Ansøgning om prækvalifikation af videregående uddannelser

Radiografisk teknologi.

Aalborg Universitet
31/01-2014 12:49
2014 - 1
Afslag
Ansøgningstype
Ny uddannelse

Udbudssted
Aalborg Universitet, Aalborg.

Er institutionen institutionsakkrediteret?
Nej

Er der tidligere søgt om godkendelse af uddannelsen eller udbuddet?
Nej

Uddannelsestype
Kandidat

Uddannelsens fagbetegnelse på dansk fx. kemi
Radiografisk teknologi.

Uddannelsens fagbetegnelse på engelsk fx. chemistry
Radiographic Technology.

Den uddannedes titel på dansk
Cand.san. i radiografisk teknologi.

Den uddannedes titel på engelsk
Master of Science (MSc) in Health (Radiographic Technology).

Hvilket hovedområde hører uddannelsen under?
Sundhedsvidenskab

Hvilke adgangskrav gælder til uddannelsen?
Professionsbachelor i radiografi.

Danske radiografer, der ikke har en professionsbachelorgrad, vil også kunne optages. Det vil i studieordningen blive fastlagt, hvilke adgangskrav de – udover deres radiografuddannelse – skal opfylde.

Andre studerende – herunder ansøgere med en udenlandsk radiografuddannelse - vil efter ansøgning til studienævnet kunne optages efter en konkret faglig vurdering, såfremt ansøge-ren skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med professionsbachelor i radiografi. Universitetet kan fastsætte krav om aflæggelse af supplerende prø-ver forud for studiestart.

Er det et internationalt uddannelsessamarbejde?
Nej

Hvis ja, hvilket samarbejde?

Hvilket sprog udbydes uddannelsen på?
Dansk

Er uddannelsen primært baseret på e-læring?
Nej

ECTS-omfang
120

Beskrivelse af uddannelsen
Kandidatuddannelsen i radiografisk teknologi bygger oven på, videreudvikler og supplerer de radiograffaglige kompetencer opnået på professionsbacheloruddannelsen i radiografi. Kan-didatuddannelsen i radiografisk teknologi har afsæt i og fokus på radiografens kliniske praksis.

Dimittenden fra uddannelsen kan varetage funktioner som bl.a. forsknings- og udviklingsra-diograf, kvalitetskoordinator, medicotekniker eller underviser. Herunder vil dimittenderne endvidere kunne varetage projektledelse og have viden, færdigheder og kompetencer, som giver forudsætninger for at indgå i samarbejdsrelationer på tværs af fagkulturer og derved være med til at fremme et godt og effektivt behandlingsforløb for den enkelte patient.

Dimittenderne vil kunne anvende deres kompetencer både i det indirekte patientarbejde med udvikling og kvalitetsoptimering af CT, MR, PET-CT og PET-MR undersøgelser samt i det mere direkte patientarbejde med at kvalitetsudvikle metoder og kliniske retningslinjer for det gode patientforløb. Dimittenderne vil dermed i samarbejde med fagprofessionelle kollegaer kunne bidrage til udvikling af praksis gennem implementering af ny viden og løsningsmodeller. De kan endvidere varetage vejledning, rådgivning og undervisning af andet personale i relation til billeddannende og stråleterapeutiske teknologier.

Uddannelsens dimittender vil kunne varetage funktioner på sygehuse på alle de afdelinger, hvor der anvendes billeddannende modaliteter (fx på billeddiagnostiske, nuklearmedicinske og stråleterapi afdelinger) samt på medicotekniske afdelinger, hvor der arbejdes med den mere tekniske kvalitetssikring af alle modaliteter.

Dimittenderne fra kandidatuddannelsen vil endvidere kunne arbejde som undervisere på professionshøjskolerne, hvor der uddannes professionsbachelorer i radiografi, og vil kunne varetage undervisning på efteruddannelsesforløb for radiografer ansat i den sekundære sundhedssektor. Kandidatuddannelsen kan endvidere udgøre grundlaget for et senere ph.d.-forløb.

Endelig vil uddannelsens dimittender kunne varetage funktioner i private virksomheder, der udvikler og sælger røntgenapparatur, CT- og MR-scannere som salgskonsulenter og applika-tionsspecialister samt som medarbejdere i firmaernes udviklingsafdelinger.

For yderligere uddybning af uddannelsens formål og erhvervssigte henvises til afsnit 3.2. i dokumentation af efterspørgslen på uddannelsesprofilen.

Kandidatuddannelsen i radiografisk teknologi er rettet mod professionsbachelorer i radiografi. Med uddannelsen skabes der sammenhæng i uddannelsessystemet, idet professionsbache-lorer i radiografi får mulighed for at tage en relevant kandidatuddannelse, der fastholder det kliniske og professionsspecifikke sigte.

Universitetet har som en del af udviklingen af uddannelsen udarbejdet en sammenlignende analyse med følgende beslægtede uddannelser (se afsnit 4.2. i dokumentation af efter-spørgslen på uddannelsesprofilen for kandidatuddannelsen):
• Kandidatuddannelse i Klinisk Videnskab og Teknologi (KVT), udbydes af AAU
• Masteruddannelse i medicinsk billeddiagnostik, udbydes af Syddansk Universitet (SDU)
• Kompetenceudviklingsforløb i beskrivende radiograf, udbydes af SDU
• Sundhedsfaglig kandidatuddannelse, udbydes af Aarhus Universitet (AU), SDU og Københavns Universitet (KU).

Uddannelsen i radiografisk teknologi adskiller sig overordnet fra de øvrige beslægtede uddannelses- og undervisningstilbud i Danmark ved at være en kandidatuddannelse samt ved i overvejende grad at være monofaglig, forskningsbaseret og kompetencegivende (dvs. ak-krediteret og udbudt i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen) inden for det radiologiske, stråleterapeutiske og nuklearmedicinske område.

Uddannelsens særkende ift. de eksisterende uddannelser beskrives yderligere under kriterium 2 i redegørelsen til punktet ”Sammenhæng med eksisterende uddannelser”.

Uddannelsens konstituerende faglige elementer
Kandidatuddannelsen i radiografisk teknologi har en struktur, der er fælles med de ansøgte nye kandidatuddannelser i hhv. sygepleje og fysioterapi. Uddannelsens fire semestre har alle et veldefineret semestertema, hvori de forskellige undervisningselementer tager deres ud-gangspunkt. Didaktikken i de enkelte undervisningselementer understøtter den problem- og projektorienterede undervisning, der tilbydes på AAU.

I det følgende redegøres der for uddannelsens opbygning og konstituerende faglige elementer. Der henvises i øvrigt til det medsendte udkast til studieordning.

Der er på uddannelsen tre monofaglige projektmoduler á hver 15 ECTS-point – i alt 45 ECTS-point - samt specialet (30 ECTS-point).

Alle projekter defineres inden for semestrets temaramme, og de studerende identificerer, afgrænser og formulerer en eller flere problemstillinger inden for de specifikke læringsmål, der findes for projektmodulet. De fleste projekter løber over en periode på 15 uger og afslut-tes med en gruppebaseret projekteksamen

Projektundervisningen foregår oftest i grupper og indeholder statusseminarer, hvor de stude-rende fremlægger empiri og delelementer af deres projekt for at modtage feedback fra vejle-dere og øvrige projektgrupper.

I projektarbejdet arbejdes der ofte med løsning af komplekse problemstillinger, hvorfor det ofte er færdigheds- og kompetencelæringsmål, der evalueres.

Ud over de monofaglige projektmoduler og specialet er der tre monofaglige kursusmoduler á hver 5 ECTS-point. I alt 15 ECTS-point.

Der er fire kursusmoduler á hver 5 ECTS-point, der er tværfaglige og fælles for flere kandidatuddannelser rettet mod sundhedsfaglige professionsbachelorer. De fire generiske kur-susmoduler er:
- Biostatistik med henblik på klinisk forskning, klinisk udvikling og evidensbaseret prak-sis
- Kvalitetsudvikling og kliniske retningslinjer
- Kvalitative metoder med henblik på klinisk forskning, klinisk udvikling og evidensba-seret praksis
- Organisation, projektledelse og implementering

Disse kursusmoduler omhandler forhold og har et indhold, som ikke er professionsspecifikt. Læringsudbyttet fra disse kurser arbejdes der videre med i projektarbejdet, hvor det omsættes til og anvendes i en professionsspecifik kontekst. Ved at gennemføre kurser hvor de studerende kommer med forskellig sundhedsprofessionel baggrund opnås, at de studerende får kendskab til, hvordan ”andre” tænker og dermed et bedre grundlag for at forstå andre sundhedsprofessionelle. De fælles kurser bidrager således også til forudsætningerne for tværfag-ligt samarbejde i den kliniske praksis.

Endelig er der to valgfag á hver 5 ECTS-point, der ligeledes er tværfaglige og fælles for flere kandidatuddannelser.

Kandidatuddannelsen i radiografisk teknologi har således et indhold, hvor 90 ECTS-point er monofagligt og kandidatspecifikt, og hvor 30 ECTS-point er tværfagligt og fælles for flere kandidatuddannelser.

Kursusmoduler (både tværfaglige og monofaglige) består typisk af forelæsninger, opgaveløsning og/eller workshops. På kursusmoduler vil der altid umiddelbart efter forelæsninger følge opgaveløsningstimer, hvor de studerende skal løse problemstillinger ud fra den viden, der er blevet formidlet under forelæsningen. Kursusmoduler indeholder typisk også work-shops, hvor studerende fremlægger empiri el. videnskabelige artikler for at afgrænse et be-stemt vidensfelt. Workshops vil typisk indeholde feedback mellem undervisere og studeren-de.

I kursusmoduler arbejdes der oftest med læringsmål indenfor videns- og færdighedsområdet.

I det følgende beskrives læringsmål og indhold for uddannelsens konstituerende elementer mere detaljeret. Det foreløbige indhold og læringsmål for de enkelte moduler fremgår af det medsendte udkast til studieordning for uddannelsen.

Projektmoduler – 45 ECTS-point
Bearbejdning, perception, analyse og fortolkning af diagnostisk og fusioneret billedmateriale – klinik og forskning.

Mål:
Den studerende skal tilegne sig og anvender viden om teoretiske og eksperimentelle per-spektiver på muligheder og begrænsninger i manipulation af algoritmer til præ- og postpro-cessing af billeddata ved selvvalgt billeddiagnostisk modalitet, der omfatter CT- eller MR-teknologi samt viden om undersøgelse og analyse af perception af diagnostisk billedmateria-le.
Den studerende skal kunne anvende viden om metoder til undersøgelse og analyse af medicinsk billedmateriale til billedvejledt behandling og / eller fusionering af billedmateriale fra forskellige medicinske billedmodaliteter i konkret sammenhæng.

Den studerende skal gennem alle tre projektmoduler tilegne sig viden om ”State of the Art” for det pågældende område og har for hvert af de tre projektområder kompetencer til at anvende viden og færdigheder til at gennemføre det selvvalgte projekt. Den studerende vil oparbejde kompetencer til at diskutere projektresultater i forhold til ”State og the Art,” og kunne anvende viden og færdigheder til at diskutere projektmetodens styrker, svagheder og konsekvenser for projektresultaters gyldighed og pålidelighed samt diskutere projektresultater og -metoder ift. potentialer for udvikling og forskning.

Indhold:
• Bearbejdning og analyse af billeddata – klinik og forskning. 15 ECTS-point
• Perception og fortolkning af diagnostisk billedmateriale. 15 ECTS-point
• Fusionering af billedmateriale fra forskellige modaliteter. 15 ECTS-point

Monofaglige kursusmoduler – 15 ECTS-point
Undersøgelsesprotokoller CT og MR, medicinsk billedperception og fusioneret billedmateriale.

Mål:
Den studerende skal tilegne sig specialiseret viden baseret på højeste internationale forskning om muligheder og begrænsninger i at arbejde med optimering af billeddata ved CT, MR og fusioneret billedmateriale fra forskellige medicinske billedmodaliteter i balance med biologiske effekter samt metoder til analyse og perception af diagnostisk billedmateriale.

Kandidaten skal udvikle kompetencer til at anvende viden og færdigheder om perception og fortolkning af diagnostisk billedmateriale til at identificere potentialer for kontinuerlig optime-ring af protokoller i praksis i balance med den aktuelle biologiske effekt.

Indhold:
• Optimering af undersøgelsesprotokoller ved Magnetisk Resonans skanning (MR) og Computer Tomografi skanning (CT). 5 ECTS-point
• Medicinsk billedperception. 5 ECTS-point
• Fusionering af billedmateriale fra forskellige modaliteter. 5 ECTS-point.

Tværfaglige kursusmoduler – 20 ECTS-point
Biostatistik, kvalitetsudvikling og kliniske retningslinjer, kvalitative metoder samt organisation, projektledelse og implementering.

Mål:
Den studerende vil få viden om grundlæggende statistisk begrebsdannelse, kliniske relevante studiedesigns og metoder til kvalitetsvurdering af kliniske studier, herunder evidensbaseret viden om kliniske retningslinjer og viden om den metodiske tilgang til udarbejdelse af disse.

Den studerende skal tilegne sig ligeledes viden om kvalitative dataindsamlingsmetoder og kan forstå forholdet mellem forskningsspørgsmål og valg af teori og metode samt tilegner sig viden om metoder til projektstyring og projektrapportering.

Den studerende skal udvikle kompetencer til at anvende viden og færdigheder om grundlæggende statistiske begreber til udregning og fortolkning af parametriske og ikke–parametriske metoder til regression og korrelation samt kan identificere og dokumentere kliniske kvalitetsbrist, der kan reduceres ved implementering af en klinisk retningslinje.

Den studerende skal udvikle kompetencer til, på et kritisk videnskabeligt grundlag, at udvælge og operationalisere relevante kvalitative metoder til klinisk forskning, udvikling og evidensbaseret praksis samt kompetencer til at begrunde valg af planlægningsværktøjer og være aktiv deltager i et projekt – enten som kvalificeret projektdeltager eller som projektleder.

Indhold:
• Biostatistik med henblik på klinisk forskning, klinisk udvikling og evidensbaseret prak-sis. 5 ECTS-point
• Kvalitetsudvikling og kliniske retningslinjer. 5 ECTS-point
• Kvalitative metoder med henblik på klinisk forskning, klinisk udvikling og evidensba-seret praksis. 5 ECTS-point
• Organisation, projektledelse og implementering. 5 ECTS-point

Valgfrie elementer – 10 ECTS-point
Den kandidatstuderende skal med valgfagene tone sin uddannelse og arbejde I dybden inden for det valgte fagområde

Mål:
Den studerende skal have viden om det valgte område baseret på højeste internationale forskning.
Den studerende skal have kompetencer til at anvende viden og færdigheder til at anvende valgfagets indhold så det understøtter det overordnede formål med uddannelsen, at kandida-ten har specialiseret viden baseret på højeste international forskning indenfor radiografisk teknologi.

Indhold:
Valgfag 1. 5 ECTS-point
Valgfag 2. 5 ECTS-point

Der vil blive tale om en liste over studienævnets prægodkendte kurser suppleret med mulig-hed for at vælge andre under forudsætning af studienævnets godkendelse

Kandidatspeciale: Radiografisk teknologi – 30 ECTS-point
Mål:
Den studerende skal via specialet tilegne sig specialiseret viden inden for radiografisk tekno-logi og kan redegøre for samt reflektere over specialiseret viden samt identificere problem-stillinger på et videnskabeligt grundlag.

Den studerende skal have kompetencer til at anvende viden og færdigheder til at styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller.

Den studerende skal kunne igangsætte og gennemføre forskellige typer forsknings- og udviklingsprojekter, der kræver fagligt og tværfagligt samarbejde.

Den studerende skal være i stand til at fremme og udvikle anvendelse af billeddannende og stråleterapeutiske teknologier inden for sundhedsspecialerne radiologisk billeddiagnostik, nuklearmedicinsk billeddiagnostik og stråleterapi, kunne forholde sig kritisk til anvendelsen af billeddannende og stråleterapeutiske teknologier samt tage ansvar for egen faglige udvikling og specialisering.

Begrundet forslag til taxameterindplacering
Takst 3. Der er tale om en ren sundhedsvidenskabelig uddannelse

Forslag til censorkorps
Censorkorpset for folkesundhedsvidenskabelige og relaterede uddannelser.

Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil - Upload PDF-fil på max 30 sider. Der kan kun uploades én fil.
KA i radiografisk teknologi - Dokumentation af efterspørgslen på uddannelsesprofilen (samt aftagerrapport).pdf

Kort redegørelse for behovet for den nye uddannelse
Universitetet har gennemført en analyse af det samfundsmæssige behov for uddannelsen (kapitel 4 i dokumentation af efterspørgslen på uddannelsesprofilen) som har vist, at der ek-sisterer et behov, at der fremadrettet vil være et voksende behov for radiografer med en kandidatuddannelse i radiografisk teknologi samt, at der er tale om et kompetencebehov, som ikke kan imødekommes med de eksisterende uddannelser.

Behovet for at radiografer kan videreuddannes på kandidatniveau og med et indhold som beskrevet for kandidatuddannelse i radiografisk teknologi er begrundet i følgende sam-fundsmæssige udviklingstendenser, som beskrives uddybende i det efterfølgende (se også afsnit 4.1 i dokumentation af efterspørgslen på uddannelsesprofilen):
- den teknologiske udvikling inden for det billeddiagnostiske og stråleterapeutiske om-råde
- stadig mere komplekse undersøgelses- og behandlingsmetoder inden for det billed-diagnostiske og stråleterapeutiske område
- et stadig stigende antal borgere / patienter, der skal undersøges og behandles
- sundhedssystemets udfordringer med at overholde de politiske mål og forventninger (ventetider).

Indholdet i kandidatuddannelsen i radiografisk teknologi vil kunne bidrage til, at der er det bedste evidensbaserede grundlag for undersøgelser og behandling inden for de områder, hvor der anvendes billeddannende modaliteter. Der vil især blive lagt vægt på Magnetisk Resonans skanning (MR) og Computer Tomografi skanning (CT) samt de nyere undersøgel-sesmetoder, hvor forskellige modaliteter fusioneres som Positron Emissions Tomografi (PET)–CT og PET-MR. Kandidatens specialiserede viden om modaliteternes billeddannende og billedbehandlende teknologier gør vedkommende i stand til at analysere og vurdere tek-nologiernes muligheder, og på den baggrund udvikle undersøgelsesprotokoller, der sikrer effektiv udnyttelse af apparatur samtidig med opretholdelse af den bedst opnåelige billedkvalitet i forhold til den biologiske effekt, undersøgelsesmodaliteterne har på mennesket. Kandi-daten vil være i stand til at indgå i samarbejde med bl.a. ingeniører, radiologer og fysikere om udvikling og forskning og vil i den sammenhæng kunne bidrage med nye perspektiver på baggrund af sin viden om betydningsfulde faktorer i klinisk praktisk udførelse af undersøgelser.

Ud over at dimittender fra kandidatuddannelsen i radiografisk teknologi vil kunne bidrage direkte i den kliniske praksis, vil uddannelsens dimittender også indirekte kunne bidrage til den kliniske praksis i kraft af udvikling af det indhold, der undervises i på radiografuddannelserne, idet kandidaterne også vil kunne finde ansættelse på radiografuddannelserne. Endelig vil kandidatuddannelsen kunne udgøre grundlag for ph.d.-forløb og dermed udvikling af forskning, som adresserer nogle af de muligheder og udfordringer, som er inden for det billeddiagnostiske og stråleterapeutiske område.

Hvad angår tilbagemeldinger fra aftagere er disse, med undtagelse af Region Hovedstaden, der umiddelbart ikke ser et behov for en kandidatuddannelse i radiografi, i overvejende grad positive og kan se dimittenderne som fremtidige ansatte i de kliniske afdelinger. Tilsvarende gælder det for de tre professionshøjskoler, at de ser uddannelsen som relevant for professi-onen og som uddannelsesmæssig baggrund for ansatte undervisere på radiografuddannelserne.

Der er i sammenligning med de øvrige beskæftigede sundhedsfaglige professionsbachelorer relativt færre radiografer med en kandidatuddannelse. Der er ikke umiddelbart noget objektivt grundlag for, at behovet for radiografer med en kandidatuddannelse er mindre end hvad angår de øvrige sundhedsfaglige professioner.

AAU vurderer på baggrund af de ovenstående konklusioner, at der eksisterer et tydeligt behov for en kandidatuddannelse i radiografisk teknologi. Behovet for forsat udvikling og kvalitetssikring inden for radiografien som følge af samfundsudviklingen, vidensudviklingen og den teknologiske udvikling, kræver et kompetenceløft inden for radiografprofessionen, som ift. de øvrige sundhedsfaglige professioner er underrepræsenteret ift. andelen af kandidater.

Universitetet har som en del af udviklingen af uddannelsen, og med inddragelse af aftagere, foretaget en vurdering af om nedenstående beslægtede uddannelser kan imødekomme arbejdsmarkedets behov på længere sigt (se afsnit 5.2 i dokumentation af efterspørgslen på uddannelsesprofilen for kandidatuddannelsen):
• Kandidatuddannelse i Klinisk Videnskab og Teknologi (KVT), udbydes af AAU
• Masteruddannelse i medicinsk billeddiagnostik, udbydes af Syddansk Universitet (SDU)
• Kompetenceudviklingsforløb i beskrivende radiograf, udbydes af SDU
• Sundhedsfaglig kandidatuddannelse, udbydes af Aarhus Universitet (AU), SDU og Københavns Universitet (KU).

Universitetets konklusion er, at den monofaglige kandidatuddannelse i radiografisk teknologi adskiller sig fra de eksisterende uddannelser og vil kunne opfylde behovet for et selvstændigt uddannelsestilbud til professionsbachelorer i radiografi og dermed medføre, at der kommer en mulighed for et evidensbaseret og fagligt kompetenceløft til radiografprofessionen. Kandi-datuddannelsen i radiografisk teknologi med toning mod CT og MR vil opfylde aftagernes behov for ekspertviden på disse komplekse og teknologiske avancerede modaliteter samt i et stadig mere kvalitetsorienteret aftagerfelt sikre aftagerne udviklingsbaseret anvendelse af billeddannende og stråleterapeutiske teknologier.

AAU vil med kandidatuddannelsen i radiografisk teknologi sikre, at der på det danske arbejdsmarked fremadrettet skabes et tidssvarende udbud af fagprofessionelle med en kvali-tetssikret og kompetencegivende uddannelse, som kan bruges til at fremme og udvikle relevant anvendelse af billeddannende og stråleterapeutiske teknologier. Universitetet vurderer, at der på nuværende tidspunkt ikke findes eksisterende uddannelser, der kan dække dette identificerede samfundsmæssige behov.

Underbygget skøn over det samlede behov for dimittender
AAU vurderer, på baggrund af analysen af det nuværende og fremtidige behov for uddannelsens dimittender på arbejdsmarkedet i dokumentationen af efterspørgslen på uddannelsesprofilen, at der i løbet af en 5-årig periode vil komme en betydelig efterspørgsel på radiografer med en radiograffaglig kandidatuddannelse. Men da det vil være nyt for arbejdsmarkedet, at der er radiografer på kandidatniveau, har AAU anlagt et forsigtigt skøn og vurderer, at der de første to år med dimitterende kandidater (2017 og 2018), vil være behov for fem dimittender.

Begrundelsen for, at AAU vurderer, at der efter en opstartsperiode vil være et betydeligt behov for dimittender, er a) udviklingstendenser ved det radiograffaglige beskæftigelsesområde, b) bredden i det radiograffaglige beskæftigelsesområde og c) den udvikling som de øvrige sundhedsprofessioner har gennemgået.

Som det fremgår af redegørelsen for behovet for den nye uddannelse på arbejdsmarkedet, er der karakteristika og udviklingstendenser vedr. det radiograffaglige område, som begrunder, at der er behov for radiografer på kandidatniveau til at supplere professionsbachelorerne i radiografi. Dette gælder bl.a. den hastige teknologiske udvikling inden for det billeddiagnostiske og stråleterapeutiske område samt stadig mere komplekse undersøgelses- og behandlingsmetoder inden for det billeddiagnostiske og stråleterapeutiske område.

På baggrund af aftagertilbagemeldingerne vurderes det, at der kan ansættes en – to kandidater i alle de afdelinger, hvor der anvendes billeddannende modaliteter (fx på billeddiagnostiske, nuklearmedicinske og stråleterapi afdelinger).

Aftagerdialogen viser endvidere, at dimittender formentlig vil blive ansat som undervisere på radiografuddannelserne samt, at de ses som potentielle medarbejdere i private virksomheder med funktioner i tilknytning til udvikling, produktion og salg af bl.a. røntgenudstyr.

Endelig forventes der en voksende efterspørgsel på forskeruddannede inden for radiograf-området. Da der i dag kun er én radiograf med en ph.d.-grad, anses det for at være meget sandsynligt, at en del af kandidatuddannelsens dimittender fortsætter i ph.d.-forløb.

Det er sandsynligt at radiografprofessionen – forsinket - kommer til at gennemgå samme udvikling, som der har været inden for især sygeplejerskernes men også øvrige sundheds-professionelles beskæftigelsesområder, hvad angår forskningsudvikling og ansættelse af professionsspecifikke kandidater. Dette taler også for, at der inden for en femårig periode vil komme en betydelig efterspørgsel efter dimittender fra kandidatuddannelsen i radiografisk teknologi.

Hvilke aftagere/aftagerorganisationer har været inddraget i behovsundersøgelsen?
I behovsafdækningen har Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets aftagerpaneler været inddraget. Endvidere har der været gennemført dialog med repræsentanter fra regioner, hospitalsafdelinger, medicotekniske afdelinger, private virksomheder, uddannelsesinstitutioner samt faglige organisationer og selskaber. For en uddybet beskrivelse, henvises der til afsnit 2.2. i dokumentationen af efterspørgslen på uddannelsesprofilen, mens der henvises til s. 25 i den medsendte aftagerrapport for en samlet oversigt over de konkrete involverede aftagere.

Udvælgelsen af aftagerrepræsentanter er sket systematisk og i dialog mellem udviklingsgruppen, udviklernes faglige netværk og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Der er i ud-vælgelsen lagt vægt på at inddrage aftagere, som har kunnet forholde sig til uddannelsen ud fra den enkelte enheds (afdeling/praksis mv.) perspektiv og aftagere, som har kunnet forholde sig til uddannelsen ud fra et bredere og mere generelt perspektiv. Samtidig har det været intentionen at inddrage aftagere repræsentativt, fx fra både større og mindre enheder, forskellige specialeområder og faggrupper samt forskellige dele af landet mv.

Uddannelsesudviklingsgruppen har endvidere været sammensat således at interessenter fra Aalborg Universitetshospital og fra radiografuddannelsen på professionshøjskolen UCN har været repræsenteret og deltaget aktivt i udviklingen.

Hvordan er det sikret, at den nye uddannelse matcher det påviste behov?
Universitetet har gennemført en analyse af relevante samfundsmæssige udviklingstendenser (se bl.a. afsnit 4.1 i dokumentation af efterspørgslen for uddannelsesprofilen) og bl.a. på den baggrund udviklet uddannelsen. Universitetet har derudover via aftagerdialogen identificeret aftagernes konkrete behov for kandidater inden for radiografien, som kan sammenfattes således:
- der er behov for medarbejdere der er uddannet ”ind i” professionen
- uddannelsen skal både sigte mod erhvervsfunktioner med et forsknings- og udvik-lingsmæssigt indhold og mod kliniske erhvervsfunktioner
- der skal være fokus på det fagspecifikke / det monofaglige men gerne med tværfaglig elementer.

På baggrund af aftagerdialogen er der sket uddannelsesmæssige ændringer – herunder er navnet ændret fra kandidat i radiografi til kandidat i radiografisk teknologi. Endvidere er der sket en toning af uddannelsen, så den bedre imødekommer aftagernes ønske om løsning af opgaver i tilknytning til CT og MR. For den uddybende dokumentation af og sammenhæng mel-lem aftagernes konkrete behovstilkendegivelser, aftagerbidrag og (udvikling af) uddannelsens kompetenceprofil og erhvervssigte henvises der til kapitel 3 i dokumentation af efterspørgslen på uddannelsesprofilen.

Uddannelsen og dens indhold er således udviklet således at det identificerede behov matches:

1. semesters tema er Bearbejdning og analyse af billeddata – klinik og forskning. Semesteret omfatter optimering af undersøgelsesprotokoller ved Magnetisk Resonans skanning (MR) og Computer Tomografi skanning (CT) med henblik at udvikle kandidatens kompetencer til at anvende modaliteterne CT og MR og udvikle denne anvendelse i klinisk praksis på et evi-densbaseret grundlag. Den studerende studerer biostatistik og kvalitetsudvikling med henblik på at videreudvikle sine kompetencer til at udvikle og forske i klinisk praksis.

På 2. semester er fokus perception og fortolkning af diagnostisk billedmateriale. Den stude-rende øger sin viden og færdigheder i forhold til syn og kognition samt hvordan disse men-neskelige faktorer har indflydelse på fortolkning af diagnostisk billedmateriale. Den studeren-de udvikler kompetencer til at forske i og udvikle optimering af processer og beslutningsstøtte i relation til tolkning af diagnostisk billedmateriale i klinisk praksis.

3. semesters omdrejningspunkt er fusionering af billedmateriale og billedvejledt behandling.
Semesteret indeholder viden om anvendelse af medicinsk billedmateriale til billedvejledt be-handling samt muligheder og begrænsninger i fusionering af billedmateriale fra forskellige medicinske billedmodaliteter (CT, MR, PET, UL), og kandidaten udvikler kompetencer til at forske i og optimere processer i relation til fusionering af billedmateriale og billedvejledt be-handling. Den studerende studerer elementerne i projektstyring og udvikler kompetencer til styring af udviklings- og forskningsprojekter i klinisk praksis.

På 4. semester gennemføres kandidatspeciale i radiografisk teknologi. Gennem arbejdet med specialet tilegner den studerende sig specialiseret viden inden for radiografisk teknologi og anvender videnskabelige metoder til at udvikle klinisk praksis. Den studerende udvikler færdigheder i at formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger samt kompetencer til at styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller og som kræver fagligt og tværfagligt samarbejde.

Sammenhæng med eksisterende uddannelser
Uddannelsen henvender sig til professionsbachelorer i radiografi samt som videreuddannelse for allerede ansatte på hospitaler m.v.

Uddannelsens dimittender vil kunne videreuddanne sig på forskellig vis afhængig af jobfunktion og karriereperspektiv. I funktioner med ledelse og administration vil en masteruddannelse med fokus på ledelse kunne være relevant. I funktioner med undervisning og formidling vil en masteruddannelse med et indholdsmæssigt fokus på pædagogik / læring / didaktik være relevant. Endelig vil kandidatuddannelsen kunne udgøre grundlaget for ph.d.-indskrivning, hvis dimittenden vil gå forskervejen.


Uddannelsesudviklingsgruppen har vurderet, at nedenstående uddannelser kan karakterise-res som beslægtede, hvorfor der som en del af udviklingen af uddannelsen er udarbejdet en sammenlignende analyse med disse beslægtede uddannelser (se afsnit 4.2 i dokumentation af efterspørgslen på uddannelsesprofilen for kandidatuddannelsen), ligesom aftagerne er blevet præsenteret for disse uddannelser:
• Kandidatuddannelse i Klinisk Videnskab og Teknologi (KVT), udbydes af AAU
• Masteruddannelse i medicinsk billeddiagnostik, udbydes af Syddansk Universitet (SDU)
• Kompetenceudviklingsforløb i beskrivende radiograf, udbydes af SDU
• Sundhedsfaglig kandidatuddannelse, udbydes af Aarhus Universitet (AU), SDU og Københavns Universitet (KU).

Uddannelsen i radiografisk teknologi adskiller sig overordnet set fra de øvrige beslægtede uddannelses- og undervisningstilbud i Danmark ved at være en monofaglig uddannelse på kandidatniveau, som er formelt forskningsbaseret og kompetencegivende (dvs. akkrediteret og udbudt i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen) inden for det radiologiske, stråletera-peutiske og nuklearmedicinske område.

I Danmark findes på nuværende tidspunkt således blot uddannelsestilbud i form af tværfagli-ge kandidat- og masteruddannelser, og hvad angår masteruddannelsen i medicinsk billeddi-agnostik adskiller kandidatuddannelsen i radiografisk teknologi sig ved at have fokus på bil-leddannende og billedbehandlende teknologi, dvs. forudsætningerne for diagnosticérbare billeder, mens masteruddannelsen i medicinsk billeddiagnostisk har hovedvægt på det mere lægefaglige; dvs. hvilke diagnoser, der kan stilles på baggrund af diagnostiske billeder.

For så vidt angår kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi (KVT), er det en tværfaglig uddannelse, og projektgrupperne består typisk af studerende med forskellige sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Sigtet med KVT er at uddanne dimittender med kompetencer til relevant anvendelse af teknologi inden for sundhedssektoren. Da radiografer anvender særdeles specialiserede teknologier, vurderes det, at dimittenderne ikke vil kunne komme på et tilstrækkeligt højt og specialiseret niveau, hvis det skal ske inden for rammerne af KVT. De to forhold at KVT er tværfaglig samt at det radiograffaglige felt ar-bejder med teknologier på et højere niveau / en anden og mere integreret måde bevirker, at de to uddannelser har et forskelligt sigte.

Kandidatuddannelsen i radiografisk teknologi adskiller sig ved det monofaglige udviklingspotentiale samt muligheden for kunne arbejde med praksisnære problemstillinger gennem det problembaserede projektarbejde, der kan kvalitetsudvikle og -sikre den fortsatte forskning og udviklingsbasering for radiografprofessionen og dermed bidrage til gode og sammenhængende patientforløb.

Universitetets sammenligning med beslægtede uddannelser understøttes desuden af, at der ikke i dialogen med aftagere er fremkommet synspunkter om væsentlige overlap med andre uddannelser, hvilket uddybes i det følgende.

Blandt aftagerne var der ønsker om videreuddannelsesmuligheder inden for modalitetsfunk-tioner som CT og MR og gerne mindst på masterniveau, men her påpeges det fra professi-onshøjskolen University College Nordjylland, at en kandidatuddannelse er på 120 ECTS og derved kan der opnås større og dybere viden sammenlignet med masteruddannelsen i bil-leddiagnostik, der kun er på 60 ECTS.

En aftagerrepræsentant fra Aarhus Universitetshospital finder, at der er behov for at løfte niveauet for professionen og skriver: ”Bliver kandidatuddannelsen i radiografi mere specifikt rettet mod specialer kan vi uddanne i Danmark.” Aftageren påpeger, at der lægges op til dybde frem for bredde i denne kandidatuddannelse. I de to andre kandidatuddannelser der er beskrevet for aftagerne, er der lagt vægt på det tværfaglige, og der skal de studerende selv tone uddannelsen mod eget fagprofessionelle felt. Den ledende bioanalytiker fra Nukle-armedicinsk afdeling og PET Center skriver ligeledes, at ”[d]et er en mere oplagt akademisk karrierevej for radiografer end de øvrige tilbud, og det vil være godt for faget som helhed. De øvrige uddannelser er mere tværfaglige, hvilket understøtter dimittenderne i at skulle indgå i tværfaglige enheder, men det gør også kompetenceprofilerne for de øvrige uddannelser mere brede. Her kan der jo blive tale specialister.”

Kandidatuddannelsen i radiografisk teknologi adskiller sig som nævnt fra de beslægtede kandidatuddannelser ved det monofaglige udviklingspotentiale samt muligheden for i det problembaserede projektarbejde at kunne arbejde med praksisnære problemstillinger, der kan kvalitetsudvikle og -sikre den fortsatte forskning og udviklingsbasering for fagprofessionen og dermed sikre patienterne gode og sammenhængende forløb, hvor netop den radiografiske baggrund vil være et plus i forhold til de øvrige uddannelser, som den medicotekniske chef fra Region Syddanmark Medicoteknik skriver.

Afdelingsradiografen fra Regionshospitalet Silkeborg finder ikke, at der er overlap mellem kandidat i radiografisk teknologi og øvrige eksisterende uddannelser, ligesom Region Nordjylland skriver følgende: ” Der vil blive set imødekommende på kandidatuddannelse i radio-grafi, og særligt med en placering i Aalborg, der vil have stor betydning for Region Nordjyl-lands rekrutterings- og uddannelsesmuligheder. Der ses ikke overlap i forhold til eksisterende uddannelser, men kandidatuddannelsen ses som et selvstændigt uddannelsestilbud til radiografer, og vil alt andet lige medføre et fagligt kompetenceløft til professionen. ”

Kandidatuddannelse i radiografisk teknologi adskiller sig således indholdsmæssigt fra de øvrige uddannelser ved både at have et monofagligt sigte, der sikrer kandidaten kompetencer til at fremme udvikling i anvendelse af billeddannende og stråleterapeutiske teknologier, og ved gennem de fælles moduler at have et tværfagligt sigte, der sikrer kandidaten kompe-tencer til at fremme udvikling af gode og sammenhængende patientforløb på baggrund af et tværfagligt perspektiv på identifikation og udforskning af problemstillinger på tværs af enheder i hospitalsvæsenet. Kandidatuddannelsen i radiografisk teknologi er den eneste uddan-nelse, der på kandidatniveau giver mulighed for at arbejde med og fordybe sig indenfor klinisk anvendelse af CT og MR billedmodaliteterne samt nye, komplekse fusionsmodaliteter som fx PET- CT og PET-MR, hvilket sikrer kandidaten kompetencer til at udvikle og optimere undersøgelsesprotokoller på eksisterende og nye modaliteter på et evidensbaseret grundlag.

Kandidatuddannelsen i radiografisk teknologi adskiller sig ift. erhvervsfunktion fra de øvrige uddannelser ved at være målrettet jobfunktioner i relation til anvendelse og udvikling af samt forskning i brugen af billeddannende modaliteter til patientundersøgelse, enten på klinikker med direkte patientkontakt, eller på virksomheder, der udvikler og producerer apparatur.

Rekrutteringsgrundlag
Rekrutteringsgrundlaget er professionsbachelorer i radiografi – såvel de professionsbachelo-rer der er dimitteret i perioden 2005 – 2014 og som er i beskæftigelse eller som er ledige, som de professionsbachelorer der vælger at fortsætte direkte på en kandidatuddannelse. Endvidere vil der kunne optages radiografer, der ikke er professionsbachelorer (efter studie-ordningens nærmere bestemmelser).

Der er i perioden 2005 – 2012 dimitteret 723 professionsbachelorer i radiografi fra de tre pro-fessionshøjskoler, der uddanner radiografer (UCL, Odense: 263, Metropol, København: 251; UCN, Aalborg: 209). Der blev i 2013 optaget 216 studerende på de tre radiografuddannelser (UCL, Odense: 72; Metropol, København: 90; UCN, Aalborg: 54).

I perioden 2005 – 2012 er der kun 7 professionsbachelorer i radiografi, der har påbegyndt en sundhedsvidenskabelig kandidatuddannelse (jf. afsnit 6.4 i dokumentation af efterspørgslen på uddannelsesprofilen). Andre kandidatuddannelser vil således ikke i væsentlig grad blive påvirket.

Forventet optag
Universitetet har i efteråret 2013 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt Professi-onshøjskolen UCN’s studerende på de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser, der blandt andet viser, at de radiografstuderende ved UCN udtrykker en stor interesse for en kandidatuddannelse i radiografi på AAU. På baggrund af den hidtidige meget lave frekvens af professionsbachelorer i radiografi, der tager en kandidatuddannelse og en mulig relativt lav mobilitet af professionsbachelorer i radiografi uddannet i København og Odense, forventes i en opstartsperiode et relativt lille optag på mellem 5 og 10 studerende. På længere sigt, hvor efterspørgslen på kandidater med kompetencer svarende til den ansøgte uddannelses kompetenceprofil forventes at stige (jf. analysen af det nuværende og fremtidige samfunds-mæssige behov i kapitel 6 af dokumentation for efterspørgslen på uddannelsesprofilen), er det sandsynligt, at flere professionsbachelorer i radiografi, herunder især fra UCN, vil søge ind på uddannelsen (jf. nedenstående analyse af besvarelserne fra en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt UCN’s studerende).

I det følgende gengives de analyser, som ligger til grund for vurderingen af det forventede antal ansøgere.

Det forventes, at ansøgere til uddannelsen først og fremmest vil være dimittender fra radiografuddannelsen på UCN eller radiografer, som er i beskæftigelse i Nordjylland og Midtjylland.

I forbindelse med udviklingen af kandidatuddannelsen i radiografisk teknologi har universitetet endvidere som nævnt gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt de studerende på UCN’s sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Spørgeskemaundersøgelsen har haft til formål at afdække, hvilke overvejelser professionsbachelorstuderende på de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på UCN har gjort sig i forhold til at eventuelt at læse en kandidatuddannelse efter færdiggørelsen af deres bachelor.

Spørgeskemaet er udsendt til 167 radiograf-studerende og 81 har besvaret hele spørgeskemaet (en svarprocent på 48,5 %) og enkelt, der har lavet en delvis besvarelse.

Af de 82 studerende som har besvaret spørgeskemaets første spørgsmål, er der 45 (54,9 %), der har overvejet at tage en kandidatuddannelse og 16 (19,5 % ved ikke), der er uafklarede (se afsnit 7, tabel 7A i dokumentation af efterspørgslen på uddannelsesprofilen).

De studerende er endvidere blevet spurgt, om de har overvejet en bestemt kandidatuddannelse. Her er der 7 (8,6 %), der svarer ja og 74 (91,4 %), der svarer nej. Dette er sandsynligvis udtryk for, at der ikke findes kandidatuddannelser entydigt målrettet radiografer, idet det er et markant andet billede end for de sundhedsfaglige professionsbachelorstuderende på UCN som helhed, hvor 20,4 % har overvejet en bestemt kandidatuddannelse.

Tabel 7B (se afsnit 7 i Dokumentation af efterspørgslen på uddannelsesprofilen) viser respondenternes svar på spørgsmålet om, hvilke faktorer, der ville have betydning for deres valg af kandidatuddannelse, såfremt de skulle vælge en kandidatuddannelse som overbyg-ning på deres professionsbacheloruddannelse.

Overordnet set fremhæver 637 af 708 (90 %) respondenter, at faktoren ”at det er den helt rigtige kandidatuddannelse for mig” er betydende for deres valg af en evt. kandidatuddannelse.

Blandt de studerende på radiografuddannelsen er geografien af stor betydning. 51 af 81 (63 %) fremhæver at det er betydende om uddannelsen kan læses på AAU, mens 28 af 81 (34,6 %) fremhæver at det er betydende om uddannelsen kan læses på et af de tre andre universi-teter (AU, SDU eller KU).

Tabel 7C (se afsnit 7 i dokumentation af efterspørgslen på uddannelsesprofilen) viser respondenternes svar på spørgsmålet om, hvorvidt respondenterne ville søge ind på en monofaglig kandidatuddannelse, der bygger direkte ovenpå deres professionsbacheloruddannelser, hvis en sådan blev udbudt af AAU.

Den største tilslutning blandt respondenterne findes på radiografuddannelsen, hvor hele 51 af 81 (63 %) ifølge undersøgelse ville søge ind på en monofaglig kandidatuddannelse i radiografisk teknologi, hvis AAU udbød en sådan. Derudover er der 24 (18,2 %) der har svaret ved ikke og kun 6 (7,4 %) har svaret direkte nej.

På baggrund af undersøgelsen kan det således konkluderes, at de radiografstuderende ved UCN udtrykker stor interesse for en kandidatuddannelse i radiografisk teknologi på AAU.

Hvis relevant: forventede praktikaftaler
Ikke relevant.

Hermed erklæres, at ansøgning om prækvalifikation er godkendt af institutionens rektor
Ja

Status på ansøgningen
Afslag

Ansøgningsrunde
2014 - 1

Afgørelsesbilag - Upload PDF-fil
Afgørelse_AAU_Radiograf.pdf

Samlet godkendelsesbrev