Ansøgning om prækvalifikation af videregående uddannelser

Bygningsteknik

Syddansk Universitet
13/09-2019 13:48
2019-2
Under fortsat behandling
Ansøgningstype
Ny uddannelse

Udbudssted
Odense

Kontaktperson for ansøgningen på uddannelsesinstitutionen
Chefkonsulent Per Æbelø (pabelo@tek.sdu.dk / 2048 8717)

Er institutionen institutionsakkrediteret?
Ja

Er der tidligere søgt om godkendelse af uddannelsen eller udbuddet?
Nej

Uddannelsestype
Kandidat

Uddannelsens fagbetegnelse på dansk fx. kemi
Bygningsteknik

Uddannelsens fagbetegnelse på engelsk fx. chemistry
Civil Engineering

Den uddannedes titel på dansk
Civilingeniør (cand.polyt) i bygningsteknik

Den uddannedes titel på engelsk
Master of Science (MSc) in Engineering (Civil Engineering)

Hvilket hovedområde hører uddannelsen under?
Teknisk videnskab

Hvilke adgangskrav gælder til uddannelsen?

For ansøgte civilingeniøruddannelse (kandidat) i bygningsteknik gælder:


Direkte adgangsgivende retskravsbachelor er også ansøgte civilingeniøruddannelse (bachelor) i bygningsteknik fra SDU


Derudover giver nedenstående uddannelser direkte adgang til uddannelsen:



  •  Civilingeniøruddannelsen (bachelor) i byggeri (AU)

  •  Civilingeniøruddannelsen (bachelor) i byggeri og anlæg (AAU)

  •  Civilingeniøruddannelsen (bachelor) i byggeteknologi (DTU)


Idet dele af uddannelsen undervises på engelsk stilles endvidere krav om engelsk B niveau.


For øvrige ansøgere foretages en individuel vurdering


Er det et internationalt uddannelsessamarbejde, herunder Erasmus, fællesuddannelse og lign.?
Nej

Hvis ja, hvilket samarbejde?

Ikke relevant


Hvilket sprog udbydes uddannelsen på?
Dansk

Er uddannelsen primært baseret på e-læring?
Nej

ECTS-omfang
120

Beskrivelse af uddannelsens formål og erhvervssigte

Formål


Uddannelsens har til formål, at uddanne civilingeniører i bygningsteknik, der kombinere den byggefaglige viden, færdigheder og kompetencer med særlige kvalifikationer i relation til bæredygtigt- og digitalt byggeri.


 


Erhvervssigte


Civilingeniøren i bygningsteknik fra SDU vil på højt internationalt niveau kunne bestride komplekse erhvervsfunktioner inden for:



  • Rådgivende ingeniører

  • Civilingeniører på tegnestuer

  • Entreprenørvirksomheder

  • Produktudviklere i relation til byggeriet i bred forstand

  • Bygherrer

  • Diverse planlægningsfunktioner i relation til byggeriet og by-, vej- og anlægsplanlægning

  • Forsker og undervisning

  • Projektleder i relation til byggeriet i bred forstand


Civilingeniøren vil endvidere have kvalifikationer i relation til innovation og opstart af selvstændig virksomhed.


 


Kompetenceprofil


Viden:



  • Civilingeniøren har viden og forståelse for komplekse byggetekniske opgaver, der gør denne i stand til at udvikle, designe, formidle, reflektere og projektere anlægs- og byggetekniske opgaver.

  • Civilingeniøren har opnået en faglig viden der gør, at denne i et udviklings- og innovativt perspektiv selvstændigt kan forstå og lede løsninger af byggetekniske problemstillinger helhedsorienteret og tværfagligt.

  • Civilingeniøren har viden og forståelse baseret på et højt internationalt forskningsbaserede niveau samt kunne reflektere og diskutere fag-ligt inden for uddannelsens fem temaer, hvorfra kandidaten har specialiseret sig inden for et af temaerne: facader, resiliens og bæredygtighed, installationer, energi og indeklima, computational design, konstruktioner

  • Civilingeniøren kan på et videnskabeligt grundlag reflektere, vælge, formidle og diskutere bygningsingeniørfagets metoder

  • Civilingeniøren har viden og forståelse baseret på højeste internationale forskningsbaserede niveau inden for Construction 4,0

  • Civilingeniøren har viden der gør, at denne med udgangspunkt i forskning på højeste internationale niveau kan integrere bæredygtighed og klima i relation til uddannelsens faglige temaer


Færdigheder



  • Civilingeniøren mestrer anerkendte teorier og videnskabelige metoder inden for byggeriets faglige områder og uddannelsens temaer

  • Civilingeniøren mestre at inddrage digitale værktøjer og Construction 4.0 i alle aspekter af byggeriets områder, herunder uddannelsens temaer

  • Civilingeniøren kan vurdere, vælge, diskutere, formidle samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller inden for uddannelsens fem temaer: facader, resiliens og bæredygtighed, installationer, energi og indeklima, computational design og konstruktioner

  • Civilingeniøren kan formidle og diskutere forskningsbaseret viden og videnskabelige problemstillinger inden for bygningsingeniørfaglige områder til både fagfæller og ikke specialister


Kompetencer



  • Civilingeniøren kan på en forskningsbaseret baggrund selvstændigt anvende og udvikle metoder og redskaber til selvstændigt at planlægge, lede, gennemføre, dokumentere og vurdere projekter inden for uddannelsens temaer - og være i stand til at inddrage samfundsmæssige-, økonomiske- samt miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser heraf.

  • Civilingeniøren kan med udgangspunkt i forskning baseret på højeste internationale niveau selvstændigt formidle, diskutere og argumentere for de valgte metoder og redskaber som anvendes til at løse praktiske og teoretiske problemstillinger i relation til uddannelsens temaer.

  • Civilingeniøren kan selvstændigt og med udgangspunkt i forskning på højeste internationale niveau formidle problemstillinger og løsninger inden for uddannelsens temaer til samarbejdspartnere og et bredt udvalg af tilknyttede interessenter, samt på egen hånd igangsætte og indgå i nationalt og internationalt samarbejde om udvikling og forskning.

  • Civilingeniøren mestrer relevante værktøjer i relation til digitalt byggeri (herunder programmering) og Construction 4,0

  • Civilingeniøren kan styre komplekse og udviklingsorienterede situationer i relation til byggeriets område samt uddannelsens temaer

  • Civilingeniøren mestrer at arbejde individuelt og projektorienteret, ud-viklingsorienteret og innovativt

  • Civilingeniøren kan selvstændigt indgå i og lede fagligt, tværfagligt og udviklingsorienteret samarbejde samt påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik

  • Civilingeniøren mestrer at arbejde udviklingsorienteret og innovativt inden for byggeområdet samt uddannelsens temaer – og særligt inden for den valgte profilretning.

  • Civilingeniøren kan på en national og international forskningsbaseret baggrund identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til byggeriområdet samt uddannelsens temaer

  • Civilingeniøren kan omsætte forsknings- og udviklingsbaseret viden og teknik til løsning af praktiske problemstillinger inden for byggeområdet og særligt i relation til uddannelsens temaer

  • Civilingeniøren kan forklare, diskutere, formidle og reflektere på et forskningsbaseret grundlag over anvendte praksisser og teoretiske metoder


Uddannelsens struktur og konstituerende faglige elementer

Civilingeniøruddannelsen (kandidat) i bygningsteknik er opbygget med udgangspunkt i SDU's pædagogiske model for ingeniøruddannelser DSMI.


Civilingeniøruddannelsen (kandidat) i bygningsteknik er en videreførelse af civilingeniøruddannelsen (bachelor) i bygningsteknik. Uddannelsen vil på første semester have 30 ECTS obligatoriske og fælleskonstituerende fag bestående af:



  • Construction 4,0

  • Videregående programmeing

  • Entrepriceret

  • Dynamik

  • Videregående FEM

  • Digitalt byggeri


Spredt ud over 2. og 3. semester (15 ECTS på hvert semester) vil der være specialiseringsfag inden for byggeriområderne (således at et område vælges til en specialisering):



  • Digitalt byggeri

  • Installationer, energi og indeklima

  • Resiliens og bæredygtighed

  • Facader

  • Konstruktioner


Endvidere vil der på 2. og 3. semester være 15 ECTS valgfag / virksomheds projektforløb samt 15 ECTS bestående af fagene:



  • Videregående Construction 4,0

  • Cirkulær økonomi

  • Resiliens


På 4. semester vil være kandidatspecialet (30 ECTS), der dels skrives i forlængelse af den valgte specialisering; dels med bæredygtighed og digitalt byggeri som konstituerende fagligheder i projektet.


Begrundet forslag til taxameterindplacering

SDU ønsker, at civilingeniøruddannelsen (kandidat) inplaceres i takst 3 i lighed med øvrige ingeniøruddannelser.


Ansøgte uddannelse indeholder det samme niveau af praktisk udførende og eksperimentielt arbejde som øvrige ingeniøruddannelser.


Forslag til censorkorps
Ingeniøruddannelsernes censorkorps

Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil - Upload PDF-fil på max 30 sider. Der kan kun uploades én fil.
BILAG til prækvalifikationsansøgninger.pdf

Kort redegørelse for det nationale og regionale behov for den nye uddannelse

 


Danmark har ingeniørmangel både nationalt og regionalt


I 2018 oplevede 55 % af Science&Engineering virksomhederne i Danmark udfordringer ved at rekruttere ingeniører (Akademiet for Tekniske VIdenskaber: Danmark som Science & Engineering Region, s. 34)  - og i 2025 forventes det, at der i Danmark mangler cirka 6500 civil- og diplomingeniører nationalt set (Regeringen (2018): Teknologipagten, s. 1).


Denne situation genfindes regionalt i Syddanmark, hvor Trekantområdet.dk, på baggrund af en analyse fra 2018, vurderer, at det har været umuligt at besætte 330 – 440 ingeniørstillinger i trekantsområdets virksomheder i de seneste år. Og at der i Trekantsområdet er behov for yderligere 500 – 900 diplom- og civilingeniører inden for de næste fem år (Trekantområdet.dk (2018): Behov for ingeniører til trekantområdet).


En anden undersøgelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (2019) forudser fortsat vækst i beskæftigelsen inden for byggeriet på 4,3% frem mod udgangen af 2020 og ud af 18 brancher på Fyn ses byggeriet som det tredje højst placeret i forhold til forgæves rekrutteringsindsatser (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (2019): RAR Fyns indsatsområder). Udfordringen genkendes af klyngen BYG Fyn, som illustreret af nedenstående citat fra deres høringssvar:


’BYG FYN finder det meget positivt, at der oprettes en civilingeniøruddannelse i bygningsteknik. Vi ved fra vores medlemsvirksomheder, som primært består af arkitekter, rådgivende ingeniører og større entreprenørvirksomheder, at der er en udtalt mangel på ingeniører blandt de fynske virksomheder i branchen. Samtidig er det påfaldende, at der er en underrepræsentation af civilingeniører i området, hvilket må være udtryk for et behov for en ny uddannelse’ (BYG Fyn (2019) Høringssvar af 9. juli 2019).


Disse oplevelser understøttes af en analyse SDU har foretaget der viser, at blot 3,7 % af civilingeniører uddannet inden for byggeriområdet i Danmark (2013 – 2018) i dag har bopæl i Region Syddanmark (Danmarks Statistik (2019) Særkørsel for SDU).


Det er et faktum, at mobiliteten blandt nyuddannede ingeniører er lav – og omregnet til tal betyder ovenstående, at under 200 af de 4.500 uddannede civilingeniører inden for bygningsområdet (2013 – 2018) i dag står til rådighed for byggebranchen i Region Syddanmark. I forlængelse heraf ses det, at op mod 80 % af de diplomingeniører i bygningsteknik, som er uddannet fra SDU i perioden 2013 – 2018, i dag er bosat i Region Syddanmark.



Markant fokus på klima, bæredygtighed og cirkulær økonomi i fremtidens byggeri


I en undersøgelse fra Erhvervsstyrelsen fra 2018 har fynske byggevirksomheder udpeget bæredygtighed (og digitale teknologier) som de primære udfordringer og potentialer fremadrettet (Erhvervsstyrelsen - Miljøforum Fyn, Byggeri (2018) Undersøgelse).


Denne forventede udvikling genfindes i stort set alle undersøgelser, som nedenstående citater illustrerer:




  • Statens Byggeforskningsinstitut: ’Væsentlige samfundsmæssige dagsordener som klima, energi, bæredygtighed, indeklima m.v. har i de seneste år udfordret byggeriet. De mangeartede nye krav til klimahåndtering, forbedret energiperformance og indeklima har udover nye typer af samarbejdsflader mellem faggrupperne, professioner, leverandører, brugere m.fl. også ført til en betydelig udvikling i bygningernes anvendelse af teknologi, således at teknikdelen i dag udgør en stadig stigende andel af omkostningerne i forbindelse med både nybyggeri og renovering’ (Statens Byggeforskningsinstitut (2017): Byggeautomation, s. 12)



  • Akademiet for Tekniske Videnskaber: ’markedet for bæredygtige løsninger står foran at eksplodere, og de lande og virksomheder, der kan levere de bedste løsninger ift. at indfri FNs verdensmål, bliver morgendagens vindere’  og i samme kontekst ’Science & Engineering virksomheder inden for byggeriet udgør 16 % af Danmarks BNP og det er essentielt, at danske virksomheder også fremadrettet kan levere de efterspurgte løsninger på markedet, hvis de skal være i front både nationalt og internationalt (Akademiet for Tekniske VIdenskaber (2018): Danmark som Science & Engineeringregion, s. 5-6+61).



  • Boligøkonomisk Videnscenter: ’Byggeri og nedrivning af bygninger er et fokusområde i EU’s Horizon2020, hvor der forventes investeringer i forskning på over en milliard euro med fokus på cirkulær økonomi i relation til byggeriet’ (Boligøkonomisk Videnscenter (2018): Sådan gør vi cirkulær økonomi til byggeriets fremtid)



Fokusset hos den tidligere regering var markant (og tiltagende i styrke) i relation til klima, bæredygtighed og cirkulær økonomi på byggeriområdet, hvilket blandt anden nedenstående to citater fra Forsknings- og Uddannelsesministeriets FORSK2025 illustrerer:




  • ’Klima og bæredygtighed vil fremadrettet komme endnu mere på den globale dagsorden – og digitale teknologier vil få en stigende betydning i bygge-, anlægs- og arkitekthvervene’ (Styrelsen for Forskning og Uddannelse (2017): FORSK2025, s. 103)



  • ’Forskning (og uddannelse, red.) skal fremadrettet i højere grad bidrage til udvikling af bæredygtigt kvalitetsbyggeri og -anlæg og renovering af bygninger og infrastruktur med fokus på nye digitale teknologier, nye design- og produktionsmetoder, forretnings- og organisationsmodeller såvel som cirkulær ressourceeffektivitet, energieffektivisering, indeklima m.v.’ (Styrelsen for Forskning og Uddannelse (2017): FORSK2025, s. 102)



I forlængelse af dette fokus på bæredygtigt byggeri forventes også cirkulær økonomi at være et område, som danske virksomheder har muligheder for at blive førende inden for:




  • ’Cirkulær økonomi er en oplagt mulighed for at bygge videre på danske styrkepositioner inden for bl.a. bioøkonomi, bæredygtigt byggeri og ressourceeffektiv produktion’ (Regeringen (2019): Strategi for cirkulær økonomi, s. 6)



Som en del af fokusset på bæredygtighed og cirkularitet vil der fremadrettet også være fokus på materialer samt forskning i og udvikling af nye og forbedrede materialer. Dette ses som afgørende for fremtidig vækst i dansk erhvervsliv og byggebranchen. Ifølge OECD kan op til 70% af innovationen på det tekniske område fremadrettet relateres til nye materialer (Styrelsen for Forskning og Uddannelse (2017): FORSK2025, s.53).


Diverse interesseorganisationer understøtter endvidere fokusset på ovenstående udvikling:




  • Dansk Industri: ’Inden for den tekniske forskning ser virksomhederne et stort behov for at prioritere forskning i digitalisering, materialer, produktion samt energi- og miljøteknologi højere’ (Dansk Industri (2017): Forskning for fremtiden, s. 13)



  • Foreningen af Rådgivende Ingeniører: ’Dette behov forstærkes yderligere af, at klimaforandringer og ressourceknaphed betegnes som globale megatrends med usikre drivkræfter for byggeriet. Usikre drivkræfter indebærer, at trenden forventes at have en stor, men relativt uforudsigelig påvirkning af byggeriet, samt viser modsatrettede udviklingsretninger' (Foreningen af Rådgivende Ingeniører (2018): Byggeriet 2025, s. 9)



Senest ses fokusset på klima, bæredygtighed og cirkularitet i relation til byggeriet i forbindelse med den nye regeringsdannelse i juni 2019.


Danmarks nye regering vil med dens støttepartier gennemføre blandt andet (Politisk forståelse mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten (2019): Retfærdig retning for Danmark, punkt 1 og 4) :




  • Lov med krav om energibesparelser i offentlige bygninger



  • En national strategi for bæredygtigt byggeri



  • CO2 reduktion med 70 %, hvoraf byggeriet og bygninger i dag er blandt de største udleder af CO2



  • Optimering af danske erhvervsvirksomheders muligheder for at udnytte det globale klimafokus, hvor der spås investeringer op mod 90.000 milliarder kroner i kommende årti inden for grøn omstilling



Digitalisering som midlet til at imødegå fremtidens udfordringer inden for byggeriet

Som følge af digitalisering og teknologisk udvikling forventes det, at digitaliseringen af byggeriet grundlæggende vil ændre rollerne og forretningsmodellerne. Dette vil påvirke konkurrencelandskabet, hvor flere udenlandske aktører og konkurrenter fra andre brancher vil indtage den danske byggebranche, såfremt danske virksomheder ikke mestre fremtidens digitale muligheder (Foreningen af Rådgivende Ingeniører (2018): Byggeriet 2025, s. 10).


Regeringen påpegede i januar 2019 at ’Den digitale udvikling i byggeriet er et fælles anliggende og strategien [regeringens digitaliseringsstrategi] er startskuddet til en fornyet og fokuseret indsats’ og opsatte ’Mere bæredygtigt byggeri gennem digitalisering’ som et ud af fem indsatsområder (Transport-, Bygnings- og Boligministeriet (2019): Strategi for digitalt byggeri, s. 5 + 36).


Endvidere at ’Byggeriet udgør en stor del af dansk økonomi, og byggebranchens digitale omstilling er derfor et samfundsanlæggende’ (Transport-, Bygnings- og Boligministeriet (2019): Strategi for digitalt byggeri, s. 5)


Udviklingen illustreres desuden gennem nedenstående citater:




  • Transport-, Bygnings- og Boligministeriet: ’Inden for digitalt byggeri har Danmark, som et af de mest digitaliserede lande i EU, forudsætningerne for at være en frontløber på området, og netop digitalt byggeri er udpeget som et centralt forskningsområde’ ( (Transport-, Bygnings- og Boligministeriet (2019): Strategi for digitalt byggeri, s. 33)



  • Forsknings- og Uddannelsesministeriet: ’En række væsentlige behov retter sig mod Build4.0, dvs. de digitale muligheder, der fremover vil omfatte alle processer ved samarbejde om produktion, design, opførelse og drift af byggeri og bygværker (droner, robotter, sensorteknologi, IoT, 3D-prins m.v.)’ (Styrelsen for Forskning og Uddannelse (2017): FORSK2025, d. 106)




Opsummering


For at løfte fremtidige opgaver i relation til navnlig klima, bæredygtighed, cirkulær økonomi og digitalisering har byggeriet – særligt i Region Syddanmark - brug for kandidater, der kan tænke innovativt, og som kan udvikle og udnytte fremtidens teknologi. Der er allerede nu – og endnu mere fremadrettet - behov for at supplere SDU's diplomingeniør i bygningsteknik (3½ år) med civilingeniører i bygningsteknik(5 år), der i højere grad både kan håndtere den udviklingsorienterede kompleksitet og som kan have forskningsbaseret viden, færdigheder og kompetencer på højeste internationale niveau inden for netop de udfordringer, som fremtiden stiller byggeriet over for.


Underbygget skøn over det nationale og regionale behov for dimittender

Med udgangspunkt dels i byggeriets udvikling; dels i dialogen med eksterne interessenter i forbindelse med udviklingen af civilingeniøruddannelsen i bygningsteknik er det vurderingen, at arbejdsmarkedet på sigt vil kunne absobere et betydligt antal civilingeniører (bachelor + kandidat) i bygningsteknik.


Når ovenstående sammenholdes med SDU egne kapaciteter i relation til ansøgte uddannelse ønsker SDU et indledningsvist optag (2020) på retkravsbacheloren på 35 studerende sigende gradvist med 10 studerende årligt frem mod 2023, hvorefter optaget forventes af stagnere på 65 nye studerende årligt. For ansøgte kandidatdel forudses et muligt mindre optag af diplomingeniørstuderende i bygningsteknik (med supplerende valgfagspakke) eller øvrige nationale civilingeniøruddannelser (bachelor) indenfor byggeriområdet fra 2022, men derefter et optag 25 - 30 studerende årligt og gradvist stigende til 50 - 55 studerende.


Med henvisning til den omfattende dialog SDU har haft med eksterne interessenter navnligt i Region Syddanmark er det vurderingen, at det på sigt øgede antal dimittender fortsat vil være i underkanten af, hvad der er behov for primært i Region Syddanmark, sekundært nationalt set. Dette underbygges yderligere af, at navnligt civilingeniørgraden i bygningsteknik er så lidt repræcenteret i Region Syddnamark (blot 3,7 % af færdiguddannede fra nedenstående uddannelser (2013 - 2018) er i 2019 bosat i Region Syddanmark).


Nationalt set ligger ledigheden for civilingeniøruddannelsern inden for byggeriet meget lavt for seneste UFM opgørelse over gennemsnitlig ledighed i 4-7 kvartal (2015 seneste opgørelse):



  • Bygge- og anlægskonstruktioner, cand.polyt (AAU): 8 %

  • Byggeledelse, cand.polyt (AAU): ingen data for 2015, men 3 % i 2014

  • Byggeri og anlæg, cand.polyt (AAU + DTU): ingen data for 2015, men 4 % i 2014

  • Byggeri, cand.polyt (AU): 1 %

  • Byggeteknologi, cand.polyt (DTU): 3 %

  • Bygningsdesign, cand.polyt (DTU): 5 %


Hvilke aftagere har været inddraget i behovsundersøgelsen?

SDU har gennemført en omfattende og inddragende proces for dels at opnå sikkerhed om det samfundsmæssige behov for ansøgte civilingeniøruddannelse i bygningsteknik; dels for at matche uddannelsen til forskellige aftagergruppers behov.



 



Arbejdsgruppen



SDU har nedsat en arbejdsgruppe bestående af:




  • Uddannelsesdirektør Henning Andersen (SDU)

  • Professor og sektionsleder Mikkel K. Kragh (SDU)

  • Lektor og Uddannelsesleder for diplomingeniøruddannelsen i bygningsteknik Martin Haselbach (SDU)

  • Regional Chef Søren Møller Andersen, (COWI)

  • Forretningschef Leif Lagoni, (NIRAS)

  • Chefkonsulent Per Æbelø (SDU)


Arbejdsgruppen har mødtes kontinuerligt gennem 2019 - typisk som aftensmøder i tidsrummet 17.00 - 20.00.




Første dialogmøde



SDU har afholdt to dialogmøder – første dialogmøde blev afholdt 6. februar med deltagelse af 23 toneangivne og fortrinsvis lokale aktører og potentielt kommende aftagere af dimittender til civilingeniøruddannelsen i bygningsteknik.



Første dialogmøde tog fire timer med følgende fokus:




  • Hvilket behov har aftagerne, som ikke kan – eller kun delvist kan - dækkes af den eksisterende diplomingeniøruddannelse i bygningsteknik

  • Hvilket erhvervssigte (herunder jobfunktioner) har aftagerne behov for i relation til en ny civilingeniøruddannelse?

  • Hvilke specialiseringsmuligheder prioriterer aftagerne?

  • Hvilke kvalifikationer ønsker aftagerne af kommende dimittender fra en civilingeniøruddannelse i bygningsteknik?


Mødet tog udgangspunkt i oplæg og drøftelser af forskningshøjden i ’Beton LAB’ og ’Create LAB’. Efterfølgende afvikledes en ’woking dinner’, hvor deltagerne blev opdelt i tre grupper og derefter først internt, derefter i plenum drøftede ovenstående fire spørgsmål med udgangspunkt i dels fremsendt materiale om uddannelsesforslaget; dels en kort gennemgang på mødet. Hver gruppe tilføjede digitalt deres kommentarer til en fælles idebank, som arbejdsgruppen tog udgangspunkt i, i det videre arbejde med udviklingen af civilingeniøruddannelsen i bygningsteknik.



Der var grundlæggende anerkendelse af SDU’s forskningshøjde inden for det byggetekniske område; dels opbakning til en ny civilingeniøruddannelse i bygningsteknik. Opbakningen var primært funderet i tre grundlæggende behov:




  • Et helt grundlæggende behov for flere ingeniører inden for det byggetekniske område

  • En fornemmelse af, at mange af fremtidens udfordringer – og den diversitet byggebranchen i stigende grad får – vil kræve bygningsingeniører i Region Syddanmark på et højere niveau end diplomingeniørniveauet. Om end der dog også var konsensus om et fortsat behov for diplomingeniøruddannelsen i bygningsteknik.

  • En positiv indstilling over for de foreslåede specialiseringer i en kommende civilingeniøruddannelse i bygningsteknik – om end disse blev drøftet markant og at der var forskellige holdninger til dem. Installationsområdet blev nævnt flere gange som et supplerende fokuspunkt i uddannelsen ligesom mange ikke snævert ingeniørfaglige discipliner (jura, økonomi, tværfaglighed) blev nævnt af flere i gruppen. Endelig blev elementer som bygbarhed og byggeledelse fremhævet som ønskværdige.


Det generelle indtryk fra mødet var – udover følgegruppens engagement – at der er en række fremtidige behov, der dels kræver et højere fagligt niveau end diplomingeniørniveauet; dels vil give civilingeniøruddannelsen i bygningsteknik en unik, faglig profil.



På baggrund af første dialogmøde udarbejde arbejdsgruppen første konkrete forslag til uddannelsen.




Øvrig dialog med eksterne interessenter



 I perioden maj – august har SDU afholdt separate møder med:




  • Erhvervshus Fyn

  • Miljøforum Fyn – herunder deltaget i møde i BYG styregruppen (i processen ændret navn til BYG Fyn)

  • Trekantområdet.dk

  • Foreningen af Rådgivende Ingeniører

  • Bygherreforeningen

  • Dansk Byggeri

  • Værdibyg.dk


Alle ovenstående støtter uddannelsesforslaget aktivt – endvidere uddannelsens primære fokus på digitalisering og bæredygtighed. Fra Dansk Byggeri og Værdibyg er der blevet efterspurgt et øget fokus på Construction Management. Dette er kun delvist imødekommet i uddannelsesforslaget idet der er behov for øget forskningsopbygning for at kunne fokusere yderligere på construction management. SDU er i dialog med Dansk Byggeri og Værdibyg om dette og vil deltage aktivt i en afdækning af aktuel og ønskelig fremtidig forskningsopbygning inden for construction management i Danmark, som Dansk Byggeri har taget initiativ til.




Høring



I maj til august er der gennemført en høring blandt følgegruppens medlemmer samt øvrige relevante aktører regionalt og nationalt. Høringsmateriale er udsendt til knapt 200 aktører, hvoraf 52 har svaret. Ud fra disse er 43 svar relevante og positive (to svar er negative i den forstand, at de alene forudser behov for diplomingeniører – resten mener at være uden for høringens målgruppe). Høringssvarene er vedlagt nærværende prækvalifikationsansøgning.



Ved første rykker på høringen (primo juni) blev der udsendt et videopitch om uddannelsesforslaget, hvor Bygherrerforeningen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører samt Trekantområdet.dk udtalte sig om uddannelsesforslaget. Videoen kan ses her:



https://www.youtube.com/watch?v=LRYiTiJDsqo&feature=youtu.be



 
Høringen viste grundlæggende opbakning til uddannelsesforslaget, hvor mange høringssvar påpeger behov for bedre rekrutteringspotentiale som helt grundlæggende præmis. Og der er blandt alle enighed om fokuspunkterne digitalt byggeri og bæredygtighed.



Endvidere har høringen givet anledning til følgende overvejelser:




  • Niveauet for installationsteknik, som flere ønsker opprioriteret

  • At projektledelse af mange opleves som central færdighed

  • At mange prioriterer helhedsforståelsen i relation til byggeriet

  • Niveauet for construction management

  • Niveauet for økonomi- og juraforståelse, som flere høringssvar berører

  • Niveauet i relation til vejbygning

  • Niveauet i relation til indeklima


SDU har drøftet disse input dels til det andet dialogmøde; dels – og afslutningsvis – i arbejdsgruppen på dennes sidste møde ultimo august.




Andet og sidste dialogmøde



12. august 2019 blev andet og sidste dialogmøde om uddannelsen afholdt med deltagelse af 11 udvalgte centrale, eksterne interessenter samt 5 SDU-medarbejdere. Deltagerne var udvalgt på baggrund af dels deres bidrag i uddannelsesudviklingen; dels toneangivne lokale interessenter; dels deres tilknytning til SDU’s BYG miljø (eksempelvis medlemmer af aftagerpanelet for den eksisterende diplomingeniøruddannelse i bygningsteknik).



Dialogmødet var arrangeret som en ’working dinner’ og blev indledt med et oplæg om fremtidens klimakrav til byggeriet af Professor Morten Birkved (SDU Life Cycle Engineering). Oplægget skabte en del debat, der blev relateret til ansøgte civilingeniøruddannelse i bygningsteknik.



Derefter var der et kort oplæg ved Christina Melvang (BYG Fyn) om byggeriets fremtid på Fyn og hvordan BYG Fyn ser fordele i en ny civilingeniøruddannelse i bygningsteknik.



Efterfølgende var der plenumdebat med nedenstående fokusområder:





  • Drøftelse af input fra høringen og øvrige møder med eksterne interessenter

  • Niveauet for installationsteknik, som flere deltager ønskede styrket i uddannelsen

  • Bæredygtighed og digitalisering, hvor der var enighed om, at disse to emner skal være grundlæggende konstituerende for uddannelsen og inddrages i alle uddannelseselementer

  • Niveauet for projektledelse, hvor deltagerne var tilfredse med foreslåede niveau

  • Resiliens, som deltagerne ønskede styrket i uddannelsen

  • Veje og infrastruktur, hvor flere deltagere argumenterede for, at disse fagområder kunne koncentreres til diplomingeniøruddannelsen og blot nævnes på overordnet niveau i civilingeniøruddannelsen i bygningsteknik

  • Økonomi- og juraforståelse, hvor deltagerne var tilfredse med det foreslåede niveau. Det blev anbefalet, at begge fagligheder blev tæt knyttet til bygningsfagligheden – og advaret mod, at uddanne ’mini økonomer’ / ’mini jurister’ på uddannelsen.

  • Iværksætteri, som deltagerne ønskede prioriteret i uddannelsen

  • Tværfaglighed og helhedsforståelse, som deltagerne ønskede prioriteret på uddannelsen – eksempelvis gennem fag som Experts in Teams.

  • Antal nye studerende, hvor deltagerne var enige om, at behovet for dimittender stadig vil kunne overstige det antal SDU kan levere – også med den nye civilingeniøruddannelse i bygningsteknik.




 



Hvordan er det konkret sikret, at den nye uddannelse matcher det påviste behov?

Ovenstående beskrevne proces har sikret en sammenhæng mellem erhvervssigte, kompetenceprofil og indhold for ansøgte civilingeniøruddannelse i bygningsteknik og samfundets (byggeriets) behov nu og fremadrettet.


Særligt skal fremhæves behovet for et fremtidigt byggeriområde, hvor krav om bæredygtighed og digitalisering bliver afgørende, men dette i kombination med en solid bygningsteknisk baggrund.


SDU har i processen og som konsekrevs af de eksterne input fokuseret ansøgte uddannelse mod netop ovenstående tre elementer: bæredygtighed, digitalt byggeri og solid byggeteknisk fundament.


Beskriv ligheder og forskelle til beslægtede uddannelser, herunder beskæftigelse og eventual dimensionering.

Der findes nationalt set flere uddannelser der i større eller mindre grad bliver beslægtet til foreslåede civilingeniøruddannelse i bygningsteknik:




  • AAU: Bygge- og anlægskonstruktion (ledighed (2015) GNS K4-7: 8 %)

  • DTU: Bygningsdesign (ledighed (2015) GNS K4-7: 5 %)

  • AAU: Byggeledelse (ledighed (2014) GNS K4-7: 3 %)

  • DTU: Byggeteknologi (ledighed (2015) GNS K4-7: 3 %)

  • AU: Byggeri (LEDIGHED (2015) gns k4-7: 1 %)



Det bemærkes, at alle beslægtede uddannelser har lav ledighed.


Ovenstående uddannelser må forventes også fremadrettet at udvikle deres uddannelser med fokus på byggeriets dominerende megatrends klima, bæredygtighed, cirkulær økonomi og digitalisering.


SDU har dog på netop disse områder en komparativ fordel ved allerede at have opbygget signifikante forskningsunderstøttelse, der vil kunne bringes i anvendelse gennem foreslåede uddannelsen. Derved vil civilingeniøruddannelse i bygningsteknik fra starten være opbygget med fokus på netop klima, bæredygtighed, cirkulær økonomi og digitalisering.


Endvidere henvises til, at der dels vil være behov for flere bygningsingeniører nationalt set; dels at der er en særlig situation i netop Region Syddanmark med markant behov for at uddanne civilingeniører i bygningsteknik til det regionale byggeri område.


Rekrutteringsgrundlag og videreuddannelsesmuligheder

Det forventes, at ansøgte civilingeniøruddannelsen i bygningsteknik overordnet set vil øge antallet af ansøgere generelt til bygningsteknikingeniøruddannelserne – om end der også forventes et fald i antallet af ansøgere specifikt til diplomingeniøruddannelsen i bygningsteknik.


SDU optager for nuværende omkring 80 studerende på diplomingeniøruddannelsen i bygningsteknik. Når en ny civilingeniøruddannelse i bygningsteknik er konsolideret, forventes et samlet årligt optag på 120 - 130 studerende fordelt nogenlunde ligeligt mellem diplomingeniør- og civilingeniøruddannelsen. Dette samlede antal er medtaget i dialogen med ekstere interressenter, hvor vurderingen er, at dette i bedste fald svare til samfundet (særlig Region Syddanmarks) behov; i værste fald ikke er tilstrækkeligt i forhold til byggeriets fremtidige behov.


Det forventes, at ansøgte uddannelse endvidere vil have konsekvenser for indholdet af SDU’s eksisterende civilingeniøruddannelsen (kandidat) i konstruktionsteknik, hvor BYG-konstruktionsteknik profilen vil udgå og i stedet fremkommei ansøgte civilingeniøruddannelse i bygningsteknik. Det er SDU's ambition, at Civilingeniøruddannelsen (kandidat) i konstruktionsteknik efterfølgende skal målrettes en ny civilingeniøruddannelse (bachelor og kandidat) i maskinteknik.


I relation til konsekvenser for beslægtede uddannelsers rekrutteringsmuligheder bemærkes det, at alle civilingeniøruddannelser inden for byggeriområdet i Danmark har en høj overgangsfrekvens og at der således ikke forventes negative konsekvenser for andre universiteter.


 


Videreuddannelsesmuligheder


Den færdiguddannede civilingeniør i bygningsteknik vil kunne søge om optagelse på Ph.d. uddannelse.


Som beskrevet tidligere i nærværende ansøgning, så har især Dansk Byggeri og Værdibyg.dk efterlyst øget forskningen i relation til byggeriet i Danmark. SDU har haft svært ved at rekruttere egnede Ph.d. studerende til især forskningsenheden Civil and Architectural Engineering, der er ansøgte uddannelses primært understøttende forskningsenhed. Pr. september 2019 er en Ph.d. under opstart og der forudses yderligere to nye Ph.d. studernede i nærmeste fremtid.


Det er SDU's ambition, at ansøgte civilingeniøruddannelse i bygningsteknik kan hjælpe med at tilvejebringe et bedre Ph.d. rekrutteringsmiljø og derved hjælpe univeristet med at imødekomme det øgede fokus på forskning, som byggeriområdet ønsker.


Forventet optag på de første 3 år af uddannelsen

Der forventes fra september 2022 et årligt optag startende på omkring 20 - 25 studerende og stigende mod et årlige optag på 50 - 55 studerende i de efterfølgende år.


Hvis relevant: forventede praktikaftaler

Ikke relevant


Øvrige bemærkninger til ansøgningen

Intet at bemærke


Hermed erklæres, at ansøgning om prækvalifikation er godkendt af institutionens rektor
Ja

Status på ansøgningen
Under fortsat behandling

Ansøgningsrunde
2019-2

Afgørelsesbilag - Upload PDF-fil

Samlet godkendelsesbrev - Upload PDF-fil