Ansøgning om prækvalifikation af videregående uddannelser

Automation

Erhvervsakademiet Dania
27/01-2014 11:16
2014 - 1
Afslag
Ansøgningstype
Dublering

Udbudssted
EA Dania Horsens

Er institutionen institutionsakkrediteret?
Nej

Er der tidligere søgt om godkendelse af uddannelsen eller udbuddet?
Nej

Uddannelsestype
Erhvervsakademiuddannelse

Uddannelsens fagbetegnelse på dansk fx. kemi
Automation

Uddannelsens fagbetegnelse på engelsk fx. chemistry
Automation

Den uddannedes titel på dansk
Automationsteknolog AK

Den uddannedes titel på engelsk
AP Graduate in Automation Engineering

Hvilket hovedområde hører uddannelsen under?
Tekniske område

Hvilke adgangskrav gælder til uddannelsen?
• Studentereksamen (stx), højere handelseksamen (hhx), højere teknisk eksamen (htx), højere forberedelseseksamen (hf) eller eux - alle med fysik C og matematik C
• Elektriker med specialerne: bygningsautomatik, installationsteknik, kommunikationsteknik samt styrings- og reguleringsteknik
• Automatik- og procesuddannelsen (med specialer), elektronik- og svagstrømsuddannelsen, procesoperatør (trin 2) samt data- og kommunikationsuddannelsen (med specialer)
• Anden relevant erhvervsuddannelse med fysik C og matematik C
• Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne

Er det et internationalt uddannelsessamarbejde?
Nej

Hvis ja, hvilket samarbejde?

Hvilket sprog udbydes uddannelsen på?
Dansk

Er uddannelsen primært baseret på e-læring?
Nej

ECTS-omfang
120

Beskrivelse af uddannelsen
Ikke relevant

Uddannelsens konstituerende faglige elementer
Ikke relevant

Begrundet forslag til taxameterindplacering
Ikke relevant

Forslag til censorkorps
Censorsekretariatet

Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil - Upload PDF-fil på max 30 sider. Der kan kun uploades én fil.
Bilag til ansøgning om dublering af automationsteknolog.pdf

Behov for nyt udbud
Der er i 2013 udarbejdet flere større rapporter, som belyser et stadig stigende behov for de kompetencer, som er udbyttet af automationsteknologuddannelsen. Behovet for kompetencerne opleves i praksis og understøttes af vores interview med lokale virksomheder, ungdoms-uddannelser og uddannelsesudvalget, som vurderer det vil være positivt for virksomhederne med en dublering af vores udbud i ”trekantområdet”. En dublering af udbuddet vil kunne øge kendskabet til uddannelsen og dimittendernes kompetencer og derigennem tilføre virksomhederne den nødvendige tilgang til viden, som specielt industrien efterlyser.

Den kontekst, som vores ansøgning beror på, er foruden vores lokale analyser og tilgængeligt statistik forankret i:

”Analyse af Automationspotentiale hos produktionsvirksomheder i Region Syddanmark”, Blue Ocean Robotics 2013

”Industrien i Region Midtjylland. Analyse af muligheder og udfordringer for Midtjylland som fremtidens stærke industriregion”, Region Midtjylland maj 2013.

DI Indsigt – ”Især industrien vil mangle faglærte”, Claus Rosenkrands Olsen, november 2013


Geografisk område

Uddannelsen til automationsteknolog udbydes pt. 4 steder i Danmark: Aalborg, Hadsten, Århus og København. Vores campus, Erhvervsakademi Dania i Hadsten, har som det eneste akademi udbudt uddannelsen siden 2010.

Automationsteknologuddannelsen er altså af nyere dato og kendskabet til uddannelsen er begrænset af de få år den har været udbudt. Til gængæld vurderes uddannelsen at have stort potentiale.

Erhvervsakademi Dania, Hadsten startede sit udbud af uddannelsen i 2010 under finanskrisen. Siden er uddannelsen vokset til det dobbelte. Tilgangen afspejler virksomhedernes stigende investeringer i automation og kendskabet til og interessen for bl.a. robotteknologi hos studerende og aftagere.

Vi ønsker at dække nedenstående geografiske område:
Primært - Horsens og Hedensted kommune
Sekundært - området syd for Horsens

Som det fremgår af kortet (Bilag A, Figur 1) vil industriområdet ”trekantområdet” både omkring Horsens og syd for Horsens få glæde af det nye udbud.


Målgruppen

De studerendes baggrund;
For at blive optaget på uddannelsen kræves en af følgende uddannelser:

- Studentereksamen (stx), højere handelseksamen (hhx), højere teknisk eksamen (htx), højere forberedelseseksamen (hf) eller eux - alle med fysik C og matematik C

- Elektriker med specialerne: bygningsautomatik, installationsteknik, kommunikationsteknik samt styrings- og reguleringsteknik

- Automatik- og procesuddannelsen (med specialer), elektronik- og svagstrømsuddannelsen, procesoperatør (trin 2) samt data- og kommunikationsuddannelsen (med specialer)

- Anden relevant erhvervsuddannelse med fysik C og matematik C
- Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne

Vores erfaring med udbud af uddannelsen er at uddannelsen i særlig grad appellerer til de tekniske erhvervsuddannelser.

I 2013 optog vi 17 studerende, heraf 15 med EUD baggrund og 2 med HTX baggrund.


Aftagerne

En automationsteknolog arbejder med at opbygge og optimere tekniske styresystemer.
Automationsteknologen deltager i udvikling af automatiske anlæg, såvel valg af optimal hardware, konfiguration som softwareudvikling herunder robotteknologi.
Automationsteknologen står ofte i spidsen for den praktiske installation – opstilling, indkøring, optimering og drift af automatiske anlæg i produktionstekniske miljøer.

Målgruppen for automationsteknologer er primært industrivirksomheder, der ønsker at optimere deres produktion fx ved hjælp af moderne robotteknologi. Sekundært offentlige forsyningsvirksomheder og øvrige virksomheder, der skal automatisere deres processer.

Det lokale uddannelsesudvalg beskriver målgruppen således:

”Produktionsvirksomheder med egen el/vedligeholdelses-afdeling, automationshuse, leverandører, tavlebygger, virksomheder der fremstiller produktionsudstyr”.

Og til spørgsmålet om virksomhedernes størrelse har betydning for ansættelse af en automationsteknolog:

”Nej, virksomhedens størrelse vil ikke have den store indflydelse på det.”


Antallet af produktionsvirksomheder i Horsens og Hedensted

En snæver søgning på produktionsvirksomheder med beliggenheden Horsens og aktiviteten producent giver et søgeresultat på 237 producenter. Søges der derefter på, hvor mange producenter der med de samme kriterier har mere end mere end 21 ansatte får et resultat på 51 producenter. Med beliggenheden Hedensted viser søgningen et resultat på 38 producenter, hvoraf 21 producenter har mere end 21 ansatte.

Søges der derimod på produktionsvirksomheder med postnummer 8700 giver resultatet 278 virksomheder, hvoraf 106 producenter har mere end 21 ansatte (Kompass 2013).


Industrivirksomheder i Horsens og Hedensted kommuner

Horsens og Hedensted kommuner har den højeste beskæftigelsesprocent i industrien på henholdsvis 18 % og 19 %. En beskæftigelsesprocent der ligger langt over landsgennemsnittet på 11 % og som ligger over beskæftigelsesprocenten i de øvrige kommuner i Region Midtjylland.(Horsens Kommune 2014, Bilag A Figur 2).
Industrisektoren er med en beskæftigelsesprocent på 18 % den største sektor i Horsens, efterfulgt af servicesektoren med ca. 17 % og handelssektoren med ca. 16 %. (Horsens Kommune 2014, Bilag A Figur 3).

Erhvervschef Torben Busk udtaler:
”Horsens oplever en særdeles positiv udvikling i disse år og er ifølge Danmarks statistik en af landets hurtigst voksende kommuner. Historisk er Horsens en stor industriby. BusinessHorsens har det primære formål at være drivkraft for erhvervslivet og hjælpe med udvikling og innovation blandt de mange virksomheder i det østjyske. En stor del af vore medlemmer fra industrien har både robot- og automatiske anlæg som en del af deres produktions setup, som ofte kræver tilpasninger eller ændringer. Uddannelsen som Automationsteknolog, som bygger på at kunne håndtere og udvikle disse processer og opgaver, finder vi derfor særdeles relevant og brugbar.
Vi vil med glæde hilse en sådan uddannelse velkommen, da den vil være til gavn for hele regionens erhvervsliv”.(Torben Busk 2013, Bilag B Tilkendegivelse )


Konkrete aftagere inden for 8700

Vi har kontaktet praktikkontoret for de tekniske erhvervsuddannelser i Horsens. Uddannelsesleder Helene Pedersen har trukket en liste med de virksomheder som inden for de seneste år har haft en lærling i praktik inden for fagområderne it, strøm og styring. Vi vurderer, at der i Horsens området alene vil være omkring 80 af de omtalte praktikvirksomheder, der ville kunne gøre brug af de kompetencer en automationsteknolog kan tilbyde. En liste med de konkrete virksomheder fremgår af Bilag D Udtræk fra Praktik Plus.


Tilkendegivelse fra potentielle arbejdssteder

Vi har kontaktet 16 potentielle aftagere i Horsens- og Hedensted kommuner. Disse virksomheder har været meget positive og kan bekræfte at der er markant mangel på medarbejdere med de kompetencer som en automationsteknolog kan tilbyde.

Som det fremgår af Bilag C tilbyder 2 virksomheder ligefrem et samarbejde omkring uddannelsen og vil stille værksteder til rådighed for de nye studerende.
Virksomhedernes kommentarer fremgår af Bilag C.


Udtalelser fra Uddannelsesudvalget

Erhvervsakademi Dania i Hadsten har et uddannelsesudvalg for de tekniske KVU-uddannelser, som er inddraget i vurderingen af dublering af udbuddet. Uddannelsesudvalget vurderer, at der er behov for flere dimittender i de kommende år.

Der er gennemført en kvalitativ undersøgelse, hvor bl.a. Tekniq og Dansk El Forbund er repræsenteret.
TEKNIQ er den største organisation inden for tekniske løsninger og installationer og det fjerdestørste medlem af Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

”Der er ingen tvivl om at markedet er der. Der er rigtig mange virksomheder der har behovet, og som vi ser det er det for nuværende er udbuddet af arbejdskraft ikke tilstrækkeligt. (ved ledige stillinger få vi ganske få ansøgere)”. (Ole Bjerregaard - Tekniq januar 2013)


Mangel på arbejdskraft

Ole Bjerregaards udtalelser bekræftes af arbejdsmarkedsbalancen på de uddannelser, som er beslægtede med automationsteknologuddannelsen.
Beskæftigelsesregion Midtjylland offentliggør halvårligt en Arbejdsmarkedsbalance, som viser jobmulighederne for cirka 900 stillingsbetegnelser.
Da automationsteknologuddannelsen er ny indgår den ikke i stillingskategorien på arbejdsmarkedsbalancen, men ser man på de beslægtede uddannelser, der ligger et niveau højere, som f.eks. maskiningeniør, energiingeniør og elektroingeniør fremgår det af balancen, at der er mangel på arbejdskraft (Region Midtjylland, januar 2014, Bilag A Figur 4).
Og som det vil fremgå af nedenstående stilles der i dag stigende krav til de faglærte som følge af automatisering af industrien. De faglærte er ikke dygtige nok til at kunne stå i spidsen for at omlægge produktionen. En automationsteknolog derimod har den faglighed som virksomhederne efterspørger fordi han ofte, grundet sin forudgående erhvervsuddannelse, har praktisk erfaring og fordi han har fået tilføjet ny viden inden for automation på uddannelsen som automationteknolog. Kompetencerne er til stede og virksomhederne skal gøres opmærksom på dem.


Delkonklusion

Der er behov for uddannelsen og alene i 8700 området er der tilstrækkeligt med aftagere til at det vurderes at mindst et hold automationsteknologer vil kunne få ansættelse efter endt uddannelse.


Industriens behov for automatiseringskompetencer i Region Midt og – Syd

Uddannelsens målgruppe er primært industrien, hvor automationsteknologen skal være med til at automatisere produktionen.Vækstforum Region Syddanmark har fået udarbejdet rapporten ”Automationspotentiale hos produktionsvirksomheder i Region Syddanmark”. Det fremgår af rapporten at ”de rigtige kompetencer” er et key word for, at virksomhederne kan automatiserer sig til øget konkurrenceevne.

Citat fra rapporten:
”Ifølge Kromann1 rapporterne fra CBS, AAU og SDU kan danske virksomheder i gennemsnit opnå 15.2 % stigning i produktivitet og en vækst i beskæftigelsen på 5.1 % på lang sigt (5 år). Dette kan opnås ved at identificere, hjemtage og indføre den internationale state-of-the-art industrielle robotteknologi, som allerede findes og bruges i de bedst automatiserede lande og regioner.
Samtidig viser det sig, at evnen til at realisere potentialet direkte er koblet til de medarbejder-kompetencer, som produktionsvirksomhederne besidder, således at kun det rette match mellem teknologien og medarbejderne medfører signifikante produktivitetsstigninger. Hvis dette match imidlertid er dårligt, så vil virksomhederne omvendt opleve en markant produktivitetsnedgang".

Det kan dermed konkluderes: Efter en lang periode med stærk outsourcing fra Danmark til lavtlønslande er der nu nye trends, der taler for at øge fokus på fastholdelse af produktion i Danmark blandt andet ved hjælp af øget automation”( Blue Ocean Robotics 2013: 5)

Spørgsmålet om, hvad der så er de rette kompetencer kan læses i rapporten s. 46:

”Holdningen er, at der ikke er mangel på god arbejdskraft, men at der er mangel på den rigtige arbejdskraft. Flere virksomheder har brug for personer med mellemlange uddannelser, som vidensmæssigt og praktisk kan håndtere maskinerne.”(Blue Ocean Robotics 2013:46)


I analysen ”Industrien i Region Midtjylland” fremgår det at produktionsvirksomhedernes ansættelsesmønster har ændret sig markant, og at medarbejdersammensætningen i en moderne industrivirksomhed adskiller sig i dag fra, hvordan det så ud for bare få år siden og at medarbejdersammensætningen også vil ændre sig fremover .

”Antallet af faglærte forventes at skulle reduceres med 3.000 medarbejdere i perioden 2008-2020. Det er samtidig værd at bemærke, at antallet af højtuddannede medarbejdere i industrien er steget med næsten 3.000 siden 1996 og forventes at skulle stige med yderligere 3.000 personer frem til 2020”.(Industrianalyse Region Midtjylland 2013:34)

En fremskrivning af beskæftigelsen i fremstillingserhverv, fordelt på uddannelser i Region Midtjylland viser at antallet af de faglærte vil falde med 50% i perioden 2008 – 2020 mens beskæftigelsen af videreuddannede i samme periode forventes at stige med 27,5% (Bilag A Figur 5).

Et andet scenarium kan læses i tidsskriftet, DAU februar 2012:3, fra Dansk automationsselskab:

”..produktiviteten i fremstillingssektoren i Danmark (målt som vægtet gennemsnit) kunne øges med ca. 15 pct, hvis de forskellige brancher automatiserer som i de meste automatiserede lande. Det gælder på trods af, at Danmark er godt med indenfor flere brancher – fx metal- og maskinindustrien. På kort sigt vil beskæftigelsen tendere mod at falde med 7 pct, men til gengæld vil beskæftigelsen tendere mod at vokse med 5 pct. på lang sigt i forhold til udgangspunktet”

Automatisering skiller altså krav om øgede kompetencer i fremstillingssektoren men kan samtidig på længere sigt være med til at øge beskæftigelsen.


Konkurrencefaktorer

De kompetencer som virksomhederne har brug for er kompetencer, der kan være med til at indfri virksomhedens konkurrencesituation. Analysen ”Industrien i Region Midtjylland” har fundet frem til 7 konkurrencefaktorer, der alle har indflydelse på hinanden. Den 5. faktor er speciel interessant i denne forbindelse. Illustrationen af de 7 konkurrencefaktorer fremgår af Bilag A Figur 6.

Den 5. konkurrencefaktor er trimmet produktion. Ved en trimmet produktion opstås en øget automatiseringen af produktionen samt en effektivisering af processer og arbejdsgange, f.eks. via metoder fra Lean. En trimmet produktion producerer flere produkter pr. medarbejder. Robotter der erstatter den menneskelige arbejdskraft er en metode og tilrettelæggelse af mere effektive processer der kræver færre hænder er en anden metode.

Alle de virksomheder, der indgik i analysen investere markant i nye teknologier såsom produktions- og transportrobotter, CNC maskiner, it mv.

”Til trods for, at alle virksomhederne har øget automatiseringen, mener stort set alle de interviewede virksomhedsledere, at de kan automatisere produktionen yderligere.”(Industrianalyse Region Midtjylland 2013:55)

Automation og processer går hånd i hånd men analysen antyder også at de mere komplekse automationsprojekter i mange virksomheder stadig venter på at blive gennemført. (Industrianalyse Region Midtjylland 2013:56)

Hos de adspurgte virksomheder, som allerede havde automatiseret, vægtede effektiviseringen af arbejdsprocesser højere end yderligere automatisering og de udtrygte at der var behov for at tilføre virksomhederne viden om fleksible teknologier:

”Virksomhedslederne ønsker i højere grad yderligere effektivisering af arbejdsgange og
processer end yderligere automatisering. Dog finder hovedparten af lederne stadig væsentlige
produktivitetspotentialer i at øge automatiseringen. Men her er det væsentligt, at yderligere automation ikke går ud over fleksibiliteten i produktionen eller leveringshastigheden, da det er vigtige konkurrenceparametre. Der er med andre ord behov for fleksible produktionsteknologiløsninger, der kan omstilles hurtigt og bruges bredt på mange forskellige
produkttyper. Der er behov for at tilføre virksomhederne viden omkring sådanne fleksible teknologier og hvordan disse kan implementeres hensigtsmæssigt i virksomhederne”.
(Industrianalyse, Region Midtjylland 2013:59)

Industrianalysen konkluderer, at 57 % af virksomhederne vurder, at der er et højt konkurrencemæssigt forbedringspotentiale ved at effektivisere processerne. Tilsvarende vurderer 32 % af virksomhederne at der også er et højt forbedringspotentiale ved yderligere automatisering (Bilag A, Figur 7).


Delkonklusion

Der er behov for medarbejdere, der har kompetencer til at optimere og drifte automatiske anlæg.


Stigende krav til faglærte.

De to foregående analysers konklusioner på fremtidige behov for kompetencer bekræftes af DI kompetenceundersøgelse blandt 879 virksomheder, der viser at der er et stigende krav til faglærte. 72 pct. af de adspurgte virksomheder vurderer at kravene er steget de seneste 10 år og næsten ni ud af ti forventer at kravene til de faglærte vil fortsætte med at stige (Bilag A, Figur 8).

”..det handler altså ikke alene med at få flere faglærte men også faglærte med de rigtige kompetencer”.
DI Indsigt - Især industrien vil mangle faglærte, Claus Rosenkrands Olsen, november 2013, s. 4.)

De rigtige kompetencer har en faguddannet, der ovenpå sin uddannelsen tager en automationsteknologuddannelse. Denne påstand mener vi at kunne stå indefor på baggrund af vores analyser.

Automationsteknologuddannelsen støtter således op om at øge overgangen fra EUD til videreuddannelse og er i tråd med den politiske målsætning om, at 60 % af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse i 2020.

Det særlige fokus på overgangen fra EUD er yderligere knyttet til, at EUD’ernes konkrete erfaringer med arbejdsprocesser og produktskabelse i kombinationen med videregående uddannelse i høj grad kan bidrage til at styrke produktivitetsudviklingen i Danmark.
(EA2015-arbejdsgruppen, 2012:2).


Industrirobotter

Rapporterne viser at flere virksomheder i dag har investeret i moderne robotteknologi som en del af automatiseringen af produktionen og i 2011 tog danske produktionsvirksomheder 438 nye industrirobotter i brug, viser en opgørelse fra DIRA:

” I forhold til 2010 svarer det til en stigning i salget på 62 %. Således er der ikke set så kraftig en stigning i salget siden 1998. Året 2011 er et af de år, hvor der er installeret flest robotter, kun overgået af de gode år 2007 og 2008. I al den tid der er lavet robotstatistikker i Danmark er der blevet installeret 5.571 industrirobotter i danske virksomheder.”
(http://www.dira.dk/robotter/statistik.aspx[09-01-2014 10:36:58])

Formand for DIRA, Dansk Robot Netværk, Steffen Enemark udtaler i den forbindelse:

"Tallene viser, at danske virksomheder efter flere kriseår igen investerer i ny avanceret teknologi. Det bekræftes af robot-leverandørerne, som efter flere år med tilbudsskrivning, nu også modtager en del ordrer og leverer en del løsninger." (http://www.dira.dk/robotter/statistik.aspx[09-01-2014 10:36:58]).

Udviklingen i antallet af installerede robotter i danske virksomheder fremgår af Bilag A, Figur 10.

Regionsrådsformanden for region Syddanmark udtaler sig også om udviklingen af robotter:

"Robotter og automatiseringsløsninger er efterhånden blevet så billige og så fleksible, at det er lønsomt også for små og mellemstore virksomheder, der ikke masseproducerer, at indarbejde automatiseringsløsninger i deres produktion. Så der er ingen undskyldninger"; sagde regionsrådsformanden og henviste til en analyse som viser, at man med automatisering i Region Syddanmark vil kunne skabe mindst 4000 job, ”(Automatisering kan skabe 4000 job i Region Syddanmark”, 27. november 2013 kl. 5:00 / Automation)


Delkonklusion

Det kan konkluderes af Industrien investerer i automatisering og effektivisering af processer for at øge virksomhedernes konkurrenceevne og at flere virksomheder allerede har indført robotteknologi. Virksomhederne har behov for bedre uddannede medarbejdere med videregående uddannelse, der kan bistå dem med automatisering og effektivisering.


Erhvervsstrategi for Horsens Kommune 2012 – 2014

Det fremgår af erhvervsstrategien for Horsens, at Horsens Kommune er en stærk vækstkommune midt i det østjyske vækstbånd (Horsens Kommune 2014):

Ifølge Danmarks Statistik er Horsens Kommune blandt de tre hurtigst voksende kommuner i Danmark frem mod år 2040 – med en forventet befolkningstilvækst på 27,9 pct.

Væksten i antallet af borgere skaber dynamik i lokalsamfundet og udgør et markant potentiale
for at tiltrække flere virksomheder og uddannelser til Horsens Kommune.

Horsens Kommunes nye erhvervsstrategi har fokus på viden og øget kompetence, innovation, iværksætteri, erhvervsturisme og øget internationalisering af Horsens Kommune.

I Horsens Kommunes befolkning, er andelen af 25-64 årige med en videregående uddannelse steget fra 18,6 % i 2006 til 21,1 % i 2010. Kommunen ønsker at denne udviklings skal fortsætte.


Uddannelsesniveauet i Horsens kommune

Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau er marginalt lavere i Horsens end i Midtjylland som helhed. 36 % har ingen erhvervskompetencegivende uddannelse, mens 37 % har en erhvervsfaglig uddannelse og 26 % en videregående uddannelse. Andelen af ufaglærte og faglærte er marginalt højere i Horsens end i Midtjylland. Frem til 2025 forventes en stigning i gruppen med en videregående uddannelse, mens der forventes marginalt færre ufaglærte og erhvervsuddannede. Der forventes at blive stillet stadig større kvalifikationskrav til arbejdskraften på sigt.
Fremskrivningerne viser, at der er udsigt til stigende beskæftigelse for grupper af videregående uddannede, mens der generelt forventes et fald i beskæftigelsen for ufaglærte og for grupper af faglærte i de kommende 10 år. (Beskæftigelsesregion Midtjylland , April 2011, En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Horsens kommune)

Horsens er en by, hvor størstedelen af befolkningen har en erhvervsuddannelse og hvor størstedelen af de personer der tager en videregående uddannelse vælger en mellemlang uddannelse.( Bilag A Figur 9)

I 2013 påbegyndte godt 400 studerende en kort vidergående uddannelsen mems knap 1800 valgte en mellemlang uddannelse. (Horsens Kommune, Bilag A Figur 11)

Horsens har således behov for flere korte videregående uddannelser, der kan rekruttere fra EUD uddannelserne.

Rekrutteringsgrundlag
Erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser

Det naturlige rekrutteringsgrundlag er, som beskrevet ovenfor, en teknisk erhvervsuddannelse eller en (teknisk) gymnasial uddannelse.
Tilgangen til erhvervsuddannelsen på det tekniske område i Horsens varierer i forhold til den valgte retning. ”Bygge og Anlæg” og ”Jern og Metal” optager de fleste studerende. Henholdsvist ca. 250 og 180 elever i 2013.(Bilag A, Figur 12).

Optaget på HTX i 2013 ligger på omkring 200 elever og medens det almene gymnasium optager ca. 1000 elever. Adgangskravet til at læse til automationsteknolog kræver fysik C og matematik C. (Bilag A Figur 14).
Mange elever på gymnasiet har i dag disse fag på niveau C, også de der ikke har valgt en naturfaglig/matematisk retning.


Tilvalg af en lokal erhvervsakademiuddannelse

EA Dania foretog i september 2012 en intern analyse blandt alle 1. års studerende, og spurgte bl.a. hvorfor den studerende valgte Erhvervsakademi Dania. Besvarelsen viser, at 31 % af de studerende har valgt akademiet på grund af dets beliggenhed. Samtidig bekræfter en brugertilfredshedsundersøgelse foretaget blandt alle EA Danias nye studerende (gennemført af ENNOVA), at 52 % af de studerende har mindre end 30 minutter til deres uddannelse.
Vores behovsundersøgelse foretaget blandt elever på Horsens ungdomsuddannelser bekræfter billedet. 72 % af de 164 adspurgte angiver at det har stor eller nogen betydning at kunne studere tæt på deres bopæl.
(Bilag A, Figur 13)

Forventet optag
På baggrund af vores erfaringer med optaget i Hadsten forventer vi det første år et optag på 20 studerende. Dette begrundes med et større rekrutteringsgrundlag og gode beskæftigelsesmuligheder omkring Horsens.
Vi forventer at rekruttere 20 studerende i 2015 og 45 studerende i 2016. Den forventede fordeling vil være:
EUD 80 % ; HTX 10 % og STX 10 %


Beslægtede uddannelser

Der udbydes p.t. 3 korte videregående uddannelser i Horsens, hvoraf den ene anses som beslægtet – VIA udbyder Produktionsteknolog uddannelsen. Det beslægtede forhold skal primært ses i lyset af, at uddannelserne er 2 årige. Det faglige indhold samt det centrale i uddannelserne ligger et stykke fra hinanden.
Produktionsteknologers faglige sigte er indenfor rådgivning og løsning af konstruktions- og produktionsopgaver. Det være at tegne og beregne en given konstruktion og herunder at have fokus på materialeforbrug og økonomi. Den studerende lærer at planlægge, organisere og udføre opgaver inden for konstruktion, produktudvikling og produktion i erhvervsvirksomheder.

Produktionsteknologerne arbejder indenfor et bredere felt, og ses ofte i stillingerne indenfor konstruktion, produktudvikling, teknisk salg og indkøb samt planlægning.

Automationsteknologerne har fokus på opbygning og implementering af automatiske anlæg og herunder optimere tekniske styresystemer. Den studerende bliver uddannet til at varetage opgaver i forbindelse med design, integrering og optimering af styresystemer for automatiske industrianlæg. Sigtet er primært på automatiseringen og programmeringen og styringen / overvågningen heraf.


Delkonklusion

Konklusionen er således, at automationsteknologuddannelsen på ingen måde konkurrerer i forhold til produktionsteknologuddannelsen, som er den eksisterende tekniske KVU uddannelse i Horsens, snarere tværtimod.
Det nye udbud af automationsteknologuddannelsen vil komplementere produktionsteknologuddannelsen og EUD’erne vil få flere valgmuligheder indenfor de tekniske videregående uddannelser.


Sammenhæng i uddannelsessystemet

Vi har tidligere beskrevet rekrutteringsgrundlaget, og uddannelsen som automationsteknolog vil, som tidligere nævnt, være målrettet de elever, som har taget en teknisk EUD uddannelse eller en gymnasial uddannelse med matematik C og Fysik C.

I forhold til muligheder for videreuddannelse, kan automationsteknologer bl.a. læse videre til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration eller få merit til maskinmesteruddannelsen. Professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration findens i Horsens og Århus og maskinmesteruddannelsen findens i Frederedcia og Århus.

For at synliggøre sammenhængen i uddannelsessystemet henvises til Bilag A, Figur 15.


Delkonklusion

Samlet set er det vores vurdering, at automationsteknologuddannelsen vil kunne tilføre Horsens bedre videreuddannelsesmuligheder for de især tekniske EUD-uddannelser og at uddannelsen vil passe godt ind i det uddannelsessystem, vi har i området.


Uddannelsesmiljøet på Erhvervsakademi Dania, Horsens

Vi har på afdelingen stort fokus på at blive et velfungerende og veldrevet uddannelsessted, hvor de studerende kan vælge imellem flere relevante og spændende uddannelser. Vi har til stadighed fokus på arbejdsmarkedet, og har tætte relationer hertil. Vores studerende oplever i konkrete opgaver og projekter, hvordan teorien kan bruges i praksis – og hvordan udfordringer fra praksis, kan løses / forklares med teoretiske modeller. Såvel virksomhedsbesøg som indlæg fra eksterne ”eksperter” er en integreret del af undervisningen.

Vi har p.t. 50 studerende (to hold) Handelsøkonomer på første år, og omkring 30 studerende på 2. år, hertil kommer akademiuddannelserne på deltid, hvor vi udbyder 4 retninger. Vi har fået en positiv tilbagemelding på vores præ-kvalifikation på administrationsøkonomuddannelsen, og med den nye tekniske uddannelse vil uddannelsesmiljøet blive beriget.
På automationsteknologuddannelsen vil en del af undervisningen ligeledes foregå på værksteder med automationsfaciliteter hos samarbejdspartnere jf. nedenstående.


Underviserkompetencer

På uddannelsen til automationsteknolog besidder vi allerede de nødvendige kompetencer inhouse i Erhvervsakademi Dania, og vi har desuden fået et positiv tilsagn fra VS Automatic og FH Automation i Horsens om, at de kan stille værkstedsfaciliteter og mødelokaler til rådighed for de studerende. VS Automatic har bl.a. spidskompetencer inden for styring, overvågning og processtyring (PLC- PC styring). FH Automation tilbyder kompetencer indenfor robotteknologi og eltavler.
Det vil blive en unik mulighed for de studerende, at vi samarbejder med erhvervslivet og bruger de kompetencer de har, sammenholdt med vore dygtige undervisere fra Hadsten.

Hvis relevant: forventede praktikaftaler
Vi har allerede på nuværende tidspunkt fået positive tilkendegivelser fra 16 virksomheder, om at de vil tage en eller flere praktikanter. Tilkendegivelserne fremgår af Bilag C ” Tilkendegivelser fra potentielle aftagere”. Vi er med disse udtalelser overbeviste om at alle kommende studerende vil kunne finde en praktikplads og efterfølgende et job.


Konklusion

Vi mener på baggrund af ovenstående analyser og erfaringer at et udbud af automationsteknologuddannelsen i Horsens kan bidrage til at opfylde et behov for kvalificeret arbejdskraft primært til industri og produktionsvirksomheder og således bidrage til øget værditilvækst. Industrisektoren er relativ stor i Horsens og trekantområdet. Et udbud af uddannelsen i Horsens vil kunne tilbyde de mange især tekniske EUD’ere en relevant videreuddannelse og give de, der ønsker det, adgang til en mellemlang eller længere videregående uddannelse.

Hermed erklæres, at ansøgning om prækvalifikation er godkendt af institutionens rektor
Ja

Status på ansøgningen
Afslag

Ansøgningsrunde
2014 - 1

Afgørelsesbilag - Upload PDF-fil
Afgørelse_Dania_Automationsteknolog.pdf

Samlet godkendelsesbrev