projekt sætter fokus på en problemstilling indenfor datajournalistik. Projektet indeholder både en produktionsdel (de fremskaffede data) og en akademisk rapport, der reflekterer over både fremskaffelsen af data, deres anvendelighed og mulige præsentationsformer. Desuden diskuteres mulige finansieringskilder til det videre arbejde med de fremskaffede data.

4. semester

30 ECTS til projekt (speciale): En cross border produktion med tilhørende akademisk rapport. Produktionen udgives på egen platform eller i samarbejde med forskellige nationale medier. I bedømmelsen tæller rapporten 3/5 dele, mens produktionen tæller 2/5.

Samlet set vil uddannelsen, Transnational Journalism and Cross Border Reporting, give de studerende følgende profil:

Viden

Viden om og forståelse af politik og demokrati i et transnationalt perspektiv
Viden om og forståelse af kulturelle og juridiske forskelle mellem mediesystemer og journalistiske praksisser
Viden om og forståelse af datajournalistik
Viden om forskellige journalistiske finansieringsformer.

Færdigheder

Færdigheder i at overskue og udføre journalistiske projekter på tværs af grænser fra ide til færdigt produkt
Færdigheder i at opbygge netværk i mange forskellige lande og samarbejde med journalister fra andre lande
Færdigheder i researche oplysninger fra forskellige typer af kilder; databaser, institutioner, personer osv. i forskellige nationale kontekster. Herunder færdigheder i brug af aktindsigt i forskellige lande samt i EU.
Færdigheder i at arbejde selvstændigt som ”entrepreneurial journalists.”
Færdigheder i at ansøge om forskellige former for finansiering.

Kompetencer

Kompetencer til at drive selvstændig journalistisk virksomhed
Kompetencer til at fremanalysere og overskue relevante problemstillinger på tværs af grænser
Kompetencer i forhold til at bearbejde og analysere store mængder af data
Kompetencer i at kommunikere journalistisk på baggrund af store mængder af data.
Kompetencer til at opbygge og samarbejde i netværk på tværs af grænser

Begrundet forslag til taxameterindplacering
Takst 2 - samme takst som faget Journalistik har

Forslag til censorkorps
Censorkorpset for Kommunikation, Journalistik og Performance-design på RUC

Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil - Upload PDF-fil på max 30 sider. Der kan kun uploades én fil.
bilag.pdf

Kort redegørelse for behovet for den nye uddannelse
Behov for den nye uddannelse på arbejdsmarkedet

Som det fremgår af analysen blandt aftagere vil den nye uddannelse bidrage med væsentlige nye former for viden, kompetencer og færdigheder, som de eksisterende uddannelser ikke allerede dækker. Aftagerne peger især på følgende kvaliteter ved den nye uddannelse: 1) fokus på datajournalistik, og 2) fokus på transnationalt samarbejde. Som fremhævet under afsnit 1 er det ikke muligt af dække disse behov på den eksisterende journalistuddannelse på RUC. Ser vi på resten af det journalistiske uddannelsesmarked i Danmark er den nærmest beslægtede uddannelse, uddannelsen International Journalistik, der udbydes på Århus i et samarbejde mellem Journalisthøjskolen og universitet se http://www.dmjx.dk/uddannelser/kandidat-og-merituddannelser/international-kandidat-i-journalistik.

Denne uddannelse udbydes i samarbejde med universiteter rundt om i verden, men tilbyder ikke de samme færdigheder og kompetencer som den foreslåede uddannelse, blandt andet i forhold til den forslåede uddannelses fokus på Datajournalistik, entrepreneurial journalism , EU, aktindsigt, finansiering. Uddannelsen tilbyder heller ikke én klar profil, da man skal specialiseres sig inden for et af fire områder: 1)Medier og politik: University of Amsterdam, 2)Erhvervs- og finansjournalistik: City University London, 3)Journalistik og medier på tværs af kulturer: University of Hamburg, 4)Krig og konflikter: University of Swansea.

Uddannelsen i International Journalistik har heller ikke det samme fokus på samspillet mellem akademiske kompetencer og journalistiske færdigheder, som den forslåede uddannelse har, og som særligt kommer til udtryk via projekterne i de første tre semestre og det afsluttende speciale.

Underbygget skøn over det samlede behov for dimittender
Det skønnes indtil videre, at behovet for dimittender ligger omkring de 40 pr. år. Skønnet baseres særligt på sigtet om at optage både danske og udenlandske studerende samt på specifikke dele af aftagerundersøgelsen – herunder 8 af de 10 medievirksomheders markering af, at der er behov for uddannelsen, og disses stærke markeringer af behovene for dimittender med kompetencer inden for crossborder-journalistik samt håndtering og formidling af big data.

Ligeledes baseres skønnet på, at der er i forvejen er høj beskæftigelsesgrad på den eksisterende journalistuddannelse på Roskilde Universitet, som optager 100 studerende pr. år.

Hvilke aftagere/aftagerorganisationer har været inddraget i behovsundersøgelsen?
Som det fremgår af det vedhæftede bilag med aftageranalysen, har både arbejdsgiver og arbejdstagere/fagforening været involveret i udviklingen af den nye uddannelse. Ligeledes har CBIT’s aftagerpanel været inddraget i udviklingen af uddannelsen. Blandt aftagere har det desuden været vigtigt at høre aftagere fra både printmedier og tv-medier, hvorfor for eksempel både DR og TV 2 er blevet inddraget i behovsafdækningen.

Hvordan er det sikret, at den nye uddannelse matcher det påviste behov?
Som det fremgår af beskrivelsen af uddannelsen, er uddannelsen vokset frem på baggrund af forskning i journalistik såvel som forandringer i den praktiske udøvelse af journalistik. Derfor er uddannelsen i sit udgangspunkt tænkt til at matche de behov, som er opstået på journalistiske arbejdspladser de seneste ti år. Som det fremgår af den vedhæftede aftageranalyse, fremhæver aftagerne et behov for journalister, der både kan tænke, behandle og fremstille data, og som er i stand til at tænke og arbejde på tværs af grænser.

For eksempel udtaler John Hansen, Politiken i aftageranalysen: ”Det er ikke blot et spørgsmål om, at de praktikanter, vi ansætter, ikke har de kvalifikationer. Den store brede almindelighed har det ikke. Man er nødt til at putte det ind i en formaliseret uddannelse. Man får ikke nogen til at diskutere, om det er nødvendigt. Alle siger, at der er brug for det. Sådan en uddannelse mangler vi. Begge dele [international orientering og data] vil klart trække opad hos mig.”

Ligeledes udtaler Kåre Gotfredsen fra TV 2: ”Det ville blive betragtet som en ekstra kompetence, at kunne navigere transnationalt. Det er tit en barriere, man støder på i researchen, at en del af historien vedrører et land, man ikke kender. Med en kort deadline kan man ikke nå det. Hvis man havde nogen, der har kompetencen til hurtigt at finde en kollega i et andet land, kunne det blive en indgangsnøgle til at åbne de historier".

Det er også de bærende elementer i uddannelsen. Vi mener derfor, at der er en god overensstemmelse mellem uddannelsen og de behov som aftagerne fremsætter – men dette er ikke så underligt, fordi uddannelsen også i sit udgangspunkt udspringer af praktiske journalistiske erfaringer og behov.

Sammenhæng med eksisterende uddannelser
Uddannelsen bygger på den pædagogik og de erfaringer som den danske kandidatuddannelse i Journalistik har gjort sig siden sin start i 1998. Særligt vigtigt er forholdet mellem teori og praksis, hvor journalistik – blandt andet i projektarbejdet – har udviklet projektformer, der understøtter dette samspil optimalt. Desuden har journalistik over tid udviklet et forskningsbaseret grundlag for den praktiske undervisning i for eksempel nyhedsskrivning. Begge disse ting vil være fundamentet for den nye uddannelse.

Samtidig, som også er fremhævet tidligere, er den eksisterende journalistuddannelse rettet mod et traditionelt dansk arbejdsmarked med en dansk praktikperiode. Den nye uddannelse er rettet mod et fremvoksendende arbejdsmarked, der er både mere internationalt og i højere grad består af journalister, der arbejder selvstændigt. Dermed er der også tale en helt anden kompetenceprofil end den danske uddannelse. I den nye uddannelse vægtes det fx interkulturelle aspekt højt, ligesom datajournalistikken. Vores aftageranalyse bekræfter både, at disse egenskaber er efterspurgte, men også, at aftagerne oplever, at eksisterede uddannelse ikke har fokus på disse to områder overhovedet.

Endelig er den nye uddannelse i overensstemmelse med RUC’s internationaliseringspolitik, hvor det netop fremhæves, at internationale uddannelser ikke bare må være oversættelser af eksisterende danske uddannelser. Netop denne egenskab ved den nye uddannelse fremhæves også af CBIT’s aftagerpanel, der taler om, at uddannelsen vil være udtryk for ægte internationalisering (se vedhæftede dokument med aftageranalyse).

Rekrutteringsgrundlag
Bachelorer i journalistik fra Danmark og andre EU-medlemslande, men også bachelorer fra de baltiske lande samt USA, hvor cross border reporting, særligt i forholdet mellem USA og Mexico, har en særlig status og betydning.

Forventet optag
40 pr studieår

Hvis relevant: forventede praktikaftaler
Ingen

Hermed erklæres, at ansøgning om prækvalifikation er godkendt af institutionens rektor
Ja

Status på ansøgningen
Afslag

Ansøgningsrunde
2014 - 1

Afgørelsesbilag - Upload PDF-fil
Afgørelse_RUC_Transnational.pdf

Samlet godkendelsesbrev