Ansøgning om prækvalifikation af videregående uddannelser

Fysioterapi

Aarhus Universitet
03/02-2014 08:11
2014 - 1
Afslag
Ansøgningstype
Ny uddannelse

Udbudssted
Aarhus

Er institutionen institutionsakkrediteret?
Nej

Er der tidligere søgt om godkendelse af uddannelsen eller udbuddet?
Nej

Uddannelsestype
Kandidat

Uddannelsens fagbetegnelse på dansk fx. kemi
Fysioterapi

Uddannelsens fagbetegnelse på engelsk fx. chemistry
Physiotherapy

Den uddannedes titel på dansk
Cand.san. i fysioterapi

Den uddannedes titel på engelsk
Master of Science (MSc) in Health (Physiotherapy)

Hvilket hovedområde hører uddannelsen under?
Sundhedsvidenskab

Hvilke adgangskrav gælder til uddannelsen?
Kandidatuddannelsen er tilrettelagt som en overbygning for professionsbachelorer i fysioterapi fra fysioterapiuddannelserne på professionshøjskolerne i Danmark.

Følgende uddannelser vil give adgang til optagelse på hele uddannelsen:
1) Professionsbachelor i fysioterapi eller adgangsgrundlag fra udlandet, der kan sidestilles hermed.
2) Fysioterapiuddannelse efter tidligere bekendtgørelser efterfulgt af min. 15 ECTS fra en sundhedsfaglig diplomuddannelse eller sundhedsvidenskabelig bacheloruddannelse.

Der kan efter individuel faglig vurdering gives dispensation til optagelse af ansøgere med tilsvarende faglige kvalifikationer – fx fysioterapeuter uddannet efter tidligere bekendtgørelser, hvor det kan dokumenteres, at de har opnået kompetencer svarende til professionsbacheloruddannelsen i fysioterapi.

Der er ikke retskravsbachelorer til uddannelsen.

Der henvises til bilag 1 for begrundelse for adgangskrav.

Er det et internationalt uddannelsessamarbejde?
Nej

Hvis ja, hvilket samarbejde?

Hvilket sprog udbydes uddannelsen på?
Dansk

Er uddannelsen primært baseret på e-læring?
Nej

ECTS-omfang
120

Beskrivelse af uddannelsen
Sundhedsvæsenet er inde i en rivende udvikling: Ændringer i befolkningssammensætning, udvikling af nye behandlingsmetoder, kortere indlæggelsesperioder og den deraf følgende omfordeling af opgaverne mellem regioner og kommunerne samt et øget fokus på sundhedsfremme og forebyggelse. Alt dette betyder en øget efterspørgsel efter sundhedsfagligt personale med både generelle akademiske kompetencer samt stærkere kliniske kompetencer inden for eget fagområde.
Fysioterapeuternes praksisfelt er kendetegnet ved, at de har stor autonomi i definition og løsning af deres arbejdsopgaver, og dermed i relation til patient og borger i meget høj grad træffer selvstændige beslutninger. Beslutninger, som har stor betydning for den kvalitet, patienten og borgeren møder. Sundhedsvæsenet bliver i sin opgavevaretagelse stillet over for stigende krav til kvalitet, effektivitet og krav om kortere indlæggelsesforløb og mere sammenhængende patientforløb. Der stilles krav om, at borgere i stigende grad involveres i eget sundhedsforløb samt at sundhedspersonalet træffer beslutninger på baggrund af den bedste og mest opdaterede viden. For at kunne indfri alle disse krav i et stadigt mere specialiseret og komplekst sundhedsvæsen, er det nødvendigt, at flere faggrupper i sundhedsvæsenet opnår stærke analytiske kompetencer til bl.a. at kunne vurdere den viden og forskning, der produceres i sundhedsvæsenet, navigere i den organisatoriske kompleksitet, og ikke mindst til at kunne omsætte denne i en konkret praksissituation. Det sidste forhold er afgørende, da der med en stram prioritering af de offentlige ressourcer er behov for at prioritere de varme hænder og de ressourcer, der giver positive resultater for patient og borger.

Kandidatuddannelse i fysioterapi ved AU – det forskningsbaserede grundlag for den valgte faglige profil
AU Health’s kandidatuddannelse forankres i forskningsmiljøer omkring Aarhus Universitetshospital og Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, samt Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Kandidatuddannelsen i fysioterapi vil i særdeleshed kunne profitere af indgået aftale om oprettelse af et klinisk professorat i neurofysioterapi, der forankres i et samarbejde mellem Hammel Neurocenter, Aarhus Kommune og Aarhus Universitetshospital. Derudover tager uddannelsesforslagets valgte faglige profil inden for det fysioterapifaglige afsæt i disse allerede veletablerede forskningsmiljøer og tilhørende VIP, der er involveret i udarbejdelse af uddannelsesforslaget:

Det kardio-vaskulære perspektiv:
Forskningsmiljøet omkring Hjerte-Lunge-Karkirurgisk Afdeling (Institut for Klinisk Medicin):
- Klinisk professor Vibeke Elisabeth Hjortdal (læge)
- Adjunkt Anne Mette Krintel Petersen (fysioterapeut)

Det neurologiske perspektiv:
Forskningsmiljøet omkring Regionshospitalet Hammel Neurocenter, forskningsenheden (Institut for Klinisk Medicin):
- Klinisk professor Jørgen Feldbæk Nielsen (læge)
- Klinisk professor Henning Andersen (læge)
- Forskningsansvarlig fysioterapeut Hanne Pallesen
- Kommende professor i neurofysioterapi

Rehabiliteringsperspektivet:
Forskningsmiljøet omkring Sektion for Klinisk Social Medicin og Rehabilitering (Institut for Folkesundhed):
- Professor Claus Vinther Nielsen (læge)
- Forsker Thomas Maribo (fysioterapeut)


Relevansen af uddannelsesforslaget - formål, faglig profil og erhvervssigtet
Aarhus Universitets forslag om kandidatuddannelse i fysioterapi har et todelt formål. Det første formål er at sikre en stærk metodisk fundering på kandidatniveau, så fysioterapeuten bliver i stand til at analysere og vurdere evidens inden for deres område, og så de opnår et solidt kendskab til sundhedsvidenskabelige forskningsmetoder, der også kvalificerer til videreuddannelse i et ph.d. forløb. Det andet formål er at sikre kandidaterne øgede kliniske kompetencer ud over bachelorniveauet, så de i mødet med patient og borger kan være med til at sikre sundhedsydelser på højere kvalitetsniveau med udgangspunkt i eksisterende evidens.
Det første formål opnås formentlig med flere eksisterende kandidatuddannelsestilbud til sundhedsfaglige professionsbachelorer. Det andet formål, at sikre øgede kliniske kompetencer ud over bachelorniveauet, er et formål, der ikke vurderes at være til stede i andre kandidatuddannelsestilbud rettet mod sundhedsfaglige professionsbachelorer. At uddannelsen er patient-/borgerrettet i sit sigte og indebærer en sikring af højere kliniske kompetencer betyder, at studerende ud over en teoretisk indføring i et stofområde også efterfølgende på udvalgte områder skal lære at omsætte denne specialiserede viden i en praksissammenhæng og lære at udføre den over for patienter/borgere. Uddannelsen udbydes inden for det eksisterende forsknings- og uddannelsessamarbejde mellem Region Midtjyllands hospitaler og Aarhus Universitet. Det kliniske sigte afspejles i kompetenceprofilen – særligt i kompetencedelen, der definerer dimittendens praksiskompetencer. Dimittenderne vil dermed opnå stærke forudsætninger for at indgå i og løfte udviklingen af specialiseret klinisk arbejde samt sikre en bedre overgang i forbindelse med genoptræningsforløb mellem den regionale og kommunale sektor.
Kandidatuddannelsen i fysioterapi, der udbydes ved Syddansk Universitet (SDU), er primært bygget op omkring et forskningsmiljø inden for det muskuloskeletale speciale, og har som formål at kvalificere de studerende til over et bredt spektrum at evaluere klinisk praksis og på den baggrund udvikle denne ved bl.a. at kunne iværksætte udviklingsprojekter, kompetenceudviklingsforløb, designe og styre udviklingsprocesser og udarbejde rapporter og formidle resultatet af gennemførte projekter (fra uddannelsens kompetenceprofil). Slutkompetencerne sigter således i overvejende grad mod projektlederfunktioner, hvor kandidaterne på organisatorisk niveau forventes at kunne forholde sig analytisk og nytænkende til udfordringer i klinisk praksis samt planlægge og gennemføre diverse projekter relateret hertil.
I relation til kandidatuddannelse i fysioterapi ved SDU, adskiller AU’s uddannelsesforslag sig for det første ved at indeholde klinisk undervisning og dermed oplæring i nye, specialiserede kliniske færdigheder. Herved sikres uddannelsens patient- / borgerrettede sigte, idet de studerende ikke blot forholder sig teoretisk til kliniske problemstillinger, men forventes at kunne håndtere dem i praksis på et højere færdighedsniveau end grunduddannelsen. For det andet tages der i AU’s uddannelsesforslag udgangspunkt i andre dele af fysioterapiens specialiseringsområder end det muskuloskeletale. Kandidaterne fra AU vil gennem uddannelsen opnå specialiseret viden inden for kardio-vaskulære sygdomme (herunder livsstilssygdomme), neurologiske sygdomme samt specialiseret viden om rehabilitering (herunder overgangen mellem sektorerne og tværfagligt samarbejde).
Den her foreslåede uddannelsesprofil adskiller sig således fra den eksisterende kandidatuddannelse i fysioterapi på to dimensioner – dimittenderne opnår øgede kliniske kompetencer og uddannelsen har en særskilt faglig profil inden for andre af fysioterapiens specialer.

Det er dog klart, at der vil være overlap de to uddannelser imellem, idet AU’s forslag også sigter mod, at kandidaterne bliver i stand til at evaluere klinisk praksis og opnår værktøjer til gennemførsel af udviklingsprojekter. Disse generelle kompetencer ligger nærmest i kandidatuddannelsernes og kvalifikationsrammens natur, og er et åbenlyst behov i sundhedsvæsenet, som ikke kan siddes overhørigt. Forskellen ligger i, at de opnåede kliniske kompetencer sikrer et bredere erhvervssigte, hvor kandidaterne kan indgå i patientbehandlingen og borgerrettede (genoptrænings)opgaver på højere og mere specialiseret niveau. Endvidere har de kliniske elementer i uddannelsen stor betydning for kandidaternes reelle kompetencer til også at sikre en implementering af evidensbaserede løsningsforslag i praksis. Kandidaterne vil med denne kombination ikke være afhængige af, at der oprettes rene projekt- og udviklingsstillinger udelukkende med analyse-, planlægnings- og evalueringsopgaver, men de vil oplagt kunne ansættes i vagtlag og patient/borgerrettede funktioner, hvor de kan sikre, at opgaverne løses på et mere specialiseret vidensgrundlag og på et højere færdigheds- og kompetenceniveau. At dette er en ønsket vej i sundhedsvæsenet underbygges bl.a. af
Aarhus Universitetshospital, som i deres stillings- og funktionsstruktur har beskrevet stillinger, der kræver et kandidatniveau, men hvor det er et eksplicit krav, at kandidatkompetencerne skal være funderede i og kunne anvendes i klinisk praksis. Dette er delvist et opgør med tidligere tradition for at ansætte professionskandidater i parallelle konsulent- eller specialistfunktioner ved siden af klinikken. En tilsvarende udvikling ses i de aftaler, der indgås mellem universitetshospitalerne og universiteterne om oprettelse af delestillinger, hvor det sikres, at andre sundhedsfaglige professioner end lægerne samtidigt både kan være aktive klinikere og aktive forskere. Hermed vil der også på disse andre fagområder dannes grundlag for klinisk og praksisnær forskning til gavn for patienterne. Sådan en aftale eksisterer mellem Region Midtjylland og Aarhus Universitet, og stillingerne gælder alle sundhedsvidenskabelige kandidater. At der også landsdækkende er stort fokus på at sikre evidensbasering af sundhedsprofessionelles arbejde (og altså ikke blot lægernes) ses fx ved, at der er opnået fælles forståelse mellem de fire store universitetshospitaler om, at en karrierevej inden for sygeplejefaglig forskning både kræver stærke kliniske kompetencer såvel som de rette forskningsmæssige kvalifikationer (http://www.infomedia.dk/mo/ShowArticle.aspx?Duid=e4357903&UrlID=7e866e18-1601-48c3-b9c2-4e8848137211&Profile=7922)

Formålsbeskrivelsen for uddannelsen
Formålet med kandidatuddannelsen i fysioterapi er:

At den studerende på et akademisk grundlag udbygger sin teoretiske viden og sine kliniske færdigheder inden for fysioterapifaglige specialer.
At den studerende på et akademisk grundlag udbygger sin metodiske viden og sine metodiske færdigheder til kvalitetssikring, evaluering samt videns- og evidensbasering af klinisk praksis indenfor fysioterapifaglige specialer.
At den studerende på et akademisk grundlag udbygger sin metodiske viden og sine metodiske færdigheder inden for planlægning, gennemførelse, formidling og evaluering af udviklingsprojekter.
At kvalificere den studerende til videreuddannelse, herunder til ph.d.-uddannelse, jf. bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne (ph.d.-bekendtgørelsen).

Erhvervssigte
Kandidatuddannelsen i fysioterapi kvalificerer den studerende til beskæftigelse inden for:
Specialiserede kliniske (patient-/borgerrettede) funktioner på hospitaler, i kommuner, i praksissektoren og på private/selvejende institutioner.
Kliniske udviklingsfunktioner og projektledelse.
Faglige ledelsesfunktioner.
Sundhedskonsulentfunktioner.
Undervisnings-, vejlednings- og uddannelsesfunktioner (i klinisk praksis og på grund -, efter – og videreuddannelsesniveau).

Uddannelsens kompetenceprofil

Viden
En kandidat i fysioterapi har viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning, så kandidaten kan:
1. Forstå og selv foretage en kritisk vurdering af videnskabelige publikationer inden for sundhedsområdet på baggrund af indgående kendskab til epidemiologiske, biostatistiske og kvalitative principper og metoder.
2. Identificere en relevant sundhedsvidenskabelig problemstilling ud fra et givet sundhedsmæssigt problemfelt, herunder søge og udvælge relevant litteratur og andet datamateriale, der dokumenterer problemets relevans.
3. Forklare og kritisk vurdere sammenhængen mellem på den ene side sygdomme og/eller symptomer og på den anden side bevægelse, funktionsevne, personlige ressourcer og kontekst.
4. Forklare og kritisk vurdere det teoretiske grundlag for sensomotoriske og kognitive problemstillinger.
5. Forklare og kritisk vurdere komplekse emotionelle, kommunikative, sociale og adfærdsmæssige problemstillinger og deres betydning for specialiseret fysioterapifaglig intervention.
6. Forklare og kritisk vurdere betydningen af fysisk træning for forebyggelse, behandling og rehabilitering af neurologiske og kredsløbsbetingede lidelser.
7. Forklare og kritisk vurdere komplekse rehabiliteringsindsatser, herunder de samfundsmæssige og sociale forholds betydning.

Færdigheder
En kandidat i fysioterapi har færdigheder, så kandidaten på videnskabeligt grundlag kan:
1. Selvstændigt formulere en sundhedsvidenskabelig problemstilling, argumentere for valg af teori og relevant forskningsdesign samt analysere og fortolke data til belysning af problemstillingen.
2. Formidle forskningsresultater og problemstillinger til fagfæller samt ikke specialister.
3. Analysere data ved hjælp af en statistisk programpakke og fortolke resultaterne af disse analyser ud fra et solidt kendskab til basale statistiske modeller.
4. Evaluere klinisk praksis inden for eget virksomhedsområde og på baggrund af bedst foreliggende evidens kunne begrunde, opstille og skitsere plan for gennemførsel af nye løsningsmodeller i både monofaglige, tværfaglige og tværsektorielle sammenhænge.
5. Vurdere konsekvenser på individ- og samfundsniveau ved implementering af nye indsatser.
6. Reflektere over og vurdere komplekse etiske og risikorelaterede problemstillinger i relation til klinisk udøvelse og udvikling på individ og samfundsniveau.

Kompetencer
En kandidat i fysioterapi har kompetencer, så kandidaten kan:
1. Udføre, analysere samt fortolke og formidle resultaterne af specialiserede kliniske undersøgelser i relation til bevægelse og funktionsevne.
2. Selvstændigt koordinere, gennemføre og evaluere implementeringen af kliniske interventioner.
3. Organisere og koordinere sammenhængende patientforløb på tværs af fag og sektorer.
4. Selvstændigt initiere, gennemføre og evaluere kliniske udviklingsprocesser i relation til neurologiske og kardio-vaskulære sygdomme samt rehabilitering.
5. Håndtere komplekse, risikorelaterede eller særlige forhold vedrørende varigt funktionsevnetab.
6. Facilitere og kvalitetssikre en patientcentreret praksis samt brugerinvolvering i overensstemmelse med gældende lovgivning.
7. Initiere og implementere, at organisationen lærer af sin praksis og den eksisterende evidens.

Erhvervssigtet – sammenholdt med relevante dele af kompetenceprofilen:

Specialiserede kliniske (patient-/borgerrettede) funktioner på hospitaler, i kommuner, i praksissektoren og på private institutioner:
-Samtlige kompetencemål

Kliniske udviklingsfunktioner og projektledelse:
Færdighedsmål nr. 3 og 4:
-Analysere data ved hjælp af en statistisk programpakke og fortolke resultaterne af disse analyser ud fra et solidt kendskab til basale statistiske modeller.

-Evaluere klinisk praksis inden for eget virksomhedsområde og på baggrund af bedst foreliggende evidens kunne begrunde, opstille og skitsere plan for gennemførsel af nye løsningsmodeller i både monofaglige, tværfaglige og tværsektorielle sammenhænge.

Kompetencemål nr. 4:
-Selvstændigt initiere, gennemføre og evaluere kliniske udviklingsprocesser i relation til neurologiske og kredsløbsbetingede sygdomme samt i rehabilitering.

Faglige ledelsesfunktioner:
Færdighedsmål nr. 3:
-Evaluere klinisk praksis inden for eget virksomhedsområde og på baggrund af bedst foreliggende evidens kunne begrunde, opstille og skitsere plan for gennemførsel af nye løsningsmodeller i både monofaglige, tværfaglige og tværsektorielle sammenhænge.

Kompetencemål nr. 3 og 7:
-Organisere og koordinere sammenhængende patientforløb på tværs af fag og sektorer.

-Initiere og implementere, at organisationen lærer af sin praksis og den eksisterende evidens.

Sundhedskonsulentfunktioner (typisk i den kommunale sektor):
Færdighedsmål 2-6:
-Formidle forskningsresultater og problemstillinger til fagfæller samt ikke specialister.

-Analysere data ved hjælp af en statistisk programpakke og fortolke resultaterne af disse analyser ud fra et solidt kendskab til basale statistiske modeller.

-Evaluere klinisk praksis inden for eget virksomhedsområde og på baggrund af bedst foreliggende evidens kunne begrunde, opstille og skitsere plan for gennemførsel af nye løsningsmodeller i både monofaglige, tværfaglige og tværsektorielle sammenhænge.

-Vurdere konsekvenser på individ- og samfundsniveau ved implementering af nye indsatser.

-Reflektere over og vurdere komplekse etiske problemstillinger i relation til klinisk udøvelse og udvikling på individ og samfundsniveau.

Kompetencemål 3, 6 og 7:
-Organisere og koordinere sammenhængende patientforløb på tværs af fag og sektorer.

-Facilitere og kvalitetssikre en patientcentreret praksis samt brugerinvolvering i overensstemmelse med gældende lovgivning.

-Initiere og implementere, at organisationen lærer af sin praksis og den eksisterende evidens.

Undervisnings-, vejlednings- og uddannelsesfunktioner (i klinisk praksis og på grund -, efter – og videreuddannelsesniveau):
-Samtlige vidensmål

Færdighedsmål nr. 2:
-Formidle forskningsresultater og problemstillinger til fagfæller samt ikke specialister.

Kompetencemål nr. 7:
-Initiere og implementere, at organisationen lærer af sin praksis og den eksisterende evidens.

Uddannelsens konstituerende faglige elementer
Uddannelsen består af en klinisk, monofaglig del inden for det fysioterapifaglige område og en forskningsmetodisk del. Endelig er der på 3. semester et valgfrit element, der har som formål at sætte et tværfagligt perspektiv på det fysioterapifaglige område og fysioterapeutens virkefelt. I det monofaglige spor er der 5 kursusforløb hver af 10 ECTS. Ud over et monofagligt fokus i dette spor, vil de studerende også her løbende frem mod specialet blive trænet i anvendelse af deres metodiske kompetencer i den konkrete fysioterapifaglige kontekst. På 3. semester bliver dette særlig udtalt, når de studerende skal arbejde med deres egne projektrapporter med udgangspunkt i en klinisk problemstilling inden for et eller flere af uddannelsens tre kliniske fokusområder.

Uddannelsens konstituerende fagelementer er:
1. semester:
Epidemiologi og biostatistik (10 ECTS)
Kvalitativ forskning og metoder (10 ECTS)
Grundforudsætninger for træning (10 ECTS)
2. semester:
Statistik (10 ECTS)
Fysioterapi i et specialiseret kardio-vaskulært perspektiv (10 ECTS)
Fysioterapi i et specialiseret neurologisk perspektiv (10 ECTS)
3. semester:
Fysioterapi i et specialiseret rehabiliteringsperspektiv (10 ECTS)
Projektrapport med selvvalgt klinisk problemstilling (10 ECTS)
4. semester:
Speciale (30 ECTS)

Derudover er der et valgfrit element på 3. semester.

Fælles introduktion til forskningsmetodologi
Introduktionen er et fælles forløb for kurset ” Epidemiologi og biostatistik” samt ”Kvalitativ forskning og metode”.
Formål: På den forskningsmetodologiske del introduceres til forskningsprocessen og dens begreber både ud fra en kvantitativ og kvalitativ forskningstradition, så de studerende kan opnå en helhedsforståelse af forskningsmetodologi og tilhørende metoder.

Epidemiologi og biostatistik (10 ECTS)
Formål: Efter introduktionen til forskningsmetodologien rettes fokus mod en epidemiologisk og biostatistisk forskningstradition. Her skal de studerende opnå et basalt kendskab til statistiske og epidemiologiske principper og metoder, så de bliver i stand til at læse og kritisk vurdere sundhedsvidenskabelig litteratur på dansk og engelsk, hvor der er anvendt epidemiologiske og/eller statistiske metoder til at understøtte konklusionerne.

Kvalitativ forskning og metode (10 ECTS)
Formål: De studerende skal opnå et basalt kendskab til principper og metoder for kvalitativ forskning, så de bliver i stand til a) at læse og kritisk vurdere sundhedsvidenskabelig litteratur på dansk og engelsk, hvor der er anvendt kvalitativ metode og b) at planlægge og udføre en kvalitativ undersøgelse.

Statistik (10 ECTS)
Formål: De studerende skal opnå kendskab til basale statistiske modeller, herunder regressionsmodeller, der hyppigt anvendes indenfor sundhedsvidenskab. De studerende skal lære at bruge disse modeller til at analysere data ved hjælp af en statistisk programpakke. De studerende skal lære om betydningen af forskellige tilfældige variationskilder og statistisk styrke i forbindelse med planlægning og tolkning af resultater fra kvantitative studier indenfor sundhedsvidenskab.

Grundforudsætninger for træning (10 ECTS)
Formål: Formålet med kurset er at udbygge de studerendes teoretiske viden om menneskets fysiologiske reaktioner under arbejde og træning, deres dybdegående viden om anatomiske og fysiologiske ændringer ved kardio-vasculære og neurologiske sygdomme samt viden om væsentlige farmakologiske behandlingsprincipper i relation til disse sygdomme.
Endvidere at udbygge de studerendes forståelse for komplekse teorier og modeller for bevægelse og læring, håndtering og mestring af funktionsevnetab samt motivation og sundhedsfremme.

Fysioterapi i et specialiseret kardio-vaskulært perspektiv (10 ECTS)
Formål: Den teoretiske og kliniske undervisning i fysioterapi til patienter og borgere med hjerte- karsygdomme skal bibringe de studerende en sundhedsvidenskabelig forsknings- og erfaringsbaseret viden om hjerte- karsygdommenes patofysiologiske grundlag, forekomst og prognose. Endvidere skal undervisningen bibringe de studerende indgående viden om forebyggelse, undersøgelse, behandling og rehabilitering af patienter med disse sygdomme, samt lære de studerende at diskutere og anvende det forsknings- og erfaringsbaserede grundlag til at træffe og evaluere kliniske beslutninger. Rehabilitering af patienter med hjerte- kar sygdomme er en tværfaglig disciplin, hvorfor viden om sammenhængende forløb samt andre faggruppers indsatser og opgaver inddrages.

Fysioterapi i et specialiseret neurologisk perspektiv (10 ECTS)
Formål: Med udgangspunkt i WHO’s bio-psyko-sociale helbredsmodel skal de studerende kunne diskutere og anvende indsatser (indsatser skal i denne sammenhæng forstås både som undersøgelsesmetoder, monitorering og som interventioner)til børn og voksne med komplekse neurologiske problemstillinger i et mono- og tværfagligt perspektiv. Der tages udgangspunkt i fysioterapifaglige indsatser i relation til krops-, aktivitets- og deltagelsesniveau.
Der bygges videre på teorier og principper for motorisk læring og træning, genlæring, overføring af læring samt tilpasning og kompensatoriske strategier for både børn og voksne med neurologiske sygdomme. Der inddrages motoriske kognitive, adfærdsmæssige og emotionelle problemstillinger.
Da den fysioterapeutiske indsats sjældent står alene, men ofte ydes i komplekse sammenhænge og i samspil med andre faglige indsatser, arbejdes med sikring af sammenhængende forløb og dialogorienteret samarbejde med patient, pårørende og andre aktører.

Fysioterapi i et specialiseret rehabiliteringsperspektiv (10 ECTS)
Formål: Med udgangspunkt i fysioterapeutens rolle i rehabilitering skal de studerende kunne diskutere og anvende rehabilitering i et tværfagligt og tværsektorielt perspektiv. De studerende får mulighed for at fordybe sig i rehabiliteringsbegreber, organisering af rehabilitering og rehabiliteringstiltag. Undervisningen tager primært udgangspunkt i kommunal rehabilitering med referencer til de øvrige kliniske spor i uddannelsen.
Den studerende skal kunne diskutere og i praksis styre rehabiliteringsforløb, der tager udgangspunkt i borgerens egne mål og præferencer.
Rehabilitering er en tværfaglig og borgerinvolverende disciplin, hvorfor borgeres, pårørendes, andre faggruppers opgaver, roller og erfaringer inddrages.
Rehabilitering er en kompleks intervention, hvor både intervention og effektparametre er individuelt tilpasset efter brugerens mål og behov. Med det in mente vil der være fokus på implementering og monitorering af rehabiliteringsindsatser. Derfor vil der i undervisningen blive sat fokus på, at de studerende opnår indsigt i et forsknings- og erfaringsbaseret grundlag for rehabilitering og kan anvende dette grundlag klinisk og projektmæssigt.

Projektrapport med selvvalgt klinisk problemstilling (10 ECTS)
Formål: De studerende skal her udvikle en videnskabelig tænkemåde ved selv at gennemføre en forskningslignende proces.
Der gennemføres forskellige trin af forskningsprocessen i praksis; der udarbejdes en mindre forskningsprotokol og herefter udarbejdes en projektopgave, der besvarer en selvvalgt klinisk problemstilling. Opgaven skal tage udgangspunkt i en problemformulering, der relaterer sig til en flere af uddannelsens tre kliniske fokusområder: Neurologi, det kardio-vaskulære område og/eller rehabilitering.
Der bygges videre på kompetencer opnået i de tidligere kurser, her vil der være fokus på akademisk skriftlig formidling, introduktion til udarbejdelse af en forskningsprotokol samt regler vedr. godkendelse af forskning involverende bl.a. journaldata.

Valgfrit kursus (10 ECTS)
Formål: Det valgfrie kursus har som formål, at de studerende tilegner sig en udvidet forståelsesramme inden for et tværfagligt, samfundsvidenskabeligt eller humanistisk emne. På denne baggrund skal de studerende kunne integrere deres monofaglighed i et bredere perspektiv og tilegne sig redskaber til at forankre og omsætte en teoretisk viden i en praksissammenhæng.
Det valgfrie kursus skal bygge videre på, at de studerende på dette tidspunkt af uddannelsen kan forholde sig kritisk og analytisk til kliniske problemstillinger inden for eget virksomhedsområde. Dermed er der basis for at udvide perspektivet og ud fra en tværfaglig, humanistiske eller samfundsvidenskabelige tilgang at give de studerende nogle redskaber til at kunne 1) begrunde 2) opstille og 3) skitsere plan for gennemførsel af nye løsningsmodeller i monofaglige, tværfaglige eller tværsektorielle sammenhæng. Endvidere kan det valgfrie kursus have et metodisk indhold med henblik på, at de studerende udbygger deres metodiske færdigheder af relevans for klinisk praksis – fx evaluering og udvikling af nye målemetoder.

Begrundet forslag til taxameterindplacering
Uddannelsen forventes tildelt takst 3, da den er klinisk og ren sundhedsvidenskabelig – jf. uddannelsens konstituerende fagelementer.

Forslag til censorkorps
censorkorps for folkesundhedsvidenskabelige uddannelser i Danmark

Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil - Upload PDF-fil på max 30 sider. Der kan kun uploades én fil.
Samlet bilagsfil ansøgning om prækvalifikation af kandidatuddannelse i fysioterapi ved Aarhus Universitet.pdf

Kort redegørelse for behovet for den nye uddannelse
AU har i sin behovsafdækning både gennemført en kvantitativ behovsundersøgelse og en kvalitativ høring af de løbende uddannelsesplaner i en aftagerfølgegruppe såvel som i en formel høring blandt interessenter.

Den kvantitative undersøgelse er udført som en spørgeskemaundersøgelse og er sendt til sundhedschefer i vestdanske kommuner, til samtlige ledende terapeuter i hhv. regioner og kommuner i Danmark og til udvalgte private praksisser. I alt har 80 besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Respondenterne er valgt, fordi de repræsenterer lag i organisationen med et ansættelses/strategisk ansvar i forhold til at kunne ansætte fysioterapeuter. Udvalgte resultater af undersøgelsen gengives nedenfor, men ellers henvises til den vedhæftede behovsredegørelse i bilag 1 samt den samlede rapport, bilag 3.

Der er i samfundet en stigende efterspørgsel efter, at flere faggrupper blandt sundhedspersonalet har velfunderede, akademiske kompetencer og en øget faglig indsigt i løsning af de udfordringer, som sundhedsvæsenet står overfor.
Danske Regioner ønsker, at det sundhedsfaglige personale har kompetencer, som matcher de opgaver, arbejdsgange, organiseringsformer og teknologier, som de står over for i det daglige arbejde (Danske Regioner: Kvalitet i fremtidens sundhedsvæsen, uddannelsespolitisk oplæg, 2012). I den sekundære sundhedssektor pågår der en klinisk specialisering og løbende inddragelse af ny teknologi i forbindelse med genoptræning og rehabilitering af patienter. I sammenhæng hermed øges fokus på samarbejdet med patienter/borgere og deres rolle i forløbene. Samtidig stiller kortere indlæggelsesforløb krav om, at genoptræning og rehabilitering intensiveres så tidligt i et behandlingsforløb som muligt, og den ændrede ansvarsfordeling mellem sektorerne fordrer udvikling af nye samarbejdsmønstre. Dette stiller krav til fysioterapeuternes kompetenceniveau og behov for formaliseret videreuddannelse til sikring af en løbende høj kvalitet i patient- og borgerindsatsen og evidensbasering af praksis. På grund af specialiseringen i sygehusvæsenet og kortere patientforløb er en af de væsentlige udfordringer hos fysioterapeuterne at kunne opsøge, fortolke og implementere nyeste viden. Disse kompetencer ligger ud over bachelorniveauet.

Kommunerne har som følge af kommunalreformen overtaget en væsentlig del af rehabiliteringsopgaven fra de tidligere amter, og omfanget og krav til specialiseringsniveauet i den kommunale opgavevaretagelse er stigende som følge af bl.a. accelererede forløb i den sekundære og mere specialiserede sundhedssektor. Endvidere er der stigende fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, som også er et kommunalt ansvarsområde. Endelig er der et stort behov for at løfte udviklings- og implementeringsopgaverne i genoptræning og rehabilitering. Kommunerne har gennem den seneste tid fokuseret mere på udvikling og evidensbasering, men der mangler kompetencer til at omsætte dette i praksis. Denne analyse understøttes af Kommunernes Landsforening, der efterspørger styrkede sundhedsfaglige kompetencer til at løfte stadig flere og mere komplekse sundhedsopgaver på systematisk vis og i overensstemmelse med kommende eller gældende retningslinjer og standarder(Kommunernes Landsforening: Det nære sundhedsvæsen, 2012). I KL’s oplæg ”Next practice - sundhedsuddannelser” (http://www.kl.dk/Fagomrader/ledelse/Uddannelsespolitik/Sundhedsuddannelser/Next-Practice-i-sundhedsuddannelserne/) nævnes en række forskellige temaer, der ses som særlige udfordringer i udvikling af det nære sundhedsvæsen. Kommunernes Landsforening spår, at de sundhedsfaglige opgaver, som kommunerne har ansvaret for, vil ændre sig markant de kommende 10-15 år. Blandt andet nævnes, at flere sundhedsopgaver fremadrettet skal løses i primærsektoren, at der er behov for at se på det tværsektorielle samarbejde, at det er vigtigt med et stigende fokus på sundhedsfremme og forebyggelse, at rehabiliteringsopgaven bliver større og skifter karakter, at flere patienter behandles i eget hjem med støtte af telesundhedsløsninger, at kommunerne skal bidrage kvalitativt til et sundhedsvæsen i verdensklasse, og at praksisnærhed er afgørende i den sammenhæng – der skal være fokus på at omsætte viden til kliniske færdigheder. Opgaverne skal således ikke alene løses tæt på borgerene til en samfundsøkonomisk forsvarlig pris, men det er en grundlæggende præmis, at opgaverne løses på et højt fagligt niveau tæt på borgeren. Konkret hedder det derudover i relation til kvalitetsarbejdet: ”[…] (at det fordrer) input fra akademisk personale, der kan bidrage til at få evidens ind i planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet samt løfte monitorering af resultater og effekter”.
KL’s analyse matcher AU’s analyse af behovet, og danner således et solidt grundlag for forslaget om nærværende kandidatuddannelse og valg af faglig profil, der blandt andet adresserer udfordringerne med rehabilitering i det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde såvel som aspekter af sundhedsfremme og forebyggelse på det kardio-vaskulære område. Analysen af behovet på det kommunale arbejdsmarked underbygges også af tallene fra vores kvantitative behovsundersøgelse såvel som fra tilbagemeldinger fra de to kommunale repræsentanter i vores aftagerfølgegruppe (se citater senere i ansøgningen).

I forhold til den vederlagsfrie fysioterapi i praksissektoren er der en udvikling i retning af faglig specialisering og større praksisser / praksisfællesskaber. Dette giver også praksissektoren en volumen, der muliggør større faglig specialisering og rekruttering af mere specialiseret arbejdskraft. Den vederlagsfrie ordning – bl.a. til apopleksipatienter – betyder fx en efterspørgsel efter specialiseret behandling på dette område.

At der generelt set er efterspørgsel på flere kandidater i fysioterapi fremgår tydeligt i den kvantitative behovsundersøgelses første del. 60 % af de 80 respondenter vurderer, at der i høj eller nogen grad er et behov for flere kandidater i fysioterapi på deres egen arbejdsplads (tabel 2.1). Endvidere vurderer 71 % af respondenterne, at der i høj eller nogen grad er behov for flere kandidater inden for deres felt (tabel 2.3). På respondenternes arbejdspladser er der i dag ansat 38 kandidater i fysioterapi. Respondenterne angiver at kunne bruge yderligere 148 kandidater allerede i dag og 286 om 3-5 år (tabel 2.2). Tallene skal naturligvis anvendes med omtanke. Det er vanskeligt at spå om fremtidens behov på arbejdsmarkedet, og et mere præcist estimat vil kræve inddragelse af yderligere parametre. Sammenholdes respondenternes tal med de ovenfor beskrevne behov, som også bekræftes i vores høringer (se bilag 4), så vurderes det et være en rimelig tolkning, at tallene er udtryk for en væsentlig efterspørgsel på kandidater i fysioterapi. Endog, at den samlede arbejdsmarkedsefterspørgsel er større end de her angivende tal, da langt fra alle potentielle arbejdsgivere er blevet spurgt i undersøgelsen.

Professionshøjskolerne er også oplagte aftagere af kandidater i fysioterapi. Professionshøjskolerne er forpligtede til at ansætte undervisere på min. kandidatniveau, og efterspørger således også forskellige kompetencer på kandidatniveau hos deres nuværende og kommende undervisere. Der eksisterer i dag 10 uddannelsessteder for fysioterapeuter, og der er i 2013 optaget over 1100 studerende på fysioterapiuddannelsen, hvilket er en stigning i forhold til tidligere år. AU’s gennemførte høring viser en klar opbakning fra professionshøjskolerne til at oprette endnu en kandidatuddannelse i fysioterapi, herunder også eksplicit opbakning til den foreslåede faglige profil.

I det følgende præsenteres beskæftigelsesdata for personer med nærtbeslægtede uddannelser: Dimittender fra den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse (ikke kun fysioterapeuter) samt ledighedstal blandt professionsbacheloruddannede fysioterapeuter. Der findes endnu ikke beskæftigelsestal for dimittender fra kandidatuddannelsen i fysioterapi fra SDU, da det første hold først dimitterede sommeren 2013.

Ledighedsfrekvensen for nyuddannede sundhedsfaglige kandidater for de seneste år angivet nedenfor:
(4-19 måneder efter afsluttet uddannelse)

Tabel over ledighedsfrekvens blandt nyuddannede sundhedsfaglige kandidater

Kolonne 1 (ÅR): År
Kolonne 2 (SFKa): Ledighed blandt nyuddannede sundhedsfaglige kandidater(antal nyuddannede)
Kolonne 3 (Sund Ka):Gennemsnit for nyuddannede kandidater inden for sundhedsvidenskab (antal nyuddannede)
Kolonne 4 (Alle Ka):Gennemsnit for alle nyuddannede kandidater (antal nyuddannede)

ÅR___SFKa____Sund ka____Alle Ka
2007 7 % (28) 1 % (1.368) 4 % (12.227)
2008 6 % (17) 1 % (1.306) 3 % (12.398)
2009 3 % (64) 2 % (1.355) 6 % (13.352)
2010 3 % (69) 2 % (1.427) 6 % (13.194)

Tallene stammer fra fivu´s hjemmeside og kan ses via http://fivu.dk/uddannelse-og-institutioner/statistik-og-analyser/faerdiguddannede/nyuddannedes-beskaeftigelse/Kandidat/Sundhedsvidenskab

Bemærk, at der er et forholdsvis lavt antal nyuddannede sundhedsfaglige kandidater. En ledighed på 7 % blandt 28 nyuddannede i 2007 svarer til 2 personer, der 4-19 måneder efter dimission endnu ikke var i beskæftigelse. Det kan endvidere bemærkes, at selv om der uddannes et stigende antal sundhedsfaglige kandidater, så har arbejdsmarkedet fint kunne aftage disse, også selv om ledigheden generelt er steget – både for sundhedsvidenskabelige kandidater generelt og for alle nyuddannede kandidater på tværs af hovedområder. Der er således relativ høj beskæftigelse blandt nyuddannede sundhedsfaglige kandidater og også tegn på, at et øget udbud er efterspurgt på arbejdsmarkedet.

Der er i dag ca. 12.000 autoriserede fysioterapeuter i Danmark og ledigheden blandt disse har i det første halvår af 2013 ligget mellem 3,32 og 4,9 % (ledighedstal fra DSA). Den kommunale sektor er den største enkelte arbejdsgiver for fysioterapeuter. I KL’s oplæg ”Next practice i sundhedsuddannelserne” hedder det bl.a. om fysioterapeuterne, ” […] at der er intet, der tyder på, at kommunerne ikke fortsat vil være den væsentligste arbejdsplads, da rehabilitering er et område i vækst.” Samtidig viser oplægget og vores egne behovsundersøgelser, at den kommunale sektor efterspørger kompetencer på højre niveau og på områder, som grunduddannelserne ikke dækker i tilstrækkelig grad.
Tilsvarende er der klare tilkendegivelser også fra den regionale sektor, at de efterspørger både flere kandidater, men også specifikt kandidater med den her skitserede faglige profil.
AU finder det således velunderbygget, at arbejdsmarkedet vil kunne bære op til yderligere 25 kandidater i fysioterapi årligt, når deres kompetenceprofil indebærer et patient/borgerrettet sigte, og en specialiseret viden inden for det kardio-vaskulære og neurologiske felt såvel som inden for generel rehabilitering.

Underbygget skøn over det samlede behov for dimittender
AU forventer at kunne optage op til 25 studerende årligt på uddannelsen. Dette tal er fremkommet dels ved en vurdering af, hvad der kvalitetsmæssigt giver den bedste dynamik i forhold til holdstørrelse i undervisningssituationen, såvel som en vurdering af, hvor mange studerende der skal til, for at der er økonomi til at udbyde en uddannelse af høj kvalitet. Set i det perspektiv er et optagelsestal på mellem 20-25 studerende et minimum i forhold til at ville starte en uddannelse op.
I den kvantitative undersøgelse har vi bedt respondenterne vurdere, hvor mange kandidater i fysioterapi, de aktuelt efterspørger på deres arbejdsplads, og hvor mange de forventer at efterspørge den næste 3-5 år. Respondenterne angiver at kunne bruge yderligere 148 kandidater allerede i dag og 286 om 3-5 år (tabel 2.2). Tallene skal naturligvis anvendes med omtanke. Det er vanskeligt at spå om fremtidens behov på arbejdsmarkedet, og et mere præcist estimat vil kræve inddragelse af yderligere parametre. Sammenholdes respondenternes tal med de i ansøgningen og behovsredegørelsen beskrevne behov, som også bekræftes i vores høringer, så vurderes det et være en rimelig tolkning, at tallene er udtryk for en væsentlig efterspørgsel på kandidater i fysioterapi. Endog, at den samlede arbejdsmarkedsefterspørgsel er større end de her angivende tal, da langt fra alle potentielle arbejdsgivere er blevet spurgt i undersøgelsen.
I relation til arbejdsmarkedets behov, er det vores klare vurdering, at arbejdsmarkedet vil kunne aftage 25 kandidater i fysioterapi årligt i tillæg til det antal, der uddannes fra SDU årligt (41). Dette skal ses i lyset af den samlede volumen af autoriserede fysioterapeuter på ca. 12.000, den markante udvikling, der pågår i sundhedsvæsenet, herunder kommunernes øgede andel af sundhedsbehandling, rehabilitering og forebyggelse, og den valgte profil, der dækker andre væsentlige områder af fysioterapien, end den der dækkes med den eksisterende (jf. behovsanalysen bilag 2). Endvidere er det væsentligt endnu engang at fremhæve, at erhvervssigtet med denne uddannelse bl.a. er kliniske og borgerrettede funktioner, således at dimittenderne ikke er afhængige af oprettelse af rene administrative stillinger, men i høj grad forventes at skulle indgå i patient- og borgerrettede funktioner. Det er muligt, at der de første år vil være en større efterspørgsel efter kandidaterne som flader ud på lidt længere sigte. Men her arbejder AU løbende med at kvalitetssikre uddannelserne bl.a. ved inddragelse af relevante aftagere, så det også fortløbende sikres, at der uddannes kandidater, som kan få relevant beskæftigelse. Det vil vi naturligvis også sikre i relation til denne uddannelse.
Konkluderende mener vi således, at kandidaterne fra AU vil dække en efterspørgsel på arbejdsmarkedet og et behov i sundhedsvæsenet, som ingen andre uddannelsestilbud dækker, og som forventes at være stærk nok til at aftage en årlig produktion af 25 kandidater.

Hvilke aftagere/aftagerorganisationer har været inddraget i behovsundersøgelsen?
Uddannelsens erhvervssigte er både patient- og borgerrettede funktioner i kommuner og regioner såvel som i privat praksis samt på et mere overordnet organisatorisk niveau – fx udviklingsstillinger og sundhedskonsulentfunktioner i kommunerne. Endvidere vil kandidaterne forventeligt kunne få ansættelse på professionshøjskolerne.

Første led i aftagerinddragelsen var oprettelse af en aftagerfølgegruppe, som i flere led har kommenteret på de første udkast til beskrivelse af uddannelsen. I denne gruppe er repræsenteret terapeutfaglige ledere i regionerne, regional praksiskonsulent, rehabiliteringschef/sundhedschef fra to kommuner og fysioterapifaglig uddannelsesleder ved professionshøjskole.
Aftagerfølgegruppen består af følgende medlemmer:
- Peter Seebach (Ledende terapeut, Hospitalsenheden Vest)
- Birgitte Foged (Uddannelsesleder fysioterapeutuddannelsen, VIA University College)
- Lis Kleinstrup (Ledende terapeut Hammel Neurocenter)
- Ulla Skov (Ledende terapeut, AUH)
- Lykke Jensen (Rehabiliteringschef, Aarhus Kommune)
- Ellen Greve (Sundhedschef Holstebro Kommune)
- Inger Qvist (Praksiskonsulent)

Den kvantitative undersøgelse er udført som en spørgeskemaundersøgelse, og er sendt til sundhedschefer i de vestdanske kommuner, til samtlige ledende terapeuter i hhv. regioner og kommuner og til udvalgte privatklinikker.

I høringen har vi spurgt: Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Danske Fysioterapeuter og faglige selskaber, herunder: Dansk Selskab for Fysioterapi, Neurologisk Faggruppe, Fagforum for Hjerte- og Lungefysioterapi, Dansk Selskab for Folkesundhed, Dansk selskab for neurorehabilitering og Dansk selskab for apopleksi.
I den gennemførte høring samt i den kvantitative undersøgelse har vi præsenteret aftagere for en oversigt over nærtbeslægtede uddannelser (se bilag 3 i bilag 3 (CFA’s undersøgelse af arbejdsmarkedsefterspørgselen)), så aftagere kunne inddrage denne viden i deres vurdering af det fremsendte uddannelsesforslag. Vi har i den sammenhæng været i dialog med Aalborg Universitet, der også er i gang med at udvikle en kandidatuddannelse i fysioterapi. Vi har med dem udvekslet oplysninger om vores respektive profiler og aftalt, at vi hver især forelægger disse for aftagerne i vores forskellige undersøgelser af arbejdsmarkedets behov. Aftagere har således været forelagt oplysninger om begge profiler for kandidatuddannelser i fysioterapi, der er under udvikling, og har dermed kunnet taget højde for dette i deres vurdering af de respektive uddannelsesforslag, herunder deres relevans og i vurdering af behovet.

Endvidere er der på dekan/prodekanniveau afholdt flere møder med både Region Midtjylland og Aarhus Kommune med henblik på at drøfte relevansen af uddannelsestiltaget.
I et nyligt afholdt møde med Region Midtjylland deltog afdelingschef for Koncern HR, Ditte Hughes, for regionen og for Health prodekan for uddannelse, Berit Eika, samt institutleder Kristjar Skajaa. På mødet blev uddannelsesforslaget drøftet i forlængelse af det høringssvar regionen havde afgivet. I regionens høringssvar er nævnt en række elementer, som regionen også vurderer som værende væsentlige i et kompetenceudviklingsperspektiv i sundhedssektoren, og regionen var usikker på, hvorvidt disse elementer var tænkt ind i uddannelsen og i givet fald, på hvilken måde. Regionen havde lige som de øvrige høringsparter fået tilsendt beskrivelse af uddannelsens formål, erhvervssigte og kompetenceprofil. I forlængelse af mødet sendte AU et uddybende svar til regionen med anmodning om en ny vurdering af uddannelsesforslaget. Denne opfølgende korrespondance er vedhæftet som bilag (bilag 5 og 6) i forlængelse af behovsredegørelsen. I regionens supplerende svar er der entydig opbakning til det konkrete uddannelsesforslag – herunder til profilens relevans, og til at kompetenceprofilen tilgodeser et behov for øgede kompetencer til kvalificering og fortsat udvikling af regionens opgavevaretagelse.
I møde den 17. januar 2014 med Aarhus Kommune deltog fra kommunen stadsdirektør Niels Højbjerg og direktør for Sundhed og Omsorg, Hosea Dutschke. Fra Health deltog bl.a. dekan Allan Flyvbjerg og institutleder Søren Kjærgaard. Som mødebilag var vedlagt en beskrivelse af det behov, AU ser på det kommunale arbejdsmarked for kandidater med den her skitserede uddannelsesprofil. Af mødereferat fremgår det, at Aarhus Kommune har givet udtryk for fuld opbakning til monofaglige kandidatuddannelser rettet mod sundhedsfaglige professionsbachelorer. Kommunen ser disse kandidatuddannelser til professionsbachelorer, herunder også de monofaglige, som en naturlig forlængelse af deres nuværende arbejde med kompetenceudvikling på det kommunale sundhedsområde, og understreger behovet for et fokus på evidens og effekt, der kan bruges i den kommunale verden.
På mødet blev der endvidere udpeget en sparrings- og samarbejdspartner i kommunen, som kan indgå i uddannelsens aftagerfølgegruppe, og som skal inddrages i det videre arbejde med at udvikle kandidatuddannelsen, så dens relevans også forsat sikres i forhold til det kommunale arbejdsmarked.

Hvordan er det sikret, at den nye uddannelse matcher det påviste behov?
Der henvises her til behovsredegørelsen i bilag 2 for en mere detaljeret analyse af arbejdsmarkedets behov sat i relation til uddannelsens profil, hvor der også inddrages resultater fra den kvantitative behovsundersøgelse, herunder respondenternes vurdering af de valgte faglige specialiseringer og kompetencer. Nedenfor er der i højere grad lagt vægt på at skitsere processen vedrørende inddragelse af aftagere og interessenter. Der gives eksempler på tilbagemeldinger med forbedringsforslag, som AU har arbejdet videre med og inddraget i den fortsatte udvikling af uddannelsen. Endeligt gengives også citater fra høringssvar som underbygger, at aftagere vurderer, at uddannelsen matcher det påviste behov.
Uddannelsens formålsbeskrivelse, faglige profil, erhvervssigte og kompetenceprofil er drøftet med aftagerfølgegruppen. Der var her de første tilkendegivelser af, at der med flere kandidatuddannelser i fysioterapi er behov for forskellige faglige profiler, hvorfor det blev bifaldet, at der var tænkt i en adskilt profil fra den eksisterende kandidatuddannelse. Endvidere vurderede aftagerfølgegruppen profilen som værende relevant for væsentlige områder af fysioterapien, og at omfordelingen af opgaver mellem region og kommuner fremadrettet vil kræve mere specialiserede kompetencer i kommunerne. Ledende terapeut fra et sygehus vurderede, at profilen måske kunne læses som værende snæver, men hvis forløbet ”fysioterapi i et specialiseret kardio-vaskulært perspektiv” også ville medføre mere generelle kompetencer i udførsel af kliniske tests, undersøgelsesmetoder og klinisk ræsonnering, ville uddannelsen sagtens kunne ramme et bredere behov også. Det er fra AU’s side klart et formål, at kandidaterne opnår en specialiseret viden, men kandidatniveauet vil samtidig indebære en udvikling af dimittendernes analytiske kompetencer, således at de fx bliver i stand til at udlede fra det konkrete til det generelle, at de kritisk kan diskutere og vurdere fysioterapifaglige problemstillinger. Uddannelsen er dermed ikke en snæver specialistuddannelse, og dette fremgår også af kompetenceprofilen, hvor det i forhold til kundskabsformerne færdigheder og kompetencer kun er kompetencemål nr. 4, der er afgrænset til at gælde de valgte specialiseringer. Endvidere fremgår det også af formålsbeskrivelsen for ”fysioterapi i et kardio-vaskulært perspektiv”, at de studerende skal lære at diskutere og anvende det forsknings- og erfaringsbaserede grundlag til at træffe og evaluere kliniske beslutninger.
Medlemmer af aftagerfølgegruppen bemærkede, at de i det første udkast til kompetenceprofilen savnede et humanistisk menneskesyn afspejlet i profilen. Denne skævhed i perspektiv har arbejdsgruppen rettet op på, og i efterfølgende version af kompetenceprofilen – den eksisterende – vurderes der at være et mere bredt videnssyn, der rummer både en kvalitativ og kvantitativ tilgang til fysioterapifaglige problemstillinger. I forlængelse heraf blev der også peget på, at området vedr. fremme af læring og udvikling i et pædagogisk og relationelt samspil mellem de involverede (patienter, brugere, pårørende, kolleger o.a.) med fordel kunne få en mere eksplicit vægtning. Dette er indarbejdet og følgende kompetencemål adresserer bl.a. disse forhold:
Vidensmålnr.5: Forklare og kritisk vurdere komplekse emotionelle, kommunikative, sociale og adfærdsmæssige problemstillinger og deres betydning for specialiseret fysioterapifaglig intervention.
Kompetencemål nr.6 og 7:
- Facilitere og kvalitetssikre en patientcentreret praksis samt brugerinvolvering i overensstemmelse med gældende lovgivning.
- Initiere og implementere, at organisationen lærer af sin praksis og den eksisterende evidens.

Endvidere blev nogle af de daværende kliniske kompetencemål problematiserede i forhold til, om de svarede til et kandidatniveau. Nedenstående ændringer er bl.a. begrundet i disse indvendinger.

1. udkast:
Lindre og trøste hvor der ikke er mulighed for behandling, samt håndtere forhold vedrørende varigt funktionsevnetab
Ændret til:
Håndtere komplekse og særlige forhold vedrørende varigt funktionsevnetab.
1. udkast:
Udvise empati samt reflektere over og vise vilje til at arbejde med egen indfølingsevne.

Ændret til:
Facilitere og kvalitetssikre en patientcentreret praksis samt brugerinvolvering i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Arbejdsgruppen, der er nedsat til at udarbejde uddannelsesforslaget, har således arbejdet indgående med de forskellige input fra aftagerfølgegruppen. På den baggrund er der udarbejdet en revideret formålsbeskrivelse, erhvervssigte og kompetenceprofil, som blev sendt i høring til følgende aftagerrepræsentanter og interessenter:
Kommunernes Landsforening: Har ikke afgivet høringssvar
Danske Regioner: Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Region Midtjylland har afgivet høringssvar
Region Midtjyllands Regionsterapeutråd
Sygehusledelsen ved Hospitalsenheden Midt
Sundhedsstyrelsen
Professionshøjskolernes Rektorkollegium: Enkeltstående professionshøjskoler har afgivet høringssvar
Neurologisk Faggruppe
Fagforum for Hjerte- og Lungefysioterapi
Dansk Selskab for Fysioterapi
Danske Fysioterapeuter
Dansk Selskab for Folkesundhed
Dansk selskab for neurorehabilitering
Dansk selskab for apopleksi: Har ikke afgivet høringsvar.
I forlængelse af behovsredegørelsen er vedhæftet en oversigt med uddrag af samtlige høringssvar (bilag 4). Men i ansøgningen vælger vi at fremhæve følgende uddrag af høringssvar, som illustrerer behovet for uddannelsen på arbejdsmarkedet, herunder særligt for den valgte profil:
Region Midtjyllands Regionsterapeutråd (bestående af ledende terapeuter ansat på regionens sygehuse) skriver bl.a. følgende i deres høringssvar:
”Både Aarhus Universitetshospital og de regionale hospitaler har et stort behov for at få en betydelig øget kompetenceudvikling til de fysioterapeuter, der arbejder i klinikken. Kompetencer der skal være med til at evidensbasere og implementere den nyeste viden til gavn for patienterne og det samlede forløb på tværs af afdelinger og sektorer.
[…]
På Universitetshospitalet er det strategiske mål, at en tredjedel af de professionsuddannede fysioterapeuter og ergoterapeuter skal have en akademisk overbygning i form af en master - eller en kandidatuddannelse. Aarhus Universitet og de uddannelser der etableres der, er væsentlige for Region Midt, men også hele Vestdanmark. Der er behov for, at de mange fysioterapeuter og ergoterapeuter, der arbejder både i region, kommune og praksis, har en let adgang til at få udbygget deres bachelor uddannelse.”
Hospitalsenheden Midt skriver bl.a.:
”Hospitalsenhed Midt vurderer, at Aarhus Universitets udkast til kandidatuddannelse i fysioterapi er meget relevant for Hospitalsenhed Midt’s behov for uddannelse af kandidater. Den vil være relevant i forhold til faglig udvikling, forskning og kompetenceudvikling i relation til den kliniske hverdag i hospitalsenhedens højt specialiserede funktioner som eksempelvis indenfor neurorehabilitering, og i hospitalsenhedens øvrige specialiserede fysioterapeutiske funktioner.”

Region Midtjylland skriver bl.a., at de kan se og bakker op om relevansen af uddannelsens profil, og at kompetenceprofilen tilgodeser et behov for øgede kompetencer til kvalificering og fortsat udvikling af regionens opgavevaretagelse.

Dansk Selskab for Folkesundhed skriver bl.a. følgende:
”Det at kandidatuddannelsen sigter mod klinikken og klinisk forskning med tæt tilknytning til (kliniske) forskningsinstitutioner, vil sikre, at de kommende kandidaters kompetencer vil tilgodese implementering og klinisk fysioterapi på længere sigt.”
Professionshøjskolen Metropol skriver bl.a. følgende:
”Vi vurderer, at der vil være stor efterspørgsel på kandidater med denne profil både i regioner, kommuner såvel som i praksis.” Endvidere vurderer de, at det vil være relevant at ansætte pågældende kandidater i adjunkt- og lektorstillinger ved fysioterapiuddannelserne.
Danske Fysioterapeuter skriver bl.a.:
”Specialiserede kompetencer italesættes ofte som modsætningen til fleksibilitet. Danske Fysioterapeuter deler ikke denne opfattelse og finder, at profilen for nærværende kandidatuddannelse tydeliggør relevansen af specialisering og fordybelse indenfor rammen af helhedsorienteret og borgerinddragende rehabilitering, netop med henblik på at sikre omkostningseffektive indsatser af høj faglig kvalitet.”
Dansk Selskab for Neurologisk Fysioterapi:
”De valgte specialiseringer anses som værende relevante, da de er store og overlapper og supplerer hinanden.”

Dansk Selskab for Neurorehabilitering: ”Vi finder dette uddannelsestiltag vældig relevant og særligt påskønnes den praksisnære tilknytning i uddannelsen med specielt fokus på de håndværksmæssige dele af fysioterapien. Ligeledes det patient/borgernære perspektiv.”
Sundhedsstyrelsen skriver bl.a., at de vurderer, at kompetenceprofilen er relevant med det beskrevne udgangspunkt i kliniske problemstillinger inden for det kardio-vaskulære og det neurologiske speciale samt generel rehabilitering, og at kandidaterne vurderes at ville kunne finde relevant beskæftigelse netop inden for disse områder. Endvidere skriver de, at det er deres opfattelse, at det netop er kliniske kompetencer på højere niveau, der efterspørges i såvel primær som sekundærsektoren. En sådan monofaglig uddannelse med fokus på kliniske elementer vil give et relevant og brugbart kompetenceløft.

I fraværet af høringssvar fra Kommunernes Landsforening indsættes i stedet nogle af de vurderinger, som de kommunale repræsentanter fremkom med i aftagerfølgegruppen. Endvidere henvises til den kvantitative behovsundersøgelse, som også dækker det kommunale område.
Ellen Greve, Sundhedschef i Holstebro Kommune: ”Jeg vurderer relevansen (af uddannelsens faglige profil) som høj. I de kommende år omlægges opgavefordelingen i mellem kommune og region, behovet for ansatte med en klar specialiseret profil anses derfor helt relevant.” […] ” Jeg kan se et behov såvel indenfor den egentlige rehabiliterende indsats, som i det forebyggende og sundhedsfremmende felt.”
Lykke Jensen, daværende rehabiliteringschef Aarhus Kommune: ” Jeg skulle mene, at mange arbejdspladser kan have gavn af en sådan faglig profil – måske særligt i primær sektor/ kommunalt regi.” […] ”Ang. Vores egen arbejdsplads på Neurocenteret i Aarhus Kommune – så tænker jeg, at det fysioterapifaglige indhold vil understøtte rigtig meget af, hvad vi har opbygget af erfaringsbaseret kompetencer gennem de sidste 4½ år. Den del der omhandler forskningsmetoder/ statistik m.v. ser jeg som yderst relevant for medarbejdere på Neurocenteret og for mange andre lignende arbejdspladser i kommunalt regi som arbejder med hjerneskadede.”
Inger Quist, Praksiskonsulent i Region Midt og praktiserende fysioterapeut, skriver om relevansen af den faglige profil: ”Bestem relevant. Rigtigt godt at vi får kandidater, som ikke kun er metodemæssigt stærke, men også er fagligt stærke indenfor specifikke områder af fysioterapien. I praksissektoren kunne vi naturligt se samarbejdet mellem kandidaten og den enkelte klinik i forhold til rådgivning i konkrete projekter på klinikken, mellem kandidaten og kommunenetværk af praktiserende fysioterapeuter, mellem kandidaten og regionens praksiskonsulenter, og sidst mellem kandidaten og de af kandidaten udvalgte praktiserende fysioterapeuter, hvor det er kandidaten som er tovholder / ophavsmand til et konkret projekt.”

Sammenhæng med eksisterende uddannelser
Professionsbachelorer i fysioterapi har mulighed for at tage kandidatoverbygningsuddannelser, som er tværfaglige, og som dermed har profiler, der adresserer behov for kompetencer i forhold til mere generelle og tværfaglige problemstillinger i sundhedsvæsenet – overordnede kvalitetssikringsprocesser, gennemførsel af medicinske teknologivurderinger, strukturelle og organisatoriske perspektiver på sundhedsfremme og forebyggelse og lignende.
De her omtalte tværfaglige kandidatuddannelser er bl.a. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse, der udbydes ved KU, SDU og AU samt Kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab ved AAU og SDU, som også optager professionsbachelorer.
Derudover udbyder SDU en monofaglig kandidatuddannelse i fysioterapi. Denne uddannelse vil naturligvis være nært beslægtet med den påtænkte uddannelse ved AU. Uddannelsen ved SDU er forankret i et fysioterapifagligt forskningsmiljø inden for det muskuloskeletale speciale. Endvidere er uddannelsen tonet således, at de studerende sikres generelle kompetencer inden for evaluering og kvalitetsudvikling. Der henvises i øvrigt til sammenligningen mellem de to uddannelser, som er foretaget tidligere i ansøgningen under punktet ”Beskrivelse af uddannelsen”.
AU’s forslag om kandidatuddannelse i fysioterapi tager bl.a. udgangspunkt i etablering af et professorat i neurofysioterapi ved AU, Institut for Klinisk Medicin, og uddannelsen vil endvidere være integreret i kliniske forskningsmiljøer inden for det kardio-vaskulære område såvel som inden for klinisk socialmedicin og rehabilitering. Uddannelsen får således en profil, der retter sig mod behandling og genoptræning af patienter/borgere med kredsløbsbetingede sygdomme samt neurologiske lidelser, derudover vil en del af undervisningen være målrettet rehabilitering i et bredere perspektiv. Dermed opnås en særskilt profil set i forhold til øvrige kandidatuddannelser, der henvender sig til fysioterapeuter. Uddannelsen har et patient/borgerrettet sigte og vil foregå i tæt samarbejde med forskningsmiljøer, der er klinisk funderede. Således vil dimittenderne have stærke forudsætninger for også at indgå i og løfte udviklingen af specialiseret klinisk arbejde.
AU vil endvidere kort bemærke væsentlige forskelle mellem den her foreslåede kandidatuddannelse og den tværfaglige masteruddannelse i rehabilitering, der udbydes ved Syddansk Universitet. AU’s uddannelsesforslag har også rehabilitering som en grundpille i uddannelsesprofilen. Dette element ligger imidlertid på uddannelsens 3. semester, har et omfang på 10 ECTS, og bygger i niveau oven på de allerede opnåede kompetencer inden for forskningsmetode (30 ECTS) og det fysioterapifaglige spor (30 ECTS) med en specialisering inden for det kardio-vaskulære og neurologiske område. Masteruddannelsen er i sig selv normeret til 60 ECTS, som i ECTS omfang svarer til det fundament, kandidatuddannelsen bygger rehabiliteringskurset videre på (3. semesterskursus). Endvidere er kandidatuddannelsen monofaglig i sit udgangspunkt, hvor omtalte masteruddannelse optager en flerhed af fagligheder. Selv om rehabilitering grundlæggende skal forstås tværfagligt, vil fokus på en monofaglig kandidatuddannelse i forhold til en tværfaglig uddannelse, naturligt ligge inden for de områder, som er særligt relevante for fysioterapeuternes arbejdsområder, og med det specialiserede niveau, der naturligt følger af de foregående semestre på kandidatuddannelsen. Det er således ikke AU’s vurdering, at uddannelserne er nærtbeslægtede.

Rekrutteringsgrundlag
Uddannelsen er tilrettelagt, så den er en videregående uddannelse for professionsbachelorer i fysioterapi. Det er kun ansøgere med en fysioterapeutfaglig baggrund, der optages direkte på uddannelsen. Således kunne der blive tale om en konkurrencesituation i forhold til det rekrutteringsgrundlag, der er for kandidatuddannelsen i fysioterapi ved Syddansk Universitet. Det vurderes dog ikke, at konkurrencesituationen bliver så markant, at det vil medføre væsentlige forringelse af vilkårene for Syddansk Universitets kandidatuddannelse, bl.a. fordi der er en samlet volumen af fysioterapeuter på 12.000.
Forskellige interessenter, herunder Danske Fysioterapeuter og University College Nordjylland, mærker en stor og fortsat stigende interesse blandt fysioterapeuter for videreuddannelse til kandidatniveauet. Syddansk Universitet har oplevet en stigende efterspørgsel, og har således de tre år, hvor uddannelsen har været udbudt, opjusteret deres optagelse fra 28, til 32 og senest i 2013 til 41 studerende (https://fysio.dk/kurser/Nyheder/Stor-sogning-til-kandidatuddannelsen-i-fysioterapi/).
Skulle AU med denne uddannelse således påvirke efterspørgslen på SDU’s uddannelse, må det formodes, at SDU vil være i stand til at drive en rentabel uddannelse ned til 28 studerende, da uddannelsen startede op med dette antal, og har truffet beslutning om at øge optaget på baggrund af den stigende efterspørgsel. Endvidere understøtter dette uddannelsesforslag muligheden for en faglig specialisering inden for andre grene af fysioterapeuternes virkefelt end det muskuloskeletale, som er det forskningsmiljø uddannelsen ved Syddansk Universitet er forankret i. Det vil således formentlig være en fordel for kandidaternes senere beskæftigelsesmuligheder, at den samlede produktion af kandidater i fysioterapi dækker forskellige behov på arbejdsmarkedet grundet uddannelsernes forskellige faglige profiler. Dette hensyn underbygges af behovsundersøgelsen i nærværende ansøgning.
Endelig viser erfaringer fra AU’s øvrige kandidatuddannelser rettet mod sundhedsfaglige professionsbachelorer, at det også er relevant at sikre en geografisk spredning af videreuddannelsestilbud til netop denne gruppe. Der optages en del studerende, som er mere veletablerede, har børn, måske orlov fra en fast stilling, mens de videreuddanner sig, og dermed ikke ønsker at videreuddanne sig, hvis der er for stor afstand til uddannelsesstedet. Der er derfor også god grund til at sikre en geografisk spredning af kandidatuddannelsestilbud til denne relativt store faggruppe. Region Midtjyllands Regionsterapeutråd skriver også i deres høringssvar, at en uddannelse udbudt ved Aarhus Universitet er afgørende for at sikre de fornødne kompetencer på kandidatniveau i Vestdanmark.
Endvidere betyder flere kandidatuddannelser i fysioterapi mulighed for at arbejde hen imod et fælles udbud af valgfag, hvor der kan drages nytte af de forskellige forskningsmiljøers særlige kompetencer ved de respektive universiteter. Endvidere er det erfaringen, at det kan give et kvalitetsløft til uddannelser, når der er flere udbydere, og der dermed opbygges flere erfaringer, der kan udveksles mellem universiteterne, såvel som at flere uddannelser giver bedre mulighed for at sikre, at der uddannes på rette niveau – blandt andet gennem censorinstitutionen.

Forventet optag
Vi forventer at optage max. 25 studerende pr. årgang.

Hvis relevant: forventede praktikaftaler

Hermed erklæres, at ansøgning om prækvalifikation er godkendt af institutionens rektor
Ja

Status på ansøgningen
Afslag

Ansøgningsrunde
2014 - 1

Afgørelsesbilag - Upload PDF-fil
Afgørelse_AU_Fys.pdf

Samlet godkendelsesbrev