Ansøgning om prækvalifikation af videregående uddannelser

Klinisk sygepleje.

Aalborg Universitet
31/01-2014 12:55
2014 - 1
Afslag
Ansøgningstype
Ny uddannelse

Udbudssted
Aalborg, Aalborg Universitet.

Er institutionen institutionsakkrediteret?
Nej

Er der tidligere søgt om godkendelse af uddannelsen eller udbuddet?
Nej

Uddannelsestype
Kandidat

Uddannelsens fagbetegnelse på dansk fx. kemi
Klinisk sygepleje.

Uddannelsens fagbetegnelse på engelsk fx. chemistry
Nursing.

Den uddannedes titel på dansk
cand.cur. (candidatus/candidata curationis).

Den uddannedes titel på engelsk
Master of Science (MSc) in Nursing.

Hvilket hovedområde hører uddannelsen under?
Sundhedsvidenskab

Hvilke adgangskrav gælder til uddannelsen?
Adgangskravet til en kandidatuddannelse i klinisk sygepleje er en professionsbachelorud-dannelse i sygepleje.

Danske sygeplejersker, der ikke har en professionsbachelorgrad, vil også kunne optages. Det vil i studieordningen blive fastlagt, hvilke adgangskrav de – udover deres sygeplejerske-uddannelse – skal opfylde.

Andre studerende – herunder ansøgere med en udenlandsk sygeplejerskeuddannelse - vil efter ansøgning til studienævnet kunne optages efter en konkret faglig vurdering, såfremt ansøgeren skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med professionsbachelor i klinisk sygepleje. Universitetet kan fastsætte krav om aflæggelse af supplerende prøver forud for studiestart.

Er det et internationalt uddannelsessamarbejde?
Nej

Hvis ja, hvilket samarbejde?

Hvilket sprog udbydes uddannelsen på?
Dansk

Er uddannelsen primært baseret på e-læring?
Nej

ECTS-omfang
120

Beskrivelse af uddannelsen
Den udviklede kandidatuddannelse i klinisk sygepleje ved AAU skal bygge oven på, videreudvikle og supplere de sygeplejefaglige kompetencer opnået på professionsbacheloruddannelsen i sygepleje.

Uddannelsen er udviklet på baggrund af dialog med aftagere om behovet for en kandidatud-dannelse i sygepleje samt analyse af relevante samfundsmæssige udviklingstendenser inden for sygeplejeområdet. Kandidatuddannelsen har til formål at uddanne dimittender, der på et forskningsbaseret grundlag kan bedrive, udvikle, dokumentere og formidle om evidensba-seret sygeplejepraksis og samarbejde med kollegaer og andre fagprofessionelle om klinisk opgavevaretagelse samt udvikling heraf.

Der er i uddannelsen fokus på:

- Kvalitetssikring og -udvikling (herunder patientsikkerhed)
- Sammenhængende patientforløb
- Teknologi (velfærdsteknologi og informations- og kommunikationsteknologi) i klinisk sygeplejepraksis

Uddannelsens erhvervssigte er alle områder, hvor sygeplejersker er beskæftiget med kliniske opgaver, og hvor der arbejdes systematisk med udvikling og evidensbasering af den kliniske praksis, herunder især med fokus på patientsikkerhed, kvalitet, patientforløb og tek-nologianvendelse. Dimittenderne forventes først og fremmest ansat på sygehusene i afdelin-ger / klinikker eller i regionernes eller sygehusenes udviklings- og kvalitetsenheder eller tilsvarende. Endvidere forventes dimittenderne i øget omfang at blive ansat i kommuner i de kommende år. Ud over de opgaver som kommunerne gennem mange år har varetaget i relation til sundhed og sygdom (pleje og omsorg), kommer der i stigende grad nye opgaver, som følge af forebyggelsesindsatser, komprimerede hospitalsforløb og rehabiliteringsindsatsen.

Kandidatuddannelsen i klinisk sygepleje indeholder – udover projektledelse – ikke ledelses-faglige elementer. Men uddannelsen vil kunne udgøre det faglige grundlag på kandidatniveau for sygeplejersker, der vil være ledere.

Dimittenderne forventes endvidere ansat som adjunkter og lektorer på professionshøjskolerne beskæftiget med undervisning samt forsknings- og udviklingsopgaver på sygeplejerske-uddannelserne. Kandidatuddannelsen i klinisk sygepleje vil her kunne udgøre det faglige grundlag på kandidatniveau for ansættelse.

Endelig vil en kandidatgrad i sygepleje kunne efterfølges af en ph.d.-uddannelse.

Kandidatuddannelsen i klinisk sygepleje bidrager til sammenhæng i uddannelsessystemet, idet der er adgang for professionsbachelorer i sygepleje, og tilsvarende giver uddannelsen mulighed for at fortsætte på en ph.d.-uddannelse.

Jf. kapitel 4 i dokumentationen af efterspørgslen på uddannelsesprofilen er især kandidatud-dannelse i sygepleje ved AU (med udbud i Aarhus og København) og den nyligt akkrediterede kandidatuddannelse i klinisk sygepleje ved SDU at betragte som beslægtede. Erhvervssigtet for de tre uddannelser er identisk. De tre uddannelser er dog forskellige for så vidt angår struktur og pædagogisk tilgang. Indholdsmæssigt er der såvel sammenfald som forskelle (for uddybning se afsnit 4 ”Uddannelsens særkende i forhold til udbuddet af beslægtede ud-dannelser i Danmark” i dokumentation af efterspørgslen på uddannelsesprofilen).

AAU´s udviklede kandidatuddannelse i klinisk sygepleje vil sikre, at der bliver uddannelses-muligheder over hele landet og dermed forventeligt også, at flere sygeplejersker i Nordjylland vil tage en kandidatuddannelse. Dette kan sikre, at der i Nordjylland – på lige fod med det øvrige Danmark – vil kunne blive uddannet kandidatuddannede sygeplejersker, således at arbejdsmarkedets behov for sådanne kan opfyldes.

Uddannelsens konstituerende faglige elementer
Nedenfor beskrives uddannelsens konstituerende elementer, herunder titel, antal ECTS-point samt beskrivelse af mål og indhold for hvert modul.

1. semester
Modul 1 (kursus) Sygeplejens vidensgrundlag (5 ECTS)
I modulet fokuseres på videnskabsteori, videnskabsteoretiske retninger samt teori-praksis forholdet i relation til sygeplejens vidensgrundlag og professionsudvikling.
Læringsmålene omfatter bl.a., at de studerende opnår færdigheder i forhold til at diskutere og kritisk reflektere over videnskabsteoretiske spørgsmål og problemer knyttet til sygeplejens vidensgrundlag og professionsudvikling.

Modul 2 (kursus): Biostatistik med henblik på klinisk forskning, klinisk udvikling og evidensbaseret praksis (5 ECTS)
De studerende får omfattende viden og færdigheder om biostatistik, hvor fokus er på de traditionelle metoder, der anvendes inden for det sundhedsfaglige område, både med hensyn til at beregne gruppeforskel, effekt af behandling og intervention og/eller at forstå og kunne forklare de forskellige associationer som ses i kliniske sammenhænge.

Modul 3 (kursus): Kvalitetsudvikling og kliniske retningslinjer (5 ECTS)
I modulet tages der afsæt i relevansen af kliniske retningslinjer for klinisk praksis som et middel til at øge kvaliteten af kliniske beslutninger og øge patientsikkerheden. Læringsmålene omfatter bl.a., at den studerende skal kunne identificere områder, hvor kliniske retningslinjer vil kunne give et kvalitetsløft, kvalitetsvurdering af kliniske retningslinjer samt vurdering af relevante redskaber for at kvalitetssikre det kliniske arbejde.

Modul 4 (projekt): Kvalitetsudvikling af sygeplejen (15 ECTS)
I modulet fokuseres på centrale begreber om og metoder til kvalitetsudvikling af klinisk prak-sis. Læringsmålene er bl.a., at projektgruppen med udgangspunkt i en klinisk sygeplejefaglig problemstilling kan udvælge og operationalisere metoder til klinisk forskning, klinisk udvikling og evidensbaseret praksis samt kritisk argumentere for valgte metoder i forhold til sygeple-jens praksis.

2. semester
Modul 5 (kursus): Anvendelse af velfærds- og kommunikationsteknologi i sygeplejen (5 ECTS)
I modulet fokuseres på forskellige typer af velfærds- og kommunikationsteknologi og de problemstillinger (herunder etiske), der relaterer sig til anvendelse af velfærds- og informationsteknologi i klinisk sygeplejepraksis. Læringsmålene omfatter bl.a. færdigheder i forhold til at vurdere teknologiens potentialer i pleje og behandling af patienter herunder de muligheder, som teknologien giver for samarbejde, sammenhæng og dokumentation i sundhedssektoren.

Modul 6 (kursus): Kvalitative metoder med henblik på klinisk forskning, klinisk udvikling og evidensbaseret praksis (5 ECTS)
De studerende introduceres til kvalitative dataindsamlingsmetoder til klinisk forskning, klinisk udvikling og evidensbaseret praksis. Fokus er at øge forståelsen for den kvalitative tilgang til vurdering af klinisk praksis og kritisk reflektere over kvalitative metoders styrker og svagheder.

Modul 7: Valgfag 1 (5 ECTS)
Der vil blive tale om en liste over studienævnets prægodkendte kurser suppleret med mulighed for at vælge andre under forudsætning af studienævnets godkendelse.

Modul 8: (projekt): Anvendelse og implementering af teknologi til understøttelse og udvikling af klinisk sygepleje (15 ECTS)
I projektarbejdet skal de studerende arbejde med en problemstilling fra klinisk praksis om-handlende anvendelse af teknologi til understøttelse og udvikling af sygeplejen.
De studerende skal analysere, diskutere og vurdere konkret teknologianvendelse i klinisk praksis med henblik på at kunne bidrage til udarbejdelse af beslutningsgrundlag for indførelse af ny teknologi.

3. semester
Modul 9 (kursus): Organisation, projektledelse og implementering (5 ECTS)
Introduktion til projektledelse, hvor de studerende efterfølgende skal kunne udvælge relevante planlægningsværktøjer for forskellige typer af sundhedsfaglige projekter, der matcher et projekts forskellige faser, herunder projektopstart, planlægning, gennemførelse og projektafslutning.

Modul 10: Valgfag 2 (5 ECTS)
Der vil blive tale om en liste over studienævnets prægodkendte kurser suppleret med mulig-hed for at vælge andre under forudsætning af studienævnets godkendelse.

Modul 11 (kursus): Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering i sygeplejen (5 ECTS)
I modulet behandles definitionerne på begreberne sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering. Endvidere behandles rammebetingelserne for udvikling af sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering. På dette grundlag arbejdes der med viden om metoder til vurdering af betydningen og effekten af indsatser på disse områder inden for sammenhængende patient- og borgerrettede forløb.

Modul 12 (projekt): Sammenhængende patient- og borgerforløb inden for og på tværs af sek-torer (15 ECTS)
I projektet skal de studerende arbejde med en problemstilling med afsæt i patientens / borge-rens perspektiv og gennemføre en empirisk undersøgelse. I projektet skal behandles det vidensgrundlag, der udgør grundlaget for borgerens / patientens forløb samt sygeplejerskens rolle heri.

4. semester
Modul 13: Kandidatspeciale (30 ECTS)
I specialet skal de studerende arbejde med en problemstilling, hvor der er hovefokus på ét af følgende fire områder:
• Implementering af evidensbaseret klinisk sygeplejepraksis
• Kvalitetssikring i klinisk sygeplejepraksis
• Den kliniske sygeplejerskes rolle ved implementering og anvendelse af teknologi.
• Udvikling af sammenhængende patient/borgerforløb

Begrundet forslag til taxameterindplacering
Takst 2. De beslægtede uddannelser – kandidat i sygepleje, AU og kandidat i klinisk syge-pleje, SDU - er ligeledes placeret på takst 2.

Forslag til censorkorps
Censorkorpset for folkesundhedsvidenskabelige og relaterede uddannelser.

Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil - Upload PDF-fil på max 30 sider. Der kan kun uploades én fil.
KA i klinisk sygepleje - Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofilen (samt aftagerrapport, jf. vejledningens s. 5).pdf

Kort redegørelse for behovet for den nye uddannelse
AAU har gennemført analyser af relevante samfundsmæssige udviklingstendenser, aftagernes behov, det eksisterende udbud af beslægtede uddannelser, beskæftigelsessituationen for dimittenderne fra disse samt data fra Danmarks Statistik vedr. professionsbachelorer på sundhedsområdet og vurderer på den baggrund, at der er et behov for uddannelsen i det danske samfund, som ikke i tilstrækkeligt omfang kan opfyldes af eksisterende uddannelser. AAU vurderer, at der især er behov for en kandidatuddannelse i klinisk sygepleje placeret i Nordjylland. Universitetets vurdering begrundes i det følgende.

Nationale og internationale udviklingstendenser inden for sundhedsområdet af betydning for den kliniske sygeplejepraksis og udvikling heraf peger dels på et fremtidigt behov for flere sygeplejersker med en kandidatuddannelse, dels på behov for kandidatuddannede sygeplejersker inden for de faglige felter, som kandidatuddannelsen i klinisk sygepleje har fokus på (se afsnit 3.3 i dokumentationen af efterspørgslen på uddannelsesprofilen).

Vidensudviklingen, den teknologiske udvikling samt borgernes / politikernes ønsker og for-ventninger tegner til sammen følgende fremtidige krav til den kliniske sygepleje (for uddyb-ning heraf se afsnit 3.3. i dokumentationen af efterspørgslen på uddannelsesprofilen):

- sikker og evidensbaseret behandling og pleje af høj kvalitet
- specialiseret opgavevaretagelse
- høj kvalitet, sikkerhed og sammenhæng i avancerede og komplekse patientforløb i en sundhedssektor præget af en stor og voksende grad af specialisering

Det er beskæftigelsesområder i region og kommuner, som udgør kernen i den kliniske sygeplejepraksis, og derfor er det alene disse beskæftigelsesområder, der inddrages i det følgen-de, selvom sygeplejersker med en kandidatuddannelse i klinisk sygepleje forventes at ville kunne finde ansættelse andre steder (jf. afsnit 3.2. i dokumentationen af efterspørgslen på uddannelsesprofilen).

Aftagere og aftagerrepræsentanter fra regioner og kommuner har tilkendegivet et behov for de kompetencer, som en dimittend i klinisk sygepleje har erhvervet sig (se afsnit 3.2 i doku-mentationen af efterspørgslen på uddannelsesprofilen). Tilkendegivelserne fra aftagerne tyder på et stigende behov på såvel sygehuse som i kommuner for sygeplejersker med en praksisnær kandidatuddannelse i klinisk sygepleje.

For så vidt angår sygehusene, tyder aftagertilbagemeldinger på, at sygeplejersker med en kandidatgrad i stigende grad vil søges anvendt tættere på og direkte i den kliniske praksis i de enkelte afdelinger med fokus på evidensbasering, implementering af ny viden og nye standarder, kvalitetssikring, patientsikkerhed og sammenhæng i patientforløb.

For så vidt angår kommunerene, er situationen den, at man hidtil kun i meget begrænset omfang har haft ansatte sygeplejersker med en kandidatuddannelse. Men med ændringer i kommunernes rolle og forventninger til kommunernes håndtering af opgaver inden for sund-hedsområdet øges og ændres kravene til de kommunalt ansatte inden for sundheds- og ple-jeområdet. Og kommunerne forventer at ansætte sygeplejersker med en kandidatuddannelse.

Som det fremgår af kapitel 5 i dokumentationen af efterspørgslen på uddannelsesprofilen, er ledigheden for beslægtede uddannelser meget lav, hvilket også (sammenholdt med aftager-dialogen og analysen af samfundsudviklingen) kan ses som en indikation af, at arbejdsmar-kedets behov for kandidatuddannende sygeplejersker ikke er opfyldt.
Som det fremgår af kapitel 6 i dokumentationen af efterspørgslen på uddannelsesprofilen, er der på det nordjyske arbejdsmarked en kraftig underrepræsentation af professionsbachelorer i sygepleje med en sundhedsvidenskabelig kandidatuddannelse i sammenligning med det øvrige Danmark. Kun 3,57 % af de ansatte sundhedsfaglige professionsbachelorer i sygepleje med en kandidatuddannelse er beskæftiget i Nordjylland, mens 10,82 % af de beskæftigede professionsbachelorer i sygepleje er beskæftiget i Nordjylland (hvor også ca. 10 % af be-folkningen er bosat). Nordjylland er således den landsdel, hvor andelen af ansatte professionsbachelorer i sygepleje med en kandidatuddannelse er lavest. Den højeste andel af ansatte professionsbachelorer i sygepleje med en kandidatuddannelse findes i Midtjylland – i Midtjylland er 40 % af de i Danmark beskæftigede professionsbachelorer i sygepleje med en kandidatgrad ansat, mens Midtjyllands andel af de i Danmark beskæftigede professionsba-chelorer i sygepleje blot er 23 %.

Som det ligeledes fremgår af afsnit 6 i dokumentationen af efterspørgslen på uddannelses-profilen, så er der sammenhæng mellem, hvor en sundhedsfaglig professionsbachelor har taget sin kandidatuddannelse, og hvor vedkommende efterfølgende finder ansættelse. Det har således tilsyneladende betydning for det regionale arbejdsmarkeds forsyning med kandi-datuddannet arbejdskraft, at der i den pågældende region eller i nærhed heraf er relevante kandidatuddannelsesmuligheder.

Sammenfattende er behovet for kandidatuddannelse i klinisk sygepleje på AAU således sandsynliggjort ved:

-højere og akademiske krav til sygeplejefeltet
-de relevante aftagere, herunder i Region Nordjylland, har tilkendegivet at have behov for uddannelsens dimittender, også set i lyset af udbuddet af de eksisterende beslæg-tede uddannelser
-ingen eller meget lav ledighed blandt dimittender fra beslægtede uddannelser
-indikation af at Nordjylland relativt set er underforsynet med professionsbachelorer i sygepleje med en sundhedsvidenskabelig kandidatgrad samt, at disse professions-bachelorer i alt overvejende grad finder ansættelse i samme region, som de har taget deres kandidatuddannelse i.

Underbygget skøn over det samlede behov for dimittender
Med afsæt i ovenstående analyse af behovet for uddannelsen, anslår universitetet, at der er behov for, at der årligt dimitterer mindst 15 kandidater i klinisk sygepleje fra AAU fra og med 2017.

Det vurderes, at regionerne (sygehuse) fortsat vil være den største aftager, men at kommunerne i stigende grad vil efterspørge kandidatuddannede sundhedsprofessionelle. Endelig vurderes det, at et stigende antal sygeplejersker med en kandidatuddannelse vil fortsætte i ph.d.-forløb samt, at dimittenderne vil blive ansat som undervisere på bl.a. sygeplejerskeuddannelserne.

Behovet er anslået ud fra aftagertilbagemeldinger, den nuværende ansættelsespraksis samt det forhold, at Nordjylland tilsyneladende i sammenligning med Danmark i øvrigt er underfor-synet med kandidatuddannede sygeplejersker (jf. universitetets analyse af data fra Danmarks Statistik i kapitel 6 ”Behovet for uddannelsen og dens dimittender på et fremtidigt ar-bejdsmarked” i ” dokumentationen af efterspørgslen på uddannelsesprofilen).

Det forventes, at dimittenderne i overvejende grad vil finde ansættelse i Nordjylland, idet analysen af data fra Danmarks Statistik har vist, at professionsbachelorer med sundhedsvi-denskabelige kandidatgrader som hovedregel finder ansættelse i den region, de er uddannet i.

Hvilke aftagere/aftagerorganisationer har været inddraget i behovsundersøgelsen?
Der henvises til kapitel 2 ”Involvering af interessenter” i dokumentationen af efterspørgslen på uddannelsesprofilen, hvoraf det bl.a. fremgår, hvordan aftagerne er blevet udvalgt og involveret, hvilke aftagere der har været involvereret samt, hvordan de har bidraget til universitetets udvikling af uddannelsen. Endvidere henvises der til henholdsvis delt 3 og 4 i Aftager-rapport for kandidatuddannelse i klinisk sygepleje, hvoraf det bl.a. fremgår, hvilke informatio-ner aftagerne har fået om uddannelsen og hvilke tilbagemeldinger, de har bidraget med.

Hvordan er det sikret, at den nye uddannelse matcher det påviste behov?
Behovet for den nye uddannelse og dermed dens kompetenceprofil og indhold er tidligere beskrevet. Uddannelsens indhold er udviklet og tilpasset med afsæt i aftagernes tilkendegivne behov, som det fremgår af kapitel 3 i dokumentationen af efterspørgslen på uddannelsesprofilen.

Grundlaget for uddannelsens indhold er således - ud over aftagerdialogen - analysen af de relevante udviklingstendenser på sygeplejeprofessionens beskæftigelsesområder (som det er dokumenteret i afsnit 3.3. i dokumentationen af efterspørgslen på uddannelsesprofilen). Kompetenceprofilen og uddannelsens indhold adresserer en række af de forandringer, der er sket, eller som forventes at ville ske inden for sygeplejerskers beskæftigelsesområde. Her-under har uddannelsens indhold sigte på at uddanne ”ind i professionen” og ikke ”ud af professionen”. Hermed menes, at kandidatuddannelsen i klinisk sygepleje skal bidrage til, at viden på kandidatniveau i kombination med en sygeplejerskeuddannelse bliver anvendt direkte i den kliniske praksis. Uddannelsens indhold er derfor praksisnær.

Ud over uddannelsens indhold bidrager det problembaserede projektarbejde, hvor der tages udgangspunkt i et konkret, reelt problem fra den kliniske sygeplejepraksis, også til at det konkrete anvendelsessigte i uddannelsen fastholdes.

Uddannelsens indhold er således – i overensstemmelse med aftagernes behov - relevant for især den kliniske sygeplejepraksis på såvel sygehuse som i kommuner.

Sammenhæng med eksisterende uddannelser
Uddannelsen henvender sig til professionsbachelorer i sygepleje. Ifølge Statistikbanken.dk var der i 2012 (som er det seneste år, der er data tilgængelige for) en tilgang til sygeplejerskeuddannelserne på 3.418 personer, mens der samme år dimitterede 2.018 professionsba-chelorer i sygepleje.

For AAU er sygeplejerskeuddannelsen på UCN med udbud i Aalborg og Hjørring særlig relevant, når der er tale om sammenhæng i uddannelsessystemet. Her blev der i 2013 optaget 328 og 210 dimitterede. Som det fremgår af redegørelsen for det forventede optag, er der i samarbejde med UCN gennemført en spørgeskemaundersøgelse for at afdække de sund-hedsfaglige professionsbachelor-studerendes overvejelser vedrørende kandidatuddannelser. Denne undersøgelse viser, at de studerende på sygeplejerskeuddannelsen i høj grad over-vejer at tage en kandidatuddannelse.

Uddannelsen henvender sig endvidere til sygeplejersker, der ikke er professionsbachelorer, men som på anden vis er kommet på samme kompetenceniveau som en professionsbache-lor i sygepleje og derfor har forudsætninger for at gennemføre en kandidatuddannelse i klinisk sygepleje.

Uddannelsen kan gennemføres i direkte forlængelse af en professionsbachelor i sygepleje. Det forventes endvidere (baseret på dialog med Aalborg Universitetshospital), at der vil være allerede beskæftigede sygeplejersker, der gennemfører kandidatuddannelsen i klinisk syge-pleje som videreuddannelse.

Uddannelsens dimittender vil kunne videreuddanne sig på forskellig vis afhængig af jobfunk-tion og karriereperspektiv. I funktioner med ledelse og administration vil en masteruddannelse i ledelse kunne være relevant. I funktioner med undervisning og formidling vil en master-uddannelse med et indholdsmæssigt fokus på pædagogik / læring / didaktik kunne være re-levant. Endelig vil kandidatuddannelse i klinisk sygepleje kunne udgøre grundlaget for ph.d.-indskrivning, hvis dimittenden vil gå forskervejen.

En afgørende forskel på den nye kandidatuddannelse i klinisk sygepleje på AAU og kandidat i sygepleje på AU samt kandidat i klinisk sygepleje på SDU er den pædagogiske tilgang på AAU.

PBL (problembaseret læring), som det praktiseres på AAU, vil understøtte at udvikling af viden, færdigheder og kompetencer på kandidatuddannelsen i klinisk sygepleje har den kliniske praksis og udvikling heraf som genstandsfelt.

Kandidatuddannelsen i sygepleje på AU og kandidat i klinisk sygepleje på SDU har den samme målgruppe, som kandidatuddannelsen i klinisk sygepleje på AAUr. Ud fra tilgængelige beskrivelser sigter de tre uddannelser endvidere stort set mod samme type jobfunktioner. AAU´s udviklede uddannelse har som gennemgående tema evidensbasering af den kliniske sygepleje og fokuserer indholdsmæssigt på de udfordringer, der karakteriserer et moderne sundhedsvæsen, nemlig: kvalitetsudvikling (herunder patientsikkerhed), anvendelse af tek-nologi samt sammenhængende patientforløb.

Kandidatuddannelsen i sygepleje på AU har fire kurser (på hver 15 ECTS-point) med over-skrifterne:
- Sygeplejens teoriudvikling og kernefaglighed.
- Vidensformer og forskningsmetoder
- Relationer og interaktioner
- Sygepleje og samfund

Endvidere er der 30 ECTS-point valgfag på AU uddannelsen mod 10 ECTS-point i AAU´s forslag til kandidatuddannelse.

Kandidatuddannelsen i klinisk sygepleje på SDU har tre spor: et samfundsvidenskabeligt spor, et fagvidenskabeligt spor og et forskningsmetodologisk spor. Forskellen mellem AAU´s forslag til uddannelse og kandidatuddannelsen i klinisk sygepleje på SDU er især bredden i det fagvidenskabelige spor på SDU´s uddannelse, hvor der behandles mange emner samt vægten af de samfundsvidenskabelige fag (herunder sundhedsøkonomi, der kun indgår meget begrænset i AAU´s uddannelse og sundhedsjura, der ikke indgår i AAU´s uddannelse).

For en uddybet sammenligning med de nærmest beslægtede uddannelser, se kapitel 4 i dokumentationen af efterspørgslen på uddannelsesprofilen.

Rekrutteringsgrundlag
Rekrutteringsgrundlaget er professionsbachelorer i sygepleje – såvel dimittender fra perioden 2005 – 2014 der er i beskæftigelse (og evt. ledige), som de professionsbachelorer, der vælger at fortsætte direkte på kandidatuddannelsen (fra og med september 2015). Endvidere vil der kunne optages sygeplejersker, der ikke er professionsbachelorer, men som på anden vis har erhvervet sig forudsætninger for at gennemføre en kandidatuddannelse i klinisk sygepleje (adgangskravene vil blive fastlagt i studieordningen).

Ifølge data som universitetet har rekvireret hos Danmarks Statistik, er der i perioden 2005 – 2012 dimitteret 15.954 professionsbachelorer i sygepleje. Der blev i 2013 optaget 3.339 studerende på professionshøjskolernes sygeplejerskeuddannelser.

Som det tidligere er blevet beskrevet (se redegørelsen for behovet for den nye uddannelse på arbejdsmarkedet under kriterium 1), har geografi tilsyneladende indflydelse på målgruppens valg af kandidatuddannelse. Det vurderes derfor, at søgningen til uddannelserne i København og Odense ikke vil blive påvirket. Det er således primært kandidatuddannelsen i sygepleje på AU og den sundhedsvidenskabelige kandidatuddannelse på AU, der muligvis vil kunne blive påvirket, idet studerende fra Nordjylland vil vælge en uddannelse på AAU (jf. redegørelsen vedr. det forventede optag).

Som det fremgår af kapitel 6 i dokumentationen af efterspørgslen på uddannelsesprofilen, er der en relativt stor forskel på, hvor mange af de dimitterede professionsbachelorer i sygeple-je, der i perioden 2005 – 2012 har påbegyndt en sundhedsvidenskabelig kandidatuddannelse, når der sammenlignes mellem professionshøjskolerne. Tabel 6B (i dokumentationen for efterspørgslen på uddannelsesprofilen, afsnit 6: Behovet for uddannelsen og dens dimittender på et fremtidigt arbejdsmarked) viser, at kun 1,97 % af dimittenderne fra UCN har påbegyndt en sundhedsvidenskabelig kandidatuddannelse, mens det tilsvarende tal for professi-onshøjskolen VIA (med udbud af sygeplejerskeuddannelsen 7 steder i Midtjylland) er 3,43 %. Gennemsnittet på landsplan er 2,4 %. Det tyder således på, at tilstedeværelse af en relevant uddannelse i nærheden af uddannelsesstederne for sygeplejersker øger frekvensen af sundhedsfaglige professionsbachelorer i sygepleje, der tager en kandidatuddannelse.

På baggrund af dette forventes det, at en monofaglig kandidatuddannelse i klinisk sygepleje på AAU hovedsageligt vil blive søgt af studerende, der ellers ikke ville have valgt at tage en kandidatuddannelse. Dermed er det næppe sandsynligt, at kandidatuddannelsen i klinisk sygepleje på AAU vil have de store rekrutteringsmæssige konsekvenser for de beslægtede uddannelser.

Forventet optag
Der forventes årligt optaget 15 – 20 studerende.

Som det fremgår af kapitel 6, herunder tabel 6B i dokumentationen af efterspørgslen på ud-dannelsesprofilen, er der indikationer på, at sundhedsfaglige professionsbachelorer oftest vælger en kandidatuddannelse i samme region, som de har taget deres professionsbache-loruddannelse i (i den udstrækning de tager en kandidatuddannelse, hvilket de er mere tilbø-jelige til, hvis der er relevante kandidatuddannelsestilbud i regionen). Derudover viser tabel 6F i dokumentationen, at dimittenderne efter endt kandidatuddannelse i langt overvejende grad får ansættelse i den pågældende region, hvor de har taget deres kandidatuddannelse. Dette indikerer, at udbud af en kandidatuddannelse i klinisk sygepleje på AAU hovedsageligt vil optage professionsbachelorer fra Region Nordjylland, dvs. fra UCN samt sygeplejersker i beskæftigelse i Nordjylland der vælger og / eller bevilges mulighed for at tage en kandidat-uddannelse som videreuddannelse.

I forbindelse med udviklingen af kandidatuddannelsen i klinisk sygepleje er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt de studerende på UCN’s sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Spørgeskemaundersøgelsen havde til formål at afdække, hvilke overvejelser professionsbachelorstuderende på de sundhedsfaglige professionsbachelorud-dannelser på UCN har gjort sig i forhold til eventuelt at tage en kandidatuddannelse efter færdiggørelsen af deres bachelor.

Spørgeskemaet er bl.a. udsendt til 948 sygeplejerskestuderende og 267 har besvaret spør-geskemaet. Svarprocenten er 28,2 % (29 % inklusiv delvise besvarelser).

Af de 267 studerende som har besvaret spørgeskemaet, er der 152 (55,3 %) der har overve-jet at tage en kandidatuddannelse og 28 (10,2 %), der svarer ved ikke.

De studerende er endvidere blevet spurgt, om de har overvejet en bestemt kandidatuddannelse. Her er der 49 (18,2 %) der svarer ja og 229 (81,8 %) der svarer nej.

Alle de sundhedsfaglige professionsbachelorstuderende på UCN er også blevet spurgt om, hvad der har betydning for et evt. valg af kandidatuddannelse. Af tabel 7A (se afsnit 7 i dokumentationen af efterspørgslen på uddannelsesprofilen) fremgår de studerendes svar. 637 af 708 (90 %) respondenter svarer, at faktoren ”at det er den helt rigtige kandidatuddannelse for mig” er betydende for deres valg af en evt. kandidatuddannelse.

Blandt de sygeplejerskestuderende er geografien tilsyneladende af stor betydning (selvom andre forhold kan have betydning for de studerendes svar). Henholdsvis 145 (54 %) og 37 (14 %) af de 267 sygeplejestuderende, der har besvaret spørgeskemaet, svarer, at det er betydende, om uddannelsen kan læses på henholdsvis AAU eller et af de tre andre universi-teter (AU, SDU eller KU).

I forhold til geografiens rolle for valg af evt. kandidatuddannelse blandt de studerende på sygeplejerskeuddannelsen kan respondenternes svar på undersøgelsens spørgsmål ”På hvilket universitet overvejer du at læse?” ses som endnu en indikation af, at universitetets geografiske placering har betydning. Hele 84 (57 %) af de 145 respondenter, der svarer at de har overvejet en bestemt kandidatuddannelse, peger på en kandidatuddannelse på Aalborg Universitet.

Tabel 7B (se afsnit 7 i dokumentationen af efterspørgslen på uddannelsesprofilen) omhandler, hvorvidt respondenterne ville søge ind på en monofaglig kandidatuddannelse, der bygger direkte ovenpå deres professionsbacheloruddannelse, hvis en sådan blev udbudt af AAU.

Tabel 7B viser, at 108 (41 %) af de 108 studerende på sygeplejerskeuddannelserne på UCN ville søge optagelse, hvis AAU udbød en monofaglig kandidatuddannelse i sygepleje. Derudover er 104 (39 %) af de 265 sygeplejestuderende, der har besvaret spørgsmålet uafkla-rede, mens 53 af de 265 respondenter (20 %) siger, at de ikke ville søge ind på en sådan uddannelse.

På baggrund af undersøgelsen kan det således konkluderes, at de sygeplejestuderende ved UCN udtrykker stor interesse for en kandidatuddannelse i klinisk sygepleje på AAU.

Hvis relevant: forventede praktikaftaler
Ikke relevant.

Hermed erklæres, at ansøgning om prækvalifikation er godkendt af institutionens rektor
Ja

Status på ansøgningen
Afslag

Ansøgningsrunde
2014 - 1

Afgørelsesbilag - Upload PDF-fil
Afgørelse_AAU_Klinisk.pdf

Samlet godkendelsesbrev