Professionsbachelor (overbygning) - Energimanagement - University College Nordjylland
University College Nordjylland
02/02-2014 19:47
2014 - 1
Godkendt
Ansøgningstype
Ny uddannelse
Udbudssted
Aalborg; University College Nordjylland
Er institutionen institutionsakkrediteret?
Nej
Er der tidligere søgt om godkendelse af uddannelsen eller udbuddet?
Nej
Uddannelsestype
Professionsbachelor (overbygning)
Uddannelsens fagbetegnelse på dansk fx. kemi
Energimanagement
Uddannelsens fagbetegnelse på engelsk fx. chemistry
Energy Management
Den uddannedes titel på dansk
Professionsbachelor i Energimanagement
Den uddannedes titel på engelsk
Bachelor´s Degree in Energy Management
Hvilket hovedområde hører uddannelsen under?
Tekniske område
Hvilke adgangskrav gælder til uddannelsen?
Der gives direkte adgang via erhvervsakademiuddannelserne:
• Energiteknolog AK
• Automationsteknolog AK
• Installatør VVS
• Installatør EL
Ingen specifikke adgangskrav.
Adgang via relevant erhvervsakademiuddannelse.
Ingen specifikke adgangskrav.
• Energiteknolog AK
• Automationsteknolog AK
• Installatør VVS
• Installatør EL
Ingen specifikke adgangskrav.
Adgang via relevant erhvervsakademiuddannelse.
Ingen specifikke adgangskrav.
Er det et internationalt uddannelsessamarbejde?
Nej
Hvis ja, hvilket samarbejde?
Hvilket sprog udbydes uddannelsen på?
Dansk
Er uddannelsen primært baseret på e-læring?
Delvis
ECTS-omfang
90
Beskrivelse af uddannelsen
Nedenstående beskrivelse er udviklet i samarbejde med Københavns Erhvervsakademi og Erhvervsakademi Lillebælt.
Formål med uddannelsen
Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i Energimanagement er at kvalificere den uddannede til selvstændigt og professionelt at kunne udføre energianalyse, energioptimering og energimanagement i forhold til komplekse energisystemer i bygninger, installationer og industrielle anlæg. Herunder sikre integrerede helhedsløsninger igennem tværfagligt overblik og bred teknisk viden.
Erhvervssigte
Sigtet med overbygningsuddannelsen til professionsbachelor i Energimanagement er at opfylde det voksende behov for specialister hos især installations-, produktions- og rådgivningsvirksomhederne indenfor energimanagement.
Den uddannede professionsbachelor i Energimanagement vil være kvalificeret til selvstændigt og professionelt at varetage funktionsområder indenfor: drift, monitorering, analyse, projektering, rådgivning, energiledelse mv. i bygninger, installationer og industrielle anlæg.
Energimanagement som arbejdsområde, drejer sig hovedsageligt om at administrere energiforbruget i detaljer. For at kunne være velinformeret om energiforbruget i en virksomhed, kræver det bred forståelse af de tekniske forhold, samt mulighed for at overvåge energibelastninger og energiforbrugere, herunder registrere hvad og hvornår de bruges, samt hvor meget der betales for det aktuelle energiforbrug.
Med effektiv energimanagement kan der sættes rettidigt ind med justringer, optimeringer og investeringer, så det løbende sikres at energimålsætninger opnås og driften foregår mest energieffektiv og rentabel.
Der en tæt relation mellem energibesparelser og omkostningsstyring, som begge har direkte indvirkning på virksomhedens bundlinje. Energimanagement er derfor en vigtig støttefunktion, der kan øge produktiviteten i virksomheders og organisationers kerneforretningsområder ved at sikre og optimere energiforbruget.
Følgende er uddrag fra vedhæftede rapport: Professionsbachelor i energimanagement, Analyserapport.
"Det uddannelsesmæssige svar på, at energibesparelser må anskues helhedsorienteret og tværfagligt, har indtil nu været uddannelsen til Energiteknolog. I samtaler med energiteknologer og deres ledere i virksomhederne er der en generel positiv vurdering af uddannelsen. Flere nævner at energiteknologer angriber energibesparelser på nye måder, men de synliggør samtidigt, at virksomhederne har brug for disse kompetencer på et endnu højere niveau."
(Kilde: Professionsbachelor i energimanagement, Analyserapport, side 6-7)
”En ingeniør i en af de besøgte virksomheder udtrykker det på denne måde:
Citat: ”Energibesparelse skal bygges i alle andre relevante uddannelser for ingeniører, maskinmestre, teknikere og faglærte, og det skal man hele tiden følge op på… Men den energiledelsesmæssige side er et særligt område – det er et andet og meget mere omfattende perspektiv, som ingen vel har egentlig uddannelse i på nuværende tidspunkt.””
(Kilde: Professionsbachelor i energimanagement, Analyserapport, side 6)
Formål med uddannelsen
Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i Energimanagement er at kvalificere den uddannede til selvstændigt og professionelt at kunne udføre energianalyse, energioptimering og energimanagement i forhold til komplekse energisystemer i bygninger, installationer og industrielle anlæg. Herunder sikre integrerede helhedsløsninger igennem tværfagligt overblik og bred teknisk viden.
Erhvervssigte
Sigtet med overbygningsuddannelsen til professionsbachelor i Energimanagement er at opfylde det voksende behov for specialister hos især installations-, produktions- og rådgivningsvirksomhederne indenfor energimanagement.
Den uddannede professionsbachelor i Energimanagement vil være kvalificeret til selvstændigt og professionelt at varetage funktionsområder indenfor: drift, monitorering, analyse, projektering, rådgivning, energiledelse mv. i bygninger, installationer og industrielle anlæg.
Energimanagement som arbejdsområde, drejer sig hovedsageligt om at administrere energiforbruget i detaljer. For at kunne være velinformeret om energiforbruget i en virksomhed, kræver det bred forståelse af de tekniske forhold, samt mulighed for at overvåge energibelastninger og energiforbrugere, herunder registrere hvad og hvornår de bruges, samt hvor meget der betales for det aktuelle energiforbrug.
Med effektiv energimanagement kan der sættes rettidigt ind med justringer, optimeringer og investeringer, så det løbende sikres at energimålsætninger opnås og driften foregår mest energieffektiv og rentabel.
Der en tæt relation mellem energibesparelser og omkostningsstyring, som begge har direkte indvirkning på virksomhedens bundlinje. Energimanagement er derfor en vigtig støttefunktion, der kan øge produktiviteten i virksomheders og organisationers kerneforretningsområder ved at sikre og optimere energiforbruget.
Følgende er uddrag fra vedhæftede rapport: Professionsbachelor i energimanagement, Analyserapport.
"Det uddannelsesmæssige svar på, at energibesparelser må anskues helhedsorienteret og tværfagligt, har indtil nu været uddannelsen til Energiteknolog. I samtaler med energiteknologer og deres ledere i virksomhederne er der en generel positiv vurdering af uddannelsen. Flere nævner at energiteknologer angriber energibesparelser på nye måder, men de synliggør samtidigt, at virksomhederne har brug for disse kompetencer på et endnu højere niveau."
(Kilde: Professionsbachelor i energimanagement, Analyserapport, side 6-7)
”En ingeniør i en af de besøgte virksomheder udtrykker det på denne måde:
Citat: ”Energibesparelse skal bygges i alle andre relevante uddannelser for ingeniører, maskinmestre, teknikere og faglærte, og det skal man hele tiden følge op på… Men den energiledelsesmæssige side er et særligt område – det er et andet og meget mere omfattende perspektiv, som ingen vel har egentlig uddannelse i på nuværende tidspunkt.””
(Kilde: Professionsbachelor i energimanagement, Analyserapport, side 6)
Uddannelsens konstituerende faglige elementer
Professionsbacheloruddannelsen i Energimanagement består af følgende tre konstituerende elementer (kerneområder) i alt 45 ECTS, samt praktik 15 ECTS.
Energimanagement (15 ECTS)
Mål:
Målet er at den studerende tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer indenfor den organisatoriske og forvaltningsmæssige side af energimanagement, herunder energipolitik, lovgivning, energiledelse og ledelsesstrategier.
Indhold:
De studerende får indgående kendskab til de forvaltningsmæssige sammenhænge både på det politiske plan og på driftsniveau, herunder indføring i relevante certificeringer og støtteordninger. Endvidere arbejdes der med management og ledelse i praksis, herunder ressourcestyring, kvalitetssikring, personaleledelse og arbejdsmiljøhensyn. Der vil være fokus på, hvordan energimål og -strategier implementeres og integreres i organisationen og i den daglige drift.
Energioptimering (15 ECTS)
Mål:
Målet er at højne den studerendes videns- færdigheds- og kompetenceniveau indenfor energiteknik og energioptimering, herunder termodynamik og el-teknik, med henblik på at vurdere og sikre energirigtige løsninger i bygninger, installationer og industrielle anlæg.
Indhold:
Der vi være fokus på øget forståelse af optimeringsmuligheder for komplekse og sammensatte energitekniske anlæg og installationsløsninger, samt samspillet og synergien med de omgivende bygninger, herunder problemstillinger og sammenhænge mellem vedvarende energiproduktion og energiforbrug.
Derudover vil der blive arbejdet med hvordan man sikrer energirigtig projektering i industriens bygninger, installationer og anlæg, herunder vurdering og formidling af komplekse løsningsforslag.
Energianalyse (15 ECTS)
Mål:
Målet er at den studerende tilegner sig viden, færdighed og kompetencer indenfor empiri, videnskabsteori, analyse- og vurderingsmetoder, med afsæt i måling, beregning og vurdering af energi- og miljøpåvirkninger i praksis.
Indhold:
Fokus vil være på empiri og analysemetoder med henblik på udvikling, indsamling og bearbejdning af data indenfor energiparametre i bygninger, installationer og industrielle anlæg. Herunder videnskabsteori, vurderingsmetoder, måleteknik og konstruktion af modeller, samt behandling og formidling af resultater.
Der vil blive arbejdet med problemstillinger og sammenhænge mellem energibesparelser og internt/eksternt miljøpåvirkning.
De studerende vil få indføring i brugerdreven innovation i praksis, forandringsprocesser og teknologiudvikling.
Energimanagement (15 ECTS)
Mål:
Målet er at den studerende tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer indenfor den organisatoriske og forvaltningsmæssige side af energimanagement, herunder energipolitik, lovgivning, energiledelse og ledelsesstrategier.
Indhold:
De studerende får indgående kendskab til de forvaltningsmæssige sammenhænge både på det politiske plan og på driftsniveau, herunder indføring i relevante certificeringer og støtteordninger. Endvidere arbejdes der med management og ledelse i praksis, herunder ressourcestyring, kvalitetssikring, personaleledelse og arbejdsmiljøhensyn. Der vil være fokus på, hvordan energimål og -strategier implementeres og integreres i organisationen og i den daglige drift.
Energioptimering (15 ECTS)
Mål:
Målet er at højne den studerendes videns- færdigheds- og kompetenceniveau indenfor energiteknik og energioptimering, herunder termodynamik og el-teknik, med henblik på at vurdere og sikre energirigtige løsninger i bygninger, installationer og industrielle anlæg.
Indhold:
Der vi være fokus på øget forståelse af optimeringsmuligheder for komplekse og sammensatte energitekniske anlæg og installationsløsninger, samt samspillet og synergien med de omgivende bygninger, herunder problemstillinger og sammenhænge mellem vedvarende energiproduktion og energiforbrug.
Derudover vil der blive arbejdet med hvordan man sikrer energirigtig projektering i industriens bygninger, installationer og anlæg, herunder vurdering og formidling af komplekse løsningsforslag.
Energianalyse (15 ECTS)
Mål:
Målet er at den studerende tilegner sig viden, færdighed og kompetencer indenfor empiri, videnskabsteori, analyse- og vurderingsmetoder, med afsæt i måling, beregning og vurdering af energi- og miljøpåvirkninger i praksis.
Indhold:
Fokus vil være på empiri og analysemetoder med henblik på udvikling, indsamling og bearbejdning af data indenfor energiparametre i bygninger, installationer og industrielle anlæg. Herunder videnskabsteori, vurderingsmetoder, måleteknik og konstruktion af modeller, samt behandling og formidling af resultater.
Der vil blive arbejdet med problemstillinger og sammenhænge mellem energibesparelser og internt/eksternt miljøpåvirkning.
De studerende vil få indføring i brugerdreven innovation i praksis, forandringsprocesser og teknologiudvikling.
Begrundet forslag til taxameterindplacering
Taxameterindplaceringen vurderes at ligge på niveau med overbygningsuddannelsen til Professionsbachelor i Teknisk manager offshore. Dette begrundes med at overbygningsuddannelsen til Professionsbachelor i Energimanagement i omfang, længde, udstyrsniveau mv. er sammenlignelig hermed.
Takstkatalog FFL 2012: Teknisk manager offshore, overbygning:
Takster ekskl. moms:
Undervisningstakst pr. STÅ: 69.000
Færdiggørelsestakst pr. elev: 8.700
Fællesudg.takst pr. STÅ: 11.900
Bygnings- takst pr. STÅ: 11.500
Praktik- takst pr. STÅ: 12.100
Takster inkl. moms:
Undervisningstakst pr. STÅ: 73.140
Færdiggørelsestakst pr. elev: 9.222
Fællesudg.takst pr. STÅ: 13.804
Bygnings- takst pr. STÅ: 13.685
Takstkatalog FFL 2012: Teknisk manager offshore, overbygning:
Takster ekskl. moms:
Undervisningstakst pr. STÅ: 69.000
Færdiggørelsestakst pr. elev: 8.700
Fællesudg.takst pr. STÅ: 11.900
Bygnings- takst pr. STÅ: 11.500
Praktik- takst pr. STÅ: 12.100
Takster inkl. moms:
Undervisningstakst pr. STÅ: 73.140
Færdiggørelsestakst pr. elev: 9.222
Fællesudg.takst pr. STÅ: 13.804
Bygnings- takst pr. STÅ: 13.685
Forslag til censorkorps
Professionsbacheloruddannelsen i Energimanagement ønskes tilknyttet det eksisterende censorformandskab; "Energi", som servicerer følgende uddannelser: Installatør EL, Installatør VVS, Automationsteknolog AK, Energiteknolog AK, Teknisk manager offshore samt Driftsteknolog offshore.
Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil - Upload PDF-fil på max 30 sider. Der kan kun uploades én fil.
Dokumentation PBA i Energimanagement.pdf
Kort redegørelse for behovet for den nye uddannelse
Igennem analyserapporten tegner der sig et tydeligt behov for en professionsbacheloroverbygning i Energimanagement, som kan sikre integrerede helhedsløsninger igennem tværfagligt overblik og bred teknisk viden. Især i industrien og installationsvirksomhederne er der brug for Energimanagerens kompetencer, men også indenfor energirådgivningsbranchen og i kommunerne tegner der sig et tydeligt behov.
Samtlige adspurgte virksomheder og brancheorganisationer vurderer at nævnte behov vil stige markant i fremtiden, både nationalt og internationalt, og peger i denne forbindelse på energimanagementkompetencerne som en mulig eksportvare for Danmark.
Følgende er uddrag fra vedhæftede rapport: Professionsbachelor i energimanagement, Analyserapport.
”Virksomhedernes behov for energimanagementkompetencer på professionsbachelorniveau er tydelige, og nogle spørger, hvorfor man ikke har lavet sådan en uddannelse for længe siden. Interviewpersonerne er uden forbehold af den opfattelse, at behovet for energimanagere kun går én vej. Behovet vil stige meget i de kommende år, er vurderingen – især i industrien og i installationsbranchen.
Det er opfattelsen hos både de interviewede ingeniører og maskinmestre at en overbygning på energiteknologen vil tilføre deres arbejdsområde nogle nødvendige kompetencer. En energimanager (maskinmester) i en stor virksomhed udtrykker det på denne måde:
Citat: ”Jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at en energiteknolog med en professionsbacheloroverbygning er noget vi kan bruge. Vi har selvfølgelig mange bygninger og derfor har vi både bygningskonstruktører og arkitekter ansat, men vi mangler en mere tværgående profil på et professionsbachelorniveau, der har energi som fokus til at supplere de kompetencer, vi ellers råder over. Der findes ikke en uddannelse i dag, der giver folk kompetencer i at kunne se og arbejde med helhederne inden for energiområdet på et højt niveau. Altså f.eks. at se den energimæssige sammenhæng mellem bygninger og produktion. ….””
(Kilde: Professionsbachelor i energimanagement, Analyserapport, side 17)
”Især i større installationsvirksomheder, der udfører opgaver inden for både el og VVS, oplever man i stigende grad et behov for tværfaglige medarbejdere på et relativt højt niveau. Ingeniørerne er normalt meget dygtige specialister, og installatørerne er også dygtige inden for deres felt, men har svært ved at integrere deres opgaver i en fælles løsning.”
(Kilde: Professionsbachelor i energimanagement, Analyserapport, side 13)
”Virksomhederne har gode erfaringer med energiteknologer, men man mener, at uddannelsen er for kort til, at man kan løfte tværgående komplekse projektledelsesopgaver.”
(Kilde: Professionsbachelor i energimanagement, Analyserapport, side 14)
”Hos energirådgiverne findes der flere energiteknologer ansat. Også her er der tilfredshed med de opgaver, de løser. Det er dog også her man finder den tydeligste markering af, at energiteknologer ikke kan håndtere analyser og beregninger i komplekse bygninger med produktionsanlæg og typisk heller ikke kan udføre energirådgivning i forhold til produktionsanlæg. I samtalen med et par energiteknologer kunne der spores nogen ærgrelse over den situation. Det er vurderingen i disse virksomheder, at en professionsbacheloroverbygning kan ændre på dette.”
(Kilde: Professionsbachelor i energimanagement, Analyserapport, side 16)
”Behovet for energimanagement i industrien er altså stærkt stigende, men det er ikke sikkert, at man selv vælger at have personer med kompetencer inden for dette område ansat. Så trækker man i stedet på denne ekspertise i installationsvirksomhederne eller i elselskaberne, der også er gået ind på dette marked. Der findes også andre private rådgivningsfirmaer. Uanset konstellationen så skal opgaverne løses af personer med kompetencer inden for energimanagement.
Som det tidligere er peget på, så gælder det, at selvom installationsvirksomhederne kan levere analyser, rådgivning, projektidentifikation og implementering af energibesparelsesprojekter i små og mellemstore virksomheder, så gør en energitovholder i virksomheden en stor forskel. Dette er også resultatet af en analyse, som ingeniørforeningen gennemførte i 2012, hvor et ekspertpanel vurderede barrierer for energibesparelser i private virksomheder. Den barriere, som de fleste fandt som en stor barriere for energibesparelse, var, ”at der mangler ofte en person til at drive det”.”
(Kilde: Professionsbachelor i energimanagement, Analyserapport, side 18)
”En energimanager i en international virksomhed peger desuden på de udviklingsmuligheder, der ligger i at satse mere på energimanagement som en ydelse, der kan eksporteres.
Citat: ”Det at lave energirigtige løsninger og her taler jeg ikke kun om teknologi – også energirådgivning, det at kunne arbejde mere helhedsorienteret, og løsningsorientere og tværfagligt med energibesparelser - det tror jeg kan blive en lige så stor eksportartikel som vindmøller. Vi er rigtig gode til det i Danmark, men vi kan blive meget bedre. Ude i verden er der til gengæld et nærmest uendeligt potentiale for energibesparelse.””
(Kilde: Professionsbachelor i energimanagement, Analyserapport, side 18-19)
Samtlige adspurgte virksomheder og brancheorganisationer vurderer at nævnte behov vil stige markant i fremtiden, både nationalt og internationalt, og peger i denne forbindelse på energimanagementkompetencerne som en mulig eksportvare for Danmark.
Følgende er uddrag fra vedhæftede rapport: Professionsbachelor i energimanagement, Analyserapport.
”Virksomhedernes behov for energimanagementkompetencer på professionsbachelorniveau er tydelige, og nogle spørger, hvorfor man ikke har lavet sådan en uddannelse for længe siden. Interviewpersonerne er uden forbehold af den opfattelse, at behovet for energimanagere kun går én vej. Behovet vil stige meget i de kommende år, er vurderingen – især i industrien og i installationsbranchen.
Det er opfattelsen hos både de interviewede ingeniører og maskinmestre at en overbygning på energiteknologen vil tilføre deres arbejdsområde nogle nødvendige kompetencer. En energimanager (maskinmester) i en stor virksomhed udtrykker det på denne måde:
Citat: ”Jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at en energiteknolog med en professionsbacheloroverbygning er noget vi kan bruge. Vi har selvfølgelig mange bygninger og derfor har vi både bygningskonstruktører og arkitekter ansat, men vi mangler en mere tværgående profil på et professionsbachelorniveau, der har energi som fokus til at supplere de kompetencer, vi ellers råder over. Der findes ikke en uddannelse i dag, der giver folk kompetencer i at kunne se og arbejde med helhederne inden for energiområdet på et højt niveau. Altså f.eks. at se den energimæssige sammenhæng mellem bygninger og produktion. ….””
(Kilde: Professionsbachelor i energimanagement, Analyserapport, side 17)
”Især i større installationsvirksomheder, der udfører opgaver inden for både el og VVS, oplever man i stigende grad et behov for tværfaglige medarbejdere på et relativt højt niveau. Ingeniørerne er normalt meget dygtige specialister, og installatørerne er også dygtige inden for deres felt, men har svært ved at integrere deres opgaver i en fælles løsning.”
(Kilde: Professionsbachelor i energimanagement, Analyserapport, side 13)
”Virksomhederne har gode erfaringer med energiteknologer, men man mener, at uddannelsen er for kort til, at man kan løfte tværgående komplekse projektledelsesopgaver.”
(Kilde: Professionsbachelor i energimanagement, Analyserapport, side 14)
”Hos energirådgiverne findes der flere energiteknologer ansat. Også her er der tilfredshed med de opgaver, de løser. Det er dog også her man finder den tydeligste markering af, at energiteknologer ikke kan håndtere analyser og beregninger i komplekse bygninger med produktionsanlæg og typisk heller ikke kan udføre energirådgivning i forhold til produktionsanlæg. I samtalen med et par energiteknologer kunne der spores nogen ærgrelse over den situation. Det er vurderingen i disse virksomheder, at en professionsbacheloroverbygning kan ændre på dette.”
(Kilde: Professionsbachelor i energimanagement, Analyserapport, side 16)
”Behovet for energimanagement i industrien er altså stærkt stigende, men det er ikke sikkert, at man selv vælger at have personer med kompetencer inden for dette område ansat. Så trækker man i stedet på denne ekspertise i installationsvirksomhederne eller i elselskaberne, der også er gået ind på dette marked. Der findes også andre private rådgivningsfirmaer. Uanset konstellationen så skal opgaverne løses af personer med kompetencer inden for energimanagement.
Som det tidligere er peget på, så gælder det, at selvom installationsvirksomhederne kan levere analyser, rådgivning, projektidentifikation og implementering af energibesparelsesprojekter i små og mellemstore virksomheder, så gør en energitovholder i virksomheden en stor forskel. Dette er også resultatet af en analyse, som ingeniørforeningen gennemførte i 2012, hvor et ekspertpanel vurderede barrierer for energibesparelser i private virksomheder. Den barriere, som de fleste fandt som en stor barriere for energibesparelse, var, ”at der mangler ofte en person til at drive det”.”
(Kilde: Professionsbachelor i energimanagement, Analyserapport, side 18)
”En energimanager i en international virksomhed peger desuden på de udviklingsmuligheder, der ligger i at satse mere på energimanagement som en ydelse, der kan eksporteres.
Citat: ”Det at lave energirigtige løsninger og her taler jeg ikke kun om teknologi – også energirådgivning, det at kunne arbejde mere helhedsorienteret, og løsningsorientere og tværfagligt med energibesparelser - det tror jeg kan blive en lige så stor eksportartikel som vindmøller. Vi er rigtig gode til det i Danmark, men vi kan blive meget bedre. Ude i verden er der til gengæld et nærmest uendeligt potentiale for energibesparelse.””
(Kilde: Professionsbachelor i energimanagement, Analyserapport, side 18-19)
Underbygget skøn over det samlede behov for dimittender
Et kvalificeret estimeret skøn, baseret på tilkendegivelser fra adspurgte virksomheder, ligger på ca. 80 dimittender årligt.
Behovet vil i høj grad afhænge af hvor mange danske virksomheder der møder kravet om ISO 50001 certificering, hvilket især vil være tilfældet for dem der leverer til internationale markeder.
En anden faktor som vil have afgørende indvirkning på behovet, er ændringer i lovgivning på energi- og miljøområdet, både nationalt og på EU plan.
Vurdering fra Beskæftigelsesregion Nordjylland beretter om gode beskæftigelsesmuligheder for personer med kvalifikationer indenfor Energimanagerens fagområde (se nedenfor, samt vedlagte brev: Beskæftigelsesregion Nordjylland vedr. Energy Management). Det antages at beskæftigelsesmulighederne for Energimanageren i resten af landet vil ligge tæt op af resultaterne for Nordjylland. I områder med store produktionsvirksomheder vil mulighederne sandsynligvis være endnu bedre.
”Arbejdsmarkedsbalancen i Nordjylland:
I oversigten fra den seneste arbejdsmarkedsbalance [Red. Arbejdsmarkedsbalancen i Nordjylland, 1. halvår 2013] fremgår det, at der med én undtagelse [Red. Projektleder, bygge og anlæg: mindre beskæftigelsesmuligheder] er gode beskæftigelsesmuligheder i de beslægtede stillingsbetegnelser, herunder også for maskinmestre og bygningskonstruktører, som ifølge UCN typisk er profiler, arbejdsgiverne ansætter og evt. efteruddanner til at varetage de nævnte opgaver. Gode beskæftigelsesmuligheder betyder, at der er balance mellem udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft.”
(Kilde: Beskæftigelsesregion Nordjylland vedr. Energy Management, side 2 / PDF side 27)
”Vurdering af fremtidig udvikling i beskæftigelsen i byggeri og energiteknologi:
…I sektorrapporten om fremtidig efterspørgsel og kompetencebehov i Energi- og miljøsektoren, som omfatter energiteknologi og forsyningsvirksomhed, er det vurderingen, at virksomhederne i fremtiden vil efterspørge flere uddannede medarbejdere. Ifølge undersøgelsen, vil man især gerne have medarbejdere, der kan tænke i helhedsløsninger på tværs af tømrer-, elektriker- og vvs-faget.”
(Kilde: Beskæftigelsesregion Nordjylland vedr. Energy Management, side 3 / PDF side 28)
”Samlet er det beskæftigelsesregionens vurdering, at der såvel i byggeriet som i forsyningsvirksomhed og i energiteknologi er et stigende behov for at kunne rekruttere arbejdskraft med videregående kompetencer. Blandt andet som følge af højere kompleksitet i byggeopgaverne, vidensindhold i produkter og øgede krav til at tage hensyn til energi og miljø. Der er behov for at kunne arbejde med helhedsløsninger på tværs af energi, el og vvs i byggeriet.”
(Kilde: Beskæftigelsesregion Nordjylland vedr. Energy Management, side 4 / PDF side 29)
Flere udsagn fra behovsanalysen peger desuden på, at behovet for Energimanagerens kompetencer vil vokse markant i fremtiden.
”Interviewpersonerne er uden forbehold af den opfattelse, at behovet for energimanagere kun går én vej. Behovet vil stige meget i de kommende år, er vurderingen – især i industrien og i installationsbranchen.”
(Kilde: Professionsbachelor i energimanagement, Analyserapport, side 17)
”Aktiviteterne inden for energimanagement i industrien vil vokse betydeligt i de kommende år uanset virk-somhedstype og virksomhedsstørrelse.”
(Kilde: Professionsbachelor i energimanagement, Analyserapport, side 17)
Der tegner sig et entydigt billede af, at der er behov for adskillige Energimanagere især i industri- og installatørvirksomhederne. Et behov som forudsiges at stige, i takt med at energi- og CO2 besparelseskravene øges, flere virksomheder ønsker at blive ISO 50001 certificerede, mv. samt at kendskab til uddannelsen udbredes og udbuddet udbygges.
Behovet vil i høj grad afhænge af hvor mange danske virksomheder der møder kravet om ISO 50001 certificering, hvilket især vil være tilfældet for dem der leverer til internationale markeder.
En anden faktor som vil have afgørende indvirkning på behovet, er ændringer i lovgivning på energi- og miljøområdet, både nationalt og på EU plan.
Vurdering fra Beskæftigelsesregion Nordjylland beretter om gode beskæftigelsesmuligheder for personer med kvalifikationer indenfor Energimanagerens fagområde (se nedenfor, samt vedlagte brev: Beskæftigelsesregion Nordjylland vedr. Energy Management). Det antages at beskæftigelsesmulighederne for Energimanageren i resten af landet vil ligge tæt op af resultaterne for Nordjylland. I områder med store produktionsvirksomheder vil mulighederne sandsynligvis være endnu bedre.
”Arbejdsmarkedsbalancen i Nordjylland:
I oversigten fra den seneste arbejdsmarkedsbalance [Red. Arbejdsmarkedsbalancen i Nordjylland, 1. halvår 2013] fremgår det, at der med én undtagelse [Red. Projektleder, bygge og anlæg: mindre beskæftigelsesmuligheder] er gode beskæftigelsesmuligheder i de beslægtede stillingsbetegnelser, herunder også for maskinmestre og bygningskonstruktører, som ifølge UCN typisk er profiler, arbejdsgiverne ansætter og evt. efteruddanner til at varetage de nævnte opgaver. Gode beskæftigelsesmuligheder betyder, at der er balance mellem udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft.”
(Kilde: Beskæftigelsesregion Nordjylland vedr. Energy Management, side 2 / PDF side 27)
”Vurdering af fremtidig udvikling i beskæftigelsen i byggeri og energiteknologi:
…I sektorrapporten om fremtidig efterspørgsel og kompetencebehov i Energi- og miljøsektoren, som omfatter energiteknologi og forsyningsvirksomhed, er det vurderingen, at virksomhederne i fremtiden vil efterspørge flere uddannede medarbejdere. Ifølge undersøgelsen, vil man især gerne have medarbejdere, der kan tænke i helhedsløsninger på tværs af tømrer-, elektriker- og vvs-faget.”
(Kilde: Beskæftigelsesregion Nordjylland vedr. Energy Management, side 3 / PDF side 28)
”Samlet er det beskæftigelsesregionens vurdering, at der såvel i byggeriet som i forsyningsvirksomhed og i energiteknologi er et stigende behov for at kunne rekruttere arbejdskraft med videregående kompetencer. Blandt andet som følge af højere kompleksitet i byggeopgaverne, vidensindhold i produkter og øgede krav til at tage hensyn til energi og miljø. Der er behov for at kunne arbejde med helhedsløsninger på tværs af energi, el og vvs i byggeriet.”
(Kilde: Beskæftigelsesregion Nordjylland vedr. Energy Management, side 4 / PDF side 29)
Flere udsagn fra behovsanalysen peger desuden på, at behovet for Energimanagerens kompetencer vil vokse markant i fremtiden.
”Interviewpersonerne er uden forbehold af den opfattelse, at behovet for energimanagere kun går én vej. Behovet vil stige meget i de kommende år, er vurderingen – især i industrien og i installationsbranchen.”
(Kilde: Professionsbachelor i energimanagement, Analyserapport, side 17)
”Aktiviteterne inden for energimanagement i industrien vil vokse betydeligt i de kommende år uanset virk-somhedstype og virksomhedsstørrelse.”
(Kilde: Professionsbachelor i energimanagement, Analyserapport, side 17)
Der tegner sig et entydigt billede af, at der er behov for adskillige Energimanagere især i industri- og installatørvirksomhederne. Et behov som forudsiges at stige, i takt med at energi- og CO2 besparelseskravene øges, flere virksomheder ønsker at blive ISO 50001 certificerede, mv. samt at kendskab til uddannelsen udbredes og udbuddet udbygges.
Hvilke aftagere/aftagerorganisationer har været inddraget i behovsundersøgelsen?
Til afdækning af arbejdsmarkedets behov for en professionsbacheloruddannelse i Energimanagement, samt kortlægning af kompetencebehov, har UCN i samarbejde med ERA Erhvervspædagogisk Rådgivning ApS, foretaget en dybdegående behovsanalyse. Resultaterne af denne undersøgelse er præsenteret i vedlagte analyserapport. Nedenstående liste består af samtlige virksomheder og offentlige instanser som har været inddraget i behovsanalysen:
Bravida – Aalborg (Installation i bygninger og industri, energirådgivning)
Schneider Electric – Ballerup (Installation i bygninger og industri, egenproduktion, energirådgivning)
Kemp & Lauritzen/Glenco – Åbyhøj (Installation i bygninger og industri, energirådgivning)
KT Electric – Aalborg (Installation i bygninger og industri, energirådgivning)
Systemteknik – Aalborg (installation)
TRE-FOR (Energirådgivning)
Energi Nord (Energirådgivning)
Caverion (Installation i bygninger og industri, energirådgivning)
Greenlight – Middelfart (Installation og energirådgivning)
Grundfos – Bjerringbro (Produktion)
Grundfos Facility – Bjerringbro (Bygningsdrift, nybygning, installation)
Lego – Billund (Bygningsdrift, nybygning, installation, energiindkøb)
Haldor Topsøe – Frederikssund (Produktion, installation, bygningsdrift, nybygning, energiindkøb)
Ib Andresen Industri – Langeskov (Produktion, bygningsdrift)
Aalborg Kommune (Bygningsdrift, nybygning, renovering, energi- og miljømålsætninger)
Randers Kommune (Bygningsdrift, nybygning, renovering, energi- og miljømålsætninger)
OBH-Gruppen – Odense (Rådgivende ingeniører, energianalyser og energirådgivning.)
(Kilde: Professionsbachelor i energimanagement, Analyserapport, side 3)
Som en central del af analysearbejdet har der løbende været kontakt til organisationerne; Dansk Industri og Tekniq, som repræsenterer hovedaftagerne af professionsbachelorer i Energimanagement. Begge organisationer støtter op om uddannelsen, og ser den som en styrkelse af branchen, idet den vil kunne opfylde de fremadrettede krav i industrien og installationsbranchen til tværfaglighed og specialisering inden for energioptimering og energiledelse, hvilket også fremgår af vedlagte støtteerklæringer.
(Kilde: Støtteerklæring fra Tekniq, PDF side 30. Støtteerklæring fra Dansk Industri, PDF side 31)
Bravida – Aalborg (Installation i bygninger og industri, energirådgivning)
Schneider Electric – Ballerup (Installation i bygninger og industri, egenproduktion, energirådgivning)
Kemp & Lauritzen/Glenco – Åbyhøj (Installation i bygninger og industri, energirådgivning)
KT Electric – Aalborg (Installation i bygninger og industri, energirådgivning)
Systemteknik – Aalborg (installation)
TRE-FOR (Energirådgivning)
Energi Nord (Energirådgivning)
Caverion (Installation i bygninger og industri, energirådgivning)
Greenlight – Middelfart (Installation og energirådgivning)
Grundfos – Bjerringbro (Produktion)
Grundfos Facility – Bjerringbro (Bygningsdrift, nybygning, installation)
Lego – Billund (Bygningsdrift, nybygning, installation, energiindkøb)
Haldor Topsøe – Frederikssund (Produktion, installation, bygningsdrift, nybygning, energiindkøb)
Ib Andresen Industri – Langeskov (Produktion, bygningsdrift)
Aalborg Kommune (Bygningsdrift, nybygning, renovering, energi- og miljømålsætninger)
Randers Kommune (Bygningsdrift, nybygning, renovering, energi- og miljømålsætninger)
OBH-Gruppen – Odense (Rådgivende ingeniører, energianalyser og energirådgivning.)
(Kilde: Professionsbachelor i energimanagement, Analyserapport, side 3)
Som en central del af analysearbejdet har der løbende været kontakt til organisationerne; Dansk Industri og Tekniq, som repræsenterer hovedaftagerne af professionsbachelorer i Energimanagement. Begge organisationer støtter op om uddannelsen, og ser den som en styrkelse af branchen, idet den vil kunne opfylde de fremadrettede krav i industrien og installationsbranchen til tværfaglighed og specialisering inden for energioptimering og energiledelse, hvilket også fremgår af vedlagte støtteerklæringer.
(Kilde: Støtteerklæring fra Tekniq, PDF side 30. Støtteerklæring fra Dansk Industri, PDF side 31)
Hvordan er det sikret, at den nye uddannelse matcher det påviste behov?
For at sikre at det faglige indhold i professionsbacheloruddannelsen i Energimanagement stemmer overens med aftagernes behov, er uddannelsens konstituerende faglige elementer; Energimanagement, Energioptimering og Energianalyse, i udstrakt grad baseret direkte på anbefalinger af kompetenceområder i behovsanalysen (se nedenfor), samt på pædagogiske overvejelser i forhold til sammenhæng mellem mål, indhold og progression gennem uddannelsen.
Derudover indeholder professionsbacheloruddannelsen i Energimanagement også klare referencer til erhvervsakademiuddannelsen til Energiteknolog, idet kompetenceområderne: Energirigtig projektering, Bygningskompleksets energi og Energirigtige processer i produktionsanlæg, er videreførelser herfra, hvilket gør det muligt at opnå den efterspurgte fordybelse og højnelse af kvalifikationsniveauet.
Analyserapportens anbefalede kompetenceområder:
1) Energibesparelse og miljø
2) Lean og Green Lean
3) Energirigtig projektering
4) Bygningskompleksets energi
5) Energirigtige processer i produktionsanlæg
6) Energiforsyning og omsætning
7) Energipolitik lovgivning og certificering
8) Videnskabsteori og metode
(Kilde: Professionsbachelor i energimanagement, Analyserapport, side 20-23)
Følgende er uddrag fra vedhæftede rapport: Professionsbachelor i energimanagement, Analyserapport.
”Kompetenceområderne er en kategorisering af de kompetencer, som udfoldes af personer, der arbejder med energimanagement i virksomhederne. Det er samtidig et udtryk for de uddannelsesbehov, man skal have opfyldt, hvis man skal arbejde med energimanagement i industrien, installationsbranchen, energirådgiverbranchen, kommuner m.fl. Man kan se kompetenceområderne som bindeleddet mellem arbejdet i virksomhederne og overbygningsuddannelsens mål, indhold og fag. Derudover kan kompetenceområderne også sætte en virksomhedsnær struktur på uddannelsesinstitutionernes løbende vurderinger af behovsudviklingen på uddannelsens område.”
”I dette tilfælde opstår der 8 kompetenceområder, der tilsammen dækker det felt, som uddannelsen skal kunne udfolde sig inden for. De 8 kompetenceområder er dannet ud fra de kvalitative interviews i virksomhederne og ud fra vurderinger af energiteknologuddannelsens indhold sammenhold med det indspil, som de interviewede energiteknologer har leveret. Kompetenceområderne forholder sig til det særlige ved de jobfunktioner, som personer der arbejder med energibesparelse udfylder.”
”I kompetenceområdernes sammensætning ligger der også nogle vurderinger af uddannelsens bredde. Her har interviewpersonerne leveret en del input.
Det var påfaldende hvor mange, der advarede imod at gøre professionsbacheloroverbygning for bred. Især energiteknologerne, der blev interviewet, betonede, at overbygningsuddannelsen skal have en tydeligere profil end den, de oplevede, man stræbte efter i energiteknologuddannelsen. Det forhold, at energiområdet har en voldsom bredde, betyder ikke, at man skal prøve at dække det hele. Man skal i stedet prioritere og holde et kompetencemæssigt fokus, der gør, at man kan trænge i dybden i energitekniske problemstillinger. Derfor anbefaler energiteknologerne på det nærmest samstemmende, at man ikke bør tage fat på en hel masse nyt, men holder fast i energiteknologens kerneområder og får dem arbejdet mere i dybden. De nye områder, der nødvendigvis skal med i overbygningen, skal kunne understøtte det behov for fordybelse, som energiteknologerne har manglet.”
(Kilde: Professionsbachelor i energimanagement, Analyserapport, side 19)
Derudover indeholder professionsbacheloruddannelsen i Energimanagement også klare referencer til erhvervsakademiuddannelsen til Energiteknolog, idet kompetenceområderne: Energirigtig projektering, Bygningskompleksets energi og Energirigtige processer i produktionsanlæg, er videreførelser herfra, hvilket gør det muligt at opnå den efterspurgte fordybelse og højnelse af kvalifikationsniveauet.
Analyserapportens anbefalede kompetenceområder:
1) Energibesparelse og miljø
2) Lean og Green Lean
3) Energirigtig projektering
4) Bygningskompleksets energi
5) Energirigtige processer i produktionsanlæg
6) Energiforsyning og omsætning
7) Energipolitik lovgivning og certificering
8) Videnskabsteori og metode
(Kilde: Professionsbachelor i energimanagement, Analyserapport, side 20-23)
Følgende er uddrag fra vedhæftede rapport: Professionsbachelor i energimanagement, Analyserapport.
”Kompetenceområderne er en kategorisering af de kompetencer, som udfoldes af personer, der arbejder med energimanagement i virksomhederne. Det er samtidig et udtryk for de uddannelsesbehov, man skal have opfyldt, hvis man skal arbejde med energimanagement i industrien, installationsbranchen, energirådgiverbranchen, kommuner m.fl. Man kan se kompetenceområderne som bindeleddet mellem arbejdet i virksomhederne og overbygningsuddannelsens mål, indhold og fag. Derudover kan kompetenceområderne også sætte en virksomhedsnær struktur på uddannelsesinstitutionernes løbende vurderinger af behovsudviklingen på uddannelsens område.”
”I dette tilfælde opstår der 8 kompetenceområder, der tilsammen dækker det felt, som uddannelsen skal kunne udfolde sig inden for. De 8 kompetenceområder er dannet ud fra de kvalitative interviews i virksomhederne og ud fra vurderinger af energiteknologuddannelsens indhold sammenhold med det indspil, som de interviewede energiteknologer har leveret. Kompetenceområderne forholder sig til det særlige ved de jobfunktioner, som personer der arbejder med energibesparelse udfylder.”
”I kompetenceområdernes sammensætning ligger der også nogle vurderinger af uddannelsens bredde. Her har interviewpersonerne leveret en del input.
Det var påfaldende hvor mange, der advarede imod at gøre professionsbacheloroverbygning for bred. Især energiteknologerne, der blev interviewet, betonede, at overbygningsuddannelsen skal have en tydeligere profil end den, de oplevede, man stræbte efter i energiteknologuddannelsen. Det forhold, at energiområdet har en voldsom bredde, betyder ikke, at man skal prøve at dække det hele. Man skal i stedet prioritere og holde et kompetencemæssigt fokus, der gør, at man kan trænge i dybden i energitekniske problemstillinger. Derfor anbefaler energiteknologerne på det nærmest samstemmende, at man ikke bør tage fat på en hel masse nyt, men holder fast i energiteknologens kerneområder og får dem arbejdet mere i dybden. De nye områder, der nødvendigvis skal med i overbygningen, skal kunne understøtte det behov for fordybelse, som energiteknologerne har manglet.”
(Kilde: Professionsbachelor i energimanagement, Analyserapport, side 19)
Sammenhæng med eksisterende uddannelser
Overbygningsuddannelsen i Energimanagement opfylder et behov for en videreuddannelsesmulighed for især Energiteknologer, men også Automationsteknologer og Installatører (VVS og EL), med et fagligt sigte som ligger i forlængelse af erhvervsakademiuddannelsernes indhold.
En intern spørgeskemaundersøgelse blandt Energiteknologstuderende i 2012 (ved University College Nordjylland, Københavns Erhvervsakademi og Erhvervsakademi Lillebælt) viste at over 70 % var interesserede i at læse videre til professionsbachelorniveau.
(Kilde: egne data)
I dag er eneste videreuddannelsesmulighed for Energiteknologer, Automationsteknologer og Installatører, overbygningsuddannelsen Professionsbachelor i Produktudvikling og teknisk integration (Installatør EL har dog også adgang til Teknisk manager offshore). Så vidt det har været mulig at få oplyst, har i alt kun 11 Energiteknologer og én Installatør søgt ind på Produktudvikling og teknisk integration, på landsplan, siden 2010.
Tilkendegivelser fra adspurgte studerende på uddannelsen i Produktudvikling og teknisk integration (Energiteknologer) viser, at de, der vælger denne overbygningsuddannelsen, gør det med henblik på at skifte professionsretning. De oplever ikke tilstrækkelig sammenhæng med Energiteknologuddannelsen og mener derfor ikke, at kombinationen er kompetencegivende i forhold til arbejdsmarkedet. Produktudvikling og teknisk integration forventes derfor ikke at blive påvirket væsentligt af oprettelsen af uddannelsen i Energimanagement. (Se endvidere beslægtede uddannelser nedenfor.)
Professionsbacheloruddannelsen i Energimanagement vil kunne bidrage med en mere relevant videreuddannelsesmulighed for Energiteknologer, Automationsteknologer og Installatører, idet den bygger direkte ovenpå fagelementer fra Energiteknologuddannelsen, som krydser ind over både el- og VVS området.
Dette vil medføre en styrkelse af sammenhængen i uddannelsessystemet ved at sikre en tydelig vej op igennem uddannelsesniveauerne, hvorved faguddannelserne også bliver mere attraktive og fremtidssikrende.
Statistik fra UCN viser, at selvsagt 100 % af installatørerne, 69 % af Automationsteknologerne og 77 % af Energiteknologerne kommer med erhvervsuddannelsesbaggrund (herunder primært elektriker, VVS, tømrer, murer, og smed). Overbygningsuddannelsen i Energimanagement vil derfor bidrage til at uddannelsesvejen via Energiteknolog-, Automationsteknolog- og Installatøruddannelserne ikke ender i en blindgyde, men fører videre til professionsbachelorniveau og evt. fortsætter på universitetet til kandidatniveau.
(Kilde: egne data)
Der er flere kandidatuddannelser, både nationalt og internationalt, som kunne være interessante for Professionsbachelorer i Energimanagement med ønske om videreuddannelse.
Der er på nuværende tidspunkt kontakt til Aalborg Universitet, Institut for Byggeri og Anlæg, som har givet forhåndsgodkendelse af at uddannelsen Professionsbachelor i Energimanagement vil være direkte adgangsgivende til kandidatuddannelsen; Bygningers Energidesign.
Beslægtede uddannelser på professionsbachelorniveau:
Professionsbacheloruddannelsen i Teknisk manager offshore:
Udbydes ved: Erhvervsakademi SydVest.
Professionsbacheloruddannelsen i Teknisk manager offshore er en selvstændig overbygningsuddannelse på 2 år, hvis erhvervssigte særskilt er henvendt til offshore industrien.
Uddannelsens hovedområder ligger indenfor:
• Virksomheden
• Automation og procesanalyse
• El-teknologi
• Maskinteknologi
• Energi og miljø
(Kilde: Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som teknisk manager offshore)
Professionsbacheloruddannelsen i Teknisk manager offshore har særlig fokus på det el- og maskintekniske felt. Disse områder ligger forholdsvis langt fra kerneområderne for Energimanagementuddannelsen og har meget begrænset fokus på energi og energimanagement.
Derfor kan overbygningsuddannelsen til Professionsbachelor i Teknisk manager offshore ikke betragtes som nærtbeslægtet med overbygningsuddannelsen til Professionsbachelor i Energimanagement. Det vurderes derfor heller ikke, at rekrutteringen vil blive påvirket.
Professionsbachelor i Produktudvikling og teknisk integration:
Udbydes ved: Erhvervsakademi Aarhus, Erhvervsakademiet Lillebælt, Københavns Erhvervsakademi, University College Nordjylland og VIA University College.
Professionsbacheloruddannelsen i Produktudvikling og teknisk integration er en selvstændig overbygningsuddannelse på 1½ år.
Uddannelsen indeholder følgende studieretninger:
• It og elektronik (for IT-teknologer AK).
• Installation og automation (for installatører AK, automationsteknologer AK og energiteknologer AK).
• Udvikling af produkter og produktion (for produktionsteknologer AK).
(Kilde: Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration)
Den midterste studieretning er, i denne sammenhæng, den eneste relevante. Den ligger dog med sit fokus på produktudvikling lang fra kerneområderne for Energimanagementuddannelsen.
Derfor kan overbygningsuddannelsen til professionsbacheloruddannelsen i Produktudvikling og teknisk integration ikke betragtes som nærtbeslægtet med overbygningsuddannelsen til Professionsbachelor i Energimanagement. Det vurderes derfor heller ikke, at rekrutteringen vil blive påvirket.
Professionsbacheloruddannelsen i Maritim og maskinteknisk ledelse og drift (Maskinmester):
Udbydes ved: Erhvervsakademi SydVest, Fredericia Maskinmesterskole, MARTEC i Frederikshavn, Ma-skinmesterskolen København, Svendborg International Maritime Academy og Århus Maskinmesterskole.
Maskinmesteruddannelsen er en fuld professionsbacheloruddannelse, på 3-4½ år.
Uddannelsens hovedområder ligger indenfor:
• Elektriske og elektroniske maskiner og anlæg
• Termiske maskiner og anlæg
• Procesanalyse og automation
• Ledelse, økonomi og sikkerhed
(Kilde: Bekendtgørelse om uddannelsen til maskinmester)
Maskinmesteruddannelsens funktionsområder sigter primært mod; drift og vedligehold af maskiner, El-installationer og IT i tekniske anlæg. Skønt disse funktionsområder også udgør en mindre andel af Energimanagementuddannelsen, er det med forskellig fokus, idet kerneområderne for de to uddannelser ligger relativt langt fra hinanden. Derfor kan professionsbacheloruddannelsen i Maritim og maskinteknisk ledelse og drift ikke betragtes som nærtbeslægtet med overbygningsuddannelsen til Professionsbachelor i Energimanagement. Det vurderes derfor heller ikke, at rekrutteringen vil blive påvirket.
Professionsbacheloruddannelsen til Bygningskonstruktør:
Udbydes ved: Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademi SydVest, Erhvervsakademiet Lillebælt, Københavns Erhvervsakademi, University College Nordjylland og VIA University College.
Bygningskonstruktøruddannelsen er en fuld professionsbacheloruddannelse på 3½ år.
Uddannelsens kerneområder ligger indenfor:
• Alment, herunder kommunikation, videnskabsteori, arbejdsmetodik, organisation, samarbejde, in-formationsteknologi, innovation, talforståelse og anvendt matematik og fysik samt fremmedsprog.
• Virksomheden, herunder virksomhedsdrift, administration, retsforhold og jura.
• Produktion, herunder bygge- og anlægsproduktion og projektstyring.
• Projektering, herunder konstruktion, projektering og projektstyring.
• Registrering, herunder opmåling, afsætning og tilstandsvurdering.
(Kilde: Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør)
Disse områder ligger langt fra kerneområderne for Energimanagementuddannelsen. Derfor kan professionsbacheloruddannelsen til Bygningskonstruktør ikke betragtes som nærtbeslægtet med overbygningsuddannelsen til Professionsbachelor i Energimanagement. Det vurderes derfor heller ikke, at rekrutteringen vil blive påvirket.
Professionsbacheloruddannelsen til Diplomingeniør – produktion:
Udbydes ved: Danmarks Tekniske Universitet og Syddansk Universitet
Uddannelsen til Diplomingeniør – produktion er en fuld professionsbacheloruddannelsen på 3½ år.
Uddannelsens hovedområder ligger indenfor:
• Etablering og drift af en fabrik
• Planlægning, ledelse og organisation
• Driftsøkonomi og erhvervsøkonomi
• Teknologi og automatisering
• It-anvendelse og udnyttelse af virksomhedens informationssystemer
• Udvikling af personlige kompetencer
(Kilde: Uddannelsesbeskrivelse for Diplomingeniør – produktion, på ug.dk)
Disse områder ligger relativt langt fra kerneområderne for Energimanagementuddannelsen og har meget begrænset fokus på energi og energimanagement. Derfor kan professionsbacheloruddannelsen til Diplomingeniør – produktion ikke betragtes som nærtbeslægtet med overbygningsuddannelsen til Professionsbachelor i Energimanagement. Det vurderes heller ikke, at rekruttering vil blive påvirket.
Professionsbacheloruddannelsen til Diplomingeniør – bæredygtig energiteknik:
Udbydes ved: Aalborg Universitet.
Uddannelsen til Diplomingeniør – bæredygtig energiteknik er en fuld professionsbacheloruddannelsen på 3½ år.
Uddannelsens fagområder ligger indenfor:
• Fremtidens energisystemer
• Effektive energiteknologier
• Modellering af simple elektriske og termiske systemer
Med specialiseringsretninger indenfor: Termisk energiteknik, Elektrisk energiteknik eller Mekatronisk Reguleringsteknik.
(Kilde: Uddannelsesbeskrivelse for Diplomingeniør – bæredygtig energiteknik, på ug.dk)
Funktionsområderne for professionsbacheloruddannelsen i Diplomingeniør – bæredygtig energiteknik sigter primært mod vedvarende energiproduktion, samt rådgivning, udvikling og salg indenfor dette felt og har meget begrænset fokus på energimanagement.
Disse områder ligger derfor forholdsvis langt fra kerneområderne for Energimanagementuddannelsen.
Derfor kan uddannelsen til Professionsbachelor i Diplomingeniør – bæredygtig energiteknik ikke betragtes som nærtbeslægtet med overbygningsuddannelsen til Professionsbachelor i Energimanagement. Det vurderes heller ikke, at udbud og rekruttering vil blive påvirket.
At der i dag ikke eksisterer uddannelser, som er nærtbeslægtede med Energimanagementuddannelsen, bekræftes ligeledes i behovsanalysen, som flere steder peger på at kombinationen af professionsbachelorniveau med tværfaglige kvalifikationer indenfor energi og energiledelse mangler hos de eksisterende uddannelser.
”Det er opfattelsen hos både de interviewede ingeniører og maskinmestre at en overbygning på energiteknologen vil tilføre deres arbejdsområde nogle nødvendige kompetencer. En energimanager (maskinmester) i en stor virksomhed udtrykker det på denne måde:
Citat: ”Jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at en energiteknolog med en professionsbacheloroverbygning er noget vi kan bruge. Vi har selvfølgelig mange bygninger og derfor har vi både bygningskonstruktører og arkitekter ansat, men vi mangler en mere tværgående profil på et professionsbachelorniveau, der har energi som fokus til at supplere de kompetencer, vi ellers råder over. Der findes ikke en uddannelse i dag, der giver folk kompetencer i at kunne se og arbejde med helhederne inden for energiområdet på et højt niveau…””
(Kilde: Professionsbachelor i energimanagement, Analyserapport, side 17)
”Ingeniørerne er normalt meget dygtige specialister, og installatørerne er også dygtige inden for deres felt, men har svært ved at integrere deres opgaver i en fælles løsning.”
(Kilde: Professionsbachelor i energimanagement, Analyserapport, side 13)
”En ingeniør i en af de besøgte virksomheder udtrykker det på denne måde:
Citat: ”Energibesparelse skal bygges i alle andre relevante uddannelser for ingeniører, maskinmestre, teknikere og faglærte, og det skal man hele tiden følge op på… Men den energiledelsesmæssige side er et særligt område – det er et andet og meget mere omfattende perspektiv, som ingen vel har egentlig uddannelse i på nuværende tidspunkt.””
(Kilde: Professionsbachelor i energimanagement, Analyserapport, side 6)
Undersøgelse af beskæftigelsesdata for ovenstående beslægtede uddannelser, samt relevante stillingsbetegnelser, tegner et positivt billede af nyuddannedes jobmuligheder.
Høringsversionen af FIVU’s statistik om ”Nyuddannedes beskæftigelse” viser for nyuddannedes aktivitet 4-19 måneder efter fuldførelse af uddannelsen, i pct. af fuldførte (2011), for ovenstående beslægtede uddan-nelser:
• Teknisk manager offshore: 0 %
• Produktudvikling og teknisk integration: Ingen data
• Maskinmester: 3 %
• Bygningskonstruktør: 11 %
• Diplomingeniør – produktion: 9 %
• Diplomingeniør – bæredygtig energiteknik: Ingen data
Beskæftigelsesregion Nordjyllands arbejdsmarkedsbalance viser, at der er gode eller rigtig gode jobmuligheder i hele Danmark for relevante stillingsbetegnelser (herunder Bygningskonstruktør, Maskinmester, Installatør og produktionsstillinger).
Ud fra ovenstående data kan det konkluderes, at ledighedsgraden for nyuddannede er relativ lav, og at der er gode jobmuligheder for samtlige beslægtede uddannelser.
Endvidere kan det uddrages, at det ikke er sandsynligt, at det påviste behov for kvalificeret arbejdskraft indenfor energimanagement vil kunne dækkes af eventuel oplæring af medarbejdere med beslægtede uddannelsesbaggrund, da beskæftigelsen indenfor disse brancher i forvejen er god.
Konklusion for sammenhængen med eksisterende uddannelser:
Uddannelsesprofilen for professionsbachelor i Energimanagement er unik og vil tilføre uddannelsessystemet en overbygningsuddannelse, som klart adskiller sig fra de eksisterende uddannelser og som er efterspurgt på arbejdsmarkedet.
Det kan konkluderes, at oprettelse af overbygningsuddannelsen til Professionsbachelor i Energimanagement ikke forventes at påvirke rekruttering til de eksisterende uddannelser, da der ikke findes beslægtede uddannelser med samme tværfaglige fokus på energiområdet eller væsentlige fællesmænge indenfor kerneområderne; Energimanagement, Energioptimering og Energianalyse. Samtidig viser beskæftigelsesdata, at der er gode jobmuligheder indenfor samtlige beslægtede uddannelser.
Baseret på statistik og tilkendegivelser fra studerende, dimittender og virksomheder vil overbygningsuddannelsen til professionsbachelor i Energimanagement medføre, at flere Energiteknologer, Automationsteknologer og Installatører vil vælge at læse videre. Denne nye uddannelse, vil dermed medvirke til at løfte kompetenceniveauet indenfor energimanagementfeltet.
En intern spørgeskemaundersøgelse blandt Energiteknologstuderende i 2012 (ved University College Nordjylland, Københavns Erhvervsakademi og Erhvervsakademi Lillebælt) viste at over 70 % var interesserede i at læse videre til professionsbachelorniveau.
(Kilde: egne data)
I dag er eneste videreuddannelsesmulighed for Energiteknologer, Automationsteknologer og Installatører, overbygningsuddannelsen Professionsbachelor i Produktudvikling og teknisk integration (Installatør EL har dog også adgang til Teknisk manager offshore). Så vidt det har været mulig at få oplyst, har i alt kun 11 Energiteknologer og én Installatør søgt ind på Produktudvikling og teknisk integration, på landsplan, siden 2010.
Tilkendegivelser fra adspurgte studerende på uddannelsen i Produktudvikling og teknisk integration (Energiteknologer) viser, at de, der vælger denne overbygningsuddannelsen, gør det med henblik på at skifte professionsretning. De oplever ikke tilstrækkelig sammenhæng med Energiteknologuddannelsen og mener derfor ikke, at kombinationen er kompetencegivende i forhold til arbejdsmarkedet. Produktudvikling og teknisk integration forventes derfor ikke at blive påvirket væsentligt af oprettelsen af uddannelsen i Energimanagement. (Se endvidere beslægtede uddannelser nedenfor.)
Professionsbacheloruddannelsen i Energimanagement vil kunne bidrage med en mere relevant videreuddannelsesmulighed for Energiteknologer, Automationsteknologer og Installatører, idet den bygger direkte ovenpå fagelementer fra Energiteknologuddannelsen, som krydser ind over både el- og VVS området.
Dette vil medføre en styrkelse af sammenhængen i uddannelsessystemet ved at sikre en tydelig vej op igennem uddannelsesniveauerne, hvorved faguddannelserne også bliver mere attraktive og fremtidssikrende.
Statistik fra UCN viser, at selvsagt 100 % af installatørerne, 69 % af Automationsteknologerne og 77 % af Energiteknologerne kommer med erhvervsuddannelsesbaggrund (herunder primært elektriker, VVS, tømrer, murer, og smed). Overbygningsuddannelsen i Energimanagement vil derfor bidrage til at uddannelsesvejen via Energiteknolog-, Automationsteknolog- og Installatøruddannelserne ikke ender i en blindgyde, men fører videre til professionsbachelorniveau og evt. fortsætter på universitetet til kandidatniveau.
(Kilde: egne data)
Der er flere kandidatuddannelser, både nationalt og internationalt, som kunne være interessante for Professionsbachelorer i Energimanagement med ønske om videreuddannelse.
Der er på nuværende tidspunkt kontakt til Aalborg Universitet, Institut for Byggeri og Anlæg, som har givet forhåndsgodkendelse af at uddannelsen Professionsbachelor i Energimanagement vil være direkte adgangsgivende til kandidatuddannelsen; Bygningers Energidesign.
Beslægtede uddannelser på professionsbachelorniveau:
Professionsbacheloruddannelsen i Teknisk manager offshore:
Udbydes ved: Erhvervsakademi SydVest.
Professionsbacheloruddannelsen i Teknisk manager offshore er en selvstændig overbygningsuddannelse på 2 år, hvis erhvervssigte særskilt er henvendt til offshore industrien.
Uddannelsens hovedområder ligger indenfor:
• Virksomheden
• Automation og procesanalyse
• El-teknologi
• Maskinteknologi
• Energi og miljø
(Kilde: Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som teknisk manager offshore)
Professionsbacheloruddannelsen i Teknisk manager offshore har særlig fokus på det el- og maskintekniske felt. Disse områder ligger forholdsvis langt fra kerneområderne for Energimanagementuddannelsen og har meget begrænset fokus på energi og energimanagement.
Derfor kan overbygningsuddannelsen til Professionsbachelor i Teknisk manager offshore ikke betragtes som nærtbeslægtet med overbygningsuddannelsen til Professionsbachelor i Energimanagement. Det vurderes derfor heller ikke, at rekrutteringen vil blive påvirket.
Professionsbachelor i Produktudvikling og teknisk integration:
Udbydes ved: Erhvervsakademi Aarhus, Erhvervsakademiet Lillebælt, Københavns Erhvervsakademi, University College Nordjylland og VIA University College.
Professionsbacheloruddannelsen i Produktudvikling og teknisk integration er en selvstændig overbygningsuddannelse på 1½ år.
Uddannelsen indeholder følgende studieretninger:
• It og elektronik (for IT-teknologer AK).
• Installation og automation (for installatører AK, automationsteknologer AK og energiteknologer AK).
• Udvikling af produkter og produktion (for produktionsteknologer AK).
(Kilde: Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration)
Den midterste studieretning er, i denne sammenhæng, den eneste relevante. Den ligger dog med sit fokus på produktudvikling lang fra kerneområderne for Energimanagementuddannelsen.
Derfor kan overbygningsuddannelsen til professionsbacheloruddannelsen i Produktudvikling og teknisk integration ikke betragtes som nærtbeslægtet med overbygningsuddannelsen til Professionsbachelor i Energimanagement. Det vurderes derfor heller ikke, at rekrutteringen vil blive påvirket.
Professionsbacheloruddannelsen i Maritim og maskinteknisk ledelse og drift (Maskinmester):
Udbydes ved: Erhvervsakademi SydVest, Fredericia Maskinmesterskole, MARTEC i Frederikshavn, Ma-skinmesterskolen København, Svendborg International Maritime Academy og Århus Maskinmesterskole.
Maskinmesteruddannelsen er en fuld professionsbacheloruddannelse, på 3-4½ år.
Uddannelsens hovedområder ligger indenfor:
• Elektriske og elektroniske maskiner og anlæg
• Termiske maskiner og anlæg
• Procesanalyse og automation
• Ledelse, økonomi og sikkerhed
(Kilde: Bekendtgørelse om uddannelsen til maskinmester)
Maskinmesteruddannelsens funktionsområder sigter primært mod; drift og vedligehold af maskiner, El-installationer og IT i tekniske anlæg. Skønt disse funktionsområder også udgør en mindre andel af Energimanagementuddannelsen, er det med forskellig fokus, idet kerneområderne for de to uddannelser ligger relativt langt fra hinanden. Derfor kan professionsbacheloruddannelsen i Maritim og maskinteknisk ledelse og drift ikke betragtes som nærtbeslægtet med overbygningsuddannelsen til Professionsbachelor i Energimanagement. Det vurderes derfor heller ikke, at rekrutteringen vil blive påvirket.
Professionsbacheloruddannelsen til Bygningskonstruktør:
Udbydes ved: Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademi SydVest, Erhvervsakademiet Lillebælt, Københavns Erhvervsakademi, University College Nordjylland og VIA University College.
Bygningskonstruktøruddannelsen er en fuld professionsbacheloruddannelse på 3½ år.
Uddannelsens kerneområder ligger indenfor:
• Alment, herunder kommunikation, videnskabsteori, arbejdsmetodik, organisation, samarbejde, in-formationsteknologi, innovation, talforståelse og anvendt matematik og fysik samt fremmedsprog.
• Virksomheden, herunder virksomhedsdrift, administration, retsforhold og jura.
• Produktion, herunder bygge- og anlægsproduktion og projektstyring.
• Projektering, herunder konstruktion, projektering og projektstyring.
• Registrering, herunder opmåling, afsætning og tilstandsvurdering.
(Kilde: Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør)
Disse områder ligger langt fra kerneområderne for Energimanagementuddannelsen. Derfor kan professionsbacheloruddannelsen til Bygningskonstruktør ikke betragtes som nærtbeslægtet med overbygningsuddannelsen til Professionsbachelor i Energimanagement. Det vurderes derfor heller ikke, at rekrutteringen vil blive påvirket.
Professionsbacheloruddannelsen til Diplomingeniør – produktion:
Udbydes ved: Danmarks Tekniske Universitet og Syddansk Universitet
Uddannelsen til Diplomingeniør – produktion er en fuld professionsbacheloruddannelsen på 3½ år.
Uddannelsens hovedområder ligger indenfor:
• Etablering og drift af en fabrik
• Planlægning, ledelse og organisation
• Driftsøkonomi og erhvervsøkonomi
• Teknologi og automatisering
• It-anvendelse og udnyttelse af virksomhedens informationssystemer
• Udvikling af personlige kompetencer
(Kilde: Uddannelsesbeskrivelse for Diplomingeniør – produktion, på ug.dk)
Disse områder ligger relativt langt fra kerneområderne for Energimanagementuddannelsen og har meget begrænset fokus på energi og energimanagement. Derfor kan professionsbacheloruddannelsen til Diplomingeniør – produktion ikke betragtes som nærtbeslægtet med overbygningsuddannelsen til Professionsbachelor i Energimanagement. Det vurderes heller ikke, at rekruttering vil blive påvirket.
Professionsbacheloruddannelsen til Diplomingeniør – bæredygtig energiteknik:
Udbydes ved: Aalborg Universitet.
Uddannelsen til Diplomingeniør – bæredygtig energiteknik er en fuld professionsbacheloruddannelsen på 3½ år.
Uddannelsens fagområder ligger indenfor:
• Fremtidens energisystemer
• Effektive energiteknologier
• Modellering af simple elektriske og termiske systemer
Med specialiseringsretninger indenfor: Termisk energiteknik, Elektrisk energiteknik eller Mekatronisk Reguleringsteknik.
(Kilde: Uddannelsesbeskrivelse for Diplomingeniør – bæredygtig energiteknik, på ug.dk)
Funktionsområderne for professionsbacheloruddannelsen i Diplomingeniør – bæredygtig energiteknik sigter primært mod vedvarende energiproduktion, samt rådgivning, udvikling og salg indenfor dette felt og har meget begrænset fokus på energimanagement.
Disse områder ligger derfor forholdsvis langt fra kerneområderne for Energimanagementuddannelsen.
Derfor kan uddannelsen til Professionsbachelor i Diplomingeniør – bæredygtig energiteknik ikke betragtes som nærtbeslægtet med overbygningsuddannelsen til Professionsbachelor i Energimanagement. Det vurderes heller ikke, at udbud og rekruttering vil blive påvirket.
At der i dag ikke eksisterer uddannelser, som er nærtbeslægtede med Energimanagementuddannelsen, bekræftes ligeledes i behovsanalysen, som flere steder peger på at kombinationen af professionsbachelorniveau med tværfaglige kvalifikationer indenfor energi og energiledelse mangler hos de eksisterende uddannelser.
”Det er opfattelsen hos både de interviewede ingeniører og maskinmestre at en overbygning på energiteknologen vil tilføre deres arbejdsområde nogle nødvendige kompetencer. En energimanager (maskinmester) i en stor virksomhed udtrykker det på denne måde:
Citat: ”Jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at en energiteknolog med en professionsbacheloroverbygning er noget vi kan bruge. Vi har selvfølgelig mange bygninger og derfor har vi både bygningskonstruktører og arkitekter ansat, men vi mangler en mere tværgående profil på et professionsbachelorniveau, der har energi som fokus til at supplere de kompetencer, vi ellers råder over. Der findes ikke en uddannelse i dag, der giver folk kompetencer i at kunne se og arbejde med helhederne inden for energiområdet på et højt niveau…””
(Kilde: Professionsbachelor i energimanagement, Analyserapport, side 17)
”Ingeniørerne er normalt meget dygtige specialister, og installatørerne er også dygtige inden for deres felt, men har svært ved at integrere deres opgaver i en fælles løsning.”
(Kilde: Professionsbachelor i energimanagement, Analyserapport, side 13)
”En ingeniør i en af de besøgte virksomheder udtrykker det på denne måde:
Citat: ”Energibesparelse skal bygges i alle andre relevante uddannelser for ingeniører, maskinmestre, teknikere og faglærte, og det skal man hele tiden følge op på… Men den energiledelsesmæssige side er et særligt område – det er et andet og meget mere omfattende perspektiv, som ingen vel har egentlig uddannelse i på nuværende tidspunkt.””
(Kilde: Professionsbachelor i energimanagement, Analyserapport, side 6)
Undersøgelse af beskæftigelsesdata for ovenstående beslægtede uddannelser, samt relevante stillingsbetegnelser, tegner et positivt billede af nyuddannedes jobmuligheder.
Høringsversionen af FIVU’s statistik om ”Nyuddannedes beskæftigelse” viser for nyuddannedes aktivitet 4-19 måneder efter fuldførelse af uddannelsen, i pct. af fuldførte (2011), for ovenstående beslægtede uddan-nelser:
• Teknisk manager offshore: 0 %
• Produktudvikling og teknisk integration: Ingen data
• Maskinmester: 3 %
• Bygningskonstruktør: 11 %
• Diplomingeniør – produktion: 9 %
• Diplomingeniør – bæredygtig energiteknik: Ingen data
Beskæftigelsesregion Nordjyllands arbejdsmarkedsbalance viser, at der er gode eller rigtig gode jobmuligheder i hele Danmark for relevante stillingsbetegnelser (herunder Bygningskonstruktør, Maskinmester, Installatør og produktionsstillinger).
Ud fra ovenstående data kan det konkluderes, at ledighedsgraden for nyuddannede er relativ lav, og at der er gode jobmuligheder for samtlige beslægtede uddannelser.
Endvidere kan det uddrages, at det ikke er sandsynligt, at det påviste behov for kvalificeret arbejdskraft indenfor energimanagement vil kunne dækkes af eventuel oplæring af medarbejdere med beslægtede uddannelsesbaggrund, da beskæftigelsen indenfor disse brancher i forvejen er god.
Konklusion for sammenhængen med eksisterende uddannelser:
Uddannelsesprofilen for professionsbachelor i Energimanagement er unik og vil tilføre uddannelsessystemet en overbygningsuddannelse, som klart adskiller sig fra de eksisterende uddannelser og som er efterspurgt på arbejdsmarkedet.
Det kan konkluderes, at oprettelse af overbygningsuddannelsen til Professionsbachelor i Energimanagement ikke forventes at påvirke rekruttering til de eksisterende uddannelser, da der ikke findes beslægtede uddannelser med samme tværfaglige fokus på energiområdet eller væsentlige fællesmænge indenfor kerneområderne; Energimanagement, Energioptimering og Energianalyse. Samtidig viser beskæftigelsesdata, at der er gode jobmuligheder indenfor samtlige beslægtede uddannelser.
Baseret på statistik og tilkendegivelser fra studerende, dimittender og virksomheder vil overbygningsuddannelsen til professionsbachelor i Energimanagement medføre, at flere Energiteknologer, Automationsteknologer og Installatører vil vælge at læse videre. Denne nye uddannelse, vil dermed medvirke til at løfte kompetenceniveauet indenfor energimanagementfeltet.
Rekrutteringsgrundlag
Det forventes, jf. spørgeskemaundersøgelse blandt Energiteknologstuderende (se punktet Sammenhæng med eksisterende uddannelser), at hovedparten af ansøgerne til overbygningsuddannelsen i Energimanagement vil komme med baggrund som Energiteknolog, da det er her efterspørgselen for videreuddannelsesmulighed er størst.
Ifølge Uddannelsesministeriets statistik dimitterede der på landsplan i 2012:
• 56 Energiteknologer, antallet er kraftigt stigende pga. at uddannelsen stadig er ny. Baseret på tilgang vurderes dimittendantallet at lande på ca. 100 pr. år.
• 7 Automationsteknologer, antallet er kraftigt stigende pga. at uddannelsen stadig er ny. Baseret på tilgang vurderes dimittendantallet at lande på ca. 100 pr. år.
• 354 installatører, (herunder El-installatør og VVS-installatør).
Oprettelse af overbygningsuddannelsen til Professionsbachelor i Energimanagement, forventes ikke at påvirke rekruttering til de eksisterende uddannelser, da der i dag ikke eksisterer beslægtede uddannelser med samme fokus og profil. Det kan tværtimod forventes, at antallet af Energiteknologer, Automationsteknologer og Installatører, der vælger at læse videre, vil blive betydeligt højere end tilfældet er i dag. (se punktet Sammenhæng med eksisterende uddannelser).
Ifølge Uddannelsesministeriets statistik dimitterede der på landsplan i 2012:
• 56 Energiteknologer, antallet er kraftigt stigende pga. at uddannelsen stadig er ny. Baseret på tilgang vurderes dimittendantallet at lande på ca. 100 pr. år.
• 7 Automationsteknologer, antallet er kraftigt stigende pga. at uddannelsen stadig er ny. Baseret på tilgang vurderes dimittendantallet at lande på ca. 100 pr. år.
• 354 installatører, (herunder El-installatør og VVS-installatør).
Oprettelse af overbygningsuddannelsen til Professionsbachelor i Energimanagement, forventes ikke at påvirke rekruttering til de eksisterende uddannelser, da der i dag ikke eksisterer beslægtede uddannelser med samme fokus og profil. Det kan tværtimod forventes, at antallet af Energiteknologer, Automationsteknologer og Installatører, der vælger at læse videre, vil blive betydeligt højere end tilfældet er i dag. (se punktet Sammenhæng med eksisterende uddannelser).
Forventet optag
Det forventes at UCN de første år vil optage:
1. optag: 15 studerende
2. optag: 20 studerende
3. optag: 25 studerende
1. optag: 15 studerende
2. optag: 20 studerende
3. optag: 25 studerende
Hvis relevant: forventede praktikaftaler
Alle besøgte virksomheder, i forbindelse med udarbejdelse af behovsanalysen, har givet udtryk for, at de er interesserede og ser muligheder i at tage studerende i praktik. Derudover viser erfaring fra Energiteknologernes praktiksteder, at flertallet af de involverede virksomheder ligeledes er interesseret i at tage praktikanter på bachelorniveau.
Hermed erklæres, at ansøgning om prækvalifikation er godkendt af institutionens rektor
Ja
Status på ansøgningen
Godkendt
Ansøgningsrunde
2014 - 1
Afgørelsesbilag - Upload PDF-fil
Afgørelse_UCN_PBO energimanagement.pdf
Samlet godkendelsesbrev